Det vakte opsigt ude i verden, da alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Enhedslisten i foråret 2011 vedtog at indføre en afgift på mættet fedt i fødevarer. »Kampen mod Smør: Danmark indfører verdens første fedtafgift« lød overskriften i Time Magazine, mens britiske sundhedsorganisationer i The Guardian appellerede til, at landet skulle »følge i danskernes spor«.
Ingen havde dengang forestillet sig, at fedtafgiften allerede året efter ville blive fjernet igen, netop som den første videnskabelige undersøgelse nu kan dokumentere, at afgiften faktisk har en effekt.
Det var oprindelig VK-regeringen og Dansk Folkeparti, der foreslog en afgift på mættet fedt, og den såkaldte Forebyggelseskommission støttede et lignende forslag, da dens anbefalinger udkom i en rapport i april 2009. Kommissionen var blevet nedsat året forinden, fordi regeringen havde sat sig det mål at »den gennemsnitlige levetid skal forlænges med 3 år over de næste 10 år«, som der står i kommissoriet.
Da kommissionen udgav sin rapport, var diagnosen dyster. Mens Danmark var blandt de OECD-lande, der havde de højeste udgifter til sundhedsvæsenet, lå vi i bunden af statistikkerne over gennemsnitlig levetid, konstaterede kommissionen.
»Knap 80 pct. af både børn og voksne indtager mere fedt end officielt anbefalet. I forhold til sukker indtager ca. 65 pct. af børnene og 35 pct. af de voksne mere end anbefalet,« skrev kommissionen.
Penge i kassen
Den noterede også, at andelen af svært overvægtige danskerne var fordoblet fra 5,5 procent af befolkningen i 1987 til 11,4 procent i 2005, og at »ca. 4.400 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtaget af for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt.«
Forebyggelseskommissionen anbefalede udover en afgift på mættet fedt, at den allerede eksisterende afgift på sukker skulle forhøjes og udvides fra chokolade og deciderede sukkervarer til generelt at omfatte fødevarer med højt sukkerindhold.
»Vi kunne se, at noget af det eneste, der var evidens for på forebyggelsesområdet, var de her økonomiske instrumenter,« forklarer professor i økonomi og direktør for Anvendt KommunalForskning, Mette Wier, der var formand for kommissionen. »Det er rimelig grundlæggende økonomi, at ud fra en alt andet lige-betragtning går forbruget ned, når prisen går op, og omvendt.«
Mens VK-regeringen besluttede at indføre en afgift på 16 kr. pr. kilo mættet fedt og dermed skabe et årligt provenu på 1,5 milliarder kr., afviste daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen at ændre ved sukkerafgiften.
»Hæver vi afgifterne for meget, vil folk bare spænde traileren bag bilen og køre til Tyskland efter de usunde varer,« udtalte han i en pressemeddelelse.
Men sådan så oppositionen ikke på sagen. Ved at forhøje og udvide sukkerafgifterne kunne man på en gang forbedre folkesundheden og få penge i statskassen, mente Socialdemokraternes og SF, som i skatteudspillet Fair Forandring foreslog afgiftsstigninger på sukkerprodukter og andre usunde varer for i alt 3,9 milliarder kr.
Social slagside
I sin første finanslovsaftale vedtog SRSF-regeringen og støttepartiet Enhedslisten at gøre danskernes høje forbrug af sukker dyrere, sådan som Forebyggelseskommissionen havde anbefalet. Fra 1. januar 2012 blev den eksisterende sukkerafgift hævet for i alt 635 millioner kr., og desuden aftalte partierne at udvide afgiften fra den 1. januar 2013 til også at omfatte sukkerholdige produkter som marmelade og syltede grøntsager. Et tiltag, der i alt skulle give et årligt provenu på 1,7 milliarder kr.
Men så begyndte stemningen at ændre sig. Erhvervslivet brokkede sig, og Enhedslisten blev opmærksom på, at afgifter på usunde fødevarer har en social slagside. Som lektor på Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen, der har speciale i afgifter på fødevarer, siger: »Dels bruger folk med lave indkomster en større del af deres indkomst på mad, og dels er forekomsten af usund kost ofte større i grupper med lave indkomster.«
Forebyggelseskommissionen havde også netop sigtet efter at ændre kostvanerne for særlig de lavtlønnede grupper. Men hvor kommissionen foreslog at gøre de usunde fødevarer dyrere, anbefalede den ikke at gøre sunde fødevarer som grøntsager tilsvarende billigere og på den måde modgå en samlet stigning i udgifter til mad for folk med lave indkomster. Det ville ellers »i et forebyggelsesøkonomisk perspektiv« havde været »en god ide«, vurderer Jørgen Dejgård Jensen, »men afgifterne skulle jo også give penge i kassen og kan derfor ikke gives ud igen på andre fødevaregrupper.«
Dygtig lobbyisme
Afgifternes sociale slagside fik under sommerens forhandlinger om en skatteaftale Enhedslisten til at arbejde for at få fjernet den planlagte udvidelse af sukkerafgiften, som ifølge partiets egen aftale med regeringen skulle træde i kraft i 2013. Parterne diskuterede, om personfradraget skulle fastfryses for at finansiere en annullering af afgiftsstigningen, men som bekendt valgte regeringen i stedet at indgå en aftale med Venstre og Konservative. En aftale, der fastholdt planerne om sukkerafgiften og desuden medførte, at fedtafgiften frem til 2020 skulle reguleres i takt med prisudviklingen.
Men efter aftalen var indgået, forhandlede regeringen, Venstre og Konservative videre om at finde penge til at afskaffe fedtafgiften og droppe den planlagte udvidelse af sukkerafgiften. Forhandlingerne lykkedes ikke, men det stod pludselig klart, at både regeringen og oppositionen var modstandere af de afgifter, de hver især havde vedtaget.
Professor Mette Wier er ikke i tvivl om en af årsagerne til kursændringen.
»Det politiske fokus har flyttet sig. Som følge af krisen er danske virksomheders vilkår et hovedfokus, og virksomhederne har været dygtige lobbyister i denne her sag. De vil altid argumentere for lavere afgifter, og man må bare konstatere, at de på grund af krisen har et andet momentum nu,« siger hun.
Og erhvervslivet har rigtignok gjort en stor indsats for at få fjernet afgifterne. Organisationer som Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv har udsendt stribevis af kritiske rapporter og pressemeddelelser og arrangeret møder og konferencer med overskrifter som f.eks. »Fjern fedtafgiften, drop sukkerafgifterne – og hvad gør vi i øvrigt ved grænsehandelen?«
Stabil grænsehandel
Netop forventningerne om en dramatisk øget grænsehandel er et hovedargument mod fedt- og sukkerafgifterne.
Men spørgsmålet er, hvor galt det kan gå. Skatteministeriet har sidst i oktober udsendt rapporten Status over grænsehandel, hvor konklusionen er, at »den samlede grænsehandel i Danmark er relativt stabil og har udviklet sig som forventet.« Fedtafgiften, der »hovedsageligt omfatter varer med en begrænset holdbarhed« skønnes således »at have hævet grænsehandlen med ca. 100 mio. kr.«, mens »sukkerafgiften forventes at ville medføre en yderligere stigning i grænsehandlen på ca. 100 mio. kr. fra 2013, hvis den indføres.« Med andre ord: Beskedne tab i forhold til afgifternes milliardstore afkast.
I Dansk Erhverv er de skeptiske over for rapporten.
»Dankortomsætningen syd for grænsen er i år steget med 24 procent, mens den i Danmark kun er steget med tre procent,« siger administrerende direktør Jens Klarskov. Han understreger dog, at stigningen i brug af dankort i Tyskland ikke kan deles op på varegrupper, og at en stor del må antages at skyldes mere afgiftsbelagte varer som cigaretter, øl og vin, der også er blevet udsat for markante afgiftsstigninger i år. »Men når folk så er dernede efter vin og øl til brylluppet, så opdager de, at kød og andre varer også er billigere i Tyskland, blandt andet på grund af den danske fedtafgift,« siger Jens Klarskov.
Han fremhæver desuden det bureaukrati, der er forbundet med beregningen af varers fedtindhold: »Det er enormt besværligt for virksomhederne. I forhold til diskussionen om at reducere administrative byrder vil det virkelig batte at fjerne afgifterne.«
Sundhedssagen tabte
Og det virker som om, politikerne har lyttet til erhvervslivet. Mens store dele af finansloven fortsat ikke er faldet på plads, er regeringen, dens støtteparti og hele oppositionen enige på ét punkt: Fedtafgiften skal fjernes og den planlagte udvidelse af sukkerafgiften annulleres.
Og som Information kan fortælle i dag, sker det vel at mærke samtidig med, at den første videnskabelige undersøgelse på området nu viser, at fedtafgiften synes at have en markant effekt på danskernes forbrug af fedt.
Det er næppe mættet fedt, men det umådelige slikforbrug, danskerne rammes af. Samt den udbredelse, sodavand har fået.
det var bedre om vi startede med at behandle hinanden ordentligt.
så var der måske menneskeligt overskud tiul næste punkt.. men fedt og sukker er i mine øjne ikke farligt, man skal bevæge sig i forhold til det man spiser.
hva med kemiklaier og medicin i fødevarene blev fjernet ??
hvorfor skal vi egentligt blive gamle, så er vi jo bare en byrde for nogle, selvom man har betalt skat til dette hele livet.
Fedtlisten de rød/blå
Afgift fjernelse for 4 milliarder, skatte forhøjelse til alle.
Statsministerens åbningstale.
Skovleklare Helle uden skovl: Der vil ikke blive indført nye skatter eller afgifter!
Motivet for fedtafgiften var ren junk-videnskab, og politikerne hoppede på den. Den er udtryk for et primitivt tankesæt: når man bliver 'fed' må det skyldes 'fedt'.
Det er sukker og hvidt mel, der er skurken. Dernæst den udpinte industrimad, der får kroppen til at skrige efter mer > overspisning. Det industrielle landbrug + fødevareindustrien har sørget for, at tilstedeværelsen af de helt nødvendige mineraler og vitaminer i dag er 1/10 af, hvad de skulle have været og har været førhen. Kemisk landbrug er skurken her.
Til sidst den generelle forurening af vores kroppe fra luft, mand, vand og det, vi er i fysisk kontakt med. Der er simpelthen petrokemi overalt!
Et eksempel på, hvor farlig fedtforskrækkelse er, er industrimælk. Hvis du fodrer en kalv med pasteuriseret, homogeniseret og fedtfattig mælk, dør den i løbet af et par uger. Alle de essentielle stoffer, som styrker dens immunsystem, er enten fjernet eller smadret (pasteurisering). Råmælk er forbudt at sælge. Børn vader rundt med snot ud af næsen, lactose-intollerans og tidlige allergier pga. deres smadrede immunforsvar.
Og nu har FN via Codex Alimentarius forbudt en hel række kosttilskud, som kunne have afhjulpet alt dette. Man kunne godt få visse mistanker om, at 'nogen' højt i systemet har en ret ubehagelig agenda for størstedelen af menneskeheden.
Hvad med at fjerne moms på fedtfattige økologiske varer til gavn for folkesundhed og miljø?
Jens...
jeg vil godt støtte det økologiske, men ik fedtfattige, jeg kan godt li mad smager godt.
så løber jeg en tur når jeg er ved at blive for fed.
Faktisk har fedtafgiften øget landbrugets eksport til grænsebutikkerne, hvor vi danskere så kan købe de samme varer blot med mindre moms og uden fedtafgift.
Et rent cirkus.
@ Morten Hansen
Tak for den svada, du har fuldstændig ret !!
Det ville have været langt mere logisk rent sundhedsmæssigt at fjerne momsen på økologiske fødevarer, så folk fik det incitament som de fleste åbenbart (uforståeligt) tænder på SPARE PENGE.
Problemet er at politikerne ikke har haft rene motiver: Afgifterne var også beregnet på at skaffe penge i statskassen, og ikke kun på at øge levealderen.
Hvis de så endda havde sagt det lige ud!
HURRA for at de åndsvage afgifter fjernes så kan vi måske komme til at tale om hvad det VIRKELIG drejer sig om.
Hvis det handler om folkesundheden (i modsætning til at få afgiftpenge i statskassen), hvad så med at presse priserne ned på frugt og grønt? Bare et forslag - som jo også er blevet stillet før.
Den nyeste forskning tegner en klar sammenhæng mellem fedme og mangel på næringsstoffer. Det samme gælder naturligvis et utal af andre helbredsproblemer.
Hovedsagen er, at man ikke nødvendigvis bliver sund bare fordi man spiser fedtfattigt. Man skal have de rigtige nærignsstoffer, og gerne i store mængder. De næringsstoffer, mennesker især har brug for, fås næsten udelukkende fra frugt og grønt - ikke ligefrem de kategorier, danskerne spiser mest af. Muligvis fordi de er vanvittigt dyre ift. det over-processerede L***, som mange lever af.
Som en, der i Cevea i december 2008 var med til at foreslå en skat på mættet fedt (hvilket var den præcise formulering) men så også sænke momsen på frugt, så er jeg rystet over, at Enhedslisten går med til den tåbelige fjernelse, og lade det betale ved at sætte BUNDskatten op og sænke BUNDfradraget.
Sunde fødevarer, f.eks. Cheasy-produkterne og saftevand kun med naturligt sukker samt evt. sødemiddel, er vokset med op mod 50% siden 2008, så nu får de ægte fattige i dette land - og det er altså ikke længere enlige mødre - endnu sværere ved at spise sundt.
Her er regnskabet fra finanslovsforhandlingerne på det område, hvor der tilmed er blevet plads til endnu en skattesænkning for de vellønnede:
Her er regnskabet for danskerne med den nye delaftale i finansloven:
Mindre indtægter:
* Fedtafgift: 1,735 milliarder kroner
* Sukkerafgift: 1,5 milliarder kroner
* Skattelettelse til udstationerede: 410 millioner kroner
* Billigere el-varme: 335 millioner kroner
* I alt: 3,98 milliarder kroner
Det betales af:
* Personfradrag sænkes til 900 kroner: 1,44 milliarder kroner
* Bundskat hæves med 0,19 procentpoint: 1,98 milliarder kroner
* I alt: 3,42 milliarder kroner.
Ud over den generelle folkesundhed, så tænk lige på, hvor mange flere fattige og syge mennesker, der kunne have fået sat loft over prisen for tandlægebehandling.
vh CP
It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.
Jiddu Krishnamurti
Det var da mange år siden det blev tilbagevist at mættet fedt ikke gør os fede... Det er i hvert fald ikke nogen der kan sige at det er sikkert mere.
Men skræmmende at folk ikke kan se det som et godt eksempel på at staten skal blande sig udenom hvad jeg stopper i mig. Bland andet... Man kan jo blive liberal for mindre.
Fedtafgiften fra vugge til grav.
2009 skattereformen indgået mellem VK-regeringen og DF - Socialdemokratiet, SF og Radikale stemte for. Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod fedtafgiften.
Fedtafgiften indføres og bundskatten sænkes gældende fra 2010 med 1,5 procentpoint.
Der indføres en afgift på mættet fedt, i en særskilt lov i 2011, på 16 kr/kg mættet fedt. Loven træder i kraft 1.oktober 2011.
I 2012 skattereformen ( 13. september) forhøjer S-SF-R regeringen fedtafgifterne med støtte fra V og K.
Finanslovsforlig 2012 som S-SF-R regeringen indgår med Enhedslisten medfører at:
Fedtafgiften og sukkerafgiften afskaffes og bundskatten forhøjes med 0,19 procentpoint
Det samlede regnskab ser sådan ud:
Både fedt og sukkerafgiften bliver fjernet som alt andet lige vender den tunge ende nedad. Det gør afgifter på almindelige dagligvarer altid.
Bundfradraget blev først nedsat med 0,25 procentpoint nu bliver det så hævet med 0,19 procentpoint. Samlet giver det en nedsættelse på 0,06 procentpoint.
Hvis man mener noget med al den snak om sundhed så fjern i stedet afgifter og moms fra de sunde varer - frugt og grøntsager i stedet for at give skattelettelser i toppen. Det ville gavne almindelige mennesker og sundheden
Nogle undersøgelser peger i øvrigt på at utryghed fører til et højere indtag af fedt og sukker. Det er måske ikke så underligt at det også her viser sig at vende den tunge ende nedad.
Man skal ikke lave den slags love via 'incitamenter' - det er en moralsk forkastelig måde at lovgive på, hvor man som tankepoliti installerer sig som en regnemaskine i borgernes bevidsthed.
Man kan derimod lovgive om tilladt indhold af sukker og mættet fedt i produkterne - og så lade konkurrenceevnen holde priserne nede.
Efter indførelsen af afgifterne er grænsehandelen eksploderet hvilket især de højere indkomstgrupper har kunne benytte sig af.
Det viser sig nemlig at den laveste indkomstgruppe i højere grad foretager deres indkøb her i landet end gældende for højere indkomstgrupper Afgifterne har derfor haft størst betydning for de lave indkomstgrupper og igen vendt den tunge ende nedad.
Det er af hensyn til erhvervslivet og den øgede grænsehandel det har medført at stort set alle er enige om at afskaffe afgiften. Resten er krokodilletårer.
Skarp analyse af en proces, der mest af alt har været præget af interesser og emotioner fremfor fakta og fornuft.
Det fjerner dog ikke ved det svære og dilemmafyldte, når underdanmarsk skal gøres sunde - skal det gøres? er det den rigtige vej til at mindske ulighed? er det en art overklassefacisme? Livsstil kontra livskvalitet? Når man nu som ufaglært mand ikke kan få en kæreste - må man så end ikke ryge og æde hotdogs. Hvordan påvirker den stigende ulighed i sundhed vores tilgang til fordelingen af de afledte omkostninger? Hvilke erhvervsinteresser og ideologier har gjort livsstil til en frihedskamp?
Men feder og feder bliver flere og flere, og andre bliver sundere og sundere.
En der debat om, hvad der objektiv er sundt at spise eller ej - og hvilke fødevarer, der gør godt og skidt er i sig selv sigende iht, hvordan hele denne problematik er blevet blottet for rationatilet og blevet en værdipolitisk debat uden hold i fakta.
Er der virkelig nogen der tror på, at disse afgfter blev indført for befolkningens sundheds skyld?
Iøvrigt kørte tusindvis af danske biler kørte syd for grænsen i week-enden, for at danskere kunne handle. Og hvor de handlede! Helt fra Hanstholm i bus, kom de.
Det var dem med arbejde. De andre kommer primært resten af ugens dage.
Hvad med om skatteministeren tog en tur til Udkantsdanmark i ministerbilen, helt ned til Sønderjylland, for at opleve dette utrolige og sælsomme skue i supermarkederne, og på deres på parkeringspladser, lige ovre på den tyske side af grænsen?
Jeg synes at det er rigtigt ærgerligt, at Staten vælger at fjerne noget der beviseligt har effekt.
Afgifterne har jo åbenlyst to store fordele som alle kan have glæde af. Et, flere penge i statskassen, to, et lettere samfund med færre fedme relateret sygdomme og mere til.
Jeg mener dog at man skulle tage skridtet videre, og begynde og kigge på markedsføringen af usunde produkter, som jo i den grad er mere centraliseret end nogen som helst anden form for markedsføring.
Dagligt bliver vi hjernevasket med reklamer der fortæller os hvilke produkter der er de bedste, og her må jeg erkende, at Coca-Cola har gjort et fantastisk stykke arbejde. Samt andre top virksomheder, som McD og Mars Company osv..
Selvfølgelig er det ikke smart at Staten nedsætter "sanktioner" for samfundet, som så lader os betale prisen, hvor top virksomhederne stadig skummer fløden.
Er det i virkeligheden ikke virksomhederne der burde tage et ansvar her, de vælger selv at markedsføre usunde produkter.
At folk vælger at køre syd for grænsen, fortæller, efter min mening netop, at folk er uvidende omkring de usunde produkter, og ligefrem trodser lovgivningen for at tilfredsstille deres små behov. Unødvendige behov.
Selvfølgelig skal små nydelser tilkendegives, men når et helt samfund synker i grus pga fedme, som ikke kun er en tendens i DK, så må Staten gå ind og fortælle hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Hvor de jo så ligenu, hamrer en kugle i foden på sig selv, igen.
"...folk er uvidende..." "...Staten gå ind og fortælle hvad vi kan og hvad vi ikke kan."
Brrr.. det er blevet koldt.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=bTUspjZG-wc
Godt foredrag om mad og fedt, starter omkring 6.00.
Hvis jeg skal være helt ærlig Jon, vil jeg nu selv foretrække at tage mine råd fra folk der også har kliniske forsøg bag sig, der beviser deres påstand, eksempelvis Dr. John McDougall.
http://www.youtube.com/watch?v=4XVf36nwraw