Baggrund
Læsetid: 2 min.

Muslimsk skole: Gør folkeskolerne til medborgerhuse

På Nord-Vest Privatskole kommer 80 procent af eleverne fra såkladte ressourcesvage hjem. De fleste forældre er indvandrere og taler ikke dansk til hverdag. Det skaber særlige udfordringer, men forældrene er meget engagerede i skolen, fremhæver viceinspektør Hans Jørgen Pedersen
Indland
12. november 2012

Fem kilometer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole ligger Nord-Vest Privatskole i København NV-kvarter. Skolen bygger på et muslimsk værdigrundlag, og langt de fleste af børnene har indvandrerbaggrund.

Forældrebetalingen ligger på ca. 8.000 kroner pr. barn om året – eller 666 kr. om måneden. Det er under halvdelen af gennemsnitsbeløbet i Københavns Kommune, men mange penge for de 80 procent af forældrene, der modtager kontanthjælp, førtidspension eller er enlige forsørgere.

Skolen blev grundlagt i 2005 med 68 elever, men har ligesom andre muslimske privatskoler oplevet stor fremgang, og er i dag oppe på 305 elever fordelt fra 0.- 9. klasse.

Populariteten skyldes ifølge viceinspektør Hans Jørgen Pedersen, at skolens personale forstår familiernes baggrund og miljø, hvilket er svært for en folkeskole.

»Forældrene føler sig velkomne hos os. Vi tager udgangspunkt i hvem de er, deres kultur og modersmål,« forklarer han.

De fleste af forældrene på skolen er ikke selv opvokset i Danmark, og det er derfor sjældent, at eleverne møder danske traditioner i hjemmene. Skolen lægger derfor vægt på, at der holdes jul, fastelavn m.m. i skoletiden:

»Vi er en meget dansk skole. Vi holder jul, fastelavn, påske, har dansk morgensang, laver luciaoptog og eleverne lærer også om kristendom. De skal jo socialiseres til at blive en del af det danske samfund,« understreger viceinspektøren. Forældrenes arabisk-muslimske baggrund giver sig udslag i et andet syn på skolens og lærerens roller. Viceinspektøren fremhæver, at de fleste forældre på skolen har svært ved at genkende elementer fra deres egen skolegang i de lokale folkeskoler. Deres forventninger til pædagogik stemmer mere overens med privatskolens.

»I folkeskolen har man berøringsangst over for, at skolen skal opdrage, dér skal skolen kun socialisere. Vi både opdrager og socialiserer. Eleverne skal opdrages til at blive medborgere i et demokrati, kunne klare sig i samfundet og få et job,« forklarer han.

De fleste lærere og forældre til børn i folkeskolen vil sandsynligvis opfatte skolens pædagogik som gammeldags, og viceinspektøren kalder den også selv »kæft, trit og retning blandet med omsorg«.

Men de klare retningslinjer har til formål at gøre det let for eleverne at vide, hvad der forventes af dem og lettere for forældrene at følge med i børnenes skolegang. Fra i år har skolen eksempelvis på opfordring fra forældrene indført karakterer fra 3. klasse.

Krav om deltagelse

Det er langtfra kun eleverne, der bliver stillet krav til. Hans Jørgen Pedersen fremhæver flere gange, at forældrenes engagement og deltagelse er obligatorisk:

»Vi stiller krav til, at forældrene engagerer sig i skolen, og at de kommer til forældremøderne. Hvis de ikke dukker op, kontakter vi dem. Lærerne tager engang imellem hjem til forældrene ofte sammen med en arabisktalende lærer. Så tager vi en kop te sammen og taler om eleven«.

Ifølge viceinspektøren er det svært at svare på, om forældrene fortrinsvis tilvælger en muslimsk skole eller fravælger folkeskolen. Han har dog et råd til folkeskolerne på Nørrebro: »Jeg tror på, at dér hvor forældrene bestemmer, kan de gøre en positiv forskel – det er en del af demokratiet. Skolerne kan bruges til medborgerhuse efter skoletid – Få lokalsamfundet til at engagere sig i skolen!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Frederiksen

"Skolen ligger derfor vægt på, at der holdes jul, fastelavn m.m. i skoletiden."

Mon ikke Information burde til at lægge mere vægt på sproglig korrektur?