Læsetid: 3 min.

Hartz-reformer har ført til lavere løn i Tyskland

Det danske arbejdsmarked trænger til en overhaling efter tysk forbillede, mener Claus Hjort Frederiksen. I Tyskland har lønpolitikken ført til lavere løn til flere tyskere og manglende incitament til uddannelse
15. november 2012

Danskernes lønkrav er for høje, og det er et problem for Danmarks konkurrenceevne.

Det mener tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der foreslår at sænke mindstelønnen og det generelle lønniveau efter tysk forbillede. Det vil betyde en omvæltning af det danske arbejdsmarked med vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte lønmodtager.

I Tyskland har man siden indførelsen af de omstride arbejdsmarkedsreformer Hartz IV i 2005 oplevet massive forringelser af rettigheder og en udvidelse af lavtlønssektoren som en direkte konsekvens af den tyske lønpolitik.

»Gennem liberaliseringen af arbejdsmarked, herunder Hartz-IV-reformerne, og på grund af fraværet af en lovpligtig mindsteløn er der opstået job i servicesektoren, der bliver meget dårligt betalt. Der er tale om mennesker med de såkaldte 400 euro-job eller mennesker med deltidsansættelser. Stillinger, der kun kan opretholdes, fordi de kan få statslige tilskud til eksempelvis bolig«, siger arbejdsmarkedsforskeren Anke Hassel, Hertie School of Governance i Berlin.

»Hartz IV-satserne, der primært gælder social sikring i tilfælde af langtidsarbejdsløshed, har ikke nogen direkte indvirkning på den tyske industri, men man kan sige, at Hartz IV i Tyskland har haft en afskrækkende effekt på ansatte, der har været tilbageholdende med lønkrav for ikke at miste deres arbejde«, siger Werner Eichhorst, der forsker i arbejdsmarkedspolitik ved Institut für Zukunft der Arbeit i Bonn.

»Fleksibiliseringen og dereguleringen af det tyske arbejdsmarked, samt nedgangen i overenskomstansættelser, har naturligvis bidraget til udvidelse af lavtlønssektoren.«

Anke Hassel peger også på, at den tyske lønpolitik har haft en negativ indflydelse på uddannelsesniveauet i Tyskland.

»Der findes en stadig større gruppe af mennesker, der ikke tager en uddannelse i Tyskland. Det hænger naturligvis sammen med, at den løn, man kan opnå med eksempelvis en uddannelse som frisør, er så lav. Det er et stort problem.«

Afskrækkende effekt

Lønudviklingen i Tyskland har været særdeles moderat siden indførelsen af Hartz-reformerne på det tyske arbejdsmarked i begyndelsen af nullerne. I perioden 1995-2005 var tysk økonomi, der stadig kæmpede med konsekvenser af genforeningen i 1990, præget af lav vækst og stigende ledighed.

For at løsne det tyske arbejdsmarked op valgte den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder i 2005 at indføre de berygtede Hartz IV-regler, opkaldt efter kommissionsformand Peter Hartz. Reformerne, der forkortede understøttelsesperioden og skærpede pligterne for de arbejdsløse, fik indirekte betydning for lønudviklingen i kraft af et øget arbejdsudbud.

Økonomer peger på Hartz-reformernes betydning for en moderat lønudvikling, et øget arbejdskraftsudbud og en fleksibilisering af ansættelsesforhold for lønmodtagerne som en af hovedårsagerne til Tysklands relative stabilitet i finanskrisen og som en af forudsætningerne for Tysklands aktuelle økonomiske styrke i eurozonen.

Konsekvenserne for beskæftigelsen af den tyske arbejdsmarkedspolitik er omstridte, påpeger Anke Hassel:

»På grund af de lave lønninger er tysk industri særdeles konkurrencedygtig både globalt og i eurozonen. På den anden side har de manglende lønstigninger gjort, at en svindende efterspørgsel i Tyskland har haft en negativ indflydelse på beskæftigelsen.«

Længerevarende trend

I Tyskland forhandles overenskomster som oftest uden statslig indblanding og på forskellige vilkår i forskellige brancher. Derfor er der aktuelt ingen lovpligtig mindsteløn i Tyskland. Ifølge en rapport fra Institut für Arbeit und Qualifikation ved universitetet i Duisburg havde 4,1 mio. tyskere, det svarer til 12 pct. af den tyske arbejdsstyrke, en bruttotimeløn på syv euro i 2010.

I 2010 var hver fjerde beskæftigede i Tyskland ansat på en tidsbegrænset kontrakt eller på deltid. Samme år arbejdede mere end hver femte beskæftigede tysker (20,6 pct.) til en timeløn under 10,36 euro. I 2008 var tallet 18,7 pct.

Stigningen indikerer, at der er tale om en »længerevarende trend«, siger formanden for de tyske statistiske myndigheder, Roderich Egerler, til avisen Die Welt. De nye tal har fået oppositionen og den tyske fagforening til at forny kravene om en mindsteløn.

Samtidig er vikarsektoren vokset fra godt 300.000 i 2004 til 900.000 i 2011. Kritikere hævder, at vikarer ikke længere ansættes for at hjælpe virksomheder gennem perioder med spidsbelastning, men i stedet ansættes i længere perioder til en dårligere løn og med færre rettigheder end de fastansatte. Det er denne model, som Claus Hjort ønsker at overføre til danske forhold.

»Lønarbejde er mindre attraktivt end før i tiden. Arbejdsløse tvinges mere end før i tiden til at tage arbejde, der ikke er attraktivt. Et overvejende flertal af tyskerne har ikke erfaring med arbejdsløshed. På grund af globaliseringen og outsourcing af arbejdspladser må tyskerne inden for de næste ti-femten år regne med fortsat mådehold i lønudviklingen«, siger Werner Eichhorst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja Niels Holger Nielsen, men godt at får opfrisket.

Måske skulle danskerne indstille sig på at leve med andre værdier end mer forbrug. Tænk bare hvis samfundet kunne sparer de mange omkostninger på stresbehandling og andre følge sygedomme.

Jo, hele samfundets indstilling er gearet mod det ræs. "ingen tvinger" er en meget snæver betragtning der på ingen måde kan afdække de mekanismer der styrer vores adfærd.

En lille ting som flok-psykologi gør din indvending irrelevant, men der er jo også mere kraftige mekanismer som f.eks. et arbejdsmarked som ikke er specielt fleksibelt set med jobsøger-øjne.

Konsekvensen på længere sigt:

"På grund af de lave lønninger er tysk industri særdeles konkurrencedygtig både globalt og i eurozonen. På den anden side har de manglende lønstigninger gjort, at en svindende efterspørgsel i Tyskland har haft en negativ indflydelse på beskæftigelsen." citat fra artiklen.

Og denne 'svindende efterspørgsel' i selve Tyskland fører nu til, at firmaer i Tyskland fyrer folk. Ingen løn får de, som er høj nok til at disse mennesker i 400 Eurojobs kan betale for en nu vaskemaskine hvis den gamle går i stykker, et par nye sko, eller nyt tøj eller en ny radio mv.

Og tysk industri kan da godt være dygtig udi konkurrencens dans ift. eurozonen og verdensmæssigt, men hvad nytter det, hvis ingen mennesker i Kina, i USA, i Danmark, i Grækenland, i Spanien mv. har råd til at betale for de tyske varer.

Fordi de ingen penge har til at købe tyske varer. Så falder efterspørgslen efter tyske varer - og fabrikkerne fyrer folk. Som de gør nu.

Vil have en (dum, stupid) u-uddannet befolkning skal man bare gøre som i Tyskland, England og i USA. Sænke lønnen så meget at ingen gider uddanne sig til noget som helst......ikke engang frisør...

Niels Engelsted

HartzIV var et forsøg på--for at bruge militærsprog--at stjæle en march på naboer og konkurrenter. Det lykkedes. Nu var naboerne ikke konkurrencedygtige længere men måtte låne penge af tyske banker for at købe tyskernes varer. Til sidst kunne de ikke betale pengene tilbage, hele Euro-zonen gik i bankkrisekoma, og enden bliver at tyskerne alligevel kommer til at betale for deres fiffige ide. Enten må de baile de kriseramte lande ud, eller også taber de alligevel pengene, når landene går i betalingsstandsning. Samtidig lider nu den tyske eksport, der er stigende arbejdsløshed og også stigende fattigdom. Og der er ikke udsigt til nogen bedring, før tyskerne igen sætter lønningerne op. Profit er godt, men efterspørgsel er også nødvendigt.

Morale: Man kan også blive for smart.