Nyhed
Læsetid: 4 min.

Skoler får en ’tredje vej’

Organisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem bryder nu med fællesskabstanken og en selvejende skole, som skal helhedssikre børn fra vuggestue og hele vejen op igennem skolen. Ekspert kalder forslaget sympatisk og den helt rigtige vej at gå, men hverken børne- og ungeministeren eller KL er begejstrede
Indland
8. november 2012

Fundamentet vakler under folkeskolen, og nu melder endnu en udfordrer sig på banen: Organisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som med 450 selvejende, pulje- og privatinstitutioner er landets største paraplyorganisation for daginstitutioner, sender nu en ansøgning til en endnu hemmeligholdt kommune om at lave en ny selvejende skole. Skolen har fokus på pædagogik, mangfoldighed blandt eleverne og maksimal forældreindflydelse og skal på den måde være en tredje vej mellem den kommunalt drevne folkeskole og de privatdrevne skoler, fortæller formand Jens Terp.

»Den selvejende skole løfter den sociale opgave i kraft af, at forældrene ikke behøver at vælge en privatskole, hvis de ønsker mere indflydelse på deres børns hverdag, eller hvis de synes, at folkeskolen ikke er god nok rent fagligt. Jeg kan ikke på forhånd garantere, at en selvejende skole er bedre fagligt, men jeg har en forventning om, at en skole, hvor der er mulighed for at udøve et højt engagement, også vil løfte det faglige miljø,« siger Jens Terp. Skolen skal have en ny form, hvor fokus ligger på et bredt samarbejde på hele fritidsområdet. Eksempelvis viser undersøgelser, at lektiehjælp virker langt bedre uden for skolens miljø, og derfor vil Frie Børnehaver og Fritidshjem styrke sammenhængskraften i lokalmiljøet.

»Vi peger på, at selv om skolen er en væsentlig faktor, kan den ikke løfte den ikkefaglige læring alene. Det kræver tiltag. Og vi mener, at det lokale miljø skal have mulighed for at arbejde sammen ved, at alle institutioner centrerer sig mod skolen,« siger Jens Terp.

Inspiration fra Sverige

Fordi det er nyt at tænke i så langstrakt en helhed, bygger den nye selvejende skole ikke på tidligere eksperimenter, men Jens Terp er overbevist om, at projektet vil understøtte børnenes udvikling. Erfaringer fra daginstitutioner og gymnasier viser, at selveje styrker pædagogik, forældreinvolvering og medarbejdertilfredshed. Og måske er det vejen frem for landets knap 1.400 folkeskoler. Det mener i hvert fald professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, der støtter Frie Børnehavers forslag fuldt ud.

»Det er et frisk pust, for skellet mellem dagtilbud og skole i Danmark er langt større end det behøver være, og det er sympatisk, at man nu laver en plan for børn fra 0 til 17 år. Det er det helt rigtige at gøre,« siger Niels Egelund. Han har lavet en undersøgelse af gymnasierne i hovedstaden, der har været selvejende siden strukturreformen i 2007. Og det har overbevist ham om, at selveje er vejen frem – også for folkeskolen.

»Der bliver et større engagement om hele skolens drift, fordi der ikke står en kommune og bestemmer ud fra en kommunal strategi. Derimod bliver det den enkelte skole, der bestemmer, hvordan pengene skal prioriteres,« siger Niels Egelund.

Inspirationen til selvejermodellen kommer først og fremmest fra Sverige, hvor en ændring af skoleloven i 1992 har gjort det muligt at drive skoler som selvejende eller såkaldt fritstående institutioner – endda med kommercielt sigte. Så langt går Frie Børnehavers forslag dog ikke, men det baseres på selveje, og tidligere på ugen kom Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, også med den overraskende udmelding om at gøre folkeskolen selvejende.

Massiv kritik

Men der skal en lovændring til for at oprette selvejende skoler, og børne- og ungeminister Christine Antorini (S) har ikke selvejende skoler på dagsordenen til regeringens udspil til en kommende folkeskolereform.

»Vi har ingen aktuelle planer om at indføre selvejende skoler, men vi har en god, lang tradition på dagtilbud og fritidshjem om at give større frihed til de enkelte institutioner inden for rammerne af kommunens politik. Og det vil være noget, som vil afspejle sig i vores udspil til et løft af folkeskolen,« siger Christine Antorini, der tidligere selv har siddet i Frie Børnehavers fondsbestyrelse. Ministeren vil dog ikke forholde sig til selve lovforslaget, da det er under behandling i embedsværket, men hun lægger vægt på, at det ikke må ende med at have et økonomisk sigte for skolerne.

»Jeg synes, det er skidt, hvis man laver selvejende folkeskoler, der skal konkurrere med hinanden i stedet for at have et fælles udgangspunkt for, hvordan man giver et fagligt løft af alle elever,« siger Christine Antorini.

Også formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, frygter, at den fælles samfundsopgave om at sikre demokrati vil forsvinde med den selvejende skole.

»Jeg frygter, at man ville miste fællesskabet, og der ville blive konkurrence om at skrabe økonomiske midler til sig. Vi har en fundamental opgave i at opdrage og lære børnene, hvordan det er at bo og leve i Danmark og være en del af det danske samfund,« sagde Anders Balle.

Heller ikke Kommunernes Landsforening (KL) er begejstret. Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl (SF) anerkender, at folkeskolen står over for »historisk store udfordringer«, men de skal løses ved at se på, hvad der gavner den eksisterende folkeskole – ikke ved at »organisere folkeskolen som små butikker med selvstændige administrationer.«

»Selveje er godt nok ikke det, vi har brug for nu. Der er rigtig store krav til skolernes ydeevne, og det kræver, at vi har stærke fællesskaber. Så vi skal stå sammen på alle niveauer, og alle parter skal bidrage, for det er en meget stor udfordring, folkeskolen står overfor,« siger Jane Findahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her