Læsetid: 5 min.

Cocktail af pesticider fra landbruget kan forringe mænds indlæring og fertilitet

Drengefostre, der udsættes for en blanding af hormonforstyrrende stoffer, risikerer at få sværere ved at lære nyt og dertil en forringet sædkvalitet. Men den kombinationseffekt har myndighederne hidtil ikke taget højde for i de grænseværdier, der skal sikre borgerne mod stoffernes skadevirkninger
Drengefostre, der udsættes for en blanding af hormonforstyrrende stoffer, risikerer at få sværere ved at lære nyt og dertil en forringet sædkvalitet. Men den kombinationseffekt har myndighederne hidtil ikke taget højde for i de grænseværdier, der skal sikre borgerne mod stoffernes skadevirkninger
1. december 2012

Mænd, der som fostre er blevet udsat for en cocktail af hormonforstyrrende pesticider, risikerer at få en betydeligt ringere sædkvalitet og væsentligt sværere ved at lære nyt end dem, der ikke har været udsat for den påvirkning. Det konkluderer et dansk forskerhold fra DTU Fødevareinstituttet efter at have gennemført forsøg med rotter. Forsøget er et af de første adfærdsstudier, der forsøger at afdække, hvordan flere hormonforstyrrende stoffer i kombination indvirker på udviklingen af hanners hjerne og køn.

»Hanfostre får ikke alene skader af hormonforstyrrende stoffer hver for sig – der er også en ekstra kombinationseffekt i form af dårligere indlæringsevne og lavere sædkvalitet. Det kommer bag på os, at effekten er så tydelig,« siger professor Ulla Hass, der er forskningsleder ved Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering ved DTU Fødevareinstituttet.

I forsøgene udsatte Ulla Hass og hendes kolleger rottefostre af hankøn for en blanding af fem anvendte pesticider, der bruges som svampemidler under dyrkning af bl.a. korn på markerne. Samtlige fem pesticider er hormonforstyrrende, og de fire af dem forstyrrer virkningen af det hanlige kønshormon testosteron.

Pesticiderne blev blandet sammen og givet til drægtige hunrotter i forskellige doser. Jo større dosis hunnerne fik, desto ringere indlæring og dårligere sædkvalitet fik deres unger af hankøn, når de blev kønsmodne.

Forskerne målte de voksne hanners indlæringsevne i en svømmetest, hvor rotterne igen og igen blev sat ned i et bassin med vand. I bassinet var der lige under vandoverfladen en platform, som rotterne skulle lære at finde og kravle op på. I begyndelsen af testen var der ingen af rotterne, der anede, hvad eksperimentet gik ud på, så efter at have svømmet lidt rundt, blev de guidet hen til platformen, hvorfra de blev taget op og frotteret tørre i et håndklæde. Den behandling kunne rotterne godt lide, så med tiden lærte rotterne at finde hen til platformen helt af sig selv.

Forskerne kunne konstatere, at de hanner, der ikke havde været udsat for hormonforstyrrende stoffer som fostre, generelt var hurtigere til at finde hen til platformen, end hunnerne var.

At hanner er bedre til at lære at finde vej end hunner er velkendt – den fordel skyldes det mandlige kønshormon, som præger hannernes hjerne.

»Men de hanfostre, der blev udsat for cocktailen af pesticider, klarede sig dårligere end kontrolhannerne og opførte sig nærmest som hunnerne. Det tyder i høj grad på, at cocktailen modvirker effekten af testosteron,« siger Ulla Hass.

Svær at kortlægge

Cocktailen af forstyrrende hormoner nedsatte ikke alene rotternes indlæring – den ramte også dyrenes fertilitet ved at nedbringe antallet sædceller fra omkring 520 millioner sædceller til 320 millioner sædceller i ét gram bitestikel – det svarer til en nedgang på 62 procent, hvilket er en markant nedsættelse.

Det nye studie såvel som de få andre adfærdsstudier, der hidtil er blevet gennemført, har undersøgt kombinationseffekten hos forsøgsdyr – men da rotters biologi, når det gælder hormonernes indvirkning på kroppen har stor lighed med mennesket, vurderer Ulla Hass, at der er risiko for samme kombinationseffekt hos mennesker.

»Vores studier kaster så at sige lys over en biologisk mekanisme, der påvirker fostret gennem varierende mængder af det mandlige kønshormon testosteron. Hvis et drengefoster skal udvikle sig normalt, skal det udsættes for en ordentlig bølge af testosteron, og det gør det ikke, hvis det udsættes for en stor dosis af en blanding af hormonforstyrrende stoffer,« siger Ulla Hass.

Kritikere vil hævde, at man ikke kan konkludere noget ud fra studiet, da det ikke er udført på mennesker. Men det ville være ekstremt svært at gennemføre et tilsvarende studie på mænd, da det er næsten umuligt at kontrollere, hvilke hormonforstyrrende stoffer deres mødre bliver udsat for under graviditeten. Og selv, hvis man kunne, måtte man efterfølgende vente i 18 år før man kunne måle, hvor god sønnernes sædkvalitet er.

Forsøg med rotter af den kaliber, Ulla Hass har gennemført, er derfor det stærkeste værktøj til at kunne vurdere, om pesticider har en kombinationseffekt og hvor stor den er.

»I lyset af, at man i Danmark bl.a. ser, at danske mænd faktisk har en temmelig ringe sædkvalitet, og man har en bekymring for, at det kan hænge sammen med hormonforstyrrende stoffer, vil jeg opfordre de regulerende myndigheder til at granske området igen og vurdere, om de fastsatte grænseværdier for dagligt indtag, dvs. de såkaldte ADI’er, tager højde for kombinationseffekter,« siger Ulla Hass.

ADI står for acceptabelt dagligt indtag, altså den dosis af et stof, der anses som sikker for mennesker at indtage hver dag hele livet, og de nye studier indikerer, at ADI-værdierne for mindst to af de anvendte pesticider er for høje til at beskytte mod kombinationseffekter.

»Hvis de skulle tage højde for den kombinationseffekt, vi har fundet, skulle de sænkes til det halve,« siger Ulla Hass og pointerer, at grænseværdierne også for de andre stoffer kan være over et forsvarligt niveau med hensyn til kombinationseffekter.

Hun foreslår, at myndighederne enten fastsætter lavere ADI for hver enkelt pesticid, eller også bruger de nye resultater til at vurdere de såkaldte MRL’er – grænseværdier, der angiver, hvor store mængder pesticidrester, der må være i den mad, vi køber.

Behov for nye grænseværdier

Ansvaret for fastsættelsen af grænseværdier for pesticider i vores mad ligger hos EU og arbejdet administreres i Danmark af Fødevarestyrelsen, hvis praksis hidtil har været at forholde sig til den hormonforstyrrende effekt af ét pesticid ad gangen, da det er standardmåden at gøre det på i EU.

Fødevarestyrelsen er dog begyndt at tage højde for kombinationseffekter, når der skal laves ændringer af MRL’er ved at sammenligne danskernes typiske indtag for stoffet med dets ADI. Udgør det kun en lille del af ADI, gør man ikke mere, men er andelen større, foretages en nærmere vurdering.

»Vi vil gå i dialog med Ulla Hass og hendes kolleger for at få uddybet resultaterne. For vi er selvfølgelig interesserede i at få en regulering, som gør, at pesticider ikke er til stede i større omfang, end at vi kan sikre, at de ikke er sundhedsskadelige,« siger Henrik Nielsen, kontorchef for Afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

Han oplyser, at der for øjeblikket er et meget stort udredningsarbejde i gang. DTU har fået en bevilling på 35 millioner kroner til at udrede, hvordan de hormonforstyrrende stoffer virker i kombinationer.

»Det er et område, som er højt prioriteret fra Fødevarestyrelsens side. Det er rigtig vigtigt at finde ud af, om sådanne stoffer eventuelt kan forstærke eller undertrykke hinandens effekt. Vi vil gerne være helt sikre på, at de grænseværdier, der eksisterer på fødevarer også opfylder formålet om at sikre forbrugernes sundhed,« siger han.

Hvis grænseværdierne skal ændres, skal det ikke bare ske i Danmark, men i EU, da de er EU-regulerede, og Danmark skubber ifølge Henrik Nielsen på, for at fremme udviklingen af en fælleseuropæisk metode til at vurdere kombinationseffekter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Man behøver nu ikke at lede så længe efter et bevis på at kemisk drevet landbrugsjord betyder dårlig jord.

Regnskovsområderne i sydamerika til eksempel.

Den jord jeg selv overtog var dyrket med de samme fgrøder i mindst 40 år tilsat diverse kemiske produkter.

Høstudbyttet blev mindre og mindre.

Ved omlægningen til økologi og en fornuftig plan over sædskiftet kan vi i dag se en bedring af jordstrukturen og plantevæksten.

Hvad ved du søde Per om hvad jeg smører på mig?

Da vores jord har bestået i mere end de få årtier, hvor det kemiske landbrug har taget styringen, antager jeg at man nok også vil kunne opretholde en ganske god madproduktion, hvis bare fordelingsnøglen var noget nderledes.

Men selvfølgelig under den forudsætning, at vi ikke ødelægger jordens naturlige drikekvandsressourcer.

Hvilket igen er en af fordelene ved økologisk landbrugsdrift.

Økologiske danske landbrugsprodukter er de reneste i verden. Hvad andre lande tillader som økologisk ville ikke altid finde sted i Danmark for eksempel de sprøjetegifte man benytter i de sydligere lande. De er forubdt selv hos ikke-økologiske æbledyrkere i Danamrk.

Men vi kan desværre ikke forhindre importen under denne falske varebetegnelse økologisk, når det er godkendt økologisk i hjemlandet.

Igen en af farerne ved at have (for)giftet sig med EU.

Mona Blenstrup

Nu fandt jeg ved Heinrich s hjælp denne formidable tråd.
Skide irriterende, at al den gode debat om landbrugets magt og vælde går tat, blot fordi Informaiton skal tækkes nye kommercielle interesser.

Tak Heinrich

Sider