Læsetid: 3 min.

Man har et princip, til man får et nyt

Med kravet om en dansk EU-rabat forlod Danmark en mangeårig holdning om, at det ikke giver mening at sætte en økonomisk bundlinje på det europæiske projekt. I går forlod Helle Thorning-Schmidt (S) Bruxelles med uforrettet sag, da forhandlingerne om budgettet brød sammen
24. november 2012

Da Margaret Thatcher i BBC-dokumentaren The Downing Street Years fra 1993 genkaldte sig forhandlingerne i den franske by Fontainebleau ni år tidligere om den britisk EU-rabat, som hun som bekendt kom sejrrigt ud af, havde hun ikke megen forståelse for sine modstandere i EU. Dem, der ikke kunne se rimeligheden i købsmandslogikken bag kravet om en britiske EU-rabat, led af en »typisk udenrigsministeriel tankegang«, mente Thatcher.

Og et af de lande, som, man må forstå, var angrebet af et helt særligt udsyn, der blokerede for klarsynet over de indenrigspolitiske britiske interesser, var Danmark. Både den socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen, der sad med til møder i Europa, da Thatcher begyndte at tale for EU-rabatten og hans efterfølger, Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen, der sad med, da Storbritannien fik rabatten, tog grundlæggende afstand for at regne medlemskabet af EU i kroner og øre. De vægtede hensynet til det samlede europæiske fællesskab højere end et isoleret behov for en »fair deal«, lød argumentet.

Det samme argument har fra dansk side været fremført utallige gange siden, og skiftende regeringer har herhjemme indtil 2011 kæmpet for at slippe af med EU-rabatordninger i det hele taget. For ordningerne har grebet om sig.

Aftalen fra 1984 dannede nemlig grundlaget for flere ordninger af samme skuffe, da konklusionerne i Fontainebleau slog fast, at »enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid ville kunne opnå en justering«. I dag har fire af EU’s største bidragydere – Tyskland, Holland, Sverige og Østrig – ’rabat på rabatten’, hvilket betyder, at de får reduceret det bidrag, de ellers skulle betale til den britiske rabatordning. Derudover har landene også særskilte rabatordninger.

Regnemetoder

Danmark er på papiret stadig imod rabatordninger. Men i maj 2011 skete et skifte i den danske regerings strategi. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med-delte på forsiden af Berlingske, at Danmark nu ville gå efter sin egen EU-rabat: »Danmark er en stærk og solidarisk EU-partner – og det vil vi fortsat være – men vi kan selvfølgelig ikke bare betale for andre rige EU-landes rabatter,« lød argumentet sidste år. Besparelsen på en milliard kroner om året faldt på et tørt sted – netop som VK-regeringen stod og manglede syv milliarder i statskassen fra 2014 til 2020 i arbejdet med den såkaldte 2020-plan. Dansk Folkeparti krævede, at EU-rabatten – skønt den endnu ikke var givet – blev skrevet ind i planen. Andre EU-lande kunne så se, at vi mente det alvorligt.

Oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt (S) var enig i, at Danmark skulle have en rabat. Men hun mente ikke, at det var seriøst at regne pengene ind i 2020-planen. Faktisk mente hun, at det var »dybt uansvarligt«, eftersom pengene endnu ikke var kommet ind på kontoen i det danske statsbudget.

Den anden del af S-SF’s daværende dynamiske duo, Villy Søvndal, var helt enig og kaldte EU-rabatten for »funny money.« Skepsissen over for VK-regeringens regnemetoder holdt som bekendt, indtil de selv kom i regering. For da SRSF-regeringen i foråret præsenterede sin egen 2020-plan, var EU-rabatten såmænd skrevet ind i det store regnskab. Og siden dengang har adskillige ministre forklaret, at det da var helt sikkert, at Danmark ville få den rabat fra Europa. I juni 2012 sagde den radikale leder, Margrethe Vestager, eksempelvis:

»Jeg er forvisset om, at det kommer til at ske. Og det er klart, at kommer det ikke til at ske, så har vi en ny situation.«

Også europaminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at Danmark »skal« have rabatten. Og da statsministeren tidligere på ugen rejste til Bruxelles, var det med et altoverskyggende tema: At få en dansk rabat forhandlet hjem. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder omvendt i dag rabatten for et »hokuspokusnummer« med henvisning til, at SRSF-regeringens regnestykke er anderledes end den måde, han selv regnede på. Derfor giver rabatten nu ingen reel rabat, sagde han i denne uge til Altinget. dk.

Claus Hjort Frederiksen har selv tidligere forvisset danskerne om, at EU-rabatten nok skulle komme hjem.

Men i går aftes brød forhandlingerne om budgettet sammen i Bruxelles. Og dermed går der nok endnu en rum tid, før danske politikere kan bruge EU-rabatten til andet end at slå politiske modstandere i hovedet med herhjemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu