Forsvaret skal kunne det samme for færre penge

Dansk Folkeparti fik sin værnepligt, mens regeringen får lov til at lukke kaserner. Det er resultatet af gårsdagens forsvarsforlig, der ikke fjerner nogen funktioner fra forsvaret, men i stedet kører en markant grønthøster hen over landets forsvarsstyrker, i takt med at Danmarks krævende og omkostningstunge internationale engagementer drosles ned.

Pengene skal findes via en afmagringskur, der skærer fedtet fra forsvarets krop uden at save arme eller ben af.

»Det er lykkedes at lave en bred aftale, hvor vi har set på forsvaret med friske øjne og effektiviseret, så vi faktisk har et lige så stærkt forsvar, selv om vi har sparet næsten 15 procent af budgettet,« lød forsvarsminister Nick Hækkerups (S) egen udlægning af forliget, der i 2013 og 2014 tilsammen skal spares 2,4 mia. kr.

Et beløb, der hvert følgende år skal forhøjes med 100 millioner, således at den fulde besparelse på 2,7 mia. kr. hvert år opnåes i 2017.

Pengene skal findes i nye lønaftaler, i administrative effektiviseringer, sammenlægninger, nedtrapning af Afghanistan-indsatsen, omlægning af uddannelserne og en lang række mindre besparelser, der imidlertid ifølge forsvarsministerens fremlægning ikke vil hindre, at Danmark har de samme operative muligheder, som man har haft hidtil.

Således fastholdes det også i forligsteksten, at der stadig vil være overskud til længerevarende udsendelser af et vist omfang.

Mindre enheder

Ifølge eksperters vurdering af forligsteksten, dækker formuleringen dog over, at de hærgrupper, der kan udsendes, gradvist bliver mindre, samtidig med at de materiel-anskaffelser, der er nødvendige for udsendelserne, bliver beskåret. Samtidig peger en mindre opgradering af specialstyrkerne i retning af, at de i højere grad vil blive brugt internationalt, mens der oprettes en taskforce på tværs af flyvevåbnet, hæren og flåden til humanitære operationer. Initiativer, der alle peger i retning af en mere tilbageholdende forsvarspolitik, end man har set i en årrække.

»Reelt bliver der tale om en mindre udhuling af den militære kapacitet,« siger militærforskeren Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier.

»Samtidig kan man sige, at forligsparterne er veget uden om nogle af de langsigtede strategiske beslutninger, hvilket ikke peger frem mod en modernisering,« konstaterer forskeren, der imidlertid også noterer sig, at forliget lægger op til mere demokratisk debat om sikkerhedsstrategi i Folketinget.

Spørgsmålet om, hvor besparelserne skal komme fra, er imidlertid stadig til dels uopklaret. Dels er kasernelukningerne ved et kosmetisk greb til fordel for Dansk Folkeparti skudt til hjørne. Her er det overladt til forsvarsledelsen selv at komme med et forslag, som regeringen senere skal tage stilling til, hvilket skaber en vis usikkerhed om, hvor stor en besparelse, der reelt vil komme. Dels er de administrative besparelser, en undersøgelse tidligere har udpeget, stadig hypotetiske.

En analytiker betegnede det for nylig over for Information som en regulær skandale, hvis det vitterlig viser sig så nemt at finde så mange overflødige penge i forsvaret, og forsvarsforligets regnestykke er da blandt andet også betinget af, at de ansatte vil acceptere nye lønaftaler, der vil stille dem dårligere, lige som det stadig er temmelig usikkert, om sammenlægninger af forskellige institutioner giver den forudsete indtægt.

Det nuværende forlig er et bureaukratisk indgreb, der forekommer forbavsende smertefrit, men pengene skal spares uanset hvad, og om det også viser sig at være smertefrit på langt sigt er et åbent spørgsmål.