Nyhed
Læsetid: 4 min.

Pensionskassers etiske regelsæt hindrer ikke kampdrone-investeringer

Danske pensionsselskaber er tidligere blevet voldsomt kritiseret for deres investeringer i klyngebomber. Ikke desto mindre har mange af dem i dag investeret penge i producenter af vor tids mest kontroversielle våben, kampdronen. Uklare etiske regelsæt og en ulden holdning til brugen af det kontroversielle våben fra bl.a. den danske regering skaber forvirring
Indland
13. november 2012

Det er ikke en krigsindsats, danske fonde med almindelige danskere som kunder nødvendigvis gerne vil associeres med. I grænseprovinsen op mod Afghanistan er de spinkle Predator- og Reaper-droner blevet et fænomen, der præger hverdagen.

Dels for de voksne, der risikerer at blive mål for dronernes angreb, hvis de samles under omstændigheder, der vækker mistanke hos USA’s efterretningstjeneste. Dels for de redningshold, der ofte bliver ofre i sekundære angreb, og dels for de børn, som ifølge amerikanske undersøgelser er blevet dybt traumatiserede af den amerikanske praksis. De samme undersøgelser viser også, at kun omkring to procent af ofrene for droneangrebene er de højprofilerede terrormistænkte, der er målet med programmet. Dronerne krænker til gengæld fremmede landes suverænitet, sætter retssystemer ud af spil og kræver et ukendt antal uskyldige ofre på grund af aktioner sat i værk på baggrund af tvivlsomme efterretninger.

Ikke desto mindre har en lang række pensionsselskaber og andre danske investeringsfonde valgt at investere i kampdrone-producenter.

En optælling fra den britiske ngo Reprieve viser omfattende investeringer i de pågældende selskaber fra pensionsselskabet PensionDanmark, og Informations egen gennemgang af en række andre pensionskassers aktieporteføljer viser, at PensionDanmark langtfra er alene.

Det sker, på trods af at fondene i vid udstrækning har været igennem en proces for i højere grad etisk at screene deres investeringer.

Klyngebomber

Det er ikke mange år siden, at danske pensionskasser blev kritiseret for deres investeringer i producenter af klyngebomber. Efter en omfattende mediekampagne valgte de fleste pensionsselskaber at bandlyse klyngebombeproducenter som investeringsobjekt og at tilslutte sig et FN-charter om etisk investering, det såkaldte PRI – Principles for Responsible Investment, som de fleste danske pensionskasser, Information har talt med, henviser til som deres rettesnor.

»Balladen med klyngebomberne betød faktisk ganske meget og fik mange fonde til at vedtage strengere etiske regelsæt, ikke mindst via PRI. Nogle har fravalgt investeringer (i visse typer virksomheder, red.), mens andre har valgt modellen med at praktisere aktivt ejerskab og prøve at påvirke de virksomheder, de invester i,« forklarer Steen Vallentin, der forsker i virksomheders sociale ansvar ved CBS’ Centre for Social Responsibility og har skrevet bogen Afkastet og Anstændigheden.

Problemet er bare, at regelsættet, som blandt andet PensionDanmark har tilsluttet sig, ikke nødvendigvis er nogen specielt præcis rettesnor.

»Aktivt ejerskab kan nemt blive et demokratisk skalkeskjul for ikke rigtig at gøre noget, fordi man alligevel ikke kan flytte et stort selskab som mindre investor. Og problemet med PRI-regelsættet, som mange har tilsluttet sig, er, at det er meget bredt defineret. Det er ikke udpræget konkret, fordi det skal dække en lang række brancher og varierende lokale betingelser. Den hellige grav er ikke velforvaret ved at tilslutte sig nogle generelle retningslinjer, medmindre man følger op på det,« siger Steen Vallentin, der også peger på en anden udfordring, som ikke nødvendigvis er pensionsselskabernes ansvar:

»Kampdronerne er jo interessante, fordi de sætter spørgsmålstegn ved USA’s krigsindsats. Det er vi ikke vant til. Det er som regel ikke i forbindelse med vores allieredes konkrete krigsindsats eller kampen mod terror, men i mere eksotiske lande, at de etiske spørgsmål om anvendelse af våben rejser sig. Det åbner for en interessant debat om krigens karakter. Fondene kan jo ikke føre deres egen udenrigspolitik.«

Ikke ulovligt

Netop den manglende officielle afstandtagen til kampdroner er et af PensionDanmarks argumenter for, at drone-investeringerne er forsvarlige. Selskabet oplyser, at de har konsulteret både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, som selv gør sig overvejelser om at anskaffe sig kampdroner i fremtiden. Pensionskasser som PenSam, Pensionskassen Magistre & Psykologer og Danica Pension understreger alle, at de har eksterne rådgivere, der ekskluderer selskaber, der ikke lever op til de etiske retningslinjer.

Alligevel har f.eks. Danica Pension aktier for 226,5 mio kr. i de pågældende selskaber.

»Droner er ikke ulovlige, men vi er opmærksomme på, at deres anvendelse kan være problematisk i forhold til internationale normer,« siger Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danica Pension.

»Selskaber, vi investerer i, skal leve op til internationale normer. Det betyder også, at deres kunder skal efterleve menneskerettighederne.Hvis det viser sig, at der sker brud på normerne, vil vi naturligvis revidere vores investering i det pågældende selskab.«

Den holdning deler Nordea Liv & Pension, der har aktier i virksomhederne Cobham, Honeywell og Parker Hannifin, der alle producerer vitale dele til Reaper og Predator-kampdronerne.

Nej til a-våben

Nordea Liv & Pension opererer ligesom flere andre investeringsfonde med såkaldte eksklusionslister for virksomheder, man ikke finder det etisk forsvarligt at investere i, og man har tidligere i år udelukket virksomheder, der producerer dele til atomvåben, selv om våbnene ikke er ulovlige. Men man har altså endnu ikke ekskluderet kampdrone-virksomhederne.

»Vi har mange principielle overvejelser om våbenproducenter generelt. Hvad er ulovligt, og hvad krænker menneskerrettighederne, hvad er det præcist, virksomhederne producerer, og hvordan forholder de sig selv til, at deres produkter potentielt krænker internationale normer? Grænserne flytter sig hele tiden, og derfor må man løbende tage stilling. Kampdronerne er et komplekst emne, og jeg tror også, vi vil komme til at diskutere dem fremadrettet,« siger Klaus Fridorf, chef for ansvarlige investeringer.

Claus Juul fra Amnesty erkender, at kampdroner ikke nødvendigvis er et ’forbudt’ våben, og at det kan være svært for fondene at træffe beslutningen.

»Det er korrekt, at kampdroner ikke pr. definition er et illegitimt våben, ligesom f.eks. sennepsgas er. Problemet er, at kampdronerne hovedsaligt bruges til illegitime drab, og brugen er så langt fra regulær krig, som man kan komme. I en optimal situation kunne danske virksomheder indføre klausuler om, at droner lavet med deres midler ikke bliver brugt på den måde. Men det er temmelig usandsynligt, at det ville betyde noget,« siger den juridiske konsulent, der heller ikke mener, at det udelukkende er op til staterne at fastlægge reglerne.

»Det er en gammeldags måde at forestille sig menneskerettigheder, at det kun er staters ansvar. I vore dage har store virksomheder også et ansvar for at sikre sig, at de ikke er medvirkende til menneskeretskrænkelser, uanset om de følger lovens bogstav eller ej.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Fondene kan jo ikke føre deres egen udenrigspolitik..."

Det gør de jo så allerede. Ikke at vælge, er også et valg...

Det er spændende om dette ændrer sig, hvis man individuelt kan vælge P-kasse, og hvis P-kasserne ikke er tvungne til at give højest mulige afkast.

Jørgen Rygaard

Vi bombede da Libyen tilbage til stenalderen så hvorfor ikke droner som er så meget sikrere for piloter.

Pensionskassers etiske regelsæt hindrer ikke kampdrone-investeringer, men det burde de,