Analyse
Læsetid: 6 min.

Kan JEG redde kloden?

Fødevarekrisen raser i den store verden, men når jeg går ned i Netto, er der masser af mad. Jeg vil gerne spise grønt, men hvad skal jeg vælge? Har mine valg mon overhovedet betydning i det store perspektiv? ’Ja,’ siger forskningen: Ændret kost kan reducere udslippet af drivhusgasser med op til en fjerdedel
Ny Nordisk Hverdagskost handler om at spise mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, flere lokalt dyrkede og producerede varer, der følger sæsonen.

Ny Nordisk Hverdagskost handler om at spise mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, flere lokalt dyrkede og producerede varer, der følger sæsonen.

Catarina Nedertoft Jessen

Indland
16. november 2012

Det er en ond cirkel. Når vi spiser fødevarer produceret med store udslip af drivhusgasser, forværres klimaet. Det undergraver landbrugsproduktionen, og fødevarerne bliver færre. Ifølge FN’s fremskrivninger har vi i 2030 brug for 50 procent flere fødevarer, hvis vi skal kunne brødføde hele verdens befolkning på samme niveau, som vi gør i dag.

I det videnskabelige tidsskrift Climate Change har lektor Henrik Saxe fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet skrevet en artikel under overskriften »Det globale opvarmningspotentiale for to sunde nordiske diæter sammenlignet med den gennemsnitlige danske kost«. Artiklen, som beskriver otte forskellige diæter med hver deres udledning af drivhusgasser.

Henrik Saxes forskning er nyttig viden, når man er blevet optaget af fødevarevalgets betydning for klimabelastningen.

Med ørene tudet fuld af skrækscenarier om min brødflovheds konsekvenser for verdenssamfundet, har jeg i et par dage forsøgt at ændre en smule på mine kostvaner. Prøvet at leve med en kost, som udleder færre drivhusgasser end den gennemsnitlige danske mad, og som sætter det mindst mulige CO2 -aftryk på kloden.

Ny nordisk hverdagsmad

Min sæk med grøntsager balancerer på bagagebæreren, mens jeg cykler hjem fra Københavns Fødevarefællesskab på Korsgade. Fødevarefællesskabet leverer for en hundredekroneseddel og tre timers frivilligt arbejde pr. måned en pose fyldt til randen af grøntsager og frugt, som er dyrket økologisk og så tæt på forbrugerne som muligt. Hvis jeg kan leve af dén i en uge og følge Henrik Saxes anbefalinger, kan jeg mindske mit forbrugs drivhusgasudledning og få en grøn samvittighed.

Der er ikke særlig meget nyt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Kosten afviger ikke i en ekstrem grad fra det, der bliver betragtet som ’gennemsnitlig dansk mad’. Man skal sådan set bare spise mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, flere lokalt dyrkede og producerede varer, flere råvarer, der følger sæsonerne og 75 procent økologiske produkter. Hvis man følger disse basale principper i Ny Nordisk Hverdagsmad, kan man sænke sit personlige udslip af drivhusgasser med seks procent.

Henrik Saxe er i sin forskning nået frem til forskellige scenarier af fødevareforbrug på den nye nordiske måde. Scenario otte, som er det mest besparende scenarie i forhold til drivhusgasser, kan sænke en persons CO2-udledning med hele 27 procent. Til gengæld er alt det sjove skåret væk. Man må ikke spise kød, fisk og skaldyr, drikke øl, vin, alkohol eller spise slik.

Inden projektet starter, sætter jeg barren højt og satser på at overholde scenario otte. Jeg pudser min glorie en smule ekstra ved tanken om, at hele min sæk grøntsager er økologisk – noget, der ikke engang kræves for at overholde kostkravene. Grunden til, at kun 75 procent af forbruget anbefales at være økologisk, er, at ikke alle de økologiske produkter har vist sig at udlede mindre CO2 end de konventionelle råvarer.

»Der er rigtig mange ting omkring det at spise økologisk, som er gavnlige. Jeg ville aldrig være fortaler for, at man ikke skal spise økologisk, men jeg vil gerne påpege, at når man dyrker økologisk, så går der nogle gange mere energi til at lave produktet end ved de konventionelle fødevarer,« siger Henrik Saxe.

Han tilføjer, at hvis man ser længere frem, er det kun bæredygtighed, som holder.

»Hvis man ikke dyrker økologisk, så udpiner man jorden på sigt, og så kan man slet ikke dyrke noget – for at skære det helt firkantet,« siger Henrik Saxe.

En lille bitte guldkaramel

Som dagene går, hober udfordringerne sig op. Kød og fisk kan jeg godt undvære. Det er ingen sag, men når jeg må droppe de små hyggelige kaffepauser og bliver budt på en guldkaramel af min redaktør og må sige nej tak, ærgrer det mig. Resten af redaktionen spiser jo for pokker de karameller. Jeg kan ikke redde klimaet selv, det ved jeg nu – så hvorfor ikke bare spise karamellen, som ligger på mit bord?

Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor og ph.d. i filosofi ved Københavns Universitet, bestyrker mine tanker, når han taler om forholdet mellem individuelt og kollektivt ansvar, som han gjorde sidste uge til et debatarrangement med Etisk Råd arrangeret af Politiken Plus. »Ved at appellere til den gode samvittighed kan vi ikke løse fødevareproblemet. Måske føles det bedre at handle biodynamisk, men globalt lobbyarbejde gavner mere,« siger Morten Ebbe Juul.

Han er overbevist om, at vi alle er ’selvinteresserede’ og mest tænker på os selv, og at der derfor er brug for global handling i forhold til de globale fødevareproblemer – det kunne f.eks. bestå i sanktioner og bindende internationale aftaler.

»Hvis vi ikke handler kollektivt, kan vi lige så godt lade være,« siger Morten Ebbe Juul Nielsen.

Jeg når næsten at overveje, hvor den nærmeste forhandler af guldkarameller, ligger, da Mickey Gjerris, cand.theol., ph.d. og lektor på Center for Bioetik og Risikovurdering får ordet ved debatarrangementet.

Mickey Gjerris er medlem af Etisk Råd og mener, at det er en skandale at kalde vores nuværende situation for en klimakrise – det er nærmere en katastrofe, siger han og betvivler, at videnskaben kan redde os.

»Vi har en planet, som drukner i mad, fedme og sult – vi kan ikke opfinde os ud af problemet, der handler om penge og vækst. Vi opfører os som teenagere på druk,« siger han. Mickey Gjerris mener, at det er op til individet at gå foran, hvis vi skal væk fra de katastrofale klimaforandringer, som han omtaler dem. Samtidigt forstår han godt, at det er en stor udfordring.

»Vi har ikke lyst til at få at vide, at vi ødelægger Jorden – for så skal vi jo gøre noget ved det,« bemærker han. Verdens befolkning står ved en skillevej. Spørgsmålet er, om vi vil lægge vores vaner om eller fortsætte med at presse citronen og nyde de dyrebare, bitre dråber, understreger Gjerris, der mener, at der skal fælles politiske løsninger til.

Ingen fanatisme

Efter fire dage med lokale grøntsager, nej til slik og skulen efter personer i supermarkedskøen, som køber lækker flyimporteret avocado og mango, giver jeg op. Gudskelov er deadline over mig, så min undskyldning for at droppe forsøget med scenario 8 ligger lige for. I virkeligheden synes jeg ikke, at det var specielt sjovt at leve på en måde, som – hvis jeg overholdt den i et år – ville sænke min årlige CO2-udledning med 27 procent. Det er ikke, fordi jeg ikke kan se fidusen; jeg ville rent faktisk gerne have reddet kloden – men udelukkende ved at udlede færre drivhusgasser gennem mine fødevarer bliver det ikke.

Ved kun at tænke på sit klimaaftryk gennem fødevarerne kan andre hensyn blive glemt. Reduktion af CO2-belastningen kan sikkert blive lettere, hvis den ikke kun hviler på fødevarerne.

Manden bag scenario otte, Henrik Saxe, bakker min beslutning op.

»Man skal ikke på nogen måde være fanatisk, det er meget vigtigt. For så får det ikke en effekt i den virkelige verden. Det skal være til at leve med. Der skal skabes en bred forståelse af, at hvis man spiser mindre kød og mere lokalt, så er det godt for klimaet og for miljøet,« siger Henrik Saxe. Vi løfter bedst i flok, påpeger han, og hvis flokken vælger Ny Nordisk Hverdagsmad uden at gå til yderlighederne i scenario 8, er det helt okay.

»Det er en god idé at følge anbefalingerne i Ny Nordisk Hverdagsmad. Den anbefaler ikke, at du helt dropper kødet – hvis vi skal ændre på kostens virkning på klimaet, er det bedre, at en million mennesker spiser 35 procent mindre kød, end at man overbeviser 1.000 hellige om at droppe kødet fuldstændigt,« siger Henrik Saxe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jon

Jeg er heller ikke pro veganisme, omend noget så ser jeg det som værende unaturligt og problematisk. Men jeg kan se når nogle direkte lyver, hvilket i allerhøjeste grad er tilfældet i videoen og bogen.

Men selvf. Er Soja og visse bønner problematiske, men det nytter ikke at give veganere skylden for dette, hoveddelen og hovedproblemet med Soja, er at det bliver brugt som dyrefodder, ja du læste rigtigt dyrefodder, samt som billig tilsætning til i diverse fast food, junk food, processed og semi processed food. Blev det brugt i deres hele form som human ernæring ville problemet slet ikke være så stort som nogle gør det til. For hovedproblemet med det er at det meste bliver brugt til alt muligt lort, heri ligger hoved problemet!

Vi kommer ikke udenom at en unaturlig stor dyreproduktion er skadelig for planeten, dyreproduktion er fakta den største CO2 sønder hvis vi inkludere alle led, at vippe fokus overpå soja er en vildlednings manøvre, for at fjerne fokus fra problemerne med en industrialiseret kødproduktion.

Stod kvæget på græs og fik kun deres ernæring derved og stod det ikke i olieopvarmet stalle, så var det intet problem. Det er bare ikke tilfældet, maden vi propper i dem er en massiv CO2 Sønder, sammen med opstaldningen, transport, køl, frys etc.

Det var klart bedre blev samme marker brugt til human ernæring i stedet for til dyrefodder og bio brændsel. Så kunne vi supplere kosten med dyrekød der stod på græs og frisk fanget fisk.

Strømforbrug: 780 kW/år (eks vaskemaskine). Er jeg så kvalificeret?

Må jeg citere min gamle mor: 'Mennesket er og bliver ved med at være, hvad det altid har været: et svin.' Og til trods for den viden er det bare så hammerfrustrerende at se, hvordan veluddannede mennesker opfører sig som klima-svin i enhver forstand. Men sådant ER det desværre.

Men vi må anerkende, at mange ting rent faktisk HAR ændret sig - og det er udelukkende pga politiske tiltag. Næste skridt bliver kildesortering i baggårdene fra næste år (Øbro). Ikke fordi nogle folk allerede i dag kan skelne mellem papir og plastik, men de allerfleste synes at være i stand til det alligevel. Og en tilfældig snak med en nabo viste mig, at der trods alt er nogle stykker her i området, der samler alt og skiller ad og kører det til genbrugspladsen på et tidspunkt. Lige som mig - tænk, det findes!!!! Det gjorde mig lidt glad.

Hvad DK gør eller ikke gør kan være bedøvende ligegyldig sammenlignet med verden - og dog: Hvis DK har noget at byde på i form af klimavenlig industriel fremstillingsgrej, grønne planer til ditten og datten, arkitektur fx, osv, så kan vi være helt sikkre på, at det kan gøre en kæmpe forskel i hele verden (og på DKs bundlinje). Efterspørgslen efter disse teknologier etc bliver kæmpestor! Syndt, jeg ikke er ingeniør.

Men DK bliver naturligvis først troværdig, når landet har styr på klimaet herhjemme.

Således sluttes kredsen og ud over politiske tiltag er det den enkelte, der bærer et stort ansvar.

Nej du kan ikke redde kloden!

Faktisk er det yderst tvivlsomt om menneskeheden -der formerer sig værre end rotter, er totalt afhængig af fossile energikilder og bundet på hænder og fødder af en syg kapitalisme og svage politiske systemer- kan ændre vaner i en udstrækning der bare kommer i nærheden af en bæredygtig økologisk balance.

Kan jeg redde kloden? my god, hvor naiv har man lov til at være?

Den fuldstændig vanvittige kødkonsum som er normen i det meste af verdens rige lande er mest destruktiv for dem der spiser så meget kød.

Det er den korte version af historien.

Glem alt om at ville redde klima og jorden, prøv at redde din egen røv og spis kød kun en gang om ugen.

Og så er der masser af sidegevinst også, for hele jordkloden.

Nikolaj Petersen

Det bliver meget nemt Solstormen næste år vil udrydde alle problemer, efter os er det næste arts tur den kommer vel også med en komet udefra, held og lykke til den næste art efter os Dinoerne var jo før os

Sider