Læsetid: 3 min.

Nulvækst vil betyde massive nedskæringer i det offentlige

Venstres plan om nulvækst i de offentlige budgetter vil føre til massive nedskæringer i den offentlige sektor, vurderer to professorer. Et svar fra Finansministeriet viser, at nulvækst frem til 2020 vil koste 48.000 offentlige job
’Det er svært at passe børn hurtigere,’ påpeger professor Nina Smith, som derfor ikke ser det store effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor. Derfor vil nulvækst uundgåeligt føre til besparelser. Arkiv

’Det er svært at passe børn hurtigere,’ påpeger professor Nina Smith, som derfor ikke ser det store effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor. Derfor vil nulvækst uundgåeligt føre til besparelser. Arkiv

Sofie Amalie Klougart

19. november 2012

Der er lagt op til afskedigelser i tusindtal, hvis Venstres plan om nulvækst i det offentlige i årene, der kommer, bliver til virkelighed. Det forudsiger to professorer, hvis analyse bekræftes af et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Mike Legarth (K).

I juni bad Legarth finansministeren komme med et bud på, hvad nulvækst i det offentlige ville betyde for de offentligt ansatte. Af svaret fra ministeren fremgår det, at et scenario med nulvækst vil give 48.000 færre offentligt ansatte end det fremtidsscenarie for den økonomiske udvikling, som regeringen arbejder ud fra.

De to professorer Nina Smith og Bo Sandemann Rasmussen, begge fra Aarhus Universitet, bekræfter, at konsekvensen af nulvækst vil være kraftige nedskæringer.

»Nulvækst vil formodentlig i praksis komme til at føles som besparelser, fordi de offentlige lønninger vokser i cirka samme takt som de private lønstigninger, men der er ikke de samme produktivitetsstigninger i de ting, det offentlige producerer,« siger Nina Smith.

»Det er klart, at der vil være færre offentligt ansatte, når man vil have nulvækst. Der vil ske en langsom udtynding i antallet af offentligt ansatte, fordi der bliver færre penge til de samme ydelser,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Svært at passe børn hurtigere

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, brugte weekendens landsmøde i partiet til at udstikke en ny kurs for partiets økonomiske politik.

»Betyder det, at Venstre nu går ind for nulvækst i den offentlige sektor? Ja, det er vores udgangspunkt. Vi har lavet reformer – og vil lave flere endnu – som skaber et overskud, der giver et råderum på 0,8 pct. Men vi siger, at vi hellere vil returnere dem til danskerne og virksomhederne for at sikre danske arbejdspladser end at bruge dem på at gøre verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere,« sagde Lars Løkke Rasmussen til sine partilfæller.

Ifølge Nina Smith vil nulvækst opleves som serviceforringelser, fordi den offentlige sektor – i modsætning til den private sektor – har ringe mulighed for at øge produktiviteten.

»Man kan altså ikke have samme produktivitetsstigninger i det offentlige, som man kan i det private. I det offentlige kan man ikke outsource hjemmehjælpen eller børnepasning til nogle kinesere, som kan gøre det billigere. I den offentlige sektor producerer man, når nogle mennesker gør noget med nogle andre mennesker. Det er svært at passe børn hurtigere. Der er ikke et kapitalapparat, der kan sikre tekniske fremskridt, der gør det muligt at højne produktiviteten. Det betyder ikke, at de offentligt ansatte er dovne. Der er bare ikke den samme mulighed for at øge produktiviteten,« siger Nina Smith.

Se også på indkomstskatter

I Finansministeriet vurderes det, at nulvækst frem mod 2020 vil betyde, at man bruger 30 mia. kroner færre på offentlig service end ved en vækst i forbruget som den, regeringen lægger op til.

»For borgerne vil det føles som meget kraftige forringelser af standarderne, hvis man gennemfører nulvækst. Når det så er sagt, tror jeg, at den offentlige sektor kan omstruktureres og komme til at fungere bedre, så der er et produktivitetspotentiale. Det er bare ikke så let at finde. Vi kan håbe på, at produktivitetskommissionen vil komme med bud på, hvordan vi kan organisere den offentlige sektor bedre,« siger Nina Smith.

Ifølge Nina Smith er det også muligt at reducere den offentlige sektor gennem privatiseringer og udliciteringer:

»Jeg tror på, der er muligheder i udlicitering og i, at noget mere bliver produceret i det private. En anden mulighed kunne være brugerbetaling, men det har der indtil nu ikke været politisk vilje til at tale om. Hvis det er ændret nu, giver det selvfølgelig helt nye muligheder.«

Ifølge Lars Løkke Rasmussen vil Venstre bruge de sparede milliarder på at lempe erhvervsskatterne, fordi det ifølge den tidligere statsminister er den bedste måde at skabe flere arbejdspladser på. Men ifølge Bo Sandemann Rasmussen har Venstres formand ikke helt ret i den antagelse.

»Med det udgangspunkt, vi har i Danmark, vil det også være relevant at se på indkomstskattelettelser, hvis man ønsker at skabe vækst og job ad den vej. Erhvervsskattelettelser kan man ikke udelukkende se på. Hvis man samtidig vil sikre, at lønudviklingen bliver mere beskeden, er man også nødt til at se på indkomstskatten,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

48.000 over 8 år. Glimrende. Så mangler der kun 50.000 mere.

25% af de sparede midler til offentlige investeinger

25% af de sparede midler til serviceforbedringer til særligt gavn for de mest trængende.

50% til skattelettelser.

Der er bare om at komme i gang.

@Jens Espersen

I betragtning af at afgang fra den offentlige sektor ligger i størrelsesordenen 4 - 5% om året. så er 0,35 meget lidt.

LLR og Venstre vil alt alt for lidt over alt alt for lang tid

En barbering på 100 mia inkl. 50000 stillinger ved naturlig afgang, fastfrysning af samtlige off. lønninger og overførselsindkomster samt naturligvis 0 vækst.

At vi overhovedet har diskussionen viser hvor snotforkælede danskerne er.

Flemming Andersen

Det der er værd at lægge mærke til er at højredrejningen i de politiske partiers programmer og målsætninger, nu er så kraftig at selv økonomiske proffesorer slår lidt op i banen.

Nu nærmer realiteterne af nedskæringspolitikken de bestemmende og meningsdannende organer og personer.
Derfor vil man nu, hvor det kan ramme en selv eller ens klasse, at blive sat udenfor, se en ændring i holdningen til denne tåbelige forestilling om at alle og ikke kun nogen bliver rigere af nedskæringer.

Der er så snart håb om at denne nedskæringspolitik får den modstand den hele tiden burde have haft af lønmodtagernes partier og organisationer.

"Når det så er sagt, tror jeg, at den offentlige sektor kan omstruktureres og komme til at fungere bedre, så der er et produktivitetspotentiale."

Og det er netop sagens kerne.

Ud med DJØF'eriet og detail-kontrollen - og tilbage med de rene etater, uden unødig privat udlicitering.

Nulvækst og moderate lønstigninger er fint, men det store potentiale ligger i en restrukturering, eler mere end det - en tilbagevenden til den klassiske offentlige sektor, men med et minimum af dyr administration.

For pokker, vi lever i en computer-tidsalder. Hvad skal vi med alle disse skrankepaver? Det er et levn fra en anden (socialdemokratisk) tidsalder.

/O

Ufatteligt at det ikke skulle være muligt at finde produktionsstigninger i den offentlige sektor.

Iøvrigt ser det ikke ud til at der er den store sammenhæng mellem hvad der puttes i den offentlige sektor af penge og medarbejdere, og så den service som kommer ud af alle anstrengelserne.

VK-regeringen hældte bunker af penge i den offentlige sektor, og den daværende opposition konkluderede efterfølgende at vi nærmede os den sociale massegrav.

Men vi kan da godt gå tilbage til situationen fra før VK-regeringen trådte til.

Det er jo det som CEPOS anbefaler.

"Nulvækst" i den offentlige sektor lyder umiddelbart uskyldigt og tiltaler mange mennesker følelsesmæssigt - "nulvækst" lyder da som om der så ingen ændring sker og jeg synes at den offentlige sektor har en tilpas størrelse nu, vil mange sige - så er det ok ?

Nu er tingene ikke altid hvad de giver sig ud for og dét gælder netop her: "Nulvækst" i den offentlige sektor er ensbetydende med negativ vækst i den offentlige sektor og ensbetydende med massefyringer !

Hvorfor nu det ?

Fordi priserne på mad og alle de andre ting vi bruger som regel stiger nogle få procent om året (det kaldes inflation - nogle gange stiger priserne endda mere) kræver vi at lønnen også skal stige tilsvarende så vi stadig kan købe det samme for pengene.

Med "nulvækst" i den offentlige sektor vil den have det samme beløb i kroner og ører til rådighed som året før, men da pengene er blevet lidt mindre værd (svarende til inflationen) må den offentlige sektor gribe til nedskæringer og fyringer for at få budgettet til at passe.

Så hvad der ved første øjekast så uskyldigt ud ("nulvækst") betyder reelt en en mindre offentlig sektor med nedskæringer og fyringer til følge - hvis det var dét vi ville var det da mere ærligt at kalde "nulvækst" hvad det reelt er - men problemet er at politikere der foreslår "nulvækst" så ikke har så let ved at sælge budskabet.

Danskerne véd nemlig godt at én af grundene til at Danmark er et af verdens mest succésrige lande netop skyldes at vi har en meget stor offentlig sektor der forsyner os med alt det grundliggende (skoler, veje, hospitaler mm.) der gør os allesammen trygge (vi har også et af verdens højeste skattetryk fordi det skal betales) - vi tør meget mere når vi allesammen passer på hinanden.

Nogle vil sætte danmarks succés overstyr og mener at enhver skal nøjes med at passe på sig selv (egen lykkes smed) - de ser ikke den fantastiske styrke i fællesskabet og tænker kun på at rage til sig - dét skal de ikke have lov til ;o)

http://www.information.dk/telegram/317509

Flemming Andersen

CEPOS siger det de siger og altid har sagt.

De får penge af deres herrer for at mene det de mener og kan ikke bruges til nogen form for sandhedsvidner.

Venstre mener nøjagtigt det samme forunderligt nok, og sørgede for at skattefradrag til CEPOS er muligt.

Dorte Sørensen

Er kvalitet et fremmedord for Venstre?

Det eneste sted jeg kan se at nulvækst og efterfølgende nedskæringer er i ALLE de kontrolopgaver som OVK indførte. En nedskæring her vil sikkert også give arbejdsglæde til de offentlige ansatte.

Flemming Andersen

Chris Green

Jo fuldstændigt rigtigt.

En sådan politik om massive nedskæringer er visionsløs, men hvad skal man gøre.
Den plade har de borgerlige partier liret af i de 45 år jeg kan huske, uden ophold, og sikker også før jeg kan huske.
Det er ikke den holdning vi kan takke for vort velfærd.

Alan Strandbygaard

Når man tænker på hvor tyngt det offentlige system blev efter Løkke fik lov at lave strukturreformen/kommunalreformen, og udgifterne steg med mere end 100 milliarder i løbet af to år, så gyser jeg når han siger det hele 'bare' skal optimeres endnu mere.

Løkke har tænkt sig næste trin i minimalstaten, hvor de der ikke har mulighederne ender som uselvstændige slaver på bunden af samfudnet.

Som om finanskrisen ikke var nok. Skal vi nu også kæmpe med den liberalistiske ideologi oveni endnu en gang. Ti år var mere end rigeligt.
Løkke og Fogh fyrede hele kassen af, og efterlod et gabende hul i statsfinanserne. De havde travlt med at dele ud til de rige og underkue de fattige.

Flemming Andersen

Chris Green

Kunne vi så ikke blive enig om at begge yderpunkter har bevist sine mangler og at nytænkning uden at bortkaste hele systemet ville være en tilpas blanding??

Der er lagt op til afskedigelser i tusindtal, hvis Venstres plan om nulvækst i det offentlige i årene, der kommer, bliver til virkelighed.

Er det ikke det der er meningen med nulvækst?

Hvordan vil man ellers "effektivisere" en sektor hvis største omkostninger er lønudgifter til "ikke produktive" ansatte?

Men nulvækst i den offentlige sektor BEHØVER IKKE VÆRE VISIONSLØS!

Jeg har en vision hvordan nulvækst i den offentlige sektor kan realiseres UDEN forringelser i velfærden:

1. 5% Lønnedgang for alle politikere, for hver år hvor der skal være nulvækst.
2. Afskaffelse af pensionsordninger for ministrenes pårørende

2.. 5% Lønnedgang for hvert år med nulvækst for alle topembedsmænd, direktører, fuldmægtige, dommere, advokater, konsulenter og andre toplønnede på det offentliges lønningsliste

3. Udlugning blandt konsulenter, spindoktorer og andre parasiter på de offentlige udgifter og de der bliver tilbage skal selvfølgelig også gå ned i løn

...........

Denne proces fortsætter så længe der er behov for nulvækst. Mon ikke Venstre hurtigt finder frem til at nulvækst alligevel ikke er løsningen?

Der er da arbejdsoperationer, som næppe kan effektiviseres - f eks er selve det at åbne en patient, pille f eks blindtarmen ud og lukke patienten igen, en arbejdsoperation, som næppe kan gøres hurtigere næste år eller om 5 år , end den kan gøres idag.

Det er altså ikke alle aktiviteter, hvor man kan skabe samme effektivisering eller produktivitetsforøgelse fra år til år.

Der er vel to mulige 0-vækst scenarier. :

1) 0 realvækst - d v s at aktivitet fastfryses på dagens niveau, Der sker altså ikke reduktion af service og beskæftigelse , men niveauet fastholdes fremover på dagens niveau.

2) 0 nominel vækst - d v s , at der målt i kroner ikke bruges mere end i dag. I den model kompenseres ikke for inflation, lønstigninger, stigninger i råvarepriser, varepriser m v, og det betyder et reelt fald i både beskæftigelse og service i årene fremover.

0 nominel vækst er en model, der i bedste fald kun kan fastholdes i et yderst begrænset åremål , før vælgerne så sætter nogle nye politikere ind , der løsner op igen.

0 realvækst er en model, som givet kan leve relativt længe og med skiftende både rød og blå regeringer.

Det vigtigste i disse "øvelser " er, om man samtidig skaber flere job i den private sektor, som kan producere eksportvarer eller varer, der kan udkonkurrere importvarer på hjemmemarkedet..

Flemming Andersen

Robert Kroll

Det rejser så to spørgsmål:
1!. Er der overhovedet baggrund for at tro på øget vækst i den private sektor, når fremtideige råvareprisstigninger og forventet faldende købekraft hos aftagerne tages i betragtning, i denne del af verden??

2. Hvordan lykkes det offentlige bedst med sin forsøgerforpligtigelse over for dem der ikke finder beskæftigelse i den private sektor. Er det ved passiv forsørgelse eller ved ansættelse i offentligt regi, hvor deres evner kan udnyttes til gavn??

Hver gang der tales om besparelser i det offentlige kommer der en entydig reaktion om at det vil gå ud over de syge, de svage og børnene. Men nu beskæftiger det offentlige sig med andre ting, som koster os rigtig mange penge. Der sidder tusindvis af mennesker som kalder sig forskere, men som burde høre under folkeoplysningsloven. Kan nogle nævne et forskningsresultat fra de sidste 10 år som har haft betydning for danskerne ? Prøv at gå ind på de enkelte universiteter og se hvilke forskningsprojekter man arbejder med. Hvem har bildt os ind, at danskerne skulle være klogere og mere idérige end andre. Vi er en lille nation som befolkningsmæssigt svarer til Hamborg, men opfører os som om vi var en verdensnation med ubegrænsede midler.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har samme problem med Venstres bebudede politik som med den siddende regerings.

De nævner hvilke redskaber og håndtag de vil tage i brug,
men de fortæller ikke, hvordan det samfund ser ud, som de vil hen til.

Midlerne, redskaberne og værktøjerne er væsentlige, ja,
men målet, politikere,målet, det er af overordentlig stor vigtighed..
Fortæl os om det,
så vi borgere kan se, om vi vil samme sted hen.

Beskriv det land, Venstre ønsker sig.

Flemming Andersen

Lars Hareskov

For det første viser det sig at de fleste store opdagelser bliver fundet ved tilfældigheder, under grundforskning i helt andre områder end opdagelsernes. Dette forhold burde hemme enhvers lyst til at begrænse forskning.

For det andet begyndte Danmarks deroute da for alvor, da Schlütterregeringen fik beskåret vor uddannelse til under niveau med Irland og Grækenland.
Desuden er alle enige om at uddannelse og forskning er en måde at beholde og bevare vor velstand.

Og så er der lige opgaven at finde og udpege de der 50 til 100 000 forskere der sidder og gransker i helt overflødige ting og sager??? Og som endda bare kalder sig forskere.

Ofte er det sådan at de ting folk er ivrigst for at foreslå besparelser på er dem de har allermindst berøring eller erfaring med.
Ikke mange synes om besparelser på skoleområdet sålænge de har skolesøgende børn og har egne erfaringer der??
Ikke mange der har behandlingskrævende og svækkede forældre og har erfaringer herfra, kan se det vise i besparelser der??
Men der hvor vi intet ved eller har erfaringer har med, der kan spares helt vildt.
Er det ikke pudsigt??

Kære Flemming Andersen.

Til dit første spørgsmål er svaret ja.

Stigninger i råvarepriser vil nødvendiggøre nye tekniske løsninger, som skal udvikles , produceres og implementeres - og det giver indtjening og beskæftigelse samtidig med, at produktiknen bliver meget mere ressource- og klimavenlig..

Går du f eks 50 år baglæns, så kunne man næppe foudse hvor højproduktive vi er idag og ej heller ting som IT, laptops, mobiltelefoner, diodepærer, computerspil , hybrid-biler, solenergiceller, brintceller o s v - så fremover får vi nok også en udvikling i nye ting, som vi ikke kender idag - vi er ikke ved verdens ende m h t viden,udvikling, teknologi o s v.

Et fald i købekraft / levestandard er derfor ej heller noget, som man skal regne med på den lange bane.

M h t dit andet spørgsmål, så kender jeg ikke et endegyldigt svar - formentlig står samfundet / politikerne også om 10-20 år og tumler med det problem.

Bjarne Falk Rangård

At sænke skatterne ved hjælp af brugerbetaling betyder bare individuel betaling i stedet for kollektiv.
Det rammer selvfølgelig mest de mennesekr med størst behov for hjælp. Hvilke ydelser fra det offentlige skal omfattes af dette ?
Hvilke stillinger skal nedlægges ?
Privatisering og udlicitering er magiske ord for visse personer.
Men før i begynder så studer lige resultaterne af den omfattende udlicitering i Farum.
Det er det tætteste man er kommet på økonomisk vanvid udover det var dybt kriminelt.
3 % mere i skat til hver indbygger i stakkels Farum fra 2002 til nu og stadig bundløs gæld på trods af massiv hjælp fra Værløse og andre sagesløse borgere i dette land.
Gudske lov havde vi en dygtig statsminister i Poul Nyrup Rasmussen der fik bremset dette vanvid før tilhængerne af systemet, Peter Brixtofte og Lars Løkke Rasmussen fik smadret flere kommuners økonomi.
En lille kommune med knap 20000 indbygger kom så slemt i uføre, selv om Lars Løkke Rasmussen betragtede politikken og de kriminelle handlinger som han så gennem fingrene med som "juvelen i Venstres kommunale imperium"
Men selvfølgelig kan der effektiviseres i en offentlig virksomhed.
Vores sygehuse er nogle af de bedste eksempler.
Og hvis der blev vist tillid i stedet for VKO´s vanvittige kontrolsystemer kunne medarbejderne også koncentrere sig om kerneydelserne og ikke udarbejde tåbelige kontrolskemaer.
Løntilbageholdenhed belønnes med at de opnåede rationaliseringer medfører reduceret indkomstskat fra bundea af inkomstskalaen.
Og stop så forgyldningen i toppen af pyramiden, kammeraterne inklusive foketingets egne medlemmer og ministre med videre.

Robert Kroll, alt det vil forhåbentlig kunne klares i højere grad med maskiner - og i det omfang, det er hensigtsmæssigt, så vi slipper for de latterlige udbredelser af fuldkommen ligegyldig og i sidste ende økonomisk og socialt lammende forbrugerteknologi. Vi skal blive bedre til at fremstille efter behov, fremfor at fremstille og tvinge ned i halsen på forbrugerne. Så får vi med lidt held aldrig en råvaremangel.
Computeren løste nogle helt grundlæggende problemer, som vi kan bygge videre på; men det er svært at forestille sig, at den teknologi ikke blot vil blive forfinet over de næste 500 år, for i modsætning til tidligere er der jo ingen drømme om materialier, vi ikke allerede har, men nok så meget om forbedringer, der kan mindske forbrug og afhængighed. Vækst er i dag ækvivalenten til det, vi kaldte nedfindelser.

Der er ingen saglig begrundelse for, at visse lønninger skal være så mange gange højere end normen - at omverdenen finder det hensigtsmæssigt betyder ikke, at vi behøver ligge under for det, vi har jo et fælles samfund som projekt, så fordi multinationale vil betale CEOen 1 million om måneden, kan vi godt se igennem, at han kun er en tiendedel værd, højst - især hvis samfundet ikke skal kæntre i forskellighed. Det er jo bizart, at der tales så meget om opbakning til samfundet, men de eneste, der ligesom friholdes, er dem, der har allerbedst råd til at give en ordentlig slat.

Flemming Andersen

Robert Kroll

Jeg er helt enig i at vi ikke er ved verdens ende, men omvendt er en medregning af fremtidens evt. opfindelser, som vi af gode grunde ikke kender omfanget eller retningen af, vel at betragte som "fugle på taget".

Man kunne vel også tænke sig at fremtidens udvikling af nødvendige årsager førte til krav om større sociale kompetancer, og øsket om mindre konkurrence og mere samværd, om meget samarbejde mindre kamp om de resurser til rådighed og at det ledte til helt andre opfindelser og nyskabelser end vi kender idag.

I så fald ville en indregning af fremtidige opfindelser uværgeligt insolvere en forkert priotering ud fra nutidens krav, ønsker og værdinormer??

Et fald i købekraft ovenpå en gavebod til os boligejere og finansseringsinstitutioner på mindst 1600 milliarder, synes uundgåelig indtil dækning for de opskevne værdier er fundet i produktionen, hvilket har lange udsigter.
At forgøgle befolkningen andet er hykleri.
Spørgsmålet er så, hvilket samfund borgerne ønsker og det har med fordelingspolitikken at gøre ikke en pind andet(sorry Søren).

Derfor har de borgerlige så travl med at forklare der ikke er råd til nogen verdens ting, fornuftige som ufornuftige, fordi der er mindre at fordele i de år der ligger foran os, og de vil have først som vanligt.

Flemming Andersen

Robert Kroll

Men jeg er glad for en melding fra en borgerlig om at det ikke bare er sort/hvidt perspektiv i om folk er ansat i offentlig tjeneste eller blot forsørges.

Det synes jeg er yderst positivt meldt ud, og noget jeg helt personligt sætter højt.

For jeg anser vort menneskelig resurse som den allervigtigste overhovedet.
Derfor behøver det ikke at være sort/sort at flere ikke er ansat i det private, hvis den private produktion ellers er stor nok til at fremskaffe de midler vi anser for nødvendige og ønskelige.

For derved får vi mulighed for at anvende resten af de evner der er til rådighed til aktiviteter jeg tro er langt mere værdifulde og som jeg tror vil blive meget mere eftersprugt i fremtidens samfund.
Dette vil kræve at disse innovative og kreative stillinger bliver opprioteret og får øget bevågenhed, for det vil i mine øjne være der vor fremtidige rigdom befinder sig.

»Jeg tror på, der er muligheder i udlicitering og i, at noget mere bliver produceret i det private. En anden mulighed kunne være brugerbetaling, men det har der indtil nu ikke været politisk vilje til at tale om. Hvis det er ændret nu, giver det selvfølgelig helt nye muligheder.«

Det bliver hverken mere effektivt eller billigere for borgerne at privatisere offentlige ydelser.
Kan brugerbetaling retfærdiggøres?

En anden måde at anskue indkomst på er:

Indkomst = løn + offentlige ydelser

Man kan selvfølgelig vælge at give skattelettelser og skære ned på de offentlige ydelser.
Der flyttes såfremt indkomsten holde konstant flere midler over i løn. Det kan man så købe et nyt fjernsyn for eller en rejse til de varme lande.

Alternativt kan man vælge at lade pengene blive i fælleskassen og få del i de offentlige goder så som tryghed ved afskedigelse og sygdom, uddannelse omskoling , sundhed, ældrepleje, sunde boliger, miljøbeskyttelse, børnehave, biblioteker, fængsel, politi, militær osv.

Det kunne være interessant og se hvordan de offentlige ydelser fordeler sig på forskellige indkomstgrupper. I Holland har det vist sig at gruppen med de højeste indkomster modtager overraskende meget - en af årsagerne er bl.a. at deres børn typisk også får de længste og dyreste uddannelser. Og de lever vist også betydeligt længere end lavindkomstgrupperne.

Kære Flemming Andersen.

"Fugle på taget" ? - både ja og nej.

MIt yndlingseksempel er de danske skove med egetræ.

De blev skabt fordi en konge efter den danske flådes udslettelse i 1807 ville genskabe den danske flåde, og der behøvedes vist ca 1800 egetræer for at bygge et krigsskib - så han og hans rigsråder bestemte , at der skulle plantes en masse egetræer.

Da egetræerne var udvoksede knapt 200 år senere, så var egetræer gået af brug til skibe !

Når man siger vækst, mener man penge.
Ikke aktiviteter.
Ændring i aktiviteter skal ikke kun begrundes med pengebetragtninger, men med en mening om, hvad staten skal varetage.
Hvis aktiviteter fjernes, er det åbenlyst nemt at reducere udgiften

Almindelig rationalisering er naturligvis væsentlig, men "Det er svært at passe børn hurtigere".
Derimod kan man ændre arbejdets omfang ved at fjerne unødvendig kontrolbureaukrati og central styring, og uddelegere ansvar. Så kan mange DJØF`fere undværes, samtidigt med at de ansatte kan få mere tid til det egentlige arbejde.
Desværre er den største forhindring, hvis Venstre o.a vil den vej, at politikere og administration er alt for emsige, ikke vil afgive magt, ikke vil uddelegere, ikke vil holde op med selvpromovering, osv.
De vil jo vælges igen.
Fire statsministre ville rydde op i regeltyranniet.
Men de kunne ikke !!
Kan den nuværende, hvis hun da er nærværende.

En anden side i statsbudgettet er gratisydelserne, som ikke er gratis, men bare omfordelt. En reduktion her kunne betyde større ansvarlighed hos borgerne. Aktuelt eksempel : Gratis høreapperater, som i mange tilfælde ligger ubrugte i skuffen.

Og så videre med et utal af poster i budgettet.

Min hovedkonklussion er : Det væsentlige er politiske beslutninger om, HVAD den offentlige sektor laver, ikke HVORDAN. At alle skal gøre deres arbejde så godt, som muligt, er en selvfølge.

Flemming Andersen

Robert Kroll

Dit eks. er ganske rammende.

Vi skal være forsigtige med at bruge af fremtidens "kapital", da det vi bruger af, måske kan vise sig at være uvurderligt i fremtiden.

Dete eneste vi med sikkerhed har overskud af lige nu og ikke mener at have råd til at ansætte og bruge til fælles glæde og gavn , er såmænd mennesker??

»Nulvækst vil formodentlig i praksis komme til at føles som besparelser, fordi de offentlige lønninger vokser i cirka samme takt som de private lønstigninger, men der er ikke de samme produktivitetsstigninger i de ting, det offentlige producerer,« siger Nina Smith.

Det er ingen naturlov at de offentlige lønninger vil stige på den beskrevne måde og så er det vist en gammel påstand at man er mere produktive i den private end i den offentlige sektor.
Det er muligt man i de tynde luftlag laver en del overflødigt (kontrol)arbejde men det gælder næppe fodfolket. som længe har været udsat for nedskæringer.

Husk lige at mange offentlige institutioner i de sidste ca. 10 år allerede skulle spare 2% årligt, dvs. allerede er blevet reduceret med godt 20%. Så, vi er allerede godt på vej.

Flemming Andersen, 10.18, og andre.

Arbejdstiden x alle arbejdssøgende = Samlet arbejdsmængde.

Ændres en af faktorerne, går ligningen ikke op.

Holder man stædigt fast på fast arbejdstid, går ligningen ikke op ! Aldrig.

De ikke arbejdsdygtige/motiverede er ikke medregnet.

Fordel selv på private og offentlige aktiviteter efter politisk overbevisning.

Vedrørende effektiviseringer.
Den teknologiske proces vil overflødiggøre endnu flere mennesker i både den private og den offentlige sektor. Denne udvikling er selvfølgelig ikke gået i stå fordi der er krise. Det er snarere tværtimod. Man vil være endnu mere på udkig efter steder hvor ny teknologi kan spare arbejdskraft. Det er derfor ikke utænkeligt at den højt besungne økonomiske vækst og produktivitet ikke kommer til at bidrage med flere arbejdspladser.

Lise Lotte Rahbek

Hvis der ikke oprettes flere arbejdspladser, snarere færre,
og der evt. bliver flere mennesker
så er ideologerne jo nærmest nødt til at lave om på dogmet om, at enhver borger skal kunne klare sig selv via sin arbejdskraft.

Det er jo revolutionært??!!

når man lægger nul vækst og skattelettelser sammen med at lønnen skal sænkes med 35 kr i timen i det private så bliver det nok mere end 48.000 der skal væk i det offentlige .
dette vil lukke butikker og skære på hjælp til de svage .
sikkert medføre at der skal brugerbetaling til for at det kan løbe rundt ,alt i alt et fattigere samfund med flere der skal forsøgeves af staten .

Kære Pia Nicolaisen.

Fint link til lønspredning i det offentlige - tak.

Måske kunne bidrag til en fremtidig besparelse i det offentlige også skabes ved, at man fremover ved f eks udnævnelse af chefer sætter chefstillingen ned i en lavere lønramme - altså f eks fremover sætter alle nye kontorchefer i lønramme 35 eller 36 istedet for som nu i lønramme 37 ??.

Gør man det fremadrettet ved nyudnævnelser og genbesættelser af åremålsstillinger , så "gør det ikke ondt" på nogens "velerhvervede" rettigheder ?

Og hvad med den del af det "offentlige", der ligger i INTERNATIONALE ORGANISATIONER , som Danmark er medlem af og betaler medlemsbidrag til - altså FN, WTO, WHO, EU o s v - bør man ikke også her gå ind for her og nu forhøjelser af pensionsaldre ( i hvertfald give de ansatte mulighed for at arbejde indtil de er 67 - 70 år ( p t er det obligatorisk at gå af ved 62 år i bl a FN )

At kræve penge op i skat giver dobbelt gavn af pengene! Først tjener de som lønmodtagerens bidrag til det offentlige, dernæst som betaling til næste hold for varer og tjenester. Da penge jo blot er et symbolsk udtryk for varer og tjenester, er pengenes natur at cirkulere og giver mulighed for at erhverve de ting, man efterspørger, så jo mere, de kan cirkulere, jo bedre.

Sider