Læsetid: 3 min.

Lær dansk med arabisk

Tosprogede elever skal ikke kritiseres for deres sproglige mangler i dansk, men i stedet opmuntres til at bringe deres øvrige sproglige kompetencer ind i undervisningen. Det styrker både elevernes selvtillid og sprogbevidsthed, fortæller Maj Engelbrecht, der er lærer på Blågård Skole. Den strategi stammer fra et lovende forskningsprojekt om tosprogedes arbejde med sprog i skolen
30. november 2012

Arabisk, urdu og kinesisk skal ikke ses som en hindring for at lære dansk, men som et aktivt bidrag til undervisningen. Det giver de tosprogede større selvtillid og øger sprogbevidstheden hos alle elever.

Det fortæller Maj Engelbrecht, der er dansklærer og underviser i dansk som andetsprog på Blågård Skole. Her har eleverne i 4. klasse siden børnehaveklassen været en del af forskningsprojektet ‘Tegn på sprog‘, hvor de mange sprog i klassen bliver integreret i undervisningen.

»De havde i 1. klasse et forløb, hvor de skulle undervise hinanden i ord fra et andet sprog end dansk. Allerede i en tidlig alder kunne vi se, at de flersproglige elever havde en stærk metaforståelse for sproget. De sammenligner danske ord med arabiske, tyrkiske og tyske ord, og det styrker sprogbevidstheden i undervisningen,« fortæller Maj Engelbrecht.

Lektielæsning tilpasset hjem uden dansk

Arbejdet med sproget foregår ikke kun i klasseværelset, men trækker også spor ind i lektielæsningen i hjemmet. Indvandrere, der hverken læser eller taler dansk og måske aldrig selv har gået i skole har traditionelt svært ved at hjælpe deres børn med lektierne. Det hæmmer ikke kun elevernes læring, men også forældrenes selvværd. Derfor oversættes lektierne til opgaver, der nemmere kan løses med de forudsætninger, der er i hjemmet.

»I 4. klasse har vi netop afsluttet et projekt, hvor vi har arbejdet med svære naturfaglige tekster om solenergi. I stedet for at læse lektier om solenergi bad vi eleverne gå hjem og oversætte ord som ‘energiproces‘ til et andet sprog sammen med deres forældre. Når det foregår på et andet sprog er det nemmere for forældrene at få en faglig snak med børnene. Det er ikke fagligt nemmere, men det passer bedre til deres sproglige forudsætninger,« fortæller Maj Engelbrecht.

Overraskende nok foregår det ikke altid på forældrenes modersmål, og det er heller ikke meningen. I stedet undersøger børnene ord på kinesisk, tysk og andre sprog, de ikke kender til, siger Maj Engelbrecht om erfaringerne fra undervisningen.

»Selv om forældrene ikke nødvendigvis taler tysk, så oplever vi, at de engagerer sig mere når det ikke er på dansk. De føler sig ikke presset på samme måde, og det er motiverende for engagementet.«

Selvtillid baner vej for læring

Forskningsprojektets reelle formål er at undersøge, hvordan tosprogede tilegner sig sprog og derfra udvikle en sprogpædagogik tilpasset de tosprogede elever. Det har dog i praksis vist sig at have flere styrker. Udover at styrke lektielæsningen i hjemmet, er det også med til at øge selvtilliden hos de tosprogede børn, der ellers nemt bliver tabt i hverdagen.

»Børnene oplever, at deres eget sprog bidrager til undervisningen, og at det er lige så relevant som de danske børns kompetencer. Alle kommer med noget unikt, og det styrker selvtilliden,« fortæller Maj Engelbrecht om erfaringerne med projektet.

Hun vurderer, at den sproglige bevidsthed i undervisningen, også kommer de danske elever til gode.

»Projektet har taget en drejning, hvor nogle af de metoder, der skulle virke godt på de tosprogede også fungerer for de etsprogede. Børn har i dag mange forskellige sproglige ressourcer og mange erfaringer. Det klassiske danske barn kan også have familie i Sverige og Tyskland. Tanken om, at man kun har et sprog, holder ikke længere.«

Det sproglige fokus har skabt et mere ligeværdig forhold mellem børnene i undervisningen, og Maj Engelbrecht oplever at det har skabt et nyt form for fællesskab i klassen.

»Vi tænker nærmest ikke, på at det er målrettet tosprogede mere, og børnene oplever det som et stort fælles projekt. De har stor respekt for hinandens sprog, og vi oplever ikke en graduering af, hvad der er sejt at kunne. De kan godt se, at der er nogen, der kan noget, som andre ikke kan, og det synes de er spændende,« fortæller Maj Engelbrecht

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilke tosprogede børn taler vi om her? Taler vi om børm som taler arabisk eller tyrkisk som eller om børn som taler engelsk, fransk eller tysk. Eller taler vi om alle de børn, inklusive de danske som har uddannelsesfremmede forældre.....og hvor problemet ikke er at de er to-sprogede, men at de ikke har gået mange år i skole. Forældrene altså...

I skal ikke bilde mig ind at Øzlem Cekics børn har problemer i skolen....