Læsetid: 3 min.

Danskerne skal forberede sig på at gå ned i løn

Fremover vil vi oftere opleve lønnedgang, vurderer FTF og flere eksperter, mens LO og 3F spår, at danskerne blot vil opleve lavere lønstigninger
SAS-medarbejderne er ikke de første danske lønmodtagere, der har accepteret en lønnedgang. De ansatte i Jysk gjorde det samme i sidste måned, men Inspirations ansatte sagde ja til mindre i lønningsposen tilbage i juli. Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, frygter, at at flere vil stå i samme situation i de kommende år.

SAS-medarbejderne er ikke de første danske lønmodtagere, der har accepteret en lønnedgang. De ansatte i Jysk gjorde det samme i sidste måned, men Inspirations ansatte sagde ja til mindre i lønningsposen tilbage i juli. Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, frygter, at at flere vil stå i samme situation i de kommende år.

Jeppe Bjoern Vejloe

21. november 2012

Medarbejderne i SAS har gjort det. Det samme har ansatte i Jysk, Inspiration og Langelænder Pølser: De er gået ned i løn.

Og i de kommende år vil flere og flere danskere opleve, at der står et lavere beløb på deres lønsedler, end der gør i dag. Det vurderer Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, og Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Lønnedgang er bestemt ikke noget, vi synes om, men vi frygter, at vi oftere og oftere vil opleve, at medarbejderne bliver tvunget til reel lønnedgang. Vi vil som fagbevægelse forsøge at kæmpe imod det, men hvis alternativet er en lukket arbejdsplads, kan en lønnedgang nogle gange være en nødvendig løsning,« siger Bente Sorgenfrey.

I weekenden var hun med til at forhandle en lønnedgang for de medlemmer af FTF, der arbejder i SAS. Og ifølge Flemming Ibsen kan fagbevægelsen godt begynde at indstille sig på, at der fremover skal forhandles om at mindske forringelserne frem for at hive lønstigninger hjem til medlemmerne.

»Det var tidligere et dogme, at man havde en overenskomst, som man ikke ville ændre på, og så kunne virksomhederne ellers bare fyre de ansatte. Men danskerne er blevet mere villige til at være fleksible på både løn og arbejdstid. Det er klart, at det er konjunkturafhængigt, men jeg tror også, det er en holdning, der har bidt sig fast,« siger han.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinon for Danmarks Radio svarer 41 procent af danskerne, at de er parate til at gå ned i løn for at redde arbejdspladser. Ganske som det var tilfældet i SAS i weekenden, og som det har været tilfældet på flere andre danske virksomheder inden for de seneste år.

Hos den liberale tænketank Cepos glæder cheføkonom Mads Lundby Hansen sig over, at krisebevidstheden er så høj hos danskerne.

»Som jeg ser det, er danskerne grundlæggende et fornuftigt folkefærd, og de kan godt se, at vores lønninger i forhold til mange af vores samhandelslande ligger meget højt. Det er min klare forventning, at tendensen med lønnedgang vil være noget, vi kommer til at se fremover. Men det er også nødvendigt, hvis man ser på den udfordring, vi har i form af en reel mindsteløn på 110 kroner i timen, når vi samtidig har verdens højeste skattetryk,« vurderer Mads Lundby Hansen.

Lønnedgang løser intet

Hos LO deler man ikke Bente Sorgerfreys vurdering af lønudviklingen i Danmark i de kommende år:

»Lønnedgang er ikke det generelle billede. Langt størstedelen af arbejdsmarkedet har små, men dog positive lønstigninger. Decideret lønnedgang hører til undtagelsen, men det er klart, at der i nedgangstider vil være flere eksempler på virksomheder, hvor medarbejderne er parate til en midlertidig lønnedgang. Men på nationalt plan mener jeg ikke, der behøver at være frygt for lønnedgang,« siger cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen. Hovedforhandleren på transportområdet i 3F, Jan Villadsen, er enig :

»Jeg tror ikke, at lønnedgang er løsningen på noget som helst. Vi har tidligere set enkelte firmaer forsøge sig med lønnedgang, og det lader ikke til, at det har hjulpet. SAS har selv prøvet flere gange. Men jeg forventer ikke, at vi på brancheniveau vil komme til at se decideret lønnedgang,« siger Jan Villadsen.

Naturligt at se på løn

Bente Sorgenfrey forventer dog, at virksomhederne fremover vil have et stort fokus på lønudviklingen, og at fagbevægelsen derfor kommer til at kæmpe ekstra hårdt for at bevare danske lønningers nuværende niveau.

»Løn er en af de helt store udgiftsposter i virksomhederne, og derfor er det naturligt, at lederne ser på den post. Jeg er bare slet ikke sikker på, at det er den rigtige løsning at gøre det. Lavere løn forringer medarbejdernes købekraft, og det sætter jo på ingen måde gang i væksten,« siger hun.

Ifølge Flemming Ibsen er det alle faggrupper, der risikerer at blive ramt af lønnedgang.

»Det er sandsynligt, at det bliver inden for brancher, hvor man er i hård konkurrence med udlandet, som for eksempel industrivirksomhederne. Det er sandsynligt, at det bliver ufaglærte og lavt uddannede, der vil komme til at stå i den situation, men det kan såmænd også være folk højere oppe i hierarkiet, der må bløde. For eksempel funktionærer, hvis virksomheden vil gå ind og effektivisere det administrative,« siger Flemming Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis vi synes at det er slemt at konkurrere med hele verden, gad vide hvordan så at mange af verdens stater har haft det siden, tjaa 18xx??

Nu får vi vores egen medicin at smage. Og den har en grim lugt, smag og virkning.

Kristian Rikard

Jeg har anbefalet artiklen på grund af Flemming Ibsens udtalelser sidst. På trods af hvad især Venstre siger, har vi ikke eet men utallige løn"niveauer". Som betalingsbalanceoverskuddet viser kan man faktisk udmærket tjene penge også på
verdensmarkedet, hvis man ellers har et unikt produkt eller et produkt med specifikt vidensindhold.

Jah, kineserne var f.eks engang de eneste, som kunne finde ud af at lave silke og porcelæn, jvf. Reza Walis desværre meget sande kommentar.

Sverige og Tyskland har lavere lønninger, fordi de begge har haft to årtier med rådden økonomi. Danmark har haft en god økonomi sammen med det meste af Europa, derfor er vores lønninger steget med økonomien, som den bør i alle sunde økonomier.

I en likviditetsfælde som den nuværende fører lavere lønninger til lavere forbrug, som fører til mindre arbejde, som fører til lavere lønninger, osv. Drømmen om, at alle lande kan eksportere mere, end de importerer, er selvmodsigende, og det burde være indlysende for alle, der kan regne.

Lønnedgang vil først og fremmest gå ud over den indenlandske købekraft = flere arbejdsløse.

Problemet er ikke at lønnen er for høj, det er kronen der er for dyr i forhold til omverden.

Kristian Rikard

Hele disskussionen om løn og lønniveau minder mig en smule om diskussionen om toldsatser og toldbarrierer. Det giver kun logik, hvis man ser på det fra en lukket økonomis synspunkt.

Henrik Klausen siger:
>>Sverige og Tyskland har lavere lønninger, fordi de begge har haft to årtier med rådden økonomi.

Øøøhh, hvad?
Sverige har haft en fremragende økonomi, hvilket bl.a. kan ses på, at de har haft råd til at sænke skatten markant.
Tyskland har på trods den meget dyre sammenlægning med DDR også en solid økonomi og er i realitet det land, som indtil videre holder liv i EUs økonomi med deres lån til de nødlidende sydeuropæiske lande.

>>Danmark har haft en god økonomi sammen med det meste af Europa, derfor er vores lønninger steget med økonomien, som den bør i alle sunde økonomier.

Danmark har haft en overophedet økonomi baseret på lån i overvurderedee friværdier fra boligboblen.
Og ja, lønnen steg med økonomien, men nu er økonomien faldet kraftigt - hvad så med lønnen?

>>I en likviditetsfælde som den nuværende...

Øh, hvilken likviditetsfælde?
Siden boligboblen brast har danskerne i stor stil reduceret gæld og sparet op pga den usikre situation. Der er masser af likviditet - folk tør bare ikke bruge den.

>>Drømmen om, at alle lande kan eksportere mere, end de importerer, er selvmodsigende, og det burde være indlysende for alle, der kan regne.

Korrekt. Det er derfor der heller ikke er nogen der påstår dette. ;-)

Hmm, så vidt jeg kan overskue i det store perspektiv, skal skat og afgifter evt moms også ned. Ellers får vi jo næsten ingenting at købe for. Og så har vi jo balladen igen.
Giver det mening???

@Mads

nej det giver ingen mening, og der er også derfor vi skal nedskrive kronen. Det var det svenskerne gjorde, og Tyskland gjorde i praksis det samme med indførelsen af Euroen. Det er også derfor deres økonomi er bedre.

Men en nedskrivning af kronen vil selvfølgelig gøre bankernes udenlandske lån dyrere, og alt for bankerne.

Som det foregik i SAS er nærmest frit efter Naomi Kleins Chokdoktrinen.

Vær sikker på at der kommer flere af den slags katastrofeøkonomiske sager. Jeg vil mene at det var grundigt forberedt og indstuderet fra ledelser og finansministre på forhånd.

Som et lyn fra en klar himmel var SAS pludselig i uoverskuelige vanskeligheder. Nedlæggelse af Kastrup. Tusinder af arbejdsløse. Støvet hvirvlede op og sigtbarheden faldt. Corydon skubbede til panikken med sine sms'er...

Da støvet lagde sig var alle ansatte fattigere og direktionerne rigere.

Vær sikker på at andre nu kender recepten.

Søren Lom siger:
>>Lønnedgang vil først og fremmest gå ud over den indenlandske købekraft = flere arbejdsløse.

Tjah, en lønnedgang vil ganske vist nedsætte den indenlandske købekraft, men den også gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og dermed give mulighed for at ansætte flere medarbejdere.
Hvad der vejer tungest vil afhænge af hvem virksomheden har som kunder.

>>Problemet er ikke at lønnen er for høj, det er kronen der er for dyr i forhold til omverden.

Hvilken omverden? Eurolandene, som udgør en meget stor del af vores eksportmarked, har vores valuta været bundet sammen med i årevis.

Hvis vi skulle bryde ud af fastkurspolitikken og devaluere, så ville alle udenlandske varer med et slag blive dyrere og dermed udhule købekraften - ligesom en lønnedgang. Desuden vil der typisk blive højere inflation, som yderligere nedsætter købekraft og/eller presser lønninger op, hvilket reducerer eller måske ligefrem eliminerer effekten af devalueringen.
Det største problem bliver dog, at den efterfølgende usikkerhed omkring kronens værdi gør, at renten presses op med de deraf følgende skadevirkninger.

Husk på, at. tiden med Anker Jørgensens kurs mod afgrunden med tårnhøj rente og inflation blev stoppet bl.a. med Schlüters indførelse af fastkurspolitikken, som politisk aldrig har været anfægtet siden.

@Poul

Ja udenlandske vare ville blive dyrere, det er jo ligesom ideen, det bliver de også nå lønnen falder, men maden der hovedsagligt er indenlandsk produceret bliver ikke dyrere. Men vores vare bliver billigere i udlandet og DERFOR vil flere komme i arbejde. En lønnedgang sakker ikke flere i arbejde, bare se SAS de fyrer folk.

At hive 70'erne og Anker frem er noget vrøvl, den økonomiske situation er helt anderledes. Der er f.eks. ingen oliekrise men Danmark er olieeksportør.
Euro's fastkurs gavner jo kun Tyskland, bare se på Grækenland, hvad fastkursen har gjort for dem.
kineserne holder kunstigt deres kurs nede og dollaren er også billig fordi de lader seddelpressen køre.

Lav rente er kun til fordel for de mest velhavende, for alle andre er det en enorm ulempe, at opsparingen udhules af inflationen, og det er også den lave rente, der giver bankerne en undskyldning for at tjene penge på uforsvarlig udlånspolitik og gebyrer - i kontrast til gamle dages balance omkring rentemarginalen.

Der er helt sikkert nogle danskere, der vil have vældig godt af at komme ned i løn; men spørgsmålet er, om det så også er dem, der kommer det.

Stephan Paul Schneeberger

hvem har brug for en intereesse organisation som gaar med til foreningelser og saa spörger sig fagbeväggelsen hvorfor den mister mellemer og magt.

Martin Sørensen

jeg fatter ikke hvorfor vi som eu ikke sænker euroen ned til dollarens nivue, en målrettet devaluering, som der genskaber, euronen som den er tiltænkt, vores krise kunne løses i hele europa, hvis vi gjorde dette målrettet, en gang, et klart spring ned, på euroens værdi.

Ifølge endnu en dugfrisk 'måling' er danskerne på arbejdsmarkedet villige til at gå ned i løn - forudsat at også indkomstskatten sættes ned. Så salamien ruller og benene saves af bordet mens de mægtige og skriftkloge spejder efter den sagnomspundne ligevægt.

@Peter Hansen

"Lav rente er kun til fordel for de mest velhavende,"

Sikke dog noget sludder. Boligejere, lejere, erhvervsdrivende. fællesskabet (i kraft af lavere frqdrag for negative kapitalindtægter) har alle glæde af en lav udlånsrente.

Faktisk er realkreditrenter lavere end inflationen. Og lavere end renten i EURO zonen.

Og selvfølgelig kommer vi til at gå ned i løn i en internationaliseret verden. Men hvis vi skal bibeholde vores realløn kan vi så vælge om vi vil effektivisere staten således at den kan tilbyde borgerne samme service men med langt færre omkostninger, med lavere skatter til følge eller specialisere os i f.eks kapitalophobning (gøre det interessant at have bankhovedkvarter i Danmark), kasinoer, skattefritagelse for virksomheder inden for visse sektorer eller noget andet som vil kunne definere Danmark som er særlig interessant sted at være for kapital og firmaer på lang sigt.

Eller vi kunne gøre det skattefrit at få indtægt via kunst, men samtidigt fjerne al kunststøtte.

Hvorfor bliver så mange ved md at skrive: Vi bliver fattigere nå vi går ned i løn, når det så oplagt ikke passer?

Vi kan uden problemer hæve vores realløn selvom lønnen sænkes. Spørgsmålet er om vi er klar til det nu, eller om vi skal vente nogle år således at vores handlefrihed er blevet noget mindre.

@Thorbjørn Thiesen

"Der er ikke nævnt noget om dårlige og inkompetente ledelser og bestyrelser."

Jamen, jeg er sikker på at du uden tvivl kan tilbyde din hjælp således at erhvervslivet kan få glæde af en kompetent leder.

Flemming Andersen

Nils bøjden

Selvfølgeligt går vi da ned i løn alle sammen, hvis flere end nogle enkelte går ned i løn og skat.

Det er helt selvlysende forkert at tro man kan skære ned på lønninger og skatter over en bred kam uden at det rammer BNP og dermed gør os alle fattigere. Alt andet er plat og indlysende manipulationsforsøg!!!!

Alene de 50-100 000 mennesker der som offentlige ansatte, kan imødese silkesnoren ifølge Venstres forslag, kommer til at mærke en indtægtsnedgang, og vi andre skal tilkøbe den service på anden vis de hidtil har leveret.

De eneste økonomer der ikke er enige i dette er CEPOS, der seelvfølgeligt ikke bider den hånd der fodrer dem.

Desuden er det træls at se de samme personer anføre de samme faktuelt forkerte argumenter gang på gang.

Hvis man fremstiller et lorteprodukt ingen gider købe, hjælper det ikke at gå ned i løn.
Lad omsætningen " ved lov afgøre" lønnen så er det problem løst.

Flemming Andersen

Den forestilling mange har af at den lave rente er et gode for mange i samfundet, skal også tages med et gran salt.

En lav rente er et udtryk for at det bedre kan betale sig at investere pengene som "død" kapital i jord, fast ejendom, og obligationer frem for produktion.

Denne manglende investeringslyst i produktion kan både skyldes at produktionerne ikke skønnes rentable nok, men også at "de døde" kapitalbindinger er for lukrative og at aktiviteten i samfundet for lav.
I virkeligheden er for lav rente i for lang tid et sygdomstegn. Et symptom på at samfundet satser for lidt på fremtiden.

@Flemming Andersen

Der er ikke behov for at fyre en eneste!

Der forsvinder 4 - 5 % fra den offentlige sektor (måske flere) hvert år uden fyringer. Det burde være rigeligt til at kunne udvælge måske 1/10 af stillingerne til ikke at blive genbesat. Det vil give ca 50.000 stillinger på 10 år.

Om det så er helt nok eller man i en periode skal ned på at 1/5 af stillingerne ikke skal genbesættes må tiden vise.

Men er vil helt sikker være et stort behov for ikke at genbesætte stillinger, omflytte medarbejdere (og nej, de skal ikke sendes fra Lemvig til Maribo), ændring af arbejdsrutinerne, ændring af leder/medarbejder ratioen osv. osv.

@Flemming Andersen

"En lav rente er et udtryk for at det bedre kan betale sig at investere pengene som “død” kapital i jord, fast ejendom, "

Og hvor meget er det nu lige at værdiforøgelsen af fast ejendom er blevet forrentet til i løbet af de sidste 5 år.

-10%? -15%?

John Christian Mogensen

Selvfølgelig skal danskerne og alle mulige andre gå ned i løn og profit. Det vil indskrænke købekraften og produktionen af overflødigt bras. Det er den nødvendige vej at gå som svar på udsigterne til klimakatastrofe. I kombination med kraftig nedgang i arbejdstid vil det desuden modvirke arbejdsløshed og sociale katastrofer.

Lønniveau målt i kroner siger i sig selv ikke noget om levestandard.

Levestandarden bestemmes bl a af, hvormeget der er "tilovers" , når skatter og afgifter er betalt - altså hvormeget bolig, sommerferie, underholdning, fritidsaktiviteter, , bil, motorcykel o s v er der plads til.

( Det er selvfølgelig lidt foremklet, for der skal også indregnes muligheden af behandling på sygehus, gratis undervisning o sv , som jo også imå indgå i målingen af levestandarden - men overordnet set er det rigtigt nok.)

Realiteten er, at hvis man arbejder i et område, hvor man direkte eller indirekte "trykkes" af løn og produktionsvilkår i udlandet, så har man trukket "en nitte"
- arbejder man i et område, der globalt kaster penge af sig (medicin, visse fødevarer og nydelsesmidler, rådgivende ingeniørvirksomhed, international finansiereing og revisionsriksomhed m v) , så er der plads til høje lønniner.

En kontrolleret lønnedgang målt i kroner uden tab af levestandard ( eller med svagt stigende levestandard) kan formentg realiseres i en del sektorer, men det kræver en meget forsigtig og gennemtænkt operation.

I det offentlige kan man vel begynde med at nedsætte f eks cheflønningerne en lønramme eller to , når chefstillinger opslås ledige eller genbesættes - så er der ingen , der snydes eller mister "erhvervede rettigheder". (DJØF'erne skal såmænd nok stille op og søge selv om cheflønningerne falder nogle tusind kroner på chefniveau).

De ufaglærte kan kun tilgodeses med en kombination af lave lønninger og superlav indkomstskat, så det, der er" tilovers" efter skat er nok til en god tilværelse med plads til at have det fornøjeligt,

Flemming Andersen

Nils bøjden

Forskellen på at fyre og ikke genansætte er jo fuldstændigt ens Niels, hvilket du er helt klar over.

Vi har så og så mange unge mennesker der står parat med deres eksamensbeviser i hånden, som i så og så mange tilfælde ikke kan komme ind på arbejdspladsen fordi der vil være ansættelsesstop.

Søge ind i private virksomheder kan de heller ikke for de har også fået en lavere omsætning i din fremtidsvision.

Og dine og andres evige reformer og krav om "omstillingsparate" mennesker vil blot øge stress og sygefraværd, når de indføre i takter hvor man endnu ikke har vænnet sig til sidste "reform.

Og når man kan huske den borgerlige regerings "tvangsforflytninger" af hele familier, hvor forsørgeren var offentlig ansat, forstår man dine forsikringer om det ikke skal være tilfældet fremover??
Det var jo også en uappetitlig omgang!!
Men du skulle i stedet for at vedblive at forsvare en sådan politik, nytænke den, menneskeliggøre den, tilpasse den til fremtidens samfund ellers dør det borgerlige fundament i fremtiden.

Flemming Andersen

Robert Kroll

Sikke da en gang vrøvl du har gang i der??

I en globaliseret verden er stort set alle i konkurrence også "de højtlønnede ingenører m.m."

Kina lukker 1 000 000 ingenører ud om året og selv om man var så dum at påstå dem mindre dygtige end danske, så er en procentdel vel brugbare??
De danske ingenørers løn skal nok komme i spil, ligesom læger og hele baduljen.
Men når først man har opdelt samfundet i lag og skåret fra bunden, så er løbet kørt og det vil blive de højere lønnedes tur.

Et andet eks. een indisk læreanstalt lukker 75 000 ingenører ud.
De har stort set overtaget al "slave IT arbejde" der synes urørligt for få år siden.

Lad være med at tro på at nogen er sikre imod lønreduktioner på den måde.

Flemming Andersen

“En lav rente er et udtryk for at det bedre kan betale sig at investere pengene som “død” kapital i jord, fast ejendom, ”

Og hvor meget er det nu lige at værdiforøgelsen af fast ejendom er blevet forrentet til i løbet af de sidste 5 år.

Ja, hvor meget er det nu lige at erhvervslivet påstår at de har mistet i konkurrence evne??

Kapitalen flytter sig nu engang derhen , hvor den tror der er mest at tjene lige nu. Hvis det bedre kunne betale sig at producere ville renten på oblikationer falde og renten stige.
Så lige nu og her kan det stadig bedst betale sig at investere i "døde kapitalområder".
Det er svært at skulle argumentere imod sit eget system???

@Flemming Andersen

Dit ræsonnement holder ikke en meter. I følge den skulle vi alle være ansat i staten og alle penge blive opkrævet i skatter, således at staten både definerede forbrug og udvikling for den enkelte.

Det er selvfølgelig noget vås.

Og der sker allerede omflytninger i dag hvor medarbejdere flyttes fra en arbejdsfunktion til en anden. Så lad være med at skyde mig noget i skoene som jeg netop har skrevet ikke skulle foretages.

"Og dine og andres evige reformer og krav om “omstillingsparate” mennesker vil blot øge stress og sygefraværd, når de indføre i takter hvor man endnu ikke har vænnet sig til sidste “reform."

Måske er det ikke gået op fo dig, men verden ændrer sig rundt omkring dig. Vi tænder ikke bål med flint længere og vi bruger ikke bødkere, natmænd, lygtetændere og rebslagere i samme omfang som tidligere. Ligesom vi heller ikke bruger griffel eller gåsefjer mere til at skrive med

Og det må den offentlige sektor også vænne sig til. Men det er en ledelsesopgave i den offentlige sektor at sørge for at medarbejderne både synes at forandring (som ikke kan undgås) er en god ting om som er trygge ved de forandringer der skal ske. Og hvis man ikke kan opfylde disse krav som offentlig leder, kommer man nok til at finde sig et andet arbejde.

Men du er godt nok negativ over for forandringer.

Flemming Andersen

Nils bøjden

Det sidste først:
Jeg er aldeles ikke negativ over for forandringer, jeg er bare ikke så naiv at jeg tror på lette snuptagsløsninger.
Min alder gør at jeg allerede har hørt de fleste løgnehistorier mindst een gang før og kan genkende dem, selv de måtte komme i en ny indpakning!!

At det jeg påstås skulle være noget vås?? Ja muligt, men det er nu den måde det danske samfun har været indrettet på i ganske mange år nu, og flertallet af økonomer regner på.

En faldende aktivitet er følgen af dine løn og skattesænkninger og dermed mindre kage til alle at dele ud af, Sådan er det!!

Desuden er der det faktum at private firmaers fornemste og naturlige funtion er at blive mest rentable på de måder de kan
. Det betyder medarbejderreduktioner, hvis det overhovedet er muligt, indenfor en given omsætning.
Den eneste acceptable måde at etablere flere ansatte i privat regí er ved at forøge omsætning =vækst, hvilket der ikke er udsigt til i denne del af verden overhovedet.
Den eneste anden måde at forøge antallet af privat ansatte er at gøre lønningerne så lave at de kan konkurrere med maskiner. Det vil i den grad gøre ondt.

Der er for mig at se ikke udsigt til at der kommer flere ansatte i privat regí, hvilket overlader det offentlige forsøgerbyrden, så længe vi ikke er enige om at bortkøre dette overskud af mennesker i kreaturvogne eller henrette dem ved nakkeskud.

Du kan så svare mig på hvordan staten ,det offentlige eller hvad du vil kalde det, får mest ud af at forsørge disse mennesker:
A: ved at forsørge dem på så lille en passiv forsørgelse som muligt for at spare udgifter??
B: Ved at give dem et arbejde, hvor de kan tjene lidt mere end ovenstående og bidrage med deres evner til at forøge service og tjenesteydelser for at lette tilværelsen for bl.a. de private selskaber og ansatte??

Carsten Mortensen

Tjae, Mads Lundby glæder sig over danskernes krisebevidsthed. ...det forstår jeg ganske godt!

Danskerne er en samling hunde som pænt står og kigger på om der skulle blive noget til dem.

De største slagsmål nøjes vi med på diverse debatsider!

"Der er for mig at se ikke udsigt til at der kommer flere ansatte i privat regí, hvilket overlader det offentlige forsøgerbyrden"

Jeg har lige opgivet en ombygning af mit hus da lønomkostningerne i forhold til den værdi det tilførte mig var alt for høje.

Med 10% lavere skatter havde det været muligt for mig både at betale lønningerne (fordi de ville havet været lavere) samt at have overskud til at betale dem (da jeg ville have haft større realløn. Konsekvensen er at mit hus forfalder og der ikke bliver startet arbejde grundet alt for høje skatter. Det vil sige at den eneste mulighed jeg har for at finansiere dette arbejde er enten som sort arbejde eller ved at gøre det selv (Det sidste er en idiotisk ide hvad min hustru ofte og med stor fantasi gør mig opmærksom på)

Det var et eksempel. Skal jeg komme med en million mere?

Kære Flemming Andersen (indlæg kl 09.23)

I en fuldt ud globaliseret verden vil lønninger, overskud, levestandarder o s v være stort set ens overalt.

Men i indeværende århundrede vil vi med 100%
sikkerhed ikke nå til fuld globalisering.

Der vil være ubalancer på en række områder, og m h t ingeniører, så er det min vurdering,at efterspørgslen efter top-uddannede ingeniører vil overstige udbuddet i mange år frem (-uanset Kinas og Indiens ingeniør-produktion ) , så der vil være gode indtægtsmuligheder .

Man ser iøvrigt i Kina og Indien, at de kvikkeste ingeniører allerede nu tjener særdeles godt.

Kina kan forbyde deres ingeniører at tage til udlandet, men de indiske ingeniøer smutter i noterbart omfang til bl a UK og USA, hvis de kan deres kram .

Kvalificeret og efterspurgt arbejdskraft søger mod de lande, hvor der betales bedst - så kan familieforhold, manglende sprogkundskaber m v selvfølgelig gøre, at mange hænger fast og ikke udnytter de bedre muligheder andre steder.

@Robert Kroll

"Man ser iøvrigt i Kina og Indien, at de kvikkeste ingeniører allerede nu tjener særdeles godt. "

Meget mere end i Danmark. Både i absolut løn og i købekraft.

Jeg er hverken uddannet i økonomi eller statskundskab, men dette er hvad jeg synes at have forstået:

1. 1945-1970: Reel væxt, fremgang, vi bliver rigere.

2. 1970-2010: Væxt opnås kun gennem øget arbejdsintensitet, så i realiteten bliver vi ikke rigere - kun i kraft af øget arbejdsintensitet. Lønningerne stiger generelt mere end inflationen (i al fald den staten offentliggør), så vi oplever at blive rigere, men bliver også mere og mere stressede.

3. 2010-?: Vi kan ikke løbe hurtigere og kloden fattes ressourcer, så vores lønninger begynder at falde. Der er hverken reel materiel væxt eller væxt gennem øget arbejdsintensitet/nedskæringer. Statens og virksomhedernes eneste mulighed er at lade lønnen falde. Vi bliver stadigt fattigere.

Asien (størstedelen) er nu, hvor USA var for ca. 80-100 år siden. Alt blomstrer, der er ultimative muligheder for selvudfoldelse. 35% af en ungdomsårgang tager sig en universitetsuddannelse, i Kina alene er der på nuværende tidspunkt 30 millioner ph.D.-studerende, arbejdsløshed og stress fremkaldt af for stort arbejdspres er ukendte fænomener. Folk har tid, overskud, muligheder. Vesten er på deroute, udpint, medens alt blomstrer i Asien. Som hvide mennesker begynder forstå i hvor høj grad de er blevet vænnet til at gå for lud og koldt vand i deres hjemland, begynder de at immigrere til Asien, Sydamerika, Afrika, hvor der er real-væxt, muligheder. Og lever lykkeligt til deres dages ende.

Søren Kristensen

Når nu vi ikke har inflationshåndtaget pga. Euro-tilknytningen er vi nødt til at gå ned i løn for at bevare noget der bare ligner konkurrenceevne. Det siger sig selv.

Men jeg forstår ikke hvorfor man ikke får noget i rente, hvis man sætter sine pengen i banken. Man får en fornemmelse af at der er noget galt med systemet.

Renten er lav fordi der er penge i overflod. Renten er jo prisen på penge, og når der er overskud af en vare så falder prisen.
Denne overproduktion af penge stammer fra at bankerne har fået frie hænder til at trykke deres egne penge. Det har også betydet at det er bedre at anbringe sine penge i kapitalspekulation frem for produktion. Men spekulation skaber ingen værdier og dermed bliver de penge der bliver flere og flere af, mindre og mindre værd.
Så den lave rente er et billedet på alt der der er galt med økonomipolitikken.

John Vedsegaard

For det første er CEPOS ikke en liberal tænketank, det er et spam organ der skal få os alle sammen til at tro på at de rigeste ikke har nok, derfor skal vi gå ned i løn.

Der imod kan fagbevægelsen godt ændre måden der forhandles overenskomster på, til at alle overenskomster giver samme livsløn, det er at dele og mindstelønnen vil blive hævet.

@Søren Lom

"Så den lave rente er et billedet på alt der der er galt med økonomipolitikken."

Du har fuldstændigt ret. EUs økonomipolitik er helt i skoven, hvorfor vi ser en abnorm kapitaltilførsel til Danmark. Sidste slagsmål var en afvisning af udbetaling til Grækenland da man ikke mente at de af grækerne planlagte effektiviseringer af deres samfund var nok. Samtidig har adskillige lande i EU oplever at få nedvurderet deres kreditværdighed. Senest Frankrig.

Desværre er vi ikke i stand til at overbevise kapitalejerne om fornuften om at oprette arbejdspladser. Trist, men det kan vi så overveje hvorfor denne oprettelse af arbejdspladser ikke sker.

Laver lønninger fører hovedsaglig til laver skatter og derved udhules vores velfærdstat. Det onde cirkel skal standes ved højder lønninger til alle = flere skatteindtægter. Der skal indføres told på alle varer hvor løndumping og ringe arbejdsbetingelser samt ringe miljøforhold er gældende. Danske virksomheder der flytter arbejdskraft til udlandet skal boykottes. Drastiske skridt skal der til for at rede det folket økonomi og derved også Danmarks. Finanssektoren skal overtages af befolkningen som det sidst

@torben arendal

Forudsætningen for din tese om den lavere velfærd er at vi ikke er i stand til at give den samme offentlige service med lavere antal medarbejdere.

Og det er vi. Så din tese om lavere skatter er det samme som lavere velfærd er faldet til jorden.

John Christian Mogensen

Ondet, klimakatastrofen, skal standses ved lavere lønninger og profitter og højere skatter og nedsat arbejdstid. Kort sagt mindre tåbelig rigdom.

Sider