Læsetid: 2 min.

PET kan ikke identificere ’rædselskabinet’

Da Ole Stig Andersen i 1975 tiltrådte som chef for PET, fandt han i et pengeskab på sit kontor en række sager om tyske flygtninge, der før krigen blev sendt retur til skafottet i Tyskland. Desværre kan PET ikke i dag finde sagerne
26. november 2012

Et andet pengeskab indeholdt mange sager, som hver og en indeholdt en hjertegribende historie. Det var sager fra før krigen, hvor tyske flygtninge var sendt tilbage til den sikre død i Tyskland. Nogle ’heldige’ nåede at begå selvmord.«

Sådan skriver Ole Stig Andersen i sin nyligt udgivne erindringsbog En PET-chefs erindringer om en række sager, som han i 1975 fandt i et af flere pengeskabe på sit nye chefkontor.

Den tidligere PET-chef beretter i erindringerne, at hans chauffør Lauge »kunne fortælle mig, at disse sager officielt ikke eksisterede. Jeg nøjedes med at nævne for Niels Madsen (den daværende departementschef i Justitsministeriet), at der fandtes et sådant rædselskabinet, men jeg tog ikke initiativ til at destruere disse sager. De justitsministerielle underskrifter på udvisningerne var jo ikke uinteressante, men jeg vil ikke moralisere i den anledning.«

Da En PET-chefs erindringer udkom, søgte Information aktindsigt i rædselskabinettets sager. Vi ville gerne se de »justitsministerielle underskrifter på udvisningerne«.

Efter en sagsbehandlingstid på 77 dage er der nu kommet svar fra efterretningstjenesten:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Bo Hessellund

Nu er det jo ikke første gang, at ministerielle dokumenter forsvinder, når de muligvis kan kaste et uheldigt lys over myndighedernes beslutninger.

Erindrer ikke nogensinde at have set, en politiker eller embedsmand er blevet til ansvar for sådanne forsvindingsnumre.

Tilliden til demokratiet i dette land lider knæk, hver gang det sker. Kunne se ud som om, den dag ikke er fjern, hvor vi er nærmere virkeligheden, når vi sætter anførelsestegn om ordet demokrati - og huske at omtale det som ”såkaldt demokrati”.

Olav Bo Hessellund

@Egon Madsen:
Rigtigt, at Danmark er ikke et Stasi-samfund - men det med åbenheden mener jeg godt man kan diskutere.

Den politiske beslutningsproces herhjemme er ikke specielt åben, når vi sammenligner os med lande som Sverige og Norge - ligesom kontrollen med forvaltningens beslutninger heller ikke er noget at råbe hurra for sammenlignet med Tyskland og andre europæiske lande, hvor man har egentlige forvaltningsdomstole, der kan sanktionere og omgøre administrative beslutninger truffet. Det kan man i princippet også i DK, men det er besværligt og dyrt altid at skulle gå rettens vej.

»I den anledning kan PET oplyse, at det på baggrund af Deres oplysninger og det anførte i Ole Stig Andersens bog ikke har været muligt at identificere de pågældende dokumenter i efterretningstjenestens arkiver.«

Men med PET's efterhånden legendariske lukkethed er det såmænd nødvendigt at tilføje, at det udsagn kan offentligheden slet ikke forlade sig på. Sådan er det såmænd...

Med venlig hilsen

Og træerne står stadig i Wienerwald hedder en svensk bog, oversat til dansk om eksakt det samme. I den anledning var der en stor opsat artikel i JP hvor man rigtig kunne føle JP journalistens harceleren over dette.

Men alle ved at sådan gjorde Danmark også...

Og selvfølgelig kan sagerne findes ---- hvis man gider gøre en indsats. De er jo sikkert blot lagt et forkert sted eller har fået et "forkert" j-nr, altså journalnummer.

Skændslen er foreviget i Carl Madsens bog "Flygtning 33"...

Carl Madsen skriver på titelbladet:

Med denne bog vil jeg ære mindet om Blenkle og om de andre tyske frihedskæmpere, som dansk nederdrægtighed forrådte og myrdede, og jeg vil rejse de øverste i dette land en skamstøtte, som de skal få svært ved at vælte.

Niels Engelsted

Glemmes skal heller ikke, at Danmarks justitsminister, tidligere rigspolitichef, Eigil Thune Jacobsen i sin velkomsttale til tyske politiofficerer under en sammenkomst på Christiansborg i 1941 udtalte:

“D’Herrer kommer her i Danmark til mindre Forhold end Deres egne. Men vi skal gøre, hvad vi kan for at vise Dem, hvad der dog maaske kan have Interesse for Dem: et lille Værksted kan nemlig ogsaa præstere europæisk Kvalitetsarbejde. Det er i hvert Fald under denne Synsvinkel, vi udfører vort Politiarbejde overalt her i Danmark.”

Det var ikke løgn, og kom til at koste mange dyrt.