Læsetid: 2 min.

Rapport: 500 kvinder får hvert år en grundløs kræftdiagnose

For hver kvinde, der bliver reddet af mammografiscreening, får tre kvinder stillet diagnosen brystkræft, selv om de i realiteten aldrig ville blive syge, viser ny undersøgelse. Sundhedsstyrelsen vil ikke ændre programmet
For hver kvinde, der bliver reddet af mammografiscreening, får tre kvinder stillet diagnosen brystkræft, selv om de i realiteten aldrig ville blive syge, viser ny undersøgelse. Sundhedsstyrelsen vil ikke ændre programmet
6. november 2012

500 danske kvinder får hvert år stillet en grundløs kræftdiagnose af mammografiscreening. Det vurderer forskere fra Det Nordiske Cochrane Center på baggrund af en nybritisk undersøgelse, som forskerpanelet, UK Panel on Breast Cancer Screening, netop har publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

»For hver kvinde, hvis liv bliver reddet af screeningsprogrammet, får tre kvinder konstateret kræft, selv om tilstanden ikke udvikler sig til sygdom i kvindens levetid. Tallene ligger meget tæt på detal, som vi selv er nået frem til i tidligere studier,« siger Karsten JuhlJørgensen, der er forsker og læge ved Det Nordiske Cochrane Center og fortsætter:

»Mammografiscreening giver raske kvinder kræft. En stor delaf de kvinder, der bliver overdiagnosticeret, får fjernet brystet helt, mens resten får det fjernet delvist. Ogen stor del får unødvendig stråle- og nogle også kemobehandling, der i værstefald kan koste kvinderne livet.«

Det britiske panel har blandt andet gennemgået 11 omfattende studier om mammografiscreening:

»For hver gang, man inviterer 10.000 50-årige engelske kvinder til mammografiscreening, undgår 43 kvinder at dø af brystkræft, mens 129 brystkræfttilfælde vil blive overdiagnosticeret,« siger professor Michael Marmotfra University College i London, der har ledet studiet.

Vil fortsætte program

Karsten Juhl Jørgensen undrer sig over, hvorfor overdiagnostik ikke tidligere er blevet taget alvorligt i Danmark, da Det Nordiske Cochrane Center allerede for 10 år siden påviste, at overdiagnostik påvirker langt flere kvinder end dem, der hjælpes. I 2000 satte Folketinget således forskningscentret til at undersøge problemets omfang, men valgte trods advarslen at indføre mammografiscreening ved lov.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm medgiver, at mammografiscreening fører til overdiagnostik, men pointerer, at alle kvinder, som får stillet en kræftdiagnose, rent faktisk har kræft – også selv om tilstanden ikke udvikler sig til reel sygdom.

»Panelet vurderer, at man skal invitere 235 kvinder for at redde én kvinde fra at dø af brystkræft, hvilket viser, at det er et godt screeningsprogram. Medbaggrund i bl.a. det britiske panels vurderinger anbefaler Sundhedsstyrelsenfortsat mammografiscreening efter en samlet afvejning. Det er dog vigtigt, at den enkelte kvinde selv kan tage stilling til, om hun vil deltage, og vi vil gøre alt for at sikre, at kvinden kan træffe sit valg på et velinformeret grundlag,« siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, hvordan skulle medicinalindustrien ellers tjene deres penge?
De glemmer for øvrigt også at informere om, at selve mamografien består af så kraftige stråler, at den i sig selv kan være kræftfremkaldende.