Læsetid: 7 min.

Holbæk lader enlig mor til syv leve for 328 kroner om dagen

I to år har den irakiske kvinde Antkail Al-Ghizzi været frataget børnetilskud, børnebidrag og boligsikring, fordi Kontrolgruppen i Holbæk Kommune ikke mener, hun reelt lever som enlig mor med sine syv mindreårige børn
Trods adskillige indsigelser og en fornyet ansøgning har Holbæk Kommune i foreløbig 26 måneder standset udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og børnebidrag samt omberegnet økonomisk friplads, boligsikring og kontanthjælp til Antkail Al-Ghizzi, der har syv mindreårige børn

Trods adskillige indsigelser og en fornyet ansøgning har Holbæk Kommune i foreløbig 26 måneder standset udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og børnebidrag samt omberegnet økonomisk friplads, boligsikring og kontanthjælp til Antkail Al-Ghizzi, der har syv mindreårige børn

20. november 2012

Diplomat, designer eller advokat, læge, politibetjent, politibetjent, sygeplejerske, advokat… Karrieredrømmene for den irakiske kvinde Antkail Al-Ghizzis syv mindreårige børn – Ayah, Bedour, Thekrit, Ayiet, Hea, Bader og Abbas – er på ingen måde usædvanlige.

Det er til gengæld familiens forsørgelsesgrundlag, som siden september 2010 har været omkring 41 kr. om dagen til hver af familiens otte medlemmer (se boks).

Kommunens særlige kontrolgruppe, som skal afdække socialbedrageri, har nemlig »ud fra en konkret og samlet vurdering af de foreliggende oplysninger« vurderet, at Antkail Al-Ghizzi ikke reelt er enlig, men tværtimod lever i et »ægteskabslignende forhold« med sin fraskilte mand, der er børnenes far.

Trods adskillige indsigelser og en fornyet ansøgning har kommunen i foreløbig 26 måneder standset udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og børnebidrag samt omberegnet økonomisk friplads, boligsikring og kontanthjælp til Antkail Al-Ghizzi.

Tidligere fik hun ifølge egne oplysninger som enlig forsørger ca. 3.500 i boligtilskud samt godt tusind kroner pr. barn hver måned. I de seneste to år har hun hver måned været nødt til at låne penge, som hun så forsøger at tilbagebetale, når hun får børnecheck fire gange om året.

Seneste udvikling er, at Statsforvaltningen Sjælland i september og november har pålagt kommunen at behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Selv om Kontrolgruppen allerede har brugt mange ressourcer på at dokumentere sagen, hvis dokumenter fylder et ringbind, fastslår Statsforvaltningen, at kommunen i forhold til den fornyede ansøgning ikke har haft »tilstrækkelige oplysninger« til at træffe sin afgørelse.

Mens bureaukratiet kværner videre, lever de syv børn sammen med moren i en spartansk indrettet lejlighed i udkanten af Holbæk. Den ældste af børnene, 17-årige Ayah, som går i 2. g på Holbæk Handelsgymnasium, mærker, at familien er fattig:

»Før var jeg mere sammen med mine venner,« siger hun og begynder at græde:

»Vi havde råd til at gå i biografen, alt det man gør…«

Psykisk syg far

Børnenes far kom til Danmark og blev anerkendt som flygtning i år 2000. Tre år efter blev hustruen og børnene familiesammenført, og familien blev bosat i Holbæk. Selv om faren i årevis har været i behandling for eftervirkninger af tortur, fik han det i foråret 2007 værre. Han blev indlagt og fik en psykiatrisk behandlingsdom efter to overfald på konen, som bl.a. blev slået med et læderbælte.

Antkail Al-Ghizzi flyttede med børnene på krisecenter, blev separeret fra manden i august 2007 og fik senere en lejlighed til sig selv og børnene. Faren har PTSD, er fortsat medicineret og er tildelt førtidspension.

Fra oktober 2008 har Holbæk Kommune udbetalt ydelser til Antkail Al-Ghizzi som enlig forsørger, også efter hun i 2009 efter separation og fraflyttelsen fik endnu et barn med faren.

Under en senere partshøring har faren via en tolk forklaret, at »der var tale om en enkelt aften«, og at hans kone »var smuk, og derfor skete det«.

I februar 2010 modtog kommunen en henvendelse med overskriften ’I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn’ med oplysning om, at faren var en svindler, som »assimilere galskab«. Ifølge den anonyme brevskriver boede faren sammen med sine børn og ekskonen. »Bilen findes konstant ved lejligheden«, og »han er altid tilstede, men kommer kun frem om natten«, fortsatte den anonyme brevskriver.

Det satte Holbæk Kommunes kontrolgruppe i gang. Ifølge reglerne skal kontrolgruppen ikke bevise, men kun »sandsynliggøre«, at forældrene ikke reelt er enlige. En af måderne er at påvise forskelle i forældrenes forklaringer, og dem kan Kontrolgruppen finde mange af.

En anden måde er at gennemgå kontoudtog. Her har Kontrolgruppen påvist, at der 11 gange i perioden fra december 2008 til april 2010 er hævet på begge forældres kort i samme automat med få minutters mellemrum. Hertil har Antkail Al-Ghizzi forklaret, at hendes tidligere mand har kørt hende hen til banken.

Faren har flere omgange været indlagt og uden egen bolig, men efter han endelig fik egen lejlighed, kunne Kontrolgruppen senere dokumentere, at el- og varmeforbruget var »ekstremt lavt«.

Samtidig fremstod farens lejlighed set udefra ifølge politiet og Kontrolgruppen som »uden aktivitet« og med pap klistret for vinduet. Efter et besøg i farens lejlighed på 25 kvadratmeter uden køkken eller kogeplader, hvor der blot var en seng, en madras uden lagner og et par sofapuder samt et tv, der ikke var tilsluttet, var det for Kontrolgruppen »tydeligt«, at lejligheden var »’indrettet’ til dagens fremvisning«. Kontrolgruppen fandt det ikke »sandsynligt, at […] reelt bor der.« Ligeledes mente Kontrolgruppen ikke, at forældrenes skiftende forklaringer om, hvor vidt og hvor ofte faren havde samvær med børnene i sin lejlighed, var troværdige.

Det har Antkail Al-Ghizzi ingen forklaring på. Hun har aldrig været i eksmandens lejlighed, og i øvrigt er det »hans problem«, har hun forklaret.

Antkail Al-Ghizzi er analfabet og taler ikke dansk. Hun har derfor fået hjælp fra kommunens Borgervejledning og senere en bisidder og gjort indsigelse. Når Kontrolgruppen f.eks. på et tidspunkt har lagt vægt på, at parret kun er blevet separeret, men ikke skilt, har hun via tolk forklaret, at hun ikke var klar over forskellen, men at hun omgående ville skilles. Det bliver for Kontrolgruppen endnu et argument: Hun er jo først blevet skilt, da ydelserne stoppede.

Når Borgervejledningen har forklaret hende, at eksmanden ikke må hjælpe hende f.eks. med indkøb, har hun sagt, at hun ville forsøge at finde en anden løsning. Men det har Kontrolgruppen opfattet som udtryk for, at faren netop »fortsat opholder sig/vil opholde sig meget i dit hjem«.

Det argument har Antkail Al-Ghizzi svært ved at forstå. Hvorfor skal hun mistænkeliggøres, fordi hendes eksmand af og til har hjulpet hende, når der var behov for det, spørger hun og henviser til, at farens læge direkte har anbefalet ham at bruge tid sammen med børnene som en del af sin helbredelse.

Antkail Al-Ghizzi har også ladet sig skille på muslimsk vis. Det tror Kontrolgruppen heller ikke på. Den henviser i stedet til en imam fra Odense, der »har udtalt, at muslimer ikke må ses sammen, uden der er en anden voksen til stede«. Så morens »begrundelser for, at […] har været i hendes hjem og hjulpet hende, stemmer ikke overens med imamens udtalelser, hvis parret er skilt på muslimsk.«

Information beskrev sidste efterår, hvordan Kontrolgruppen i Holbæk i en konkret sag efter at have brugt netop udtalelser fra imam Abu Bashar som argument for at stoppe ydelser til en enlig mor blev underkendt af ankeinstansen Det Sociale Nævn: Det var »ikke relevant for afgørelsen«, om parterne var gift på muslimsk vis eller ej.

Måske er det forklaringen på, at Kontrolgruppen i et senere dokument undlader at referere til Abu Bashar, men nøjes med at argumentere med, at det »er usædvanligt efter muslimske skikke og sædvaner«, at faren jævnlig kommer i børnenes lejlighed.

Flot tradition i Holbæk

Efter at Antkail Al-Ghizzi har klaget over afgørelsen, har Kontrolgruppen intensiveret sin overvågning, mener hun: »Jeg føler mig konstant overvåget,« siger hun, mens Ayah oversætter.

»Hver gang jeg er i sprogskolen, står de og holder øje med mig. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange de har gjort det,« tilføjer hun.

Af sagsakterne fremgår det, at Kontrolgruppen flere gange har observeret Antkail Al-Ghizzi i samme bil som faren, og at hun i ét tilfælde er set læsse fyldte indkøbsposer ind i farens bil på en p-plads ved den lokale Føtex.

Ligeledes har Kontrolgruppen gentagne gange observeret, at farens bil har stået parkeret i nærheden af morens opgang. Oplysninger om, at der i kælderen i samme opgang findes en arabisk klub, hvor faren kommer, synes Kontrolgruppen ikke at tillægge betydning.

Antkail Al-Ghizzi er vred over, at kommunen ikke tager hensyn til, at eksmanden er psykisk syg.

»Jeg har sagt til dem, at han har mange problemer, men de siger, at det ikke er noget, der kommer sagen ved,« forklarer hun, mens Ayah oversætter. »Mine forældre deler ikke økonomi. Min far er ikke god til at tage ansvar, så det er forkert, hvad kommunen mener,« siger Ayah.

Antkail Al-Ghizzi har netop udfyldt et skema til kommunen om ekstra julehjælp.

»I Holbæk Kommune forventer vi, at op imod 350 familier og enlige med børn søger om en kontant håndsrækning i julen. Det er mennesker, der ligesom alle vi andre har et stort behov for at glæde børnene med lidt ekstra i julen«, har kommunen meddelt i en lokal annonce, der fortsætter: »I Holbæk har vi gennem mange år haft en flot tradition med at støtte disse betrængte familier med hjælp til jul.«

Antkail Al-Ghizzi frygter, at hun ikke kan få del i julehjælpen, hvis hun udtaler sig til en avis om sine problemer.

»Jeg aner ikke, hvad jeg så skal gøre. Vi er ikke halvvejs i måneden, og jeg har ikke engang hundrede kroner tilbage,« siger hun.

Anne-Marie Skipper, jobchef i Holbæk Kommune, ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag.

Generelt oplyser hun i en mail, at »Holbæk Kommune har som myndighed ansvaret for, at de sociale ydelser (herunder ydelser der er betinget af, at borgeren er reelt enlig) udbetales på et korrekt grundlag og dermed efter de kriterier, der er fastsat i lovgivningen. Det, vi forholder os til er således, at de sociale ydelser udbetales til de borgere, som er berettiget til ydelserne, og ikke hvor meget eller hvor lidt borgerne har at leve for.«

Jobchefen ønsker heller ike at oplyse, hvor man ressourcer kommunens kontrolgruppe har brugt på Antkail Al-Ghizzis sag.

»Sagsarbejdet på kontrolområdet foregår i alle sager efter de samme principper, hvorefter vi som myndighed blandt andet skal sikre at oplyse sagen i så tilstrækkeligt et omfang, at afgørelse kan træffes. Ressourceforbruget afhænger naturligvis af den enkelte sags kompleksitet, hvilket dermed er ensbetydende med, at ressourceforbruget varierer fra sag til sag. Således kan ressourceforbruget også afhænge af i, hvor stort et omfang, at parterne selv medvirker til sagens oplysning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor meget koster det Holbæk og andre kommuner at bruge penge på at velstillede offentligt betalte personer skjult kan overvåge andre mennesker uden at tage ansvar for det? Hvor er de offentligt ansattes, i det her tilfælde, etik og sociale moral?

Lise Lotte Rahbek

Det er overordentligt svært at tage stilling til, om der er begrundet mistanke om samliv eller ej på baggrund af Informations oplysninger.. Holbæk kommune har åbenbart ogs vanskeligt ved det.

Men hvis faren er psykisk syg og har en bil, så kan der dælme ikke være mange basører at hente til den daglige husholdning i ham.

At sagen har varet 26 måneder er totalt urimeligt. Få sagen afsluttet, så familien kan indstille sig på om nogle af børnene må ud og gå med reklamer og tage andre småjobs, for at få det til at hænge sammen,
eller om kommunen skal bestemme, hvem der må hjælpe de enlige mødre med at købe ind og hvem de må g i seng med.

Hvorfor er det altid i Holbæk den slags foregår? Er det fordi Information har informanter der, eller er det sådan overalt, hvor fattige indvandrere anbringes for bagefter at blive anklaget for at bo i ghettoer?

En grotesk nidkærhed fra Holbæks side viser, hvor sygt detaljestyret sociale ydelser er blevet.

Tænk at man ikke kan kigge på familjers samlede behov på en anden måde end via en pseudo-retskravsstyring? Men nogle i Holbæk synes nok, at 'Det er sjovt at gå på arbejde hver dag' og sende sms-meddelelser som 'y's bil er nu parkeret 100 m fra x's lejlighed, og han er påbegyndt en bevægelse henimod sidstnævnte. Roger'.

Jesper Wendt: Desto mere grund til at de burde kunne forsørge sig selv, tvivler på at det irakiske kontanthjælpssystem ville hjælpe dem.

Hvornår begynder Holbæk Kommune at gå efter de rigtige svindlere i det her land? Middelklassen, den højere og overklassen....

Og desuden: hvorfor må en far ikke være sammen med sine børn? hvorfor må han ikke deltage i fester sammen med sine børn og moderen til børnene?

I så fald skal samtlige middelklasse-familier hvor forældrene er skilt da vist under lup. Søs Fenger - tror jeg det var - har indrømmet at hun holder jul med sin eksmand og deres fælles børn mm. Hvad med at kigge lidt på hendes økonomi?

Eller på de skilte familier hvor faderen og moderen fælles går til juletræsfest i børnehaven og på skolen ? eller hvor faderen spiser med mindst 1 gang om ugen?
Nå nej, det gør man jo ikke, det er jo pæne danske! middel-klasse-familer...

Og nogen burde fortælle Holbæk Kommune hvad det betyder at lide at PTSD; pappet for vinduet er der for at holde Saddam Husseins agenter ude, for at narre dem til at tro at ingen bor der. TV'et er ikke sat i, fordi nogen PTSD-patienter er bange for at tv'et optager alt hvad man siger....[og ja, Saddam Hussein er død, men mange irakiske mænd er bange for at han ikke er det, og at hans agenter skal dukke op - igen].

Og da jeg studerde havde jeg altså kun en sovesofa, en madras, et tv og en stol til at begynde med.

Hvordan kan kontrolgruppen i øvrigt påvise, at der er hævet fra forældrenes to konti - med få minutters mellemrum? Jeg troede den slags var fortroligt....og at bankerne ikke bare udleverede oplysninger til tredjemand om den slags ting...

Hmm... Og når jeg tænker på hvor meget man fra offentligt hold gør ud af at skilsmisseforældre skal kunne samarbejde med hinanden omkring børnene for børnenes bedste. Men det gælder måske ikke når man er på overførsel...?

Hmm... Og når jeg tænker på hvor meget man fra offentligt hold gør ud af at skilsmisseforældre skal kunne samarbejde med hinanden omkring børnene for børnenes bedste. Men det gælder måske ikke når man er på overførsel...?

Michael Kongstad Nielsen

Men hvis de nu reelt lever sammen, hvordan vil det så påvirke de offentlige ydelser?

Ville det betyde nedgang? Og hvorfor så det?

Er der ikke nogen af dem, der arbejder? Karrieredrømmene fejler ikke noget, som artiklen siger fra start, politibetjent endda nævnt to gange. Kan de ældste børn ikke få et eftermiddagsjob i Fakta som indkøbsvognsrangeringsmaneger el. lign.?

Iøvrigt, hvad skal vi med artiklen? Kontrolgruppen skal vel gøre sit arbejde. Modtagere af sociale ydelser skal ikke snyde. Livet må gå sin gang, inklusive mange børnefødsler. Hvad er der at udsætte på nogen her? Selvom det netop er det, artiklen kredser om, at udsætte noget på nogen.

Og så er der ikke overensstemmelse mellem billedundertekst og faktaboks - regn selv efter.

Karsten Aaen

Kommunen har adgang til konti der indehaves af - hvad er det nu man kalder dem - jo, personer på offentlig forsørgelse.
Det er der selvfølgelig ingen i de andre klasser der bliver udsat for, og derfor er der ingen der protesterer - det er pjalteproletariatet ikke organiseret nok til selv at gøre.

Danmark er et overvågningssamfund, man vil have kontrol med borgerne - og ja, så længe ingen tager det op politisk - så eskalerer overvågningen bare.

Michael Kongstad Nielsen

Karsten Aaen, -
Kommuner kan ikke gå efter de rigtige svindlrere i det her land, da kommuner hverken er lovgiver eller politimyndighed. Kommunerne skal bare følge den lovgivning, som Folketinget har udstukket.

"Kontrolgrupperne" i kommunerne er så vidt jeg har hørt lavet for at følge op på lovgivningen, idet loven giver kommunerne pligt til at føre tilsyn med reglernes overholdelse.

Hvis man er utilfreds med reglerne, må man stemme på et andet parti ved folketingsvalget, længere er den vel ikke.

@Steen Erik Blumensaat

Må desværre skuffe dig
En del af informationens læsere kender åbenbart mere til Lov om aktiv socialpolitik og Grundloven end dig...her er lidt hjælp om de vigtigste paragraffer i denne sag:

Grundloven:

§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Lov om aktiv socialpolitik:

§ 1. Formålet med denne lov er
1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Joanna Mikolajczyk

Artiklen er frustrerende læsning.

Det er, som en anden læser også skriver, svært ud fra artiklen at danne sig et helt reelt overblik over hvad der foregår. Havde det været så enkelt, så håber jeg at kommunen kunne gennemskue situationen.
Der er intet i vejen med at kvinden har kontakt til manden - at de handler sammen og ses på ugentlig basis, betyder ikke at de deler økonomisk ansvar for de 7 børn som bor hos kvinden, eller at de er samboende. I så fald skal hun selvfølgelig have ret til de udbetalinger.
Jeg har generelt rigtig svært ved at forstå hvorfor nogen ville gå så meget igennem for at snyde staten for så lidt... jeg kan ikke vide det, men tror simpelthen ikke, at man i 2 år vælger at blive overvåget, interviewet, leve asketisk og blive frataget sin stolthed og troværdighed for at snyde for så små ører.

Men frustrerende er det at kommunen har brugt meget mere på at overvåge og køre denne sag end hvad hun sikkert ville have fået. Der er så meget spildt arbejde- fx 'overvågning' der kunne have været rettet mod hjem, institutioner (hvad med bankerne?) etc hvor der virkelig forgår grove og skæve sager som ikke blot økonomisk men også menneskeligt rammer børn og voksne i Danmark.
At blande sig i hvem der går i seng med hvem og hvor meget er farlig grund, men i dette tilfælde synes jeg at det virker som utrolig ansvarsløst at vælge at få et barn mere. Jeg synes at det er enhvers pligt at kunne passe på de børn de bringer i verden.
Shit happens, men når man er ved barn nummer 7, så er det altså svært for mig at forstå, hvorfor man ikke vælger at bruge prævention, for at undgå at give sig selv, de 6 andre børn og den nyfødte endnu sværere odds.
Artiklen siger heller ikke noget om hvorfor de ældste af børnene ikke har ungdomsjobs, men jeg håber at de får nogen og at de får realiseret deres drømme og ikke havner samme økonomiske sted som deres forældre.

svend christian tychsen

På svensk har man skabt et glimrende ord for denne form for journalistik, når automatpiloten til forsvar af flygtninges sociale rettigheder slås til: SNØFTJOURNALISTIK, kalder de fænomenet i Sverige.
Herligt sarkastisk udtryk, som fluks burde optages i det danske sprog!

Alle eftertænksomme mennesker undrer selvfølgelig, hvorfor danskerne og Danmark skal "beriges" med både denne og mange andre formentlig bedrageriske familier. Hvad har dog danskerne gjort, siden journaliststanden er så ivrige med en så landsskadelig dagsorden?

Holbæk bruger oceaner af lønkroner og sagsbehandlingskroner på at sikre at denne kvinde modtager absolut minimum i kontanthjælp ...

Det er perverst ...

Der er intet andet ord for det

[Pervers: tilbøjelig til at afvige fra det normale eller naturlige på en frastødende eller nærmest sygelig måde, især med hensyn til seksualitet - fra DDO]

Christel Larsen

Jeg synes også den er svær at gennemskue, men selvfølgelig vil jeg tro kommunen kigger på der er kommet et barn efter de er flyttet fra hinanden.

Hvad der er op og ned i den sag kan jeg slet ikke dømme.

Vibeke Svenningsen

Det jeg savner her, er det almindelige retsikkerhedsmæssige princip, om at bevisbyrden skal være løftet. Det er vel ikke sket her - der er skabt en forståelig tvivl, men bevist er det vel ikke.

Jeg mener nu ikke, det er et småbeløb, der er tale om, hvis man kigger relativt på iht familiens generelle indtægtsniveau - udover forhøjede børnepenge, huslejesikring, friplads - så er der jo også størrelsen på ydelsen, hvis manden er førtidspensionist, som noget kunne tyde på ved de fakta, artiklen giver.

Men igen, der er en bevisbyrde, der skal løftes ikke bare sandsynliggøres på anonyme henvendelser af tvivlsom karakter. Helt spil er det vist ikke, når hn siges at være gal med to domme for vold mod eks- konen.

Michael Kongstad: Snøftjournalistik?

Er du ikke rar at citerer de passager der søger at rejse følelser hos læseren?

Er en faktuel skildring fra et folkedrab f.eks. også snøftjournalistik?

Men måske ku' dit klare og ræsonnerende blik så hæfte sig lidt ved de faktuelle udgifter det her må betyde for Holbæk Kommune?

Vibeke Svenningsen

Og jeg ved ikke, hvordan reglerne er for betaling af børnepenge, hvis man er på førtidspension - og da slet ikke, hvis man har 7 børn. Så nej, et lille beløb er det vist ikke. Man kan jo ikke betale børnepenge til 7 børn ud af en FP.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen giver ikke grundlag for at tage stilling. Den
tilvejebringer ikke fuld oplysning, og den er præget af følelsesmæssige anbringender. Det er en rigtig avisbasker, som Information burde være hævet over.

Du mener at beløbstørrelserne ikke i sig selv ikke er værd at hæfte sig ved? Og at Kommunens holdning i sig selv ikke er værd at hæfte sig ved?

For det gør jeg, og så er der ikke tale om snøftjournalistik. Hvad er det man ikke kan tage stilling til konkret?

Vibeke Svenningsen

I min optik er det interessante ved denne artikel ikke, hvad en enlig kvinde med 7 børn, har ret til af ydelser. Det er jo en selvstændig debat, og må jo være ens for alle - omdrejningspunktet må være, hvornår har en kommune ret til at skønne, samlivet er ophørt på skrømt, og der er tale om socialt bedrageri.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor denne sag ikke er blevet anket og dermed bedømt af det sociale nævn.

Karen Helweg rammer, som hun ofte gør, hovedet på sømmet, når hun spørger:"Hvorfor er det altid i Holbæk...?"

Ja. Hvorfor er det altid i Holbæk? Er det en anden slags Rebildsag?

Nu kan jeg også læse at artiklen er "landsskadelig". Så jeg vil gerne spørge Information hvorfor de bedriver landsskadelig virksomhed.

I fik garanteret også den slags kritik under besættelsen. Har I ikke lært af det?

Svenningsen

Det ses af artiklen :

"Seneste udvikling er, at Statsforvaltningen Sjælland i september og november har pålagt kommunen at behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. "

Når Statsforvaltningen har hjemvist sagen til kommunen for at træffe en NY afgørelse, kan Ankestyrelsen da ikke behandle nogen klage over afgørelse, førend denne nye afgørelse er truffet, fordi der indtil da ikke er nogen afgørelse at klagebehandle.

Vibeke Svenningsen

Peter:

Jamen, hvorfor er der så ikke truffet en ny beslutning, når sagen er hjemvist? Og det er da en en frygtelig lang sagsbehandlingstid - hvis den pågældende kvinde vinder, kan hun da se frem til noget af en udbetaling. Gad vide, om det så vil tælle som formue.

Genlæste lige artiklen. Kan stadig ikke se, Ankestyrelsen er inde over denne konkrete sag. Hvor ser du det? Der skrives om en sag, og to afgørelser - men det er da ikke denne sag.

@ Svenningsen 21:43

Kontrolgrupperne skal ikke bevise, kun sandsynliggøre. Det er netop problemet. Reglerne, som er nogen, kommunerne er blevet pålagt fra Christiansborg, er selvfølgelig udformet sådan - i strid med gængs opfattelse af retssikkerhed - fordi det ofte er meget svært at løfte en egentlig bevisbyrde.

Eneste ordentlige alternativ er at lade alle få samme ydelser, uanset om de er enlige eller ej. Det kan godt være, det ville betyde, at enlige ville få lidt mindre end i dag, men til gengæld slipper de for mistanker og bøvl, og kommunerne slipper for kontrolopgaven.

I øvrigt er det, som det fremgår, en halvgammel sag, som af uforståelige grunde er trukket i langdrag ved ankeinstansen (lang ventetid på ankeafgørelser er et generelt problem). Den siger derfor ikke nødvendigvis noget om kommunens praksis i dag.

Vibeke Svenningsen

Povl:

Ikke for noget - men kan du ikke henvise til den lov, der nævner sandsynliggøre som tilstrækkelig. Jeg vil gerne selv læse lovteksten, inden jeg forarges på et mere grundlæggende plan iht det lovmæssige grundlag iht kommunernes tilgang til social bedrageri.

Men igen, de sage, der omtales som ankede, er jo ikke denne sag. Men ellers enig - der er for lang ventetid.

Jeg går ikke ind for ens tilskud for alle - det ville da i den grad vende den tunge ende nedad. Der er altså mange penge for nogle enlige forsørgere. Det handler for mig ikke om de voksne, men om børnenes opvækstvilkår - Det er jo for at sikre dem, disse tilskud gives.

Vibeke Svenningsen

Men jeg kan godt forstå, det er svært at gennemskue denne type sager - og jeg køber ikke helt præmissen som fremføres af nogle, at der er tale om småbeløb. Ej, det er der altså.

Vibeke Svenningsen

Men igen, så ser man jo også kommuner bruge ankesystemet til at afklare, hvordan loven kan bøjes ogtolkes i disse tider. Så det kan være, de er igang med at få afklaret praksis via afgørelser, der går helt til grænsen.

Vibeke:

Jeg kender ikke lovgrundlaget, men i en tidligere artikel skriver Inf. flg:

"I 2009 pålagde den tidligere regering alle kommuner at oprette kontrolgrupper.

I foråret 2011 vedtog VK sammen med Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti en lov, der gav myndighederne og kommunerne 29 nye beføjelser, som kunne bruges i ’efterforskningerne’ mod de potentielle bedragere.

Lovændringen blev mødt med skarp kritik fra både Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og Folketingets Ombudsmand for at krænke borgerens retssikkerhed.

Da Enhedslisten med opbakning fra SF i efteråret 2011 foreslog, at kontrollen med de potentielle bedragere skulle fratages kontrolgrupperne og lægges over i politiregi for at sikre borgernes retssikkerhed, var Socialdemokraterne ikke bare i mod. Om noget skulle kontrolgrupperne have endnu flere beføjelser til at forfølge og efterforske borgerne, sagde den daværende socialordfører Mette Frederiksen."

I samme artikel (http://www.information.dk/284789) er et afsnit om problemstillingen "Målrettede ydelser og kontrol".

Jeg ved ikke, hvad forskellen er på enliges ydelser og andres ydelser, og hvordan regnestykket kunne se ud, hvis man fx afskaffede de forhøjede ydelser til enlige, men til gengæld forhøjede de almindelige ydelser, så den samlede udgift forblev den samme.

@Povl Thomsen

Det er en af den slags tekster, som det er "sjovt" at oversætte til tysk bare for at høre, hvordan det lyder bagefter.

Der bliver i DRs "sikke en fest" nævnt begrebet "national psykose" af en af de økonomiske eksperter der måbende så temperaturen stige mens grådige liberalister skovlede penge ind.

Den nationale psykose synes overhovedet ikke at have fortaget sig.

Hverken journalisten eller ovenstående kommentatorer har gennemskuet, hvad historien handler om. Her er et tip fra Socialministeriet fra 2006, der viser rådighedsbeløb for en familie og en opløst familie, når man regner alle sociale ydelser som børnetilskud og boligstøtte med:

A) Familie (2 voksne og 2 børn): 200.000 kr. i rådighedsbeløb efter basale udgifter

B) Opløst familie (mor med 2 børn og far lever hver for sig): 241.000 kr. i samlet rådighedsbeløb efter basale udgifter

Velfærdssamfundet belønner med andre ord familieopløsning, og hvordan forskellen i rådighedsbeløbene ser ud for den pakistanske familie, kan jeg kun gisne om, når de er presset til at gå så langt.

Hverken Holbæk Kommune eller den pakistanske familie gør noget forkert. Det er systemet, der er sygt, når det belønner skilsmisse og socialt bedrageri.

Retsaspektet er vigtigt. Utroligt vigtigt.

Det er så vigtigt at jeg synes det må være en rimelig sarkasme at omtale dagens Danmark som DDK, for vi bliver sgu' mere og mere østtyske i vores holdning til tingene - systemet bliver mægtigere og mægtigere.

Men der er ingen grund til at sige: Nåja hvis det er lovligt og der er faldet dom, så er det også helt i orden at lade en mor og syv børn leve for 41 pr. næse om dagen.

Et land kan kendes på hvordan det behandler sine udsatte var der nogen der sagde, en skam de ikke sagde det lidt højere ...

Christel Larsen

@Jakob Bagterp

Nu er det også dyrere med 2 huslejer, 2 x licens etc etc

det er jo derfor en enlig får mere pr person end 2 samlevende, når tilskud regnes.

Du kan ikke bare sammenligne beløb , men du er nød til at kigge rådighedsbeløb efter de faste udgifter er trukket

Christel Larsen

Undskyld jeg havde ikke læst ordentligt at du havde regnet rådighedsbeløb.

Hvordan kommer du frem til det rådighedsbeløb?

Stakkels børn, en mor som er analfabet og ikke taler dansk, og en far som udfører social kontrol fra sin udkiks post i kælderen.

Det jeg ikke forstår, er, hvorfor opholder moren og alle børene sig stadigvæk i Danmark, officielt er forældrenes sammen liv ophørt, ifølge dem selv, så grundlaget for hendes opholdtilladelse er dermed udløbet, og da ingen af fællesbørnene har dansk statsborgerskab, så der er intet der står i vejen for en hjemsendelse.

Ingen tvivl om at Holbæk kommune fører an, når det gælder om at sparke på dem der allerrede ligger ned.
De velbjærgede i Holbæk har nok i sig selv.

jens peter hansen

I følge oplysningerne i artiklen er moderen analfabet og taler ikke dansk. Hun har boet 9 år i Danmark og drømmer om at blive læge. Udover at jeg ikke er inde lovgivningen på området, så må jeg konstatere at moderens realitetetssans er noget ude af proportioner. At føje et nyt barn til familien, mens man er separeret er vist heller ikke tegn på en større omtankevirksomhed.
Familien skal naturligvis støttes, men måske skulle moderen på et par kurser om hvordan systemet virker.

Vibeke Svenningsen

Jakob:

Kan du ikke komme med et link til den udregning vedr. rådighedsbeløb, når åbenbart faste udgifter skulle være betalt?

@ Svenningsen - 20. november 2012 kl. 22:36

Nej, som skrevet, - men jeg prøver igen : Statsforvaltningen har som klageinstans direkte ophævet afgørelsen - og pålagt kommunen at træffe en ny afgørelse.
Derfor kan Ankestyrelsen ikke behandle sagen så længe der ikke er truffet en afgørelse.

"Det sociale Nævn", der nævnes i artiklen, hører under Statsforvaltningerne - det tidligere statsamter.

Jeg forsvarer IKKE Holbæk Kommunes sagsbehandlingstid, og jeg har - som skrevet ved en tidligere artikel - intet til overs for de klart usaglige kriterier, der er lagt til grund i den første afgørelse.

Når en myndighed får en så gevaldig øretæve, som det er, for en forvaltningsmyndighed at få en afgørelse afvist på den måde, må myndigheden se at få truffet den rigtige afgørelse i en allerh.. fart, men enhver myndighed har dog fortsat en ubetinget pligt til at sørge for, at sagen er forsvarligt oplyst, førend der kan træffes en afgørelse, - hvad enten det gælder tildeling eller at fratage en borger nogle ydelser.

Statsforvaltningen har netop afvist de to ringbind, som ulovlige kriterier, men vi har ikke bare brøkdelen af de faktiske oplysninger der er i sagen.
Uanset, at det klart er synd for hende, kan ikke 100 % afvise, at kommunen faktisk kan have haft en begrundet mistanke, når det rent faktisk oplyses, at der er udbetalt ydelser :

"...også efter hun i 2009 efter separation og fraflyttelsen fik endnu et barn med faren."

og senere :
"Efter et besøg i farens lejlighed på 25 kvadratmeter uden køkken eller kogeplader, hvor der blot var en seng, en madras uden lagner og et par sofapuder samt et tv, der ikke var tilsluttet"

Vi har dog heller ikke set hele Statsforvaltningens afgørelse i klagesagen.

Vibeke Svenningsen

Peter:

Artiklen omtaler altså flere sager. Ankestyrelsen ón det sociale nævn omtales ikke i forbindelse med sagen om moderen med de 7 børn. Hvor er omtalen? Du må gerne henvise helt specifikt

Artiklen viser vel på udmærket vis, hvor stort et problem snyd med offentlige midler, er. Svært at vide, hvad irakerners planer har været, om nogle, men hvis de reelt lever sammen - hvad, af artiklen at dømme, nok er tilfældet - har kommunen vel nok ikke gjort noget forkert.

Men generelt har vi et problem ved sociale ydelser, nemlig dét, at man altid (nemt) kan snyde, systemet. På den anden side, kan man vel ikke fjerne alle existerende sociale ydelser fra et samfund. Det ville degenerere samfundet, tror jeg. Så det er svært...

jens peter hansen

Uanset at moderen er analfabet - så ved jeg at det er du ikke.
Du skal nok lige efterprøve hvor i artiklen der står, at moderen vil være læge.

Christel Larsen siger: "Nu er det også dyrere med 2 huslejer, 2 x licens etc etc det er jo derfor en enlig får mere pr person end 2 samlevende, når tilskud regnes."

Ja, og netop derfor burde det samlede rådighedsbeløb være lavere. Men det er det ikke, fordi myndighederne tilbyder ekstra boligstøtte, lavere indbetaling til daginstitution osv.

Hvorfor skal skatteyderne betale for, at visse par skilles? Hvorfor er det er ikke skilsmisseparrene selv, der tager ansvaret? Det er absurd, fordi de i regneeksemplet ikke er lige så socialt udsatte som i Informations historie.

Christel Larsen siger: "Du kan ikke bare sammenligne beløb , men du er nød til at kigge rådighedsbeløb efter de faste udgifter er trukket."

Det er netop rådighedsbeløb efter faste udgifter, der er tale om. Indtægten er uændret for manden og kvinden. Se tabellen med de konkrete tal fra Socialministeriet, som beregningen bygger på, her:

http://s18.postimage.org/8vclugnt5/socialministeriet_notat.png

Lars er slagteriarbejder og tjener 300.000 kroner om året. Hanne er arbejdsløs og modtager fulde dagpenge. Det er fra "Notat om offentlige ydelser mv. ved opløsning af familien" fra 2006, som desværre ikke findes online på ministeriets hjemmeside.

Sider