Læsetid: 3 min.

Offentlighedslov: Skeptikere er blevet tilhængere af § 24

Sidste forår var både S og SF skeptiske over for paragraffen om ministerbetjening i forslag til ny offentlighedslov. Det er de ikke mere, for der kommer en præcisering af paragraffen, mener de to partier
Den politiske aftale om den såkaldte § 24 i den ny offentlighedslov, som Morten Bødskov har indgået med V og K, er langt bedre end Lars Barfoeds forslag, mener Julie Skovsby (S).

Den politiske aftale om den såkaldte § 24 i den ny offentlighedslov, som Morten Bødskov har indgået med V og K, er langt bedre end Lars Barfoeds forslag, mener Julie Skovsby (S).

Rune Johansen

26. november 2012

Mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fortsat er modstandere af, at justitsminister Morten Bødskovs (S) forslag til ny offentlighedslov vil indeholde en paragraf 24 om ministerbetjening, er S og SF nu tilfredse med, at paragraffen præciseres, så den ikke kan anvendes som et gummistempel til at undtage alle mulige dokumenter fra aktindsigt.

»Dét er blevet tydeliggjort meget,« siger SF’s retsordfører Karina Dehnhardt Lorentzen, der dog ikke erindrer at have set »en endelig paragraf«.

Heller ikke Julie Skovsby (S) vil diskutere en konkret § 24, for paragraffen er ikke fremlagt endnu. »Men det indgår i den politiske aftale, at det skal tydeliggøres,« siger hun.

Først til februar vil justitsministeren fremsætte lovforslaget og dermed indvie offentligheden i den nye § 24, selv om regeringen sammen med Venstreog Konservative den 3. oktober indgik en politisk aftale om den ny offentlighedslov og dermed også om den omstridte paragraf.

Som Information kunne skrive i fredags, har Morten Bødskov foreslået en ny tekst i § 24, der er hentet fra lovbemærkningerne i det lovforslag, som tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) ikke kunne samle flertal for sidste år. Desuden er ordet »konkret« taget med, så paragraffen nu i Bødskovs forslag undtager dokumenter, hvis de udveksles på tværs mellem ministerier og styrelser »på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«.

’Behov for fortrolighed’

»Det er korrekt, at noget af teksten er hentet fra lovbemærkningerne, og derfor er det en begrænsning, for mange af de embedsmænd, der behandler aktindsigter, ville ikke gå ned i lovbemærkningerne. På den måde får vi præciseret, at paragraffen ikke er et gummistempel,« mener Karina Dehnhardt Lorentzen og understreger, at »intentionen er at skabe et fortroligt rum, hvor der kan udveksles oplysninger.«

– Det var SF imod før?

»Vi har indgået en aftale med andre partier, og vi står ved den aftale,« svarer Karina Dehnhardt Lorentzen.

For Julie Skovsby vil præciseringen betyde, at § 24 anvendes efter hensigten, og at fortolkningen bliver mere restriktiv.

– Men det er allerede nævnt i bemærkningerne til Barfoeds forslag?

»Paragraffen skal undtage alle dokumenter, der har at gøre med regeringsarbejdet, altså der hvor en minister løser opgaver som regeringspolitikker. Der er behov for fortrolighed omkring den politiske proces,« siger Julie Skovsby.

– Hvis Bødskovs § 24 ligesom Barfoeds § 24 betyder, at f.eks. journalist Jesper Tynell ikke kunne have fået aktindsigten, der viste, hvordan den tidligere beskæftigelsesminister bestilte forkerte tal fra en styrelse, er det så tilfredsstillende for dig?

»Den politiske aftale, som Morten Bødskov har indgået med V og K, er langt bedre end Barfoeds forslag. Når du spørger til konkrete sager, som jeg ikke kender, kan jeg ikke svare. Til februar går vi i gang med lovarbejdet, når vi ser den præcise formulering af § 24, og så skal vi sammen med V og K være opmærksomme på, at § 24 bruges rigtigt.«

’Ikke en tøddel’

Lige så kritiske som DF, EL og LA sidste år var over for Lars Barfoeds § 24, lige så kritiske er de tre partier over for Bødskovs forslag til formulering, som Information løftede sløret for i fredags. LA har som det eneste af de tre partier været til møde med justitsministeren inden den 3. oktober, hvor de fem partiers politiske aftale blev offentliggjort:

»Indholdet af Bødskovs § 24 er ikke nyt for mig. LA var inviteret til drøftelse en uges tid før. Min pointe er: Det er det samme som Barfoeds forslag. Der er ingen forskel, og det er et stort tilbageskridt i forhold til den gældende lov. Det er trist, at SF og R er hoppet med,« mener Simon Emil Ammitzbøll.

Ifølge Pernille Skipper (EL) er Bødskovs § 24 »indholdsmæssigt det samme som den tidligere justitsministers forslag. Det er bare stillet lidt anderledes op,« siger hun og tilføjer:

»Jeg kan ikke forstå behovet for den paragraf. Ingen har kunnet pege på et lovforslag, der er blevet dårligere af aktindsigt.«

For Pia Adelsteen (DF) ændrer Bødskovs forslag til § 24 »ikke en tøddel«:»At man nu indskærper, at paragraffen skal anvendes restriktivt, er ikke nyt, så det er ikke en ændring. Stod det til os, blev § 24 fjernet, og vi vil stemme imod,« bebuder hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra R.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men hvad er det, der foreskriver, at offentligheden skal blandes udenom regeringens og dens embedsmænds interne snak? Entydigt en samling omkring de gældende magt-relationer. Sådan er det. Men i et aktivt og transparent demokrati er tilsidesættelsen af offentligheden et stærkt svaghedstegn, hvis man tillader formuleringen. Vi får mere lukkethed omkring magtforholdene og et uforsvarligt rekyl med hensyn til, hvornår offentligheden og dens repræsentanter i medierne kan imødegå magteliten ideologiske eksperimenter med det danske demokrati. Mere hemmelighed er lig med mindre demokrati, men også en klar degenerering af demokratiet. Demo = folk. Men regeringspolitikerne ønsker sig at skrive folk ud af ligningen. Således at vi alene kan kommentere resultatet af beslutninger, som allerede er sat i værk. Og det er overhovedet ikke et moderne demokrati værdigt. Tværtimod!

Det ser ud til at regeringspolitikere, spindoktorer og embedsmænd for tiden med såvel forringelserne af offentlighedsloven som uvilligheden til at indføre en fornuftig kontrol med PET er i gang med at indrømme, at offentligheden er kommet på tværs af deres uberørte føren igår igennem til imorgen. Man kan derfor roligt hævde, at demokratiet herhjemme er i færd med at afvikle sin egen udvikling frem imod at kunne modtage de kommende generationer med vilkår, som er rundet af, at dårlige erfaringer fra igår ikke gentages i morgen. Se, det lover ikke godt for den misvisende begejstring, som regeringspolitikerne så forfærdeligt gerne vil bryste sig selv af at besidde. Og offentligheden er udmærket klar over, at det går baglæns, når der er behov for fremsynethed.

Altså: visioner er blevet en akut mangelvare i de såkaldte krisetider. Bankerne har jo ikke mærket krisen i tilsvarende grad, som den befolkning, som over skattebiletten har betalt for roderiet. Og er visioner egentligt ikke regeringspolitikeres fremmeste opgave? Og er en deling af magtforholdene ikke meningen med demokratiet? Men måsker embedsmændenes og spindoktorernes 'business as usual' er åesag til den slagside som det danske demokrati er i færd med at udstyre sig selv med. På elitære vilkår.Det virker under alle omstændigheder som om, at offentligheden (altså dig og mig) skal sættes på vågeblus, fordi vores legitime interesse i vores eget demokrati er blevet en belastning for den magt-elite, so allerhelst ikke så nogen indblanding i sine egne beslutninger. Det er der såmænd ikke meget demokrati i...

Med venlig hilsen