Nyhed
Læsetid: 5 min.

Loft og skattedirektør lagde arm fra begyndelsen

Et af de helt centrale spørgsmål, som Skattesags-kommissionen skal forsøge at afklare, er, i hvilket omfang departementschef Peter Loft ifølge loven måtte nærme sig Stephen Kinnocks skattesag
Et af de helt centrale spørgsmål, som Skattesags-kommissionen skal forsøge at afklare, er, i hvilket omfang departementschef Peter Loft ifølge loven måtte nærme sig Stephen Kinnocks skattesag
Indland
16. november 2012

Gik tidligere departementschef Peter Loft – tilskyndet af den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og dennes særlige rådgiver eller ej – over stregen, da han holdt fem møder med SKAT København om Helle Thorning-Schmidts skattesag? Var det magtfordrejning, at departementschefen fulgte sagen så tæt, som han gjorde? Udsatte Peter Loft via sin involvering embedsmændene, der sagsbehandlede Kinnocks skattesag, for et urimeligt pres? Eller var dette pres faktisk det modsatte – nemlig helt rimeligt – i kraft af Peter Lofts rolle som øverste chef for Skatteministeriet og dermed også, som nogen vil indvende, siden omlægningen af Skat i 2005, for SKAT København?

Helt centralt i skattesagen står spørgsmålet om, i hvilket omfang departementet må blande sig i behandlingen af skattesager i de enkelte skattecentre. Hvis der var klarhed over dette spørgsmål, som selv eksperter er uenige om, ville vi efter alt at dømme være meget nærmere svar på spørgsmålene i indledningen af denne artikel.

Ved gårsdagens afhøring af skattedirektør Peter Møller Jensen stod det klart, at Peter Loft og direktøren for SKAT København, Erling Andersen, allerede i begyndelsen af Thorning-Schmidt ogKinnocks skattesag var ude i en armlægning pr. stedfortrædere om netop dette spørgsmål.

SKAT København nedsatte efter de første henvendelser fra BT i juni 2010 en task force, der skulle være standby, hvis såfremt i fald SKAT København på et tidspunkt skulle ind over den muligt betændte sag. Her sad Peter Møller Jensen i et par måneder, indtil sagen senere blev overført til en anden afdeling og dermed var uden for hans område. Peter Møller Jensen har to viceskattedirektører og 19 afdelingschefer under sig og er dermed en af de højere embedsmænd i SKAT København. I betragtning af hans status i centretvar det dog ifølge hans forklaring ikke meget, han selv havde at gøre med Thorning-Kinnocks skattesag i opstartsfasen.I løbet af afhøringen fik man en klar fornemmelse af, at en stor del af aktiviteten omkring sagen foregik i et endnu højere luftlag – mellem hans chef, Erling Andersen, og departementet. Og at kernen i denne aktivitet, udover selve substansen af sagen, var en strid om kompetencer mellem departement og skattecentret.

Udspørger Lars Kjeldsen foreholdt Peter Møller Jensen det faktum, at han i første omgang selv skrev til departementet for at spørge, om der evt. var en person i afdelingen ’Jura & Samfund’, som kunne bistå med »generel sparring« eller andet undervejs i sagsbehandlingen, såfremt et behov måtte opstå.

Lars Kjeldsen ville vide, hvorfor Peter Møller Jensen havde bedt om denne assistance, men Jensen fastholdt, at det alene var for at være i god tid, hvis behovet skulle opstå – han forklarede, at behovet ikke opstod, mens han sad med sagen.

»Det var kun, hvis der skulle opstå en situation, hvor vi havde behov for sparring eller kvalitetssikring. Det var ikke en tilkendegivelse om, at det er andre end SKAT København, der sad med sagen,« forklarede Peter Møller Jensen og understregede indtrængende, at mailen ikke var en invitation til departementet fra SKAT Københavns side, men altså blot en forhåndsefterlysning af ’sparring af generel karakter’.

Pres på SKAT København

Udspørger Lars Kjeldsen læste herefter op fra mails imellem topembedsmænd i departementet, hvoraf det fremgik, at der her var et ønske om at deltage i møder med SKAT København om sagen.

»Vil du foreslå Peter Møller Jensen dette, og hvad synes du om ideen?« skrev produktionsdirektør Steffen Normann Hansen til sin fagdirektør Jan Lund 29. juni, altså en uges tid efter at sagen var landet på forsiden af BT.

Svaret fra Jan Lund lød, at »Peter Møller Jensen ikke er meget for, at jeg tager fat i ’Jura & Samfund’, da det er Erling Andersens opfattelse, at SKAT København kan klare det selv«.

Magtkampen mellem departementet og SKAT København om, hvordan sagen skulle håndteres, og hvor meget departementet, som hører under skatteminister Troels Lund Poulsens ledelse, skulle indover, var altså i gang fra sagens begyndelse. Peter Møller Jensen forklarede, at han flere gange fik det indtryk, at der var et pres fra oven.

»Det var mit indtryk, at der var lagt et pres på SKAT København fra Koncerncentrets side, som jeg ikke kan definere nærmere. Det var mit indtryk, men jeg kan ikke vide det,« forklarede han, mens han samtidig tilføjede, at han aldrig selv personligt havde følt sig presset.

Adspurgt hvorvidt dette ’pres’ foregik undervejs i hele sagsbehandlingen eller først efter den 16. september, hvor SKAT København kom med sin afgørelse i sagen, svarede han:»Det har nok primært været efter den 16.«

Information har tidligere beskrevet, hvordan der i weekenden efter den 16. september var en heftig aktivitet blandt topembedsmændene i Skatteministeriet. Årsagen var ifølge en række mails mellem embedsmændene et indtryk af, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt anfægtede afgørelsen.

Efter Lars Kjeldsens afhøring af Peter Møller Jensen spurgte Peter Lofts bisidder, advokat Lars Svenning Andersen, ind til forklaringen. Han ville vide, hvorfra Peter Møller Jensen havde fået sit ’indtryk’ af pres på SKAT København fra oven.

»Det var nok primært fra Erling Andersen,« lød svaret.

Peter Loft endte med at holde fem møder med SKAT København undervejs i sagsbehandlingen, og Undersøgelseskommissionen skal nu blandt andet afdække, hvorvidt disse møder lå inden for rammerne af hans beføjelser som øverste chef for Skatteministeriet.

Af Skatteforvaltningsloven fremgår det, at skatteministeren ikke må træffe afgørelse i skattesager. Den kompetence lå i Thorning-Schmidts skattesag alene hos SKAT København.

Men spørgsmålet er, hvor på skalaen mellem ’at følge sagen tæt’ og ’utidig indblanding’ ligger.Det er bl.a. det, Undersøgelseskommissionen skal kaste lys over, når det i kommissoriet hedder, at kommissionen har »til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sigi forbindelse med Skat Københavns behandling af den pågældende skattesag«.

Bruger kun stentavler

Den anden del af Skattesagskommissionens arbejde handler om at afdække den såkaldte ’lækagesag’. Alle tre afhørte blev i går spurgt, hvordan det fortrolige behandlede materiale, som de evt. var i besiddelse af som følge af sagen. Mens chefkonsulenten forklarede, at hun låste afgørelsen ind i et skab og kun har taget den ud en gang siden for at svare på et spørgsmål fra Erling Andersen, var revisor Frode Holm noget mere utraditionel i sin opbevaring af hemmelige dokumenter: Papirerne lå på hans kontor, men i en sådan uorden, at ingen ville kunne finde dem, forklarede han.

Han forklarede desuden, at han hvad teknik og den slags angår er noget gammeldags.

»Jeg bruger kun stentavler. Jeg har ingen PC eller noget. Jeg har for nylig fået en ny iPad til stor moro,« sagde Holm, der også forklarede, at »alt, hvad der går ud af huset, er skrevet af en anden, da jeg heller ikke skriver på maskine.«

Næste møde i sagen er 28. november, hvor den daværende chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik, Søs Marie Serup Laybourn, skal afgive forklaring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Besynderligt og betænkeligt at kompetanceafklaringen her i landet ikke er mere klar og derfor giver mulighed for at magthavernes ånd og ønsker kan nedsive i systemet og påvirke afgørelser af forskellig karater.

Det er så måske også forklaringen på at regeringsmagten tolkes så vigtig at alle hensyn til egne vælgere må træde i baggrunden for at besidde denne regeringsmagt, så man selv kan påvirke hele forvaltningen??

Der skal nødvendigvis være vandtætte skodder mellem sagsbehandlingen på den ene side og politikere og politisk ansatte embedsmænd (fx spindoktorer og departementschefer) på den anden side.

Kompetanceafgrænsningen har vel 2 effekter

1) ministeren og hans departement må ikke blande sig i afgørelser

2) hvis der laves forkerte afgørelser , så kan ministeren og hans/hendes departement melde hus forbi, fordi der ikke er noget politisk ansvar for om Skat laver ordentligt arbejde.

Det kunne være interessant og oplysende at se, om der er sager , hvor man fra ministerside har afvist ansvar p g a kompetenceafgrænsningen ?

I øvrigt, så er vel navnlig Skats embedsmænd ret hårdhudede når det gælder pres udefra og "krig" mod skattesnydere - de er jo under tryk hver eneste dag fra advokater og revisorer med speciale i skatteret, og de udsætter en masse borgere for pres, når de jagter skattesnydere med hård hånd ( - af og til genere de jo uskyldige og redelige menneske, som tvinges til at kæmpe for deres ret i somme tider mange år. )

Der er næppe " overfølsomme tryk-modtagelige mimoser " hverken i skattedepartementet eller i Skat ?

Nye instrukser i VIP-sager:
I Intern meddelelse af 27. juli 2010 er fremgangsmåden ..... - de såkaldte VIP-sager - angivet
.......
"Reglerne blev til den 27. juli 2010 - altså få dag før, departementchef Peter Loft begyndte at holde møder med Skat København om den daværende oppositionsleder og nuværende statsministers personlige skatteforhold."
...
"Fra juli 2010 og frem er det altså i stedet ministerens departementschef, der sidder for bordenen, skal have alle sager tilsendt og selv bestemmer, hvilke personlige skattesager ministeren skal involveres i."

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/11/23/162703_1_1_1.htm

Ændring fra 2013:
Skatteministeriet omstruktureres den 1. januar 2013. Det sker for at sikre en klar adskillelse af sagsbehandlingen i SKAT fra den politiske betjening i departementet. Samtidig skal den nye struktur sikre øget fokus på den borger- og virksomheds-vendte administration i SKAT, der styrkes med en selvstændig ledelse.

http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=99391

"Det er helt afgørende for mig, at skatteyderne har tillid til, at SKATs afgørelser er både fagligt korrekte og uden politisk indblanding. Vi kan ikke leve med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde. Derfor gennemfører vi nu en omorganisering af Skatteministeriet."

http://m.jyllands-posten.dk/indland/article4854379.ece

Bjarne Falk Rangård

Repræasentanter fra Venstre har tidligere bevidnet,
Troels Lund Poulsen og Peter Christensen og lidt mindre klart Lars løkke Rasmussen , at Helle Thornings skattesag havde så lidt politisk interesse at man end ikke har talt om den i partiet Venstre.
Det må vi jo så tro på.