Læsetid 1.0942857142857 min.

Eksperter dumper Danmarks plan for deponering af atomaffald

Folketingets plan om at etablere et slutdepot for langlivet atomaffald er urealistisk, siger flere udenlandske eksperter. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener ikke, der er grund til bekymring – hun vil på ny eksportere affaldet
Folketingets plan om at etablere et slutdepot for langlivet atomaffald er urealistisk, siger flere udenlandske eksperter.  Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener ikke, der er grund til bekymring – hun vil på ny eksportere affaldet
28. november 2012

Mens regeringen er i gang med at indsnævre feltet af mulige placeringer for et slutdepot for såkaldt langlivet atomaffald fra seks til to-tre lokaliteter, sår flere udenlandske eksperter nu dyb tvivl om, hvorvidt planen er realistisk.

»Det er utænkeligt. Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det,« siger Johan Swahn, der har forsket i opbevaring af atomaffald og er direktør i MKG – en organisation, der overvåger de svenske myndigheders affaldshåndtering.

Danmark har i 10 år forgæves forsøgt at afsætte 233 kilo langlivet atomaffald, der først er uskadeligt om 250.000 år, til udlandet. Men på en offentlig høring den 22. oktober sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF), at det er »urealistisk« at eksportere atomaffaldet, og at Danmark derfor selv skal lave et slutdepot for det langlivede atomaffald.

Men heller ikke Erling Stranden, der er ph.d. i helsefysik og har ledet det udvalg, der har stået for håndteringen af det norske atomaffald, vurderer den plan som realistisk.

»Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle i atomsammenhæng små lande (som Danmark, red.)så pludselig være i front?« siger Erling Stranden

Kritikken får dog ikke Dansk Dekommissionering, der har det praktiske ansvar for det danske atomaffald, til at tvivle på, om Danmarks planer for et slutdepot for langlivet atomaffald er forsvarlige.

»Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed,« siger direktør Ole Kastbjerg Nielsen.

Midlertidig løsning

På baggrund af de udenlandske eksperters vurdering foreslår Enhedslisten, at man tager håndteringen af det såkaldt langlivede affald op til fornyet overvejelse.

»Vi må finde den løsning, der giver fremtidige generationer de bedste muligheder for at håndtere affaldet. Og der tror jeg, at en midlertidig deponering vil være den bedste løsning på nuværende tidspunkt,« siger partiets miljøordfører Per Clausen.

Også eksperterne anbefaler, at Danmark vælger en midlertidig løsning.

»Det er ikke noget problem at tage en timeout på 50 eller 100 år. Og det kan man absolut også gøre i Danmark,« siger Johan Swahn.

Sundhedsminister Astrid Krag ser imidlertid ingen grund til at overveje sagen på ny. I en mail til Information skriver hun:

»Eksperterne behøver ikke at bekymre sig. Det har hele tiden været hensigten at forsøge at få det langlivede affald til udlandet. Og det er det fortsat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Holm

Da jeg læste i Tyskland i slutningen af 80erne, var der lange rækker af gule tønder, allesamt pænt forsynet med et 'Achtung Radioaktiv!' og tilsvarende symboler, stablet op nede i kældergangene mellem fakulteterne.

Mht. slutdeponering, de meget omtalte saltstokke som hyppigt bruges i argumentationen som mulig lokalitet har i praksis vist at være mindre gode. Schachtanlage Asse er det bedste eksempel.

Brugerbillede for Anne Albinus

1. Astrid Krag: »Eksperterne behøver ikke at bekymre sig. Det har hele tiden været hensigten at forsøge at få det langlivede affald til udlandet. Og det er det fortsat.«

Siden Folketingsbeslutningen 2003 har det været hensigten at få 233 kg højaktivt affald, omdefineret til langlivet mellemaktivt, til udlandet. Det er endnu ikke lykkedes at finde et land. Men der er yderligere langlivet mellemaktivt affald med bl.a. Plutonium 239 på Risø, så den danske plan med at slutdeponere alt affald, både kortlivet og langlivet mellemaktivt, i samme hul 30-100 m under terræn er fortsat kritisabel. Ingen andre lande i verden gør det. Sundhedsstyrelsen/SIS vurdering er da også om de påtænkte depotformer: "kan muligvis modtage alt det danske radioaktive affald". (planche 15).

2. Direktør Ole Kastbjerg Nielsen: "Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed."

Det er en narresut: Hvordan kontrollerer man pålideligheden af modelberegningerne i sikkerhedsanalyserne? Troværdigheden af risikoberegninger, der har at gøre med meget langvarige forløb, for eksempel når det drejer sig udsivning fra et depot med radioaktivt affald, kan ikke testes ved at vente og se. Selv om det matematiske apparat kan lave en beregning på f.eks. 1 mio. år, kan man aldrig teste den, og derfor har sådanne beregninger ikke krav på samme tillid som dem, der handler om kortvarige forløb. Man kan tro på dem eller lade være, kun ved at vente i århundreder eller endnu længere kan man få at vide, om man kan fæste lid til dem.

t.o. er hovedparten af det danske radioaktive affald kortlivet lavaktivt og kortlivet mellemaktivt, dvs. det skal opbevares sikkert i 300 år. Svenskerne siger dog 500 år om deres tilsvarende affald.

Brugerbillede for odd bjertnes

Hvis det er den afbildede palle det drejer sig om, så er den lige til Statens Museum For Kunst - i første omgang.
Så kan man også holde øje med den, og dens evt. udslip, meget bedre end nede i jorden.
Skal gerne lægge 'kunstnernavn' til hvis ingen andre .. :)

Brugerbillede for per gravesen

Hvis affaldet ikke er mere farligt, end at man som manden på billedet kan stå ved siden af det uden at blive "overstrålet", skulle man tro at det var ret sikkert at lægge det i et hul dybt nede i et fjeld, hvor der ikke har været jordskælv de sidste par millioner år.
Al energifremstilling sviner i et eller andet omfang, a-kraft mindst af dem alle!

Brugerbillede for Per A. Hansen

"Ingen har bygget et anlæg til affald" siger Johan Swahn fra Sverige, det må vist siges at være ment som en morsomhed?
Sagen er jo den, at man netop i Sverige er ved at bygge et slutlager for deres brugte brændsel, der uden problemer har været opbevaret i et mellemlager- CLAB - i en periode, hvor det meste radioaktivitet nu er forsvundet.
Om 8-10 år er man klar til at deponere det brugte brændsel fra mellemlageret i 500 m dybde i et geologisk stabil sted.

Swahn burde vide, at det ikke kunne slutdeponeres før, man cvil vente til temperaturen er faldet så meget, at der ikke foregår uønskede kemiske processer.

- Jo, man er ved at bygge slutlagre.
- Jo, mange lande har politisk godkendte løsninger på affaldshåndteringen.
- Jo, affaldet fra Risø kan deponeres sikkert på et hvilket som helst sted i den danske undergrund, blot det sker i tilstrækkelig dybde.
(Se Bernhard Cohen)

Noget andet er, at det er tåbeligt at så små mængder affald skal opbevares her i landet, når der kan findes en lille hjørne i andre landes deponier.
Det ville svare til, at alle husholdninger skulle deponere eget køkken- og kloakaffald på egen grund - sloganet at enhver skal sørge for egen forurening holder ikke en meter - nej, centrale løsninger er det eneste bæredygtige, hvilket man kan se i sin egen kommune.

Miljøbevægelserne kører med argumenter fra før 1. verdenskrig.

Brugerbillede for Per A. Hansen

@Jesper,
affald der deponeres korrekt sviner ikke - hverken de lang- eller kortlivede isotoper.
Intet af affaldet blandes med omgivelserne som med traditionel affald, strålingen opfanges af indkapslingen.
For samme energiproduktion er affaldet fra atomindustrien meget lille, f.eks. fylder det højaktive affald fra et menneskes totale elforbrug ikke mere, end det kan ligge på en tallerken.
Med kul ville affaldet fylde måske 100 tons for samme energiproduktion. Her kunne kan tale om svineri, idet er stor del havner i atmosfæren.

-

Brugerbillede for Lasse Skou Andersen
Lasse Skou Andersen

@Odd Bjertnes og Per Gravesen

Jeg kan oplyse, at atomaffaldet på billedet er det kortlivede affald og ikke de 233 kg. Det skulle nok have været deklareret