Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny aftale kan give flere praktikpladser

På Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe glæder instruktører og elever sig til, at regeringens praktikpladsaftale vil gøre det muligt at stykke en praktikperiode langt mere fleksibelt sammen. Hovedproblemet med skolepraktikken og manglende lærepladser laver aftalen dog ikke om på
Rasmus Nørregaard og Jakob Nielsen er sammen med 65 andre elever i skolepraktik som skilteteknikere på Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe.

Rasmus Nørregaard og Jakob Nielsen er sammen med 65 andre elever i skolepraktik som skilteteknikere på Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe.

Tine Sletting

Indland
10. november 2012

Et stort stykke blankt sort plastic bredes ud over bordet i skolepraktiklokalet på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Gladsaxe. Rasmus Nørregaard og Jakob Nielsen har plottet bogstaverne TEC ud i meterhøje typer i den sorte plasticfolie. De to er sammen med 65 andre elever i skolepraktik som skilteteknikere. Eleverne designer mønstre til dekorationer og bogstaver til skilte på computerne rundt om i lokalet her fredag eftermiddag. En pige er ved at sætte et yin- og yang-tegn omgivet af en fisk på en rød stol.

Antallet af elever i skolepraktik som skilteteknikere er firedoblet på bare to år. Så eleverne her har problemerne med manglende lærepladser og for lidt erfaring helt tæt på. Rasmus Nørregaard har søgt 50-70 lærepladser i de to år, han har været i skolepraktik, mens Jakob Nielsen har søgt omkring 30 i løbet af det seneste år. Kun to og fem ugers gratis praktik er det blevet til for Rasmus og Jakob, fortæller de, mens de omhyggeligt arbejder med at sætte skolens logo fast på et krøllet stykke teltvæg.

Rasmus Nørregaard synes, det har været lidt af en kamp. Han ser derfor positivt på udsigten til, at erhvervsskolerne fremover får et langt større ansvar for, at eleverne får praktikpladser, som regeringens nye praktikpladsaftale lægger op til.

Jakob Nielsen er mere i tvivl: »Det er klart fedt, hvis vi kan få noget mere hjælp til at finde praktikpladser, men det skal jo ikke være sådan, at man kan komme her og blive tørret i røven. For vi oplever også folk, som sidder og får penge for at være i skolepraktik, men ikke laver andet end at være på Facebook og YouTube hele dagen,« siger Jakob Nielsen, der sidder oppe på bordet og holder folien, mens Rasmus hiver C’et af og sætter det fast på teltdugen.

Opgiver praktiksøgning

Erhvervsskolerne skal fremover give eleverne en garanti for, at de kan færdiggøre deres uddannelse på trods af mangel på praktikpladser. Det skal blandt andet gøres ved at styrke skolepraktikken, som er det udskældte alternativ til de traditionelle lærepladser ude på virksomhederne. Leder af skolepraktikken på TEC Carsten Holmbo Jensen er positiv over for den nye aftale, selv om den sætter erhvervsskolerne på en svær opgave.

»Jeg forstår godt de elever, som giver op efter 10 afslag på en praktikplads, dropper deres uddannelse og starter i Netto,« siger Carsten Holmbo Jensen.

Og det er netop de godt 9.000 elever uden praktikpladser, som skolerne bedre vil kunne hjælpe fremover, mener Carsten Holmbo Jensen:

»Før var det virksomhedernes ansvar at tage elever i lære, men nu bliver det i højere grad erhvervsskolernes ansvar, at de unge kan færdiggøre deres uddannelse.«

Allerede nu er der hårdt pres på erhvervsskolernes skolepraktik. Siden sidste år er antallet af elever i skolepraktik vokset med 32 procent på landsplan. Spørgsmålet er, hvordan erhvervsskolerne kan få endnu flere elever i skolernes egne værksteder, uden at de får en dårligere uddannelse. Et af de største problemer med skolepraktikken er nemlig, at eleverne ikke har nok at tage sig til. De fleste steder i landet kræver de lokale håndværkere og fagforeninger, at eleverne ikke konkurrerer med de lokale virksomheder.

Carsten Holmbo Jensen er dog optimistisk. Praktikpladsaftalen gør det muligt at sende de studerende i praktik i kortere perioder på virksomheder, som før ikke kunne blive godkendt, fordi de enten var for små eller for højt specialiserede.

»Frem for at virksomhederne skal tage ansvar for eleven i de tre år, de er i lære, kan vi nu gå ud og spørge virksomhederne, om de vil hjælpe os med at lære en elev alt om koblinger i tre måneder, og det vil betyde, at langt flere virksomheder kan være med,« siger Carsten Holmbo Jensen.

Langt de fleste af eleverne i skolepraktik får en praktikplads i løbet af de tre og et halvt år, uddannelserne tager. Det skyldes især en ordning, hvor eleverne arbejder gratis i et par uger, påpeger værkfører for skolepraktikanterne Per Bo Christiansen:

»Men praktikaftalen lægger op til at droppe VFU-ordningen, og det vil være et problem, fordi mange virksomheder får mulighed for lige at se eleven an, inden de tager dem i lære.«

Tilbage i skilteteknik-værkstedet tvivler Jakob Nielsen på, at de nye tiltag får den store betydning

»Det er fair nok, at de vil forbedre skolepraktikken, men den er stadig bare en erstatning for en læreplads, for vi skulle jo helst ud og lave flere og mere avancerede opgaver i en virksomhed, end vi kan her,« siger Jakob Nielsen.

Både han og Rasmus Nørregaard er dog fortrøstningsfulde i forhold til at få en læreplads, uanset regeringens praktikpladstiltag.

»Situation er meget bedre nu end for et par år siden. Der er kommet rigtig mange ud i praktik på det seneste,« siger Rasmus Nørregaard og prikker forsigtigt hul på nogle plasticbobler i det lidt krøllede T.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her