Læsetid: 2 min.

Regeringen svigter offentligt ansattes ret til ytringsfrihed

I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at sikre deoffentligt ansattes ret til ytringsfrihed. Men en ny undersøgelse viser i stedet en markant stigning iantallet af medarbejdere i staten, som undlader at ytre sig om kritisableforhold af frygt for fyring eller sanktioner
I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at sikre deoffentligt ansattes ret til ytringsfrihed. Men en ny undersøgelse viser i stedet en markant stigning iantallet af medarbejdere i staten, som undlader at ytre sig om kritisableforhold af frygt for fyring eller sanktioner
9. november 2012

Fyrre procent af de offentligt ansatte er bange forat kritisere forhold på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Det er en stigning på otte procent siden 2010 og det på trods af, at regeringen harforpligtet sig til at sikre de offentligt ansattes ret til ytringsfrihed blandt andet ved at oprette et uafhængigt nævn, hvor ansatte skal kunne henvende sig anonymt og få rådgivning og støtte. Men intet er sket, og det er yderst kritisabelt, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte:

»Vi mener, at man burde gå skridtet fuldt ud og enten ændre loven eller lave en helt ny lov om, at man ikke må sanktionere offentligt ansattes lovlige ytringer,« siger Bente Sorgenfrey. Undersøgelsen viser, at medarbejdere, der ytrer sig, risikerer fyring, advarsler eller sanktioner såsom at blives at bagest i køen, når der skal bevilges kompetenceudviklingskurser eller besættes ledelsesjob.

Mere end hver tredje har oplevet negative konsekvenser – af dem er 17 pct. blevet kaldt til ’kammeratlig samtale’, otte pct. har fået en advarsel, og fem procent er blevet afskediget. Det er især de statsansatte, som er bange for udtale sig. Her svarer 64 pct., at de forventer negative konsekvenser, hvis de ytrer sig.

Uholdbart

Og selv om enighed om vigtigheden af de ansattes ytringer var udgangspunktet for en rapport fra 2006, der vejleder om offentligt ansattes ytringsfrihed, har det ifølge FTF ikke haft nogen nævneværdig betydning.

»Allerede dengang syntes vi ikke, at det var godt nok. Nu har vi en rapport på rigtig mange sider, men den har ikke rykket en tøddel. Derfor er man nødt til at gå meget mere håndfast til værks og lave en regulær lovændring,« siger Bente Sorgenfrey.

Formanden for retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), erkender, at regeringen har svigtet. Og selv om oprettelsen af det uafhængige nævn »ikke nåede med i lovkataloget«, erklærer hun sig »klar til at se på alt«, der kan afhjælpe problemet.

»Det er et kæmpestort problem, og det er uholdbart. Hvis vi skal kende konsekvenserne af vores politiske prioriteringer, er vi helt afhængige af, at de ansatte åbent peger på, hvad der kan gøres bedre.«

Karina Lorentzen Dehnhardt lover, at det vil blive gennemført, men hun har dog ikke umiddelbart noget lige på tegnebrættet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da var der vel ingen pragmatiske mennesker, som inden folketingsvalget i 2011 vitterligt troede på, at SRSF-regeringen ville gøre noget som helst for de offentlige ansattes ytringsfrihed, for hele vores centraladministration har i et par årtier været gennemsyret af ”berufsverbot” på alle niveauer mod enhver, der ikke makker ret over for den modbydelige politiske korrekthed, der blev etableret under SR-regeringen i 1990`erne.

Vi lever desværre herhjemme med en stor grad af politisk enhed under tvang, hvor saglig kritik ikke accepteres blandt de offentlige ansattes chefer i et land, der i mange henseender efterhånden minder om det tidligere kommunistiske Sovjetunionen og DDR, fordi ingen længere tager ansvar for noget som helst forsvar af den liberale og fordomsfrie debat, som er hele grundlaget for demokratiet og folkestyret som verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker.

Offentlige ansatte lever i dag på alle niveauer med daglig frygt og nervøsitet for, at miste deres gode faste arbejde, løn, ferie og pension, hvis de åbner munden kritisk om horrible arbejdsforhold og arbejdsprocedurer over for de offentlige chefer, hvis stillinger ikke er blevet givet til dem på grund af høje faglige og menneskelige kvalifikationer, men udelukkende fordi de har det rigtige politiske tilhørsforhold.

Upolitiske embedsmænd eksisterer ikke længere i Danmark.

Den offentlige sektor er i dag fyldt op med over 70.000 dyrt betalte chefer, der vil aflønnes på samme niveau som afdelingschefer, underdirektører, direktører og koncernchefer i det private erhvervsliv, men som ikke vil tage ansvar for et godt arbejdsmiljø blandt deres mange ansatte faggrupper.

Alle skubber hele tiden ansvaret opefter i systemet, hvilket resulterer i et tungt bureaukrati og ineffektivitet på skatteydernes regning, nøjagtig som i de tidligere kommunistiske stater i østblokken, og som det stadig er tilfældet i totalitære kommunistiske et-parti regimer som Kina og Vietnam samt Nordkorea med flere.

Opportunisme, nepotisme, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse er nøgleordene for enhver offentlig chef, og derfor sidder vi i dag med en ”sump” af en i mange henseender uduelig offentlig sektor, hvor ikke ret mange lønmodtagere glæder sig til at gå på arbejde hver dag, fordi samfundet ledes af udygtige og smålige mennesker i centraladministrationen.

Desværre er de generelt bakket fuldstændig op af ryggesløse og utroværdige politikere som blandt andre Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der som formand for Folketingets Retsudvalg lover … og lover … og lover, at der nok skal blive gjort noget ved de offentlige ansattes ytringsfrihed, men der kommer ikke til at ske noget som helst.

Stol trygt på dèt.

Interessant, at vi i snart 10 år har spenderet milliarder på at sende soldater til Irak og derefter til Afghanistan for at kæmpe for demokrati og ytringsfrihed, men magthaverne kunne aldrig drømme om at indføre det hos os selv. De offentlig ansatte har det uden tvivl svært, men i den private sektor kommer ytringsfrihed slet ikke på tale, med mindre man går direkte efter en fyreseddel.

Gitte Strandgaard

I Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har vi rigtig mange eksempler på, at mennesker der bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, bliver truet til tavshed, trynet og isoleret som problemet!

Det er ikke i orden.
Konsekvenserne er fatale og vores retssikkerhed er truet.
Det ender med et røver og bandit samfund, hvor magtmennesker tryner og sparker - for at få mere magt!!!! /

Mit bedste bud er at starte enkelt og konkret:
1 Tag det som folk ytre sig om alvorligt og tro på dem

2 De viser vejen, for de er jo dem der tør ytre sig om kritiske forhold

3 Gå med dem HELE vejen i systemerne

4 Godt hvis alle de organisationer, foreninger og fagforeninger der er part i eller deltagende i sagerne, laver videndeling og fælles fodslaw

/ Når mennesker kommer i modvind og de tør og vil tage kampen mod Vindmøllerne - Så er det kendetegnet, at mange forskellige hjælpe instanser kommer i spil - Derfor mit punkt 4