Læsetid: 2 min.

Rød finanslov risikerer at skade folkesundheden

Regeringen og Enhedslisten vil fjerne fedt- og sukkerafgifterne, men venstrefløjen risikerer at skade folks sundhed, advarer professorer
De danskere, der lever mest usundt, har oftest færrest penge, og derfor er afgifter på usund mad den sikreste måde at få dem til at ændre forbrugsmønster på.

De danskere, der lever mest usundt, har oftest færrest penge, og derfor er afgifter på usund mad den sikreste måde at få dem til at ændre forbrugsmønster på.

Sofia Amalie Klougart

8. november 2012

En fjernelse af fedt- og sukkerafgifterne, som SRSF-regeringen og Enhedslisten i øjeblikket diskuterer i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, risikerer at gøre danskerne mere usunde. Det vurderer professorerne Mette Wier og Jes Søgaard.

»Helt generelt er prissignaler noget, som forbrugerne reagerer på. Afgiftsinstrumenter er faktisk noget af det eneste, der er evidens for inden for forebyggelsespolitikken, fordi det er effektivt til at få folk til at ændre adfærd,« siger Mette Wier, tidligere formand for Forebyggelseskommissionen. Hun understreger dog, at »der er mange komplekse sammenhænge, når det handler om folkesundheden, så det er svært at spå om, hvordan en afskaffelse af fedt- og sukkerafgifterne vil påvirke danskernes sundhed.«

»Når priserne stiger, vil forbruget falde. Det viser undersøgelser fra Danmark og Norge, og derfor vil det også påvirke forbruget af usunde varer,« vurderer Jes Søgaard, professor og direktør ved Dansk Sundhedsinstitut.

Udover at risikere at forringe folkesundheden kan en fjernelse af fedt- og sukkerafgiften også komme til at øge uligheden i danskernes sundhed, vurderer de to professorer.

»De grupper, der reagerer mest på afgifter, er ofte dem, der har lavest uddannelse. Det er også i de grupper, der er flest, der lever usundt, udvikler livsstilssygdomme og dør mange år før tid – altså de danskere, der ryger, er meget overvægtige eller lignende. De sætter forbruget ned og bliver sundere,« siger Mette Wier.

Gennem årene har politikerne med jævne mellemrum sat afgifterne på cigaretter og alkohol op, og det har ifølge Jes Søgaard haft en tydelig og mærkbar effekt på sundheden.

»Med afgiftsstigninger rammer man typisk de målgrupper, man ikke får fat i med kampagner og information. Det er ofte den del af befolkningen, som har de ikketeoretiske uddannelser,« siger Jes Søgaard.

Mangler viden om indkøb

Under finanslovsforhandlingerne holder Enhedslisten nøje øje med den såkaldte Gini-koefficient, som bruges til at måle lighed og ulighed i samfundet. Udover at fjerne fedt- og sukkerafgiften lægger regeringen og Enhedslisten op til at lempe afgiften på elvarme. De ting skal finansieres ved at reducere personfradraget med 900 kroner om året, mens bundskatten skal forhøjes med 0,19 procentpoint.

Ifølge et internt notat fra forhandlingern e har embedsmændene beregnet, at de samlede elementer af en aftale mellem parterne om en erhvervsskattepakke, som er den samlede betegnelse for elementerne, vil føre til større lighed med 0,03 Gini-point.

Ifølge Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, er det ikke, fordi partiet ønsker, at usunde fødevarer skal være billigere eller holde prisen. Fedt- og sukkerafgifterne er for teknisk vanskelige at administrere, ifølge Stine Brix.

»Det har vist sig temmelig svært at målrette begge afgifter. Det har simpelthen vist sig for svært at ramme de produkter, som vi synes, at folk skal spise mindre af. Det er nemmere med cigaretter og alkohol,« siger Stine Brix.

Ifølge Stine Brix er det en udfordring for politikerne at øge danskernes sundhed gennem afgifter på fødevarer, fordi der er for lidt viden på området.

»Jeg afviser bestemt ikke, at vi på et senere tidspunkt vil forsøge at gøre danskerne sunde ved at se på afgiftsområdet, men vi ved ikke ret meget om, hvad der betyder noget, når man putter ting i indkøbskurven. Vi har brug for mere viden,« siger Stine Brix.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Problemet med fedt og sukkerafgiften er at den ikke er høj nok. Personligt har jeg ikke engang lagt mærke til den. Den skal op på 50 % eller mere, ellers kommer der ingen penge i kassen. Og uden penge i kassen er det svært at opfatte den som andet end endnu et irritationsmoment, eller en chikane overfor de der ikke er så rige som dem der kan være fuldstændig ligeglad med hvad fedt og sukker koster. Kort sagt: op eller væk.

Hmm jeg synes jeg er begyndt at blive mere usund efter afgifterne.

Jeg er begyndt at ryge igen, jeg har mere lyst til fastfood og slik og samtidigt er forbruget af frugt og grønt faldet, fordi det er der ikke råd til.

Måske det hænger sammen med at man har endnu sværere at få økonomien til at række, til trods for stressende fuldtidsarbejde!

I forhold til en generel skattestigning, som rammer alle, og ingen afdærdsregulerende effekt har, så er sukker- og fedtafgifter i det mindste en smule mere rimeligt og pædagogisk korrekt.

Men jeg ville måske personligt have foretrukket, at man havde lagt de ekstra afgifter på tobak, spiritus - og erotiske magasiner :-)

/O

Det samme gælder jo også for VK's opgør med grænsehandeln... bortset fra at det der drejer sig om sukker og alkohol. Begge dele er i et samfundsøkomisk perspektiv hul i hovedet. Det eneste tiltag, der ville virke, var at forhøje afgifterne på sukker, fedt, alkohol, cigaretter! Så ville man spare en masse penge på livsstilssygdomme og kunne bevare dagpengereglerne.

Lise Lotte Rahbek

Så vidt jeg læser artiklen,
så står der, at folk med en ikke-teoretisk uddannelse nåes via prisorhøjelser og ikke via kampagner og information.
Med andre ord: Den ikketeoretiske uddannede del af befolkningen er for dumme til at forstå, at fedt og sukker er dårligt for dem, og derfor må de teoretisk uddannede jo gribe ind og sørge for, at de dumme ikke kan få fat i fedt og sukker. Det er for deres egen skyld.

Formynderi af værste skuffe.

Det har ikke et klap med penge eller afgifter at gøre om folk ryger eller æder sig ihjel.
Efter jeg blev veganer er mit madbudget kun 1/3 af hvad det var dengang jeg spiste kød og mejeriprodukter.

Det værste er at priserne har intet at sige for folkesundheden, hvilket de to såkaldte proffessore burde vide.

Derimod har det noget med social og økonomisk usikkerhed at gøre, hvilket er grunden til at det primært er mennesker i bunden af samfundet som lever usundt og bliver overvægtige! Det er sådan at hvis ens levegrundlag bliver usikkert, så siger hjernen til kroppen at den skal forberede sig på krise, hvilket kroppen gør ved at bulke hurtige kalorier og fedt, så den har noget at stå imod med. En simpel overlevelses strategi.

Så i værste fald forværrer fedt og sukker afgift folkesundheden og polariserer samfundet endnu mere!

Det nytter intet at fjerne afgifter efter man har indført dem, det siger al erfaring.

For hvad sker der når en regering fjerner afgifterne?

Det der sker er at butikken beholder prisen men sluger den ekstra profit. Dvs. Det vil aldrig komme forbrugerne til gode men kun firmaerne.

Det er trods alt bedre at staten henter de penge ind de ryger ind på en firmas "konto" for ellers skal de hente pengene ind andet sted, det sted har de seneste år være lig nedskæringer og forringelser for den fattige del af Befolknigen.

Forbrugsafgifter vender den tunge ende nedad.

Folk med gode indkomster ser derfor gerne, at man letter indkomstskatten og kompenserer ved at hæve afgifter eller indføre nye afgifter på daglige forbrugsvarer - så er man sikker på, at "de fattige" kommer til at betale gildet.

I øvrigt, så skal staten ikke optræde som formynder for voksne mennesker og bestemme , hvordan de skal bruge deres liv, hvordan de skal tænke og hvordan de skal vælge deres mad, drikke, slik o s v.

Formynderiet blive altid "indpakket" smukt med henvisning til, at "det er for vores eget bedste" - elle rtil, at vores frie valg "er for dyrt" for staten ( - f eks øgede sygehusudgifter).

Formyndernes "drøm" er sikkert et samfund, hvor vi alle spiser , drikker, tænker og i øvrigt opfører os på en måde, der sikrer maksimal effektivitet - ikke noget med at bruge penge på "tant og fjas", men sådan lidt pietistisk,indremissionsk i stilen med konstant "bondeanger" over at man går på jorden.

Er det rød politik at samme år som topskatten lettes, forringes personfradrag og bundskatte procenten får en stigning?

En skattestigning som nu yddekigere rammer dem på overførselsindkomster, jo nye røde tider!

@Rannveig Marie Jørgensdotter
Jeg har været veganer i 3 år nu. Jeg har aldrig været så sund og frisk som nu. Jeg er 60 år, da jeg var 50 havde jeg et langt dårligere helbred, vejede 40 kilo mere og havde i det hele taget et dårligt liv.
Humøret er nu i top jeg cykler endda 30 kilometer hver dag. Tidligere kørte jeg kun bil.
Mine smagsløg har ændret sig, jeg kan simpelhen ikke længere fordrage kød eller mælkeprodukter.
Har ikke haft en sygedag de sidste 3 år.
Det er aldrig for sent.

@Lars Andersen: til gengæld har man brug for jern, proteiner og B vitamin, som især findes i kød og mejeriprodukter. Så jeg kunne aldrig finde på at blive veganer. Og jeg har godt nok været forkølet inden for de sidste 3 år, og det er faktisk meget normalt.

Vibeke Svenningsen

Rød finanslov.....

Fedt- og sukkerafgiften var røget uanset om, finansloven bliver rød eller blå. Bare lige for at få det på det rene.

Det vil dog blive interessant at se, om EL vill finansiere fjernelsen med hævelse af bundskatten og holde det almindelig fradrag i ro. Tja, gad vide, hvad godt det gør for kære Gini.

Vibeke Svenningsen

Eller at skære på tilskuddet til tandrensning - intet har en mere tydeligt socialt mærke end menneskers tænders tilstand. Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvor du er placeret i samfundets sociale.stratifikation.

@Ann Bille
Der er alle de vitaminer og proteiner i grønsager som du har brug for. Det er kun uvidenhed der gør at man tror man skal spise kød for at få det...

@Lars Andersen: kød er en af de vigtigste kilder til vitaminer, mineraler og jern, og især kvinder har godt af at spise kød da de ofte mangler jern. Generelt er varieret mad sundt, og veganermad er ikke særligt varierende.
Mejeriprodukter er også godt for ens knogler, de indeholder næringsstoffer og beskytter mod en række sygdomme.

Intet er lettere at fjerne, end det EU har erklæret ulovlig.

Det er straks sværere at finde på en løgn (bortskaffelsen af afgifterne), der skjuler EU's påbud, for istedet at erstatte det skjulte med en undskyldning for at kunne tage fra de fattige med god samvittighed.

Selv fattige kan forstå, at mister staten en indtægt (her EU-stridig), så må der betales på anden måde.

Lars andersen:

Du får ikke den essetielle omega 3 fedtsyrer som vegetar medmindre du spiser fisk eller tang/alger!

Derimod får du den kortere omega 6 som vi får mere end rigeligt af via vores kost, og som fortrænger evnen til at optage omega 3, som er vigtigt for vores hjerne.

Aminosyrer profilen i grønsager, matcher heller ikke hvad kroppen har brug for.

Visse mineraler og vitaminer får man svært ved at få nok af, medmindre man tager tilskud. Men konsekvenserne af det kommer somregel først når man bliver gammel.

@Ann Bille
Det er ikke rigtigt hvad du siger!

Der er intet ernæringsmæssigt essentielt for menneskets helbred i kød fra dyr eller i komælk, som ikke kan fås fra planter.
Kroppens daglige funktioner - voksen eller barn, gravid eller ej - kræver tilstrækkelig indtagelse af nogle grundlæggende ernæringskilder. Grønsager, frugter, gryn, nødder mv. Du får den rigtige ernæring, hvis du giver din krop tilstrækkelige mængder af disse ernærings-hjørnesten.
Kød og mælk er ikke alene unødvendigt men også direkte skadeligt.

@Rasmus Hjul
Nødder og frø er ikke alene med til at normalisere et højt kolesteroltal og forebygge hjerte-kar-sygdomme, de smager også godt og er en god kilde til vigtige næringsstoffer — fx essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6.
Metaller som jern, kalcium, zink, selen og andre en central rolle i de kemiske livsprocesser. Heldigvis er disse elementer til stede i den jord, vi dyrker vore grøntsager i. Når planterne gror, optager de disse mineraler, hvorved de ender i veganerens mad.

@Lars Andersen: Det passer ikke det du siger. Forskere og undersøgelser viser det modsatte af det du skriver. Du kan bla læse mere om det på life.ku, det biovidenskabelig fakultet (og deres forskningsarbejde), alt om kost samt mange andre. Selv hos lægen kan man få en pamplet hvor der bla står at kvinder skal spise mere kød end de gør pga jern. Og der står også at undersøgelser af kvinder der ikke spiser kød viser at de lider af jernmangel. Man VED og at mange mejeriprodukter indeholder vigtige næringsstoffer der er godt for knoglerne.

Længere er den ikke. Men det er selvfølgelig dit eget valg at leve som veganer.

Det er helt utænkelig i dansk politik at gøre sunde fødevarer billigere frem for at indføre afgifter på de usunde? - altså en slags gulerod frem for pisk.

Det forudsætter vel egentlig også at man tror på at det overhovedet har noget med sundhed at gøre ...

En prissammenligning imellem danske fødevarer og fødevarer fra landende omkring os mere end antyder, at der måske nok er mulighed for at justere på anden vis en ved med den pisk vi kender som afgifter.

@Ann Bille
Dine fordomme om, at veganisme skulle være farligt for helbredet, fordi man angiveligt kun får de rigtige proteiner, vitaminer og mineraler fra kød, æg og mælkeprodukter siger vist alt. Ernæringsspørgsmålet er naturligvis et vigtigt spørgsmål, som der er al mulig god grund til at tage alvorligt, men når det er sagt, så skal det så også siges, at den veganske levevis ofte skydes de mest urimelige ting i skoene, ikke mindst fordi levnedsmiddelindustrien har haft held til at få mange til at tro på, at kød er nødvendigt, at mælk styrker knoglerne osv. Især din bemærkning om mejeriprodukter er godt for knoglerne er noget sludder. Hvorfor tilsætter samme producenter kalk i mælken tror du?

@Lars Andersen: Du har fuldstændig ret. Hvis man læser Jørn Jensens bog om Danmarks Oldtid, kan man konstatere, at gennemsnitslevealderen for stenaldermennesket var omtrent på højde med nutidens danskere, netop fordi de spiste en masse flerumætede fedtstoffer, nødder, fisk, vilde bær, etc,
Så tilbage til rødderne.
Men apropos elvarme, hvorfor skal det være billigere at opvarme med el. Det er ikke særligt bæredygtigt, hvis det kommer fra kulfyrede kraftværker.

Nu kan man altså godt få jern igennem andet end kød, det er faktisk ikke særligt svært blot man tænker sig om, det samme gælder alle andre vitaminer og mineraler.

Det er hovedsageligt B12 og omega 3 (DHA) som veganere ikke kan få igennem kosten.

Problemet opstår når vegetare, veganere ikke sørger for nok variation i kosten, dvs. Undlader fødevare grupper. Det går ikke. Men det gælder så sandeligt også folk der tror at hvis man spiser kød er den hellige gral velbevaret. Der er utroligt mange kødspisere der lever ekstremt usundt og ensartet og dermed sætter liv og lemmer på spil.

Men ja Veganere skal have kost tilskud og alle andre skal have D-vitamin tilskud for det kan vi ikke få nok af. Pga mangel på solskindstimee og der se slet ikke høje nok forekomster i fisk til at dække behovet.

Dorte Sørensen

Hvis det er for grænsehandlens skyld af fjerne OVKs fedtafgift ville en nedsættelse af moms på dagligvare ikke give mere mht. grænsehandlen.

Og så ignorere forsker nogle gange det faktum at mennesker er ekstrem gode til at omstille sig. Man kan f.eks leve af chips i årevis uden at dø af det.

En anden problemstilling er at alle 7mia ikke kan spise kød, helt sikkert ikke den mængde vi gør. Derfor kommer kødspisere til at bide i det sure æble og minimere indtaget for der er slet ikke nok plads til al den kød produktion. Endvidere står kødproduktionen for en gevaldig del af forureningen på kloden.

Kødproduktion er uholdbart og det værste miljøsvineri, set i det lys er det fuldstændig ligegyldigt om vi har brug for det eller ej. Vi er bundet til at skære ned vil vi redde vores egen race.

Lars andersen:

Jeg siger ikke at grønsager og feks nødder ikke indeholder omega 3. Problemet er indholdet suppleres af et indehold af omega 6 som er mange gange større.

Når du derfor indtager omega 3 sammen med meget omega 6, som du ikke kan undgå som veganer, medmindre man spiser fisk eller tang. Så forhindre omega 6 i at omega 3 bliver optaget fordi det er den samme procces som behandler de 2 fedtsyrer!

@Mikkel Serup
"Problemet opstår når vegetare, veganere ikke sørger for nok variation i kosten, dvs. Undlader fødevare grupper. Det går ikke", siger du og jeg er enig med dig. Men jeg tør godt påstå at veganere netop sørger for variation i kosten. Når du ikke kan benytte kød eller fisk skal det jo derfor erstattes af noget andet og det medfører automatisk variation.

@Anne Bille
Det er naturligvis dit valg at vælge at tro forskerne.
Men disse forskere der er ansat eller har interesser i det animalske landbrug syntes jeg ikke er troværdige. Det svarer til at lade ræven vogte gæs..

@Lise Lotte Rahbek: Et skelet siger en masse om en persons fysiske forhold, bl.a. levealder og dødsårsag... Har man tilstrækkeligt med stenalderskeletter kan man jo nok godt snakke om gennemsnit...

Det er varm luft... Hvis de kære folkevalgte bekymrede sig om folkesundheden havde de da gjort de sunde varer billigere, eller forbudt nogle af de usunde... Forbyd raffineret sukker i fødevarer, så tror jeg nok vi skal se resultater...

Anne

Jeg tror ingen bebrejder dig dit valg!

Men jeg ville nu nok forholde mig skeptisk, selv når det kommer fra en flok forskere. især når man ikke altid ved hvordan deres forskning er sponsoreret, eller om de blot blindt prøver at bevise deres tese (uanset om denne var mangelfuld og /eller forkert til at begynde med)

Jeg tager forskning med forbehold, især når de postulere at mælk er nødvendigt. Et produkt der ingenlunde giver mening i menneskelig ernæring, eftersom natur nok ikke ville indrette et dyr til kun at kunne overleve via et andet dyrs mælk. Så rationelt set giver det ingen mening.

Politikerne bekymre sig kun om penge og magt, og om tandhjulene køre fornuftigt rundt.

menneskets værdsættes derfor kun for sin arbejdskraft. derfor når det vurdere at nogle af tandhjulene ikke yder nok, så prøver politikerne at finde noget smørelse frem så disse køre bedre rundt. Derfor er de over interesseret i at arbejdskraften er sund og rask, for i deres verden betyder det at mekanismen køre mere effektivt og hurtigere, altså ifølge ders beregninger.

Vibeke Svenningsen

"Rasmus Hjul har i øvrigt en pointe - hvorfor ingen diskussion af det supermarkedsmonopol vi effektivt set har i Danmark, hvor FDB og Dansk Supermarked har delt kagen imellem sig og nu sidder på både flæsk, kål og kartofler?"

Det står for fald, da Walmart er på vej ind på det danske marked.

I øvrigt finder jeg det dybt afsporende for debatten, at det bliver til et spørgsmål, om vi skal leve som stenaldermennesker eller som veganere osv. Helt ærligt, vi er ikke stenaldermennesker - dyrenes kød er helt anderledes. Mere fedtholdigt, da de ikke løber rundt på slettenm inden de nedlægges osv. Og vores livsstil og dermed ernæringsmæssige behov er heller som et stenaldermenneskes.

Ligesom behovet for kød bestemt ikke set fra er ernæringsmæssigt synsvinkel kan tages til indtægt for den store mængde kød vi i vesten indtager. Tværtom !

Man kan jo også gøre op med sig selv om man syntes det er ok, at der hver år slås 100.000 kalve ihjel for at opretholde en mælkeproduktion.

Vibeke Svenningsen

Almindelig sund og varieret kost gør det for de fleste. Godt med grønsager, groft brød, lidt kød til proteiner osv. Fiber, proteiner og vitaminer - og så er indtag, der modsvarer jeres aktivitetsniveau. Så gå det nok!

Mælken som du ser på supermarkedshylderne er ikke den type mælk som vi er skabt til at drikke. Mennesker startede formentlig ikke med at drikke komælk eller mælk fra andre dyr før starten på landbruget for omkring 10.000 år siden. Så på mange måder, kan der argumenteres for at vi kan leve fint uden.

Faktisk er mennesket den eneste race på jorden som drikker mælken fra et andet dyr: Men faktisk er vi ikke bygget til at drikke mælk efter vi stopper med at få bryst.

Det er formentlig derfor, at så mange mennesker enten er intolerante eller allergiske overfor mælkebaserede produkter såsom, yoghurt, ost osv. Der er op imod 20 forskellige substanser i komælk som vi mennesker er potentielt allergisk overfor.

Kort sagt, pattedyrs mælk er racespecifik og komælk er racespecifik til kalve. Når man betragter beviserne, så bliver det svært at tro på mediahypen om, at komælk er den perfekte fødevare samt er en naturlig fødevare for menneskelig indtagelse.

Vibeke Svenningsen

Lars:

Flertallet af nordboere har en genetisk mutation, der gør at vi tåler mælkeprodukter - også i voksenlivet. Det kan tilskrives evolutionen. Det gjorde, vi kunne overleve.

@ Ann Bille - du kan starte med at standse din blinde tro på læger og videnskaben, der er inficeret med økonomiske og statusmæssige interesser.

For 500 år siden forbød spanierne Quinoa i Bolivia. Det var indianernes hellige plante og sundhedskilde. Sådan gør magthavere. Spirulina.

Og USA tvangsmedicinerede folk, og det sundhedspersonale,
der nægtede, blev fyret.

@Ib Hansen : det er ikke blind tro. Jeg ved at det er godt at spise kød. Især kvinder har godt af det jern der er i kød. Der er en sammenhæng mellem kvinder der ikke spiser kød som har jernmangel og/eller blodmangel.
Du får mig ikke til at tro anderledes, heller ikke med flere konspirationsteorier. Jeg tror fx heller ikke at samtlige forskere på fx det biovidenskabelige fakultet er inficeret med alle mulige interesser.

Sider