Forebyggende sundhedstjek gavner ikke folkesundheden

Danskerne bliver hverken mindre syge eller lever længere af jævnligt at få foretaget omfattende sundhedstjek. Det viser to nye undersøgelser, som nu får sundhedsministeren til at skrinlægge planerne om at indføre sundhedstjek
3. november 2012

Det er spild af både tid og penge at lade danskerne gå til jævnlige sundhedstjek hos lægen. Det konkluderer to omfattende undersøgelser fra Glostrup Hospital og Det Nordiske Cochrane Center.

Forebyggende tiltag spiller ellers en central rolle i sundhedsmyndigheders forsøg på at mindske danskernes risiko for at blive kronisk syge og dø før tid. SF og Socialdemokraterne gik således til valg på at indføre systematiske sundhedstjek, hvor lægen kunne rådgive alle danskere, der var fyldt 40, 50 og 60, til at spise mindre fedt, ryge færre cigaretter og dyrke mere motion.

Men et sådant tiltag vil ikke have nogen effekt, siger Torben Jørgensen, der er afdelingschef ved forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Glostrup Hospital og har stået i spidsen for studiet Inter99:

»Systematiske sundhedstjek virker ikke. Det er naivt at tro, at man kan tage mennesker ud af deres miljø og få dem til at ændre livsstil«.

I undersøgelsen fik 13.000 danskere tilbudt sundhedstjek, der gik ud på at måle alt fra syn over lungefunktion til kolesteroltal. Lægerne brugte målingerne til at vurdere, hvor stor risiko deltagerne havde for at blive ramt af f.eks. kræft. Forskerne lagde en plan for, hvad deltagerne skulle gøre for at forbedre deres sundhed, og tilbød støtte i form af rygestopkurser og undervisning i kost og motion. Men det førte ikke til bedre sundhed.

Det Nordiske Cochrane Center når samme konklusion efter at have gransket 14 studier af helbredstjek, der samlet set involverer 180.000 personer.

»Systematiske tilbud om sundhedstjek er ikke gavnlige. Til gengæld fandt vi tegn på, at de fik lægerne til at stille flere diagnoser og ordinere mere medicin. Da de ikke førte til en bedre sundhed, er der tale om overdiagnostik, som er skadelig,« siger Lasse Krogsbøll fra Det Nordiske Cochrane Center.

Resultaterne får nu sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at skrinlægge forslaget.

»Jeg er opmærksom på, at videnskabelige undersøgelser nu viser, at systematiske sundhedstjek har en begrænset sundhedseffekt. Og derfor har jeg besluttet at lægge forslaget om systematiske sundhedstjek på is,« skriver hun i en mail til Information.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Petersen

Der har været success på hjerte-kar området, men inden for kræft ser det mere sort ud, end myndighederne vil være ved.

F.ex. at tidlig opdagelse bedrer chancen for helbredelse, kun gælder for nogle kræftformer - tidligere troede man at det galdt langt de fleste.

Og hvad angår forebyggelse, har man f.ex. opgivet stort set alle hypoteser om, hvilke livsstilfaktorer (ud over betydelig overvægt) der betinger tarmkræft.

I et område i Midtsverige, hvor der ikke er ret meget industri, og hvor der ikke har været røget i 4 generationer, er hyppigheden af lungekræft hos kvinder 4-doblet på 50 år. (nej det er ikke Tjernobyl - stigningen var også synlig før 1986)

For 20 år siden påstod man f.ex. stadig, at man kunne nedsætte risikoen for lungekræft ved at holde op med at ryge.

Det gør man heller ikke mere. Men for at retfærdiggøre den store indsats på anti-ryge området har man i stedet fokuseret på KOL (rygerlunger).

Det er ikke en helt ny sygdom - den hed i gamle dage "Kronisk Bronchitis").

Påstanden om at vi "kunne se frem til at blive ældre" havde kun til formål at sikre efterlønsindgrebet.

Risikoen for at dø af (ja der står "dø af" - ikke "pådrage sig") kræft er i dag meget større end i 1970 - også når der kompenseres for alder.

Den stigende hyppighed har således m.h.t. dødelighed langt overhalet alle fremskridt inden for diagnostik og behandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Status quo

Forebyggende sundhedstjek gavner ikke folkesundheden, men skader den dog sikkert heller ikke.

Dyr aktivering gavner ikke beskæftigelsen, men forværre den sikkert heller ikke.

Status quo

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

En rask er en patient, der ikke er undersøgt grundigt nok - hedder det vist.

Javist er forebyggelse bedre en behandling, men man skal ikke sygeliggøre hele befolkningen ved alskens sundhedstjek, diagnoser og unødvendige behandlinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Nej, et sundhedstjek à la akutpakke, med varmt hådtryk og varm luft, er selvfølgelig spild af penge.

Det ville det ikke hvis man sendte danskerne til regelmæssige blodprøver og forebyggende undersøgelser relativ til den enkeltes livstil.

Og hvis sygesikringen omfattede de behandliger der oftest er forebyggende nemlig fyisoterapeut, kiropraktor og ikke mindst psykolog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Sundhedsvæsen eller sygelighedsvæsen ?

»Systematiske tilbud om sundhedstjek er ikke gavnlige. Til gengæld fandt vi tegn på, at de fik lægerne til at stille flere diagnoser og ordinere mere medicin. Da de ikke førte til en bedre sundhed, er der tale om overdiagnostik, som er skadelig,« siger Lasse Krogsbøll fra Det Nordiske Cochrane Center.

Måske skulle man omskole lægerne til at interessere sig for sundhed frem for sygdom, så kunne det være, at et "sundhedstjek" blev et gode for befolkningens helbredsniveau ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

FB:
Gorm Petersen, den men at rygning ikke skulle have en sammenhæng med lungecancer, køber jeg altså ikke. Du lyder som en af klimatvivlerne.

GP:
Jeg skrev, at man ikke reducerer risikoen for at få lungekræft ved at holde op med at ryge.

Det mener jeg, der er konsensus om i dag.

Hvis først celleforandringerne er sket, hjælper det ikke at holde op med at ryge. Tidligere troede man, at risikoen for lungekræft langsomt begyndte at falde, og efter 15-20 år blev markant mindre end rygernes.

I dag kan det ikke bekræftes, at risikoen overhovedet falder. Enhver undersøgelse, der skal påvise et fald, bliver efterfølgende skudt ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Sundhedstjek hos lægen.

Lasse Krogsbøll fra Det Nordiske Cochrane Center kommer med et interessant udsagn: ” Systematiske tilbud om sundhedstjek er ikke gavnlige. Til gengæld fandt vi tegn på, at de fik lægerne til at stille flere diagnoser og ordinere mere medicin. Da de ikke førte til en bedre sundhed, er der tale om overdiagnostik, som er skadelig.”

Handler dette om, at der ordineres medicin, som på sigt er mere skadelig end gavnlig ?

Det er mit indtryk, at moderne ”lægevidenskab” i stadig større omfang er kommet til at handle om symptom-behandling frem for årsags-behandling.
Det sidste tilskriver jeg det faktum, at en stadig større del af de økonomiske midler til forskning kommer fra medicinalindustrien, som selvfølgelig ”meler egen kage”.
Endvidere står medicinalindustrien som hovedsponsor til efteruddannelse af læger og har herigennem mulighed for at påvirke lægerne ensidigt.
Det er også mit indtryk, at mange medicinbivirknings-symptomer diagnosticeres som sygdoms-symptomer og bevirker ordineringen af endnu mere medicin.
Det er ikke sjælden at møde patienter, som får medicin for bivirkningerne til bivirkningerne af deres ordinære medicin.
(Jeg mødte en af slagsen så sent som i går og havde en lignede patient i telefonrøret, også i går.)
I sådanne tilfælde burde lægen måske overveje, om behandlingen i virkeligheden ikke er mere skadelig end gavnlig for patienten, når alle faktorer tages i betragtning ?

Det er mit indtryk, at den cocktail af miljøgifte, som befolkningen udsættes for, er en medvirkende årsag til dårligt helbred.
Men desværre forholder det sig således, at den danske lægestand er temmelig uvidende om test og behandling for miljøforgiftning.
Lægestanden forstår sig f.eks. på at teste for akutte tungmetalforgiftninger, men de kronisk ophobede (kumulative) tungmetalforgiftninger, hvor tungmetallerne har deponeret sig i indre organer, forsøges diagnosticeret på samme vis, som de akutte forgiftninger, hvorfor de overses.
Jævnfør sagen om de danske tandklinikassistenter og medarbejderne på Grindstedværket.

I Danmark har vi f.eks. formentlig verdens største forurening med kobber, som kommer fra landbrugsproduktionen.
Kobber, som indtages i overskud, deponerer sig i f.eks. hjerte, lever, nyre, hjerne og øje.
Jeg har spurgt to hjertelæger, om man ved hjertetransplantation undersøger det ”aflagte” hjerte for ophobet kobber (og andre tungmetaller), men får det svar tilbage, at det har man da aldrig gjort !
Men hvorfor får man dårligt hjerte ?

Kobber (i overskud) kan ilte det dårlige kolesterol (LDH) til iltet kolesterol. Iltet LDH-kolesterol er en årsag til lidelser i blodkarsystemet.
Måske skulle lægerne interesser sig for kronisk ophobet kobberforgiftning i relation til hjertekar-lidelser, hvis man ellers kan sætte sig ud over det, som man plejer at gøre ?
En kronisk ophobet kobberforgiftning kan faktisk behandles.

Det er min holdning, at ”lægevidenskaben” burde have erfaret på nuværende tidspunkt, at man ikke komme længere ud af den boldgade, som hedder symptomdæmpende behandling af sygdomme, som man ikke kender den egentlige årsag til.
Men desværre er medicinalindustrien en magtfuld faktor, hvis formål er at tjene penge til deres aktionærer, frem for at hjælpe syge mennesker og deres familiemedlemmer, der også i rammes af sygdommen i familien.
Måske kunne sundhedsminister Astrid Krag få den danske lægestand tilbage på et spor, som primært gavner patienterne (frem for medicinalindustrien) ?

anbefalede denne kommentar