Læsetid: 3 min.

’Den danske debat om sexarbejde er hyklerisk’

Regeringen opgiver nu forbud mod købesex, og det glæder den specialestuderende Vanessa, der har sexarbejde som sit studiejob. For hende ville et forbud betyde fratagelse af retten til selvbestemmelse og større stigmatisering
Jeg er ikke en stakkel. Jeg er en veluddannet kvinde. Til gengæld har jeg bare en meget kontroversiel måde at forsøge mig selv på, siger Vanessa, der har sexarbejde som sit studiejob

Jeg er ikke en stakkel. Jeg er en veluddannet kvinde. Til gengæld har jeg bare en meget kontroversiel måde at forsøge mig selv på, siger Vanessa, der har sexarbejde som sit studiejob

Tina Sletting

21. november 2012

Er den prostituerede et offer eller et selvstændigt individ, der frivilligt sælger sin krop? Disse to yderligheder i opfattelsen af sexarbejdere har længe været centrale i den værdipolitiske debat, og det samme har de politiske argumenter for og imod. Som Information kunne fortælle i går, opgiver regeringen nu et forbud mod købesex, selv om både Socialdemokraterne og SF officielt går ind for et forbud. Det glæder 24-årige Vanessa, der har været sexarbejder i fire år. For hende ville et forbud betyde, at hendes selvstændighed blev krænket.

»Én af de grundlæggende værdier, vi har i det danske samfund, er retten til selvbestemmelse. Bare ikke når det gælder sexarbejdere. Jeg har ret til at få alle de aborter, jeg vil –på statens regning. Jeg har ret til at blive gift og til at blive skilt. Jeg har ret til en uddannelse. Og jeg har ret til at sige fra over for eksempelvis sexchikane. Hvorfor har jeg så ikke også ret til at sige fra over for folk, som er med til at stigmatisere mig?« spørger Vanessa, der er specialestuderende og skriver om sexarbejde.

Hun undersøger de normer i samfundet, der dikterer, at vi instinktivt mener, at det er forkert at sælge sin krop. Vanessas studiejob består i at betjene mænd på et bordel på Frederiksberg i København.

Tidligere har hun både arbejdet som kassedame i Netto og som plejehjemsassistent, men de job er ifølge Vanessa »endnu mere nedværdigende end at sælge sin krop.« Hun kan godt lide sit job, selv om nogle dage er bedre end andre. »Men sådan er det i alle erhverv« mener Vanessa, og derfor er hun træt af »det hykleri«, som hun oplever kommer til udtryk i den danske debat om prostitution.

»Diskurserne om sexarbejde er meget ensidige. Det handler typisk om undertrykkelse og trafficking. Dér prøver jeg at se det fra den anden side: Det er fint, at vi gerne vil redde nogen, men har de overhovedet brug for at blive reddet?«

Ikke noget offer

De senere år er fløjene trukket stadig stærkere op. Det skyldes ikke mindst, at flere af de anslåede 3.200 prostituerede i Danmark har fremhævet deres ret til selv at bestemme over deres krop. Og det er netop den virkelighed, som Vanessa oplever: Hun er en fri kvinde, der har taget et autonomt valg.

»Jeg er ikke en stakkel. Jeg er en veluddannet kvinde. Til gengæld har jeg bare en meget kontroversiel måde at forsøge mig selv på. Men det er mit valg, og jeg synes ikke, at mit arbejde ødelægger mig,« siger Vanessa.

Alligevel er hun flov over sit arbejde og har ikke fortalt om det til sin familie eller omgangskreds. Kun en nær veninde, der selv arbejder i branchen, ved det. Vanessa arbejder på et velfungerende bordel, og hun indberetter alt til SKAT.

Men hun mener, at der burde følge nogle rettigheder med skattekronerne, og stod det til hende, skulle man helt afkriminalisere sexarbejde, som man for eksempel har gjort det i New Zealand. Her har de prostituerede rettigheder, og der føres prostitutionstilsyn med bordellerne, som kun kan åbne, hvis de har en licens. Den mindste anmærkning lukker stedet, hvilket giver de prostituerede sikkerhed, mener Vanessa.

»En komplet afkriminalisering, som man har lavet i New Zealand, hvor man anlægger et synspunkt, der frem for at være moralsk baseret, hviler på et humanistisk synspunkt, er vejen frem. I Danmark er der brug for en gennemgribende lovændring, så vi piger kan få et sikkerhedsnet,« siger Vanessa. Hun giver ikke meget for argumentet om, at omfanget af prostitution skulle være mindsket i Sverige, efter at landet i 1999 forbød køb af sex.

»Det er jo klart, at mændene ikke dukker op i statistikkerne, for de kommer jo bare til Danmark i stedet. Vi har rigtig mange nordmænd og svenskere i bordellet.« Når Vanessa er færdiguddannet vil hun fortsætte som sexarbejder, så længe hun ikke har et fast arbejde. Og jobbet burde accepteres i samfundet, mener hun. »Den lykkelige luder eksisterer ikke, men jeg er lykkelig for at kunne betale mine regninger.«

Vanessa ønsker at være anonym, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læser man svenskernes evaluering af deres lov om forbud med købesex, kan man se at der er stor forskel på holdningen hos personer, som er aktive i prostitution og personer, som ikke længere er i prostitution.

Personer, der er i prostitution:
er kritiske over for sexkøbsloven,
synes at loven stigmatiserer dem,
synes, at deres vilje ikke respekteres.'

- netop som "Vanessa".

Personer, der er kommet ud af prostitution
er gennemgående positive over for loven, de:

synes, at loven har givet dem styrke til at forlade prostitution,
synes, at loven har frataget dem skylden for den udnyttelse, de har været udsat for,
synes ikke, der findes frivillig prostitution,
synes, at det er sexkøberne, der lokker kvinder ind i prostitution,
synes at udnyttelsen i prostitution ikke er noget, man vil se eller forstå, mens man er i prostitution.

Vi mangler netop i debatten at høre de ex-prostitueredes stemme, for her er der rigtig mange med skader på krop og psyke, men de tør sjældent stå frem.

Dertil kommer, at forholdene i New Zealand slet ikke er det paradis som "Vanessa" beskriver. Se f.eks. den New Zealandske socialarbejders Debbie Bakers udlægning her: http://www.sitemedie.dk/webplayer/index.html

Hun fortæller bl.a. at
Der fortsat er meget vold og voldtægter og dekriminaliseringen har ikke betydet, at de prostituerede anmelder overfaldene i højere grad
Der er langt mere rufferi og alfonseri
Der er langt mere konkurrence, som betyder at priserne er meget lave
Der er mere usikker sex uden kondom, pigerne tager langt større risici
Der er omfattende menneskehandel, selvom den officielle udlægning er, at menneskehandel ikke findes i New Zealand

Nina: Fuldstændigt sandt. Både det om Sverige og det om "Paradiset" New Zealand.

At "Vanessa" ikke giver meget for argumentet om Sverige kan faktisk ikke bruges til noget. Fakta er, at prostitutionens omfang er faldet i Sverige idet antallet af prostituerede er betydentlig mindre end i Danmark og eks. Holland, der til trods for deres legalisering ikke har nogen som helst overblik eller kontrol med antallet af prostituerede - man estimerer at der er mellem 25.000 og 40.000 i et land, der kun har dobbelt så mange indbyggere som Sverige.

Sveriges prostitution er IKKE gået under jorden, som det ellers bliver påstået af sexlobbyen og de har ikke oplevet en stigning i volden mod prostituerede, som det eller sbliver påstået af sexlobbyen. De har heller ikke oplevet en stigning i traffickingofre og politiet har et fint overblik over branchen.
De prostituerede (også de udenlandske) er IKKE bange for politiet, som det ellers bliver påstået af sexlobbyen.
Faktisk kunne hele Danmarks befolkning selv se det, da Mormors Bordel var i Sverige, hvor en prostitueret sagde: "Police like body guards". Politiet er som body guards.

New Zealand bliver konstant hevet frem af sex lobbyen som det store paradis.

Fakta om NZ er, at Prime Minister John key for et par dage siden udtalte til national radio, at deres prostitutionslov fra 2003 var slået fejl.

Fakta er, at "Vanessa" ikke aner hvad hun taler om. Der bliver konstant åbnet illegale bordeller og de såkaldte SOOBs (small owner operated brothels) over det hele. SOOBs må kun betjenes af højst 4 prostituerede men den regel bliver konstant overskredet, så der i realiteten kan arbejde dobbelt så mange - hvis ikke flere.

Fakta er, at politiet i NZ har udgivet en rapport, der direkte siger, at prostitutionsmiljøet er en stor hvidvaskningsmaskine.

Fakta er, at NZ - særligt hovedstaden Auckland City har et massivt problem med gadeprostitution. Det er nu så massivt, at man vil lovgive imod det. Det er nu til debat i deres parlament.

Fakta er, at NZ har voldsomme problemer med børneprostitution.

Fakta er, at NZ har en stor illegal import af særligt kinesiske kvinder, der mere eller mindre villigt skal arbejde illegalt på bordellerne.

Fakta er, at både gadeprostituerede, børneprostituerede (der bliver kontrolleret af banderne) og de kinesiske prostituerede sælger ubeskyttet sex.

Fakta er, at volden ikke er blevet formindsket i prostitutionsmiljøet og at man stadig ikke melder det til politiet.

Fakta er, at der er en massiv modvilje (den er virkelig voldsom) og stigmatisering af de prostituerede i befolkningen.

Og fakta er, at de eneste, der for alvor har tjent på legaliseringen i NZ er bordelejerne.

Det er fakta om New Zealand.

@Anne

Dit indlæg er ligegyldigt for du har ingen kilder på dine påstande. Og det bør man have når man vil beskylde andre mennesker for ikke at vide hvad de snakker om.

Facistiske , socialistiske og religiøse diktaturer , religøse fundamentalister o l har alle dage gennem historien været fokuserede på at regulere folks familie- og seksualliv og specielt været på nakken af kvinderne, som skulle være kyske og kun gøre "det slemme" , når der skulle produceres børn.

Indsatsen må gøres mod kvindehandel og alfonser - det kan da ikke være så svært at få ryddet op, hvis man virkelig vil ?

Jeg citerer lige Justitsministeriets pressemeddelelse:

"- Straffelovrådets undersøgelse viser, at et forbud mod købesex ikke kan forventes at føre til at fald i prostitutionen eller i udnyttelsen af prostituerede, men tværtimod må forventes at have negative konsekvenser for de prostituerede."

Ergo vil et forbud imod købesex ikke få prostitutionen til at falde, eller hjælpe på udnyttelsen (læs: Menneskehandel). Derimod vil et forbud for negative konsekvenser. PUNKTUM!

Til Nina Hedegaard vil jeg sige at selvom de ex-prostitueredes stemmer måske er interessante at høre, så er det sagen fuldstændig irrelevant.

Ja, der er sikkert prostituerede som får skader af deres FRIVILLIGE VALGTE ERHVERV, men der er også mange soldater, sygeplejersker og politifolk , der får fysiske og psykiske skader af deres erhvervs.

Når folk selv har valgt deres erhverv, så er det folks eget ansvar at undgå de skader som følger med erhvervet. Når vi sender en soldat i kamp imod Taliban, så ved vi jo godt, at det er forbundet med risiko. En prostitueret ved også godt, at der er en risiko forbundet med han eller hendes FRIVILLIGE valg.

Jeg er stort set enig Johnny.
Jeg mener dog ikke at det kun er deres eget ansvar at undgå skader fra deres erhverv.

Det er både samfundets og et personligt ansvar at undgå skader.

Her har Danmark totalt svigtet de prostituerede.
De arbejder uden ret til faglig organisering.
Uden mulighed for at etablere de strukturer, som fx ansatte der kan der kan beskytte dem når de udfører deres arbejde.
Deres erhverv er stadig dybt stigmatiseret i vores hjernedøde puritanske og dybt moraliserende samfund hvilket gør det enormt svært at have et socialt liv udenfor arbejdet.
Det er også indiskutabelt at politiet totalt har svigtet de frivillige prostituerede ved at negligere deres indsats mod tvangs-prostituerede og menneskehandel.
Vores politikere og andre meningsdannere gør også enorm skade ved deres gentagne og helt bevidste sammenblanding af to helt grundlæggende forskellige problemstillinger: Menneskehandel og frivillig prostitution.

Alt i alt en situation som vi som danskere bør skamme os over!

Dertil kommer så koret af retarderede moraliserende kvinder(m/k) mange af dem her på informations debatsider, der konstant udstiller deres begrænsede indsigt og intellekt samt en svært fascistoid samfundsopfattelse, uden at få de verbale tæsk de i den grad fortjener for en så usympatisk opførsel.

Så længe man ikke må tale om, at uligheden er det største problem af alle, er lovgivning som at slukke lokale ildebrande på et benzindepot.

Organhandel - Kvindehandel (organer som samlet pakke) - at vi ikke må producere bæredygtig brændsel hvis afgrøderne kunne have været brugt som menneskeføde - og som en af de nyeste sager.

En svensk mand der via sit credit-card betalte fillipinske kvinder for at sex-misbruge børn hjemme i fillipinerne, mens han kiggede på via web-cam.

Så længe man ikke må tale om, at det er et problem at 0.1% despoter forvandler 99.9% til totalt magtesløse slaver, kommer der dumme særlove.

At fattige mennesker SKAL dø af sult - de må ikke sælge et enkelt organ for at redde resten af organerne.

At en afrikansk kvinde ikke må redde en hel landsby økonomisk ved at trække på halmtorvet.

Fortsæt selv….

Og hvad angår "psykisk sundhed":

Den manglende ligeløn gør ethvert ægteskab til prostitution. Hensynet til børnene, kan også tvinge kvinden til at blive hos en mand, hun egentlig ikke gider.

Man skal huske sammenligningsgrundlaget, når man evaluerer den prostitueredes "livsstil".

Hvem har mest brug for lykkepiller ? Hende, eller hendes frustrerede medsøster på villavejen ?

@Ann Bille:

Selvfølgelig skal man kunne købe en tjeneste ydelse af en voksen person med normal intelligens.

Samfundet skal ikke bestemme, hvad voksne mennesker bruger deres krop til - uanset om man er soldat, prostitueret eller om man blot er en fattig student som deltager i et videnskabeligt eksperiment imod betaling.

@Johnny Olesen: nej selvfølgelig skal man ikke det, sex er ikke en menneskeret og mennesker skal ikke være til salg. Man skal ikke udnytte et andet menneske for egen seksuel nydelse. Det er helt forkert hvis man som samfund signalerer at det er ok at kvinder sælges som et stykke kød.

Jens Overgaard Bjerre

Problemet er, at det drejer sig om sex! Sex er en naturlig drift, og har man alle dage forsøgt at undertrykke og putte den ind i bestemte rammer. Især kirken har været helt vanvittig i sine bestemmelser og forvaltning af de sexuelle regler efter Reformationen. Vi lever paradoksalt i et patriakalsk tidsmønster, på trods af, at det er kvinderne, som dominerer debatten og sidder på mange af de politiske topposter. En debat er meget snerpet og pornoificeret.
Hvis, man ville de prostituerede mænd og kvinder det godt, så lod man staten overtage kontrollen med bordellerne. Ikke alene ville man kunne sikre sig bedre mod kønssygdomme og narkomisbrug, men også undgå at mange af bordellerne er kontrolleret af mere eller mindre forbryderorganisationer. Faktisk er der også prostitution i ægteskabet, hvor kvinden åbner og lukker for sin sexuelle interesse i forhold til sine materielle goder og sin bestemmelse i forholdet. Men den side af sagen er åbenbart legaliseret og fortiet, ligesom de mandlige prostituereden situation også tit glemmes. Essensen af det hele ender med, at det er 'synd' for kvinden. At den prostituerede ikke synes at det er synd for hende eller ham, er sagen fuldstændig ligegyldigt.

Vibeke Svenningsen

Hvorfor skal Dk bruge en masse penge på at hjælpe nogle mennesker, vi nu mener andre har retten til at skade? Vi har legitimerer købesex ergo så er det ikke så skadeligt. Så er det da ingen sag for nogen. Det er da for langt ude at give kunder ret til at skade løs, og dernæst mene, andre skal hjælpe dem, når de får skader.

Hvis udbytning skønnes at være legitim, så er det jo sådan! Mine skattekroner skal ikke gå til at samle resterne op efter nogle, der nu er givet retten til at ødelægge andre. Hvis man køber sex, må man jo lave en forening, der hjælper disse kvinder, og ikke forvente andre skal samle ens rester op. Sådan er kapitalisme, hvor alt er ok at sælge og købe, da det er helt frivilligt. Hvad rager de mig?! Jeg knalder dem sgu ikke, og det er deres eget valg at lade sig knalde for penge.

@Ann Bille

Sidst jeg checkede så er kvinder lavet af kød og blod. Kvinder ER altså et stykke kød tilsat noget som kaldes intelligens og egen fri vilje. En egen fri vilje som bruges til selv at træffe beslutninger baseret på sund fornuft.

@Ann Bille

Citat:
"Det er kun mænd der går til luder der bilder sig selv ind at de gør det frivilligt. Måske så de får det bedre med deres egen samvittighed.

Vi bliver bare ikke enige, jeg har ikke mere at sige til dig."

At du ikke KAN ACCEPTERE, at der rent faktisk findes mænd og kvinder, der FRIVILLIG sælger seksuelle ydelser, det gør ikke, at du har ret i din påstand.

Du taler imod bedrevidende med din påstand, men det er lettere at stikke fingeren i ørne og skrige, end rent faktisk lytte til hvad de prostituerede selv siger.

Hykleri af værste skuffe.

Vibeke Svenningsen

Der findes også mennesker, der frivilligt vil arbejde ubeskyttet med styren og asbest, hvis bare lønnen var høj nok, eller nøden stor nok. Tag til en ophugningsplads i Indien af gamle skibe - no problemos med at skaffe villig arbejdskraft.

Vibeke Svenningsen

Og om ikke andet - så må der være en del akutjobs her. Især for nyuddannede kvinder, der ikke kan finde arbejde indenfor deres normale felt. Så piger, på med stilletterne og det frække lingeri, og kom i sving.

@Johnny Olesen: du er meget naiv.

I DK hvor man har alle muligheder tror jeg simpelthen ikke på at en kvinde frivilligt vælger en karriere hvor hun dagligt spreder ben for 20 fremmede mænd.
Man VED at det er et arbejdsmiljø hvor der eksisterer meget vold og at hver fjerde prostituerede er udsat for voldtægt. Man ved at kvinder der tidligere har haft solgt sig selv i dag lider af psykiske ar på sjælen og at mange der sælger sig selv enten presses til det, har et misbrug at financere eller kommer fra en baggrund med overgreb elller incest.

@Vibeke Svenningsen:

Der er mange problemer i ulande, som ikke har noget med debatten om retten til at bestemme over sin egen krop at gøre.

I Danmark har vi arbejdsmiljølove som sikre et godt arbejdsmiljø og vi har fagforeninger til at hjælpe med at reglerne bliver overholdt.

Men vi har ingen specifikke arbejdsmiljø love for prostitution og prostituerede har ikke ret til at være medlem af en fagforening, de har ikke ret til sygedagpenge og de har ikke ret til understøttelse....

På mange områder er Danmark et uland, når talen går på rettigheder for prostituerede, men arbejde med styren og asbest er der masser af regler for i Danmark.

Ja der behøver ikke være arbejdsløshed for kvinder overhoved, ud på gaden med jer, mændene skal endelig ikke mangle 'tissekone'

Vibeke Svenningsen

Ann:

Jo, der findes da kvinder, der frivilligt vælger det. Helt bestemt - nogle kan da tjene massevis af penge i en periode.

@Ann Bille:

Jeg gentager lige mig selv: At du ikke KAN ACCEPTERE, at der rent faktisk findes mænd og kvinder, der FRIVILLIG sælger seksuelle ydelser, det gør ikke, at du har ret i din påstand.

Du taler imod bedrevidende med din påstand, men det er lettere at stikke fingeren i ørne og skrige, end rent faktisk lytte til hvad de prostituerede selv siger.

Hykleri af værste skuffe.

Vibeke Svenningsen

Johnny:

Du kommer bare med noget, der får den gængse arbejdsmiljølovgivning til at gælde på prostitutionsområdet. Bum, bum, bum...

Nej, jeg har ikke retten til i et arbejdsforhold at bestemme over egen krop., ej heller psyke iht, hvad jeg vil udsættes for.

@Vibeke Svenningsen:

Jeg er ikke klog nok til at udarbejde lovforslag til revidering af arbejdsmiljølovgivning.

Men vi har ansat mange embedsmænd i København, som sikkert kan finde på noget - det er jo lykkedes dem i ALLE ANDRE brancher - også i brancher hvor folk er udsat for stort psykisk pres.

@Johnny Olesen: Man har ingen samvittighed når man køber en kvinde i en time for at knalde med hende. Man bør klare den selv, eller finde en kæreste. Jeg synes det er så forkert at udnytte et andet menneske for at få opfyldt sit behov. Hvis du havde en datter ville du så også sige til hende at hun kunne sælge sig selv hvis det var? Synes du ikke det er taberagtigt at betale for at få noget sex? Det synes jeg.
Men som sagt vi bliver ikke enige, jeg er dybt uenig i dit kvindesyn og jeg synes det er et trist menneskesyn at have og jeg er helt sikker på at mænd med dine holdninger og mænd der går til luder er skyld i at der er så meget handel med piger og kvinder.

Hvor er det ynkeligt, at vi i et såkaldt "civiliseret" samfund skal nedværdige sex til at være noget der kan købes og sælges.
Sex kan være det smukkeste i dette liv. Hvorfor vil alle gøre det så grimt?
Jeg kan da godt se, at der er lang vej endnu før det standpunkt vinder frem. Men jeg mener det er vigtigt at tage med i debatten.

Trist at nogle af kommentarerne herover driver af et kvindesyn, der degraderer kvinden til at være et mere eller mindre villigt sexlegetøj for manden i eller udenfor ægteskabet. Uanset hvor meget selvbestemmelse hun har. Er vi virkelig ikke kommet over den massepsykose der nedgør kvinden til kun at være mandens objekt?

Nå nej, så længe vi ser det såkaldt "ældste erhverv" som noget der er helt normalt at gøre, så kommer vi nok ikke videre derfra.

Det handler ikke om at købesex er "syndigt". Det er ganske enkelt under menneskers værdighed. Lad os dog sætte nogle højere standarder for det samfund vi ønsker at skabe.

@Ann Bille

Citat: "Hvis du havde en datter ville du så også sige til hende at hun kunne sælge sig selv hvis det var?

Vokse mennesker bestemmer selv over deres krop og deres liv. Hverken du eller jeg har noget at skulle have sagt i den sag.

Citat: "Men som sagt vi bliver ikke enige, jeg er dybt uenig i dit kvindesyn og jeg synes det er et trist menneskesyn at have og jeg er helt sikker på at mænd med dine holdninger og mænd der går til luder er skyld i at der er så meget handel med piger og kvinder."

Hvilket kvindesyn mener du jeg har? Jeg mener at mænd og kvinder bestemmer over deres egen krop og sjæl. Blot fordi jeg mener at man selv bestemmer over sig liv, så betyder det ikke, at jeg går ind for handel med mennesker.

Derimod finder jeg det forkasteligt at rødstrømperne moraliserer til skade for en udsat gruppe mennesker på bunden af samfundet.

@Viveke Svenningsen:

Kom med nogle argumenter på skrift, og jeg skal forholde mig til det. Links til en video fra en kvinde lobby.... det vil jeg ikke forholde mig til.

Henrik L Nielsen

Ann Bille

Jeg ville meget gerne om du ville give kilder til din fakta box.

New Zealands justitsministerie har opgjort at de har ca. 210 børne prostituerede. Ifølge PRO-centret har vi op imod 3000 børn i Danmark der har solgt sex, og socialministeriet arbejder med tal der siger at omkring 1 procent af børn sælger sex mere end en gang og at egentligt børneprostituerede tælles omkring 500, heraf flest drenge. Drenge starter i øvrigt ifølge samme kilder tidligere end piger. Befolkningstallet er ikke nok til tilnærmelsesvist at forklare sådan en forskel. I Norge har deres socialministerie undersøgt det mere grundigt og kommer frem til tal der svarer til dem der er i Danmark.

Det betyder selvfølgelig ikke at 210 i New Zealand ikke er 210 for mange og problematisk, men det kunne tyde på at lande med en strammere lovgivning har flere af dem.

Ifølge humantrafficking.org så har der ikke været nogle ofre for trafficking i New Zealand siden 2001. De omtaler oven i købet de ulovlige prostituerede fra assiatiske lande som du nævner, men de siger at disse ikke var ofre for trafficking da de deltog frivilligt.
I Danmark siger center for menneskehandel at de har kendskab for 150 i perioden 2003-2008. Heraf 7 børn.

Vibeke Svenningsen

Johnny:

Så dem, der laver handling - den udbyttende handling - er bedre mennesker end dem, der finder handlingen forkert, når det kommer til mennesker på bunden af samfund.

Altså, jeg er også et offer, hvis jeg får en billig østarbejder til at lave shittyarbejde på ikke ordentlige løn- og arbejdvilkår, men dem, der mener, jeg er ansvarlig, er hylerne - javel, ja.

@Vibeke Svenningsen:

Citat: "Johnny:

Så dem, der laver handling - den udbyttende handling - er bedre mennesker end dem, der finder handlingen forkert, når det kommer til mennesker på bunden af samfund.

Altså, jeg er også et offer, hvis jeg får en billig østarbejder til at lave shittyarbejde på ikke ordentlige løn- og arbejdvilkår, men dem, der mener, jeg er ansvarlig, er hylerne - javel, ja."

Jeg vil frygtelig gerne svare på dit spørgsmål, men jeg fatter ikke, hvad du skriver.

Med hensyn til videoen, så spilder jeg ikke min tid på at se en video. Argumenter på skrift for din mening, og jeg vil gerne forholde mig din argumentation

Vibeke Svenningsen

Johnny:

Du sidder og kalder andre hyklere for at fordømme udbytning af andre mennesker. Hvorfor er de hyklere? Børnearbejde rundt omkring i verden er da også frivilligt og giver brød på bordet til mange familier - gør det det hyklerisk at fordømme børnearbejde? Velvidende at i første omgang så ville et stop af børnearbejde faktisk fjerne en indtægt for mange familier? Skal man af den årsag undlade at fordømme børnearbejde? Eller er det uacceptable udbytning ligegyldigt, hvilke positive effekter det ellers måtte have? Fx mad på bordet til en familie.

Vibeke Svenningsen

Nej, du spilder ikke din tid. Du orienterer dig bredt, og lytter til mennesker, du ikke er enig med. Du indgår i en demokratisk dialog og udviser respekt for mig i vores dialog.

@Vibeke Svenningsen

Ja, det er hyklerisk at fordømme børnearbejde uden at se på nuancerne. Børnearbejde er ikke ubetinget en dårlig ting - men det er heller ikke ubetinget en positiv ting.

Men hvad har børnearbejde i ulande at gøre med rettet til at bestemme over sin egen krop?

Grethe Preisler

@)Vibeke Rasmussen: "Sådan er kapitalismen!"

Ja mon ikke - og der er nok lige så stor forskel på den kundekreds, studentermedhjælperen Vanessa servicerer med sød forståelse for at supplere sin SU med lidt håndører, som på det publikum, en sommelier på Noma og en ølslæber på en kældersnask i et slumkvarter betjener.

Vanessa snakker, som hun har forstand til. Hvis hun gerne vil have "respekt" for sit valg af studenterjob, ville det klæde hende at stå frem med ansigt og navn, frem for at kloge sig på, hvad der er bedst for prostituerede i al almindelighed.

Hun kunne jo begynde med at betro sin familie og sine studiekammerater, hvad hun laver i sin fritid. Og hvor generøse hendes kunder med de velforede tegnedrenge og fradragsret for "erhvervsmæssige omkostninger" er, hvis det er så magtpåliggende for hende ikke at blive "stigmatiseret" og slået i hartkorn andre udøvere af "kvindens ældste erhverv".

Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart bedre.

Jens Overgaard Bjerre

@Vibeke Svenningsen og Ann Bille og andre.

Det må da være en kommentar til artiklen og ikke en offentlig indbyrdes chat. Kan I ikke ringe hinanden op og fortsætte telefonisk?

@Vibeke Svenningsen:

Nej, dem der benytter børnearbejde er ikke bedre end dem, der fordømmer det det. Men at lukke øjnene helt for "modstanderens" synspunkter er forkert.

Man skal bare kunne se konsekvenserne på begge sider. Verdenen er ikke sort og hvid ligesom diskussionen omkring prostitution heller ikke er sort/hvid. Spørgsmålet er mere om hvad målet er...

Et forbud imod købesex ville få nogle MEGET grimme konsekvenser for en udsat gruppe mennesker, som i forvejen havde det svært. Et forbud vil ikke gøre deres situation bedre - så hvorfor kæmpe for et forbud?
Ligeledes vil et forbud imod børnearbejde ikke gøre forholdene for børn i ulande bedre - nærmest tvært imod.

Nogle kalder det objektivitet, når man kan se en sag fra flere vinkler.

Karen von Sydow

Personligt kunne jeg aldrig selv finde på at sælge min krop, men det betyder ikke, at jeg vil fratage andre kvinder, og mænd, den mulighed.

SFI's seneste store kortlægning af prostitution i Danmark viser sort på hvidt, at det primært er inden for gadeprostitution vi ser stofafhængighed, personlige tragedier og overfald. Det er også den prostitutionsform, der er offentlig synlig og måske derfor ofte bliver synonym med det at være prostitueret per se.

Jeg lytter til Institut for Menneskerettigheder, Sex & Samfund og nu også Straffelovrådet: kriminalisering er ikke vejen til at sikre, specielt de gadeprostituerede, sikkerhed og rettigheder.

Vibeke Svenningsen

Johnny:

Ok, så hvis blot der er nogle få afledte positive effekter ved noget ellers overordnet forkastelig, så skal det ikke fordømmes og arbejdes for at ændre det?

Nej - det mener jeg ikke, det har. Ligesom jeg mener, den nye drejning i denne sag er endnu en måde for denne regering på at komme ud af et løfte, de iikke lige kunne gøre populististisk nok. Der er nemlig ikke noget entydigt om emnet.

Og nej, jeg vil ikke anerkende retten til at bruge børnearbejde, selvom det i først omfang giver brød på bordet hos nogle familier. Jeg mener rent faktisk, man er forpligtiget her i livet på hvilke forhold, man byder andre mennesker. Ligesom jeg ikke vil anerkende retten til at købe sex af et andet menneske, ej heller et organ, ej heller deres arbejdskraft udenfor gældende arbejdsmiljølovning. Den ret vil jeg ikke anerkende - selvom nogle den vej rundt får et udkomme.

Ann Bille:

Men man skal sende et signal til samfundet om, at det er helt okay, at staten bestemmer over folks kroppe, selvom den måde de bliver brugt på kun er til eventuel skade for dem selv? Det lyder meget autoritært.

Reelt er alle der sælger deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet jo udbydere af ydelser, så hvorfor skal kvinder der gerne vil sælge seksuelle ydelser (eks. til mænd som måske ingen anden mulighed har for seksuelt samkvem med kvinder) tynges af din seksualmoral?

Jens Overgaard Bjerre

@Vibeke Svenningsen.

Det virker som om, hvis man kikker på anbefalingerne til kommentarerne, at det er en mand kontra en kvinde-indstilling, som gør sig gældende. Jeg tror ikke på, at man kan udrydde prostitution så længe de fattiges rækker bliver større og større. Og så længe det er den eneste vej for nogen - mænd eller kvinder - som har seksuelle drifter. Og det har de langt de fleste. man kan jo også have et harem som rejsekongen Simon Spies, det var der jo ingen som havde noget i mod. Men det kræver masser af gysser.

Men kan du forklare mig, hvorfor man kun snakker om den kvindelige prostitution? (nå, nu begynder jeg sgu også at chatte, sorry, jeg faldt i ordgrøften).

Vibeke Svenningsen

Jens:

Det tror jeg skyldes, at den kvindelige sexkøber er i stor mindretal. Når det kommer til mandlige prostituerede sælger flertallet af dem sex til mænd.

Sider