Læsetid: 3 min.

Danske kvinder bliver fejlinformeret om brystscreening

Et dansk forskningscenter gjorde allerede for et årti siden Sundhedsstyrelsen bekendt med, at mammografiscreening påfører mange kvinder en unødig kræftdiagnose. Men det er først nu, efter at et engelsk forskerpanel påpeger problemet, at styrelsen reviderer deres informationsmateriale
Et dansk forskningscenter gjorde allerede for et årti siden Sundhedsstyrelsen bekendt med, at mammografiscreening påfører mange kvinder en unødig kræftdiagnose. Men det er først nu, efter at et engelsk forskerpanel påpeger problemet, at styrelsen reviderer deres informationsmateriale
6. november 2012

Emely fik konstateret brystkræft ved mammografiscreening. Knuden var lille, og der var tale om forstadier til kræft. Selv om behandlingen var en barsk oplevelse bestående af både brystfjernelse og strålebehandling, føler hun sig tryg ved, at brystkræften blev opdaget tidligt.

Men måske ville hun have takket nej til behandling, hvis hun allerede inden, hun gik til screening, var blevet gjort bekendt med resultaterne af et helt nyt omfattende engelsk studie gennemført af forskerpanelet The Independent UK Panel on Breast Cancer Screening.

Undersøgelsen, som har varet et helt år, konkluderer, at der for hver kvinde, som screeningprogrammet redder, er tre, som får stillet en unødvendig kræftdiagnose – det vil sige, at de fundne tumorer aldrig var blevet opdaget eller havde gjort kvinden syg, hvis ikke de var blevet opdaget af screeningen. Da harmløse knuder er umulige at skelne fra farlige tumorer, som vokser og spreder sig og ender med at true kvindens liv, vælger den screenede kvinde næsten altid at få knuden eller brystet fjernet – akkurat som Emely.

Det fortæller forsker og læge Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center, der i mange år har forsket i gavnlige og skadelige virkninger af det danske mammografiscreeningprogram, og som for få dage siden diskuterede den nye rapport i et radioprogram under BBC, hvor også Emely deltog.

»Paradoksalt nok er risikoen for, at hun reelt ikke har haft brug for den behandling, hun har fået, tre gange så stor som chancen for, at hun er blevet hjulpet,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Der bør informeres

Det britiske panel opfordrer nu til, at det engelske screeningprogram fortsætter – men understreger samtidig vigtigheden af, at sundhedsmyndighederne sørger for at informere kvinderne om den betydelige risiko, de har for at blive overdiagnosticeret – så de kan tage det valg, der er bedst for dem.

Samme opfordring har Karsten Juhl Jørgensen og hans chef, professor dr. med. Peter Gøtzsche, gentagne gange fremført over for den danske Sundhedsstyrelse, der har ansvaret for det informationsmateriale, som sendes ud til alle de danske kvinder mellem 50-69 år, når de hvert andet år inviteres til brystkræftscreening. Men forskerne mener ikke, de danske sundhedsstyrelse har taget opfordringen til sig.

»Styrelsen beskriver slet ikke omfanget af den overdiagnostik, som mammografiscreeningen er skyld i – f.eks. præsenterer de ingen tal for, hvor mange der reelt bliver overdiagnosticeret, hvorimod de angiver et tal for, hvor mange der bliver reddet. En kvinde, som læser materialet igennem, vil derfor ikke have en jordisk chance for meningsfuldt at opveje fordele og ulemper. Ganske vist er der usikkerhed forbundet med estimatet af overdiagnostik, men der er mindst lige så stor usikkerhed om den gavnlige virkning, som Sundhedsstyrelsen godt mener, de kan sætte tal på, selvom der er reel tvivl om der overhovedet stadig er en gavlig effekt af programmet i dag,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Sundhedsstyrelsen er lydhør

Og den måde, Sundhedsstyrelsen indtil videre har beskrevet problemet på, er efter hans overbevisning også fejlagtig. Det fremstår som om, overdiagnostik kun forekommer blandt forstadier til brystkræft. Men forskere har længe vidst, at overdiagnostik også forekommer ved kræft, der vokser ind i omgivende væv, og det siger den nye rapport også klart.

»Der er tale om, at Sundhedsstyrelsen nedtoner problemet. Sundhedsstyrelsen bliver nødt til at informere deltagerne om, hvor stor risikoen for overdiagnostik egentlig er, og hvilke konsekvenser det har – nemlig, at man øger risikoen for at miste brystet ved at gå til screening,« siger han.

Enhedscwhef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviser, at Sundhedsstyrelsen nedtoner problemet, men mener tværtimod, at det netop har været lydhør over for Cochrane Centrets udmeldinger og også har haft repræsentanter med til bords, da styrelsen for nogle måneder siden holdt et møde om folderne med henblik på at revidere dem.

»Vi nåede frem til, at vi ville afvente udmeldingen fra det engelske panel, som vi mener har gjort et stort stykke arbejde. Med udgangspunkt i dette arbejde vil vi nu gå i gang med at revidere vores informationspiece om mammografiscreening fra 2008,« siger Søren Brostrøm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, hvordan skulle medicinalindustrien ellers tjene deres penge?
De glemmer for øvrigt også at informere om, at selve mamografien består af så kraftige stråler, at den i sig selv kan være kræftfremkaldende.

For et par år siden var der en der sagde, at hvis kvinden er født med en fejl på det ene gen i et par, bør hun undgå stråling for enhver pris.

Herunder at flyve i passagerfly i stor højde !!!

Den varme grød alle lusker rundt om, er om røntgenstrålingen i sig selv øger hyppigheden - og hvordan hulen man statistisk kan udlede det.

Mammografis manglende effekt på langsigtet overlevelse er velkendt.

Der er mange solstrålehistorier om tidlige fund og helbredelse, så når de ikke slår igennem hos de langsigtede tal, må der være noget andet der trækker i modsat retning.

Hvis man skal frikende røntgenstrålingen må man konkludere, at samtlige tidlige fund med efterfølgende helbredelse, var unødvendige.

Den kamel er der ikke mange kræftlæger, der vil sluge - at al behandling er nyttesløs.

Det er en meget varm grød, kun få fagpersoner tør nærme sig overfor offentligheden, for ikke at blive beskyldt for at udløse hysteri.

Den egentlige skandale er, at man i 2012 ikke kan (har råd til) at scanne for brystkræft uden at bruge røntgenstråler.

Niels Christensen

Mammografi giver en strålingsdosis, der er ca. 1000 gange højere end alm. røntgenfotografering, så den er i høj grad kræftfremkaldende. Kræftens Bekæmpelse undlader at advare om dette. Det forholder sig nemlig sådan, at Phillips, der producerer mammografiudstyr, er hovedsponsor for "Støt brysterne"-kampagnen.
Termografi er et harmløst alternativ til mammografi, og burde anvendes i stedet.

Den mystiske stigning i lungekræft hos kvinder, ses i en område i Sverige, hvor der i mange generationer aldrig har været røget, og hvor der kun er lidt industri.

Ikke-rygende kvinder skulle i det område - kompenseret for alder - have 4-dobbelt risiko for at få lungekræft i dag, sammenlignet med ikke-rygende kvinder for 50 år siden.

Svenskerne var netop tidlige til at indføre mammografi-screening !

øøhhh, sproget, er dette citat udtryk for "det mindst ringe"?
Men det er først nu, efter at et engelsk forskerpanel påpeger problemet, at styrelsen reviderer deres informationsmateriale.
I øvrigt forekommer Sundhedsstyrelsen altid at have været en gumpetung syltekrukke, en stat i staten, uden særlig politisk styring og som næppe nogen sundhedsminister eller noget folketing har kunnet styre.

Og de ansvarlige for de skrækkampagner, der har invalideret så mange kvinder, sidder der stadig.
Jeg kan huske, hvilken kamp min dengang autoritetstro veninde havde for at undlade screeningen. Kræftens Bekæmpelse og Fyns Amt spammede hendes postkasse med trusler og anklager om ansvarsløshed.
Kapitalens kamp mod mennesket og naturen har det rigtigt godt. Til lykke med megalomaniaen, den nye folkesygdom.

.

Per Værum Mikkelsen

Man kan på Kræftens Bekæmpelse's hjemmeside kan se, at der 5 år efter en diagnose/behandling af brystkræft er 82 % i live. Og dette sammenholdt med, at der 75 %, som bliver "fejldiagnostiseret" - kan man så ikke konkludere, at behandlingen stort set er nytteløs??

Måske skeles der ikke så meget til helbredelse, som til livsforlængende behandling hos de mange uheldbredelige terminalpatienter.

Man er blevet bedre til at holde øje med udviklingen hos tilbagefalds-patienterne når først tilbagefaldet er diagnosticeret, og hos tilbagefalds-patienten er der ingen tvivl:

Jo tidligere tilbagefald opdages, jo længere livsforlængelse og bedre livskvalitet det meste af tiden.

Derfor: Drop screeningen og brug i stedet pengene på en langt bedre overvågning af alle de behandlede med henblik på at opdage tilbagefaldet så tidligt som muligt. Her er 10 år ikke nok - mange tilbagefald kommer efter 15-20 år.

Den opfølgning, der tilbydes behandlede patienter, er helt til grin. Jeg kender een der forgæves klagede over smerter i et ribben et helt år før skelettet nærmest brasede sammen.

Diagnostik er langt sværere end menigmand er klar over. Man kan stort set intet se på traditionel røntgen. Selv CT og MR kan have svært ved at opdage store og symptomgivende tilbagefald.

Et massivt knogle-tilbagefald kræver enten knogle-scintigrafi eller PET scanning.

Maj-Britt Kent Hansen

Undrer mig over, at ingen kvinder har deltaget med kommentarer her. Men det kan jo komme.

Cochrane Centret har i mange år gjort opmærksom på overdiagnosticering, fejldiagosticering og overbehandling. Det må have givet mange kvinder anledning til overvejelser. De gentagne mammografiundersøgelser foregår hvert andet år igennem 20 år. Det er lang tid at være under observation for sygdom, og det kan påvirke livskvaliteten negativt.

P1's Orientering havde i dag et indslag om, at 90 % (var det vist) af alle 80-årige mænd har prostatakræft. Som med brystkræften vil de fleste tilfælde ikke kræve behandling, da de ikke vil udvikle sig alvorligt, og der er jo så heller ingen befolkningsundersøgelser af mænd.

Alle er vi vel ganske skræmte ved tanken om alvorlig sygdom, men det er vist ikke helt forkert at hævde, at sygeliggørelsen af kvinder af langt mere udbredt end den er af mænd.

Sabine Behrmann

@ Maj-Britt

Personlige overvejelser kan meget hurtigt blive anekdotiske i denne sammenhæng.

Jeg har valgt screeningen fra, fordi jeg ikke mener, jeg er i risikogruppen, og faren for at få en falsk positiv diagnose med alt, hvad deraf følger, var mig for stor. Det har jeg talt om med kvinder, jeg kender - men jeg vil da nødigt missionere for mit valg.

Den oplysning, jeg savner mest i artiklen, er, hvor stor risikoen er for at dø på grund af en falsk positiv diagnose i forhold til dødeligheden for de ægte positive.

Maj-Britt Kent Hansen

Sabine - mht. falsk positiv diagnose går jeg ud fra, at det er skadevirkning af behandlingen, du tænker på. Ja, det mangler i artiklen - og ligeledes er der ikke noget om de falsk negative resultater af mammografiscreeninger. De er også et problem.

Jeg efterlyser som du heller ikke det anekdotiske eller det missionerende, men jeg undrer mig - som ofte før, når der diskuteres "kvindeemner" - over, at mændene er så meget flittigere til at kommentere.

Men det er de så selvfølgelig også helt generelt.

Øvrige indvendinger.

Dels NC's indlæg:

"Mammografi giver en strålingsdosis, der er ca. 1000 gange højere end alm. røntgenfotografering, så den er i høj grad kræftfremkaldende."

Og så mine egne om den fortsatte stigning af lungekræft blandt ikke-rygende kvinder i Sverige, som startede længe før andre med røntgen-baseret mammografi screening.

Der ses ingen effekt på langsigtet overlevelse - og da der er mange solstråle-historier om tidlig opdagelse og helbredelse, må man - hvis man vil afvise den hypotese at "enhver behandling er virkningsløs" acceptere, at der opstår nye dødsfald, som ikke findes i kontrolgruppen

Disse må - som påpeget af SB - enten skyldes at behandling af raske patienter medfører døden - eller at strålingen fra screeningen trigger nye ægte tilfælde.

Er begge muligheder ikke lige ubehagelige ?

Finn Årup Nielsen

Peter Gøtzsche udførte en meta-analyse for 12 år siden der vakte en del debat. I studiet havde han kigget på 8 tidligere studier og smidt de 6 af dem væk fordi han ikke fandt deres kvalitet tilstrækkeligt god. Han endte derefter med to - et svensk og et canadisk. De to "gode" studier viser ingen tilsyneladende effekt, mens de 6 "dårlige" studier viser en klar effekt af mammografien (hvis man ellers kunne have stolet på dem). Det lyder som om UK-panelet ikke er kommet længere end de to studier? For 3 år siden blev meta-analyse opdateret. Der fandt de kun et ekstra studie.

Gøtzsche har forøvrigt udgivet en bog "Mammography screening: truth, lies and controversy". I den engelsk presse gav den i januar/februar 2012 anledning til artikler, men gav vist ikke så meget genklang i Danmark. Ilse Vejborg, chef for mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden, mente at Gøtzsche var forkert på den. Men nu lyder det at UK-panelet er på linie med Gøtzsche & Co.

Jeg har en række link om bogen her: http://neuro.imm.dtu.dk/wiki/Mammography_screening:_truth,_lies_and_cont...

Deriblandt et link til et BBC interview med en vis "Professor Peter Gurtsche" ...