Læsetid: 4 min.

Kritikere: Bødskovs § 24 er ikke bedre end Barfoeds

Information kan nu løfte sløret for, hvordan justitsminister Morten Bødskov vil formulere den centrale paragraf om ministerbetjening i en kommende offentlighedslov. Først til februar, når lovforslaget fremsættes, vil ministeren dog diskutere paragraffen. Ifølge kritikere giver Bødskovs § 24 ikke mere åbenhed end den tidligere regerings lovforslag
Justitsminister Morten Bødskovs forslag til en § 24 i den nye offentlighedslov giver ikke mulighed for mere åbenhed, mener en række kritikere

Justitsminister Morten Bødskovs forslag til en § 24 i den nye offentlighedslov giver ikke mulighed for mere åbenhed, mener en række kritikere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

23. november 2012

Retten til aktindsigt omfatter »ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand mellem

1) et ministerium og dets underværende myndigheder

2) forskellige ministerier«.

Sådan lyder ifølge Informations oplysninger justitsminister Morten Bødskovs forslag til en nyformulering af den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening i regeringens kommende forslag til en ny offentlighedslov.

Netop paragraffen om ministerbetjening var årsagen til, at det ikke lykkedes den konservative justitsminister Lars Barfoed i foråret 2011 at samle flertal for VK-regeringens forslag til ny offentlighedslov.

Flere gange har Morten Bødskov afvist at svare på, hvordan hans forslag til en nyformulering af paragraffen vil være. Det kan Folketinget og offentligheden først få at vide, når regeringen til februar fremsætter sit lovforslag. Det eneste, offentligheden hidtil har fået oplyst, er, at regeringen sammen med V og K i begyndelsen af oktober indgik en politisk aftale om en ny offentlighedslov. De fem partier var bl.a. »enige om en mere præcis formulering« af § 24 om ministerbetjening. Ifølge den politiske aftale skal »det gøres klarere« i det kommende lovforslag, hvornår § 24 kan undtage dokumenter fra aktindsigt.

»Med præciseringen tydeliggøres det, at hensigten er, at bestemmelsen skal fortolkes og anvendes restriktivt, og det vil bidrage til, at bestemmelsen ikke bliver anvendt forkert i praksis,« var det eneste konkrete, Bødskov ville oplyse den 8. november under en forespørgselsdebat i Folketinget.

»Der er med aftalen fundet en rigtig god balance mellem på den ene side princippet om åbenhed i den offentlige forvaltning og på den anden side de hensyn, der kan føre til, at der i visse tilfælde ikke gives aktindsigt,« tilføjede ministeren som sin generelle vurdering.

Ikke for fem øre mere åbenhed

Information har vist Bødskovs forslag til en ny § 24 til en række fagfolk. For dem at se er det kun kosmetiske ændringer, justitsministeren har foretaget:

»Der er ikke for fem øre mere åbenhed i Bødskovs forslag til paragraf 24 end i Barfoeds,« vurderer således det tidligere medlem af Offentlighedskommissionen, pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder var også med i Offentlighedskommissionen, og hun har ligeledes »svært ved at se, at Bødskovs forslag til nyformulering af § 24 er en tilstrækkelig forbedring«, som hun siger.

Cavlingmodtager Lars Rugaard, der sidste år sammen med journalisten Erik Valeur udgav en kritisk pamflet om § 24 og ministerbetjening, kalder Bødskovs ændringer for et »sprogligt hokuspokus«:

»Bødskov fjerner ordet ’ministerbetjening’ fra paragraffen og indsætter i stedet ordet ’konkret’. Men det er en meningsløs ændring, som ikke ændrer på den formindskede åbenhed, som Barfoeds § 24 ville lægge op til,« mener Lars Rugaard.

Også Cavlingmodtageren Jesper Tynell afviser, at Bødskovs formulering vil give mere åbenhed end Barfoeds:

»Da vi har ministerstyre i Danmark, vil det næsten altid være korrekt for embedsmændene at antage, at en given konkret sag vil komme forbi ministerens bord. Derfor vil paragraffen fortsat kunne mørklægge stor set alle dokumenter i væsentlige sager, uanset om de enkelte mails, udkast og notater aldrig kommer i nærheden af ministeren,« mener han.

Heller ikke Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, kan se den store forbedring i Bødskovs nyformulering:

»For mig at se er der stadig masser af elastik i formuleringen. Det bedste ville være helt at stryge paragraffen om ministerbetjening,« mener han.

Der jongleres med ordene

I lovbemærkninger til Barfoeds forslag til offentlighedslov stod der, at § 24 kunne anvendes »i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor ministeren har eller må forventes at få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.«

Med Bødskovs nye formulering kan paragraffen bruges til at afvise aktindsigt i dokumenter, »der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«.

»Man jonglerer lidt med ordene, men der er ingen reelle ændringer i forhold til VK-regeringens lovforslag. Ordet’ministerbetjening’ bliver blot erstattet med andre ord,« vurderer Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Både den nye og den gamle formulering kan anvendes i alle vigtige sager, fordi det kan tænkes, at ministeren vil få behov for bistand. Sat på spidsen kan man sige, at embedsmændene og politikerne med den ny offentlighedslov vil opnå større åbenhed om andres arbejde, men mindre åbenhed om deres eget arbejde.«

Da Barfoed for snart to år siden fremlagde sit lovforslag og sin § 24, var Bødskov meget kritisk:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet af den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse,« skrev han i en mail til Information.

Men ifølge Lars Rugaard giver ordet ’konkret’ ikke i sig selv mere åbenhed:

»Ifølge Barfoeds lovforslag skulle embedsmændene foretage en vurdering af, om et dokument kunne udleveres eller ej. Det samme skal embedsmændene med Bødskovs formulering. Begge vurderinger er konkrete, fordi det er konkrete dokumenter, der skal vurderes, så der er overhovedet ingen ændringer. Alt det, som den daværende opposition slog sig i tøjret over, vil Bødskov nu gøre til sit forslag,« siger Rugaard.

Ordførerne for V og K har ved flere lejligheder godtet sig over, at Bødskov ikke længere er så kritisk over for § 24, som da han var i opposition.

Til fagbladet Journalisten har den konservative retsordfører Tom Behnke således udtalt, at »det er de nuværende regeringspartier, der har skiftet mening efter valget. Det er ikke os.«

Ifølge Tom Behnke ville regeringen »fremlægge et lovforslag, der var magen til det, som VK-regeringen havde fremlagt med en lille ændring i paragraf 24«.

Tilsvarende har Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen tidligere over for Information vurderet, at Bødskovs lovforslag for 99 procents vedkommende svarer til Barfoeds:

»Den marginale forskel er kosmetisk og handler om, at vi har fjernet udtrykket ministerbetjening,« som han udtrykte det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har læst at statsløsesagen og tamil-sagen aldrig ville være blevet til noget med §24 i kraft.

Er der nogen der ved om det er rigtigt, og om der er flere sager?

Dorte Sørensen

Jesper Tynell fra Orientering havde heller ikke kunne afslører Hjort Frederiksen.

Jeg forstår ikke hvorfor åbenhed og demokratiske debatter har første prioritet for Folketinget.
Ligeledes er det UHYGGELIGT at regeringen , V og K har indgået en aftale om Offentlighedsloven.

Dorte Sørensen

rettelse. Jeg forstår ikke, hvorfor åbenhed og demokratiske debatter IKKE har første prioritet for regeringen og Folketinget.

14. Enhver borger har ret til, selv eller ved sine repræsentanter, at overbevise sig om nødvendigheden af den offentlige skat, til frit at samtykke i den, få besked om den anvendelse og bestemme den fordeling, påligningsmåde, opkrævning og varighed.

15. Samfundet har ret til at forlange regnskab af enhver embedsmand for hans styrelse.

16. Et samfund, hvor ikke hævdelsen af menneskerettighederne er sikret og ikke statsmyndighedernes deling fastslået, har ingen forfatning.

Den franske erklæring om menneskerettigheder (1789)

Jomen, de skiftende regeringer og embedsværket vil, som det fremgår af sagsforløbet, ikke reelt være med til at udvikle det danske demokrati. Det er snarere magten, som plejer sine egne interesser. For det tilsyneladende lykkes embedsværket at overbevise skiftende regeringer om at mene nøjagtigt det samme. Nemlig at mere hemmelighed (læs magtfremme) er vejen frem?!

Derfor kan man roligt hævde, at offentligheden (altså dig og mig og vores repræsentation i medierne) er kommet i vejen for magt-relationerne herhjemme. Eller er i modstrid med det politiske dogme om, at mere hemmelighed skulle fremme demokrati. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende med diskussionen om en mere fornuftig kontrol med PET. Og det lover slet ikke spor godt for fremtiden for demokratiet herhjemme. Der er derfor absolut ingen gode grunde at mene, at justitsminister Morten Bødskov reelt ønsker at gøre op med den mistillid til hemmeligheds-kræmmeriet. Det ser åbenlyst ud til at også han er hoppet på embedsværkets greb om magten og dermed har smidt vælgerne udenfor al indflydelse. Smarte formuleringer ændrer overhovedet ikke ved det kritisable forhold for fremtidens domokratiske sibstans. Og demo betyder vel stadig: folk!...

Med venlig hilsen

Claus E. Petersen

Når alle andre end DF og EL filtrerer alt igennem "kommunikationsrådgivere", er det vel ikke så underligt at et flertal mener at der skal smides et tæppe over.
Ideen med spindoktorer er jo netop at bevare illusionen om enhed og tryghed hvis du stemmer på os.
Og hvis det så kommer frem at lokumsaftaler, der udvander eller er imod tidligere udsagn er blevet til "progressive tiltag" er fanden jo løs i laksegade..igen!

Der er ikke tvivl om at f.eks. Peter Skaarup fra DF af og til kvajer sig, men han gør det i det mindste med egne ord.

Når en politiker fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre eller Socialistisk Folkeparti lukker op og virker vred (eller "raser", som enhver uenighed tolkes), ved man bare at spanden med kartoffelmos er siet for evt. klumper af rigtig kartoffel af professionelle og højtlønnede mennesker der blot skal sikre genvalg.

Det samme gælder selvsagt for resten af oppositionen.

Grundet fravær af seriøst vælger grundlag
- Har det høje ting besluttet, det er bedst at overlade magten til de professionelle - de ærede tingsmedlemer.
- Det gør vi fordi; "I vælger er nogle klaphatte der ikke forstår sig på højere demokratisk virke.
Desuden har vi et EUmølleri vi skal varetage

Jens Overgaard Bjerre

Igen: der er grundlæggende ingen forskel på S og de borgerlige partier længere. S kunne dårlig nok nå at sætte sig i ministerstolene, før alle deres gode intentioner, og det som de var blevet valgt på, med let hånd blev lagt hen i bakken: Makulering af fortrolige papirer, rapporter, sagsakter, journaler.

Spind er propaganda- det er reklamegøjl - ikke for at skærpe de politiske budskaber, men for at blødgøre,- og det er lykkes meget godt.

Det er eddermaneme meget som er blevet forsømt at blive belyst, Irak, Afganistan, EU, velfærdstaten, socialpolitiken - politikerne er hele tiden foran.

Hør Clement Kjærsgaard tale frit fra leveren med en imponerende kritisk svada på over 10 minutter over dårlige politikerne og dårlige journalister. (Clement K. er ikke selv uddannet journalist!)

DR, P1, Mennesker og medier, 19-11-2012

Start ved 00:41

http://www.dr.dk/radio/player/?id/82167