Slip de kreative kræfter løs i det offentlige

Den offentlige sektor har brug for at blive nytænkt, hvis ikke den skal forsætte grønthøsterstilen, hvor ansatte skal løbe hurtigere, mens borgerne får mindre. Det mener 30 forvaltningsforskere, som kritiserer regeringen for ikke at have nogen forvaltningspolitik
Den offentlige sektor har brug for at blive nytænkt, hvis ikke den skal forsætte grønthøsterstilen, hvor ansatte skal løbe hurtigere, mens borgerne får mindre. Det mener 30 forvaltningsforskere, som kritiserer regeringen for ikke at have nogen forvaltningspolitik
2. november 2012

Flugten fra Udkantsdanmark. Forurenende biltrafik i storbyen. Unge, som tiltrækkes af bandemiljøet. Ghettodannelse og tusinder, der om lidt falder ud af dagpengesystemet.

Det er alle problemer, som den offentlige sektor skal finde løsninger på. Men det kan den ikke. Ikke som den ser ud nu. Det mener professor fra institut for Samfund og Globalisering på RUC Jacob Torfing. Han står i spidsen for en gruppe af 30 forvaltningsprofessorer fra hele landet, som efterlyser, at regeringen definerer sin forvaltningspolitik.

»Den offentlige sektor kalder mere end nogensinde før på en kulturrevolution, hvor kontrol-måle-ledelses-regimet skiftes ud med tillid til de offentlige ansatte og til deres viden og evne til at skabe innovation,« siger Jakob Torfing, som Information har mødt på Roskilde Universitet til en snak om fremtidens offentlige sektor.

Netop Roskilde Universitet har i denne uge dannet ramme om konferencen RUC Sunrise Conference – Transforming Governance, Enhancing Innovation, som har været vært for op mod 100 internationale forskere, 130 offentlige beslutningstagere og 70 af landets dygtigste samfundsvidenskabelige studerende.

Konferencen mundede onsdag eftermiddag ud i et slutdokument, som vil blive overrakt Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vest-ager (RV). Et dokument, der giver sit bud på fremtidens forvaltningspolitik. En politik, regeringen endnu ikke har leveret initiativer til trods for, at den i 2020-planerne forpligter sig til at modernisere den offentlige sektor.

»Status nu er altså, at kommuner og regioner får at vide, at de skal arbejde mere og effektivisere mere, men regeringen har endnu ikke givet dem redskaberne til at gøre det. Og det sætter kommuner og regioner skakmat.«

Forældet politik

Jacob Torfing begyndte for et år siden at danne et netværk af forvaltningsforskere, som sammen skulle bidrage til en nytænkning af den offentlige sektor.

»Det var helt utroligt let at samle 30 forskere. Der er nemlig en kæmpe frustration over den eksisterende forvaltningstankegang New Public Management,« siger han.

NPM opstod i begyndelsen af 1980’erne, hvor der var et stort behov for politisk og økonomisk styring af den stadigt voksende offentlige sektor. NPM har udfordret public servicemonopoler og øget konkurrence mellem offentlige og private instanser gennem privatisering og udlicitering.

»Men den styringstænkning er forældet i dag 30 år senere, hvor vi kan se de negative konsekvenser af, at vi for længe har haft en forvaltningspolitik, som ikke passer til tiden,« siger Jacob Torfing, som peger på, at innovation og nytænkning drukner i kontrol, mistillid og bureaukrati.

»Det har kommuner og regioner for længst fundet ud af. Her giver lokalpolitikerne i stigende grad embedsmændene frie hænder til at prøve nye ting, men på Christiansborg mangler der forsat en forståelse af, hvor vigtigt det er at redde den offentlige sektor,« siger Jacob Torfing.

– Hvorfor kræver den offentlige sektor nytænkning?

»Fordi vi har akkumuleret en lang liste af uløste problemer i den offentlige sektor. Vi har et kollektivt trafiksystem, der ikke fungerer, vi har ikke knækket koden til den grønne omstilling, og vi ved ikke, hvorfor stadig flere unge ikke får nogen ungdomsuddannelse,« siger Jacob Torfing.

Wicked problems

Han betegner ovenstående udfordringer som wicked problems – komplekse problemer med ukendte løsninger. Udfordringer som disse kan hverken løses ved standardløsninger eller af yderligere ressourcer, men kræver offentlig innovation.

»Lad mig give et eksempel. Vi er som samfund enige om, at banderelateret krig og vold er et problem. Vi har pumpet penge i en bande-task force uden, at det for alvor rykker noget,« siger Jacob Torfing. »Fordi vi arbejder forkert og ikke tænker faktorer som fattigdom, diskrimination, nedslidte boligområder og manglende uddannelse ind i løsningen.«

– Hvad sker der, hvis vi ikke nytænker den offentlige sektor?

»Så forsætter vi grønthøstermetoden. Ressourcerne bliver færre, der bliver flere opgaver, og så må ressourcerne deles ud. Det betyder, at vi får mindre for mindre. Det betyder dårligere velfærd for borgerne og flere offentligt ansatte med stress og arbejdsmarkedsmiljøproblemer, fordi de skal løbe hurtigere,« siger Jacob Torfing.

Han tror ikke, at der igen kommer gang i væksten, hvis ikke den offentlige sektor nytænkes, så den kan få bugt med sine udfordringer.

De 30 forskeres oplæg til, hvordan fremtidens forvaltningspolitik skal se ud ligger op til samarbejde på tværs af stat, region og kommune, og wicked problems skal løses ved at frigive mange af de ressourcer, der bruges på ’meningsløse’ målinger, til at tænke velfærdsinnovation.

Netop de offentligt ansatte skal ’frisættes’ fra deres nuværende rolle som syndebukke i et system, som kræver mere af dem, uden at de får leveret redskaberne til at løse de problemer, den offentlige sektor står overfor, mener Jacob Torfing.

»Politikerne på Christiansborg prøver hele tiden at lave problemløsende politikker, men de forstår ikke at løse dem rigtigt, fordi de har glemt at nytænke forvaltningspolitikken fra firserne. Når det så ikke lykkes at løse problemerne, giver politikerne de offentlige ansatte skylden,« siger Jacob Torfing.

Politikerne siger ikke direkte, at de offentligt ansatte er dovne og egoistiske, men de stadigt voksende krav fra politikerne om at måle og kontrollere vidner om en voksende mistillid til de offentligt ansatte, mener Jacob Torfing, som peger på, at undersøgelser har vist, at offentligt ansatte, der føler sig kontrolleret, yder mindre på jobbet.

»En nytænkning af den offentlige sektor betyder, at vi skal give de ansatte i sektoren tilliden tilbage. Lige nu er politikerne gradvist ved at fortrænge de offentligt ansattes motivation og faglige stolthed,« siger Jacob Torfing, som fortæller, at han for nyligt holdt et foredrag for de ansatte inden for hovedstadens psykiatriområde, som fortalte, at de bliver målt på 391 målepunkter, og at det binder deres ressourcer, som kunne være brugt til at tænke i innovation.

Jacob Torfing skrev sammen med 30 forvaltningsforskere i foråret et oplæg om fremtidens offentlige sektor, som blev mødt positivt af ansatte i forvaltningen. Han har holdt møder med KL, Danske Regioner, fagforeninger, samtlige departementschefer og mere end 30 kommuner om sine visioner for fremtidens nytænkning af forvaltningspolitikken.

»Det interessante er, at jo tættere jeg kommer på folk, der har med produktion og levering af service at gøre, jo mere enige er de i mine tanker. Jo tættere man kommer på den offentlige administration, jo mere skeptiske bliver folk overfor at forny forvaltningspolitikken,« siger Jacob Torfing, som tolker det som om, at politikerne er bange for at begive sig af nye og uprøvede veje.

»Politikerne har overtaget en topembedsmandstankegang, hvor ’faliure is not an option’. Hvis politikerne på Christiansborg holder op med at se sig selv som suveræne beslutningstagere og indser, at manglen på en egentligt defineret forvaltningspolitik er et kæmpe problem, så tror jeg faktisk, at det kan redde politikerrollen,« siger Jacob Torfing, som tror, at en nytænkning af forvaltningspolitikken vil genoplive den innovative og visionære politiker.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Danmark er fyldt med såkaldte wicked problems – komplekse problemer uden kendte løsninger:

Hvordan skaber vi et eff ektivt kollektivt trafiksystem, som opmuntrer folk til at stille bilen?

Hvordan får vi folk og erhvervsliv til at slå sig ned i Udkantsdanmark?

Hvordan tackler vi klimaforandringerne?

Hvordan fastholder vi et højt niveau af velfærd, når færre betaler til gildet?

Hvordan afholder vi unge fra kriminalitet?

Hvordan forhindrer vi som samfund, at folk bliver overvægtige?

Hvordan får vi fl ere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvordan bekæmper man ghettodannelse?

Det er alle problemer, som den off entlige sektor står over for at løse. Men det kan den ikke uden en revolution af forvaltningspolitikken, mener anerkendte forskere.

Slutdokumentet
I slutdokumentet for RUC Sunrise Festival 2012 peger deltagerne på følgende barrierer for nytænkning og innovation i den offentlige sektor. Følgende punkter vil blive overrakt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

1. ’Faliure is not an option’-holdningen forhindrer eksperimenter og afprøvning af prototyper.

2. Organisatoriske og mentale siloer forebygger samarbejde og udveksling af idéer, viden og ressourcer.

3. Institutionel isolering forhindrer offentlige organisationer i at drage nytte af andre organisationers innovationer.

4. Borgerne bliver opfattet som kunder, der shopper rundt efter den bedste velfærdsservice i stedet for at blive set som ressourcestærke aktører, der kan bidrage til offentlig innovation.

5. Intensiv resultatmåling, der opfattes som kontrol, optager ikke kun en masse tid og ressourcer, men forringer også innovationslysten.

6. Der er for lidt praktisk viden om, hvordan man håndterer kollaborative innovationsprocesser.

7. Individuelle, præstationsrelaterede aflønningssystemer tenderer imod at modvirke innovative samarbejdsformer.

8. Vejen til karrierefremgang i den offentlige sektor består i at leve op til produktionsmålene og holde budgettet, ikke i at iværksætte innovative samarbejdsprocesser i organisationens periferi.

9. Der er en mangel på politisk mod til at tackle komplekse problemer og gennemføre dristige løsninger.

10. Hierarkisk opbyggede organisationer med mange led betyder, at der er mange, der kan vende tommelfingeren nedad og blokere nye idéer.

Forskerne bag oplægget
30 forskere står bag et fælles oplæg om fremtidens offentlige sektor på www.forvaltningspolitik.dk
Heriblandt Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen, Jacob Torfing, Jørgen Goul Andersen, Lotte Bøgh Andersen, Erik Albæk, Niels Åkerstrøm Andersen, Roger Buch, Hanne Foss Hansen og Martin Marcussen.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"Hvordan skaber vi et eff ektivt kollektivt trafiksystem, som opmuntrer folk til at stille bilen?

Hvordan får vi folk og erhvervsliv til at slå sig ned i Udkantsdanmark?

Hvordan tackler vi klimaforandringerne?

Hvordan fastholder vi et højt niveau af velfærd, når færre betaler til gildet?

Hvordan afholder vi unge fra kriminalitet?

Hvordan forhindrer vi som samfund, at folk bliver overvægtige?

Hvordan får vi fl ere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvordan bekæmper man ghettodannelse?"

Det kan undre at denne række af udfordringer/problemer hæftes op på at det offentlige skal innoveres - for der er jo i vid udstrækning tale om strukturelle problemer som mere har med fordeling/lighed og statens forebyggelsesindsatser at gøre - end den har direkte med det offentliges funktionsmåder at gøre ... hvis man altså ser bort fra at vi f.eks. har fået smadret både uddannelsessystemerne og den offentlige transport af markedsgørelse og flittig, købmandsinnovativ tænkning.

Der er brug for nye politiske vinde, ikke for smartfix og quickbiks. Men en ændret mentalisering, som fjerner os fra idéen om konkurrence som saliggørende og individualitet/fritvalg som emanciperende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Det kræver en befolkning der er villige til at tage det demokratiske ansvar de har for at ændre noget somhelst.

Forstillingen om at det politiske establisment og den danske verdenspresse - evner at lave dette mentale kvantespring det kræver at nytænke den danske model - er i bedste fald naivt.

Vækkelsen kræver et nærvær befolkningen ikke har haft siden 1870.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Må man tillade sig at spørge - menes der eventuelle positive hidtil godt skjulte kreative systemkræfter eller de mere fremherskende kronisk negative af slagsen - e.g. i kommunale flobcentre for voksne medborgere og organisationer for sociale ydelser til børn, unge og ældre ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det valgte foto til artiklen forklarer jo godt hvorfor nogle ældre begår selvmord. Hvis alderdommen skal tilbringes i venten ledsaget af intetsigende måltider som det viste, kan man lige så godt skyde sig en kugle for panden.

Det forstærker dermed behovet for privat indsats, hvor man aldrig bliver afhængig af et offentligt system.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Det valgte billede, de bekrevne problemer viser vejen til landet hvor solen aldrig skinner.
Et journalistisk og mediemæssigt område, der dominerer til 80%. Når en kat jamrer så begynder resten at jamre.
Kan man hævde at denne jamren løfter os eller sænker den os yderligere.
Vi jamrer for meget og glæder os for lidt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Lennart Kampmann

Du har ret i at billedet ikke er indbydende - ældre mennesker får sådanne serveringer leveret til en uge af gangen, og skal så selv varme "maden" i mikrobølgeovn.

Men jeg er ikke sikker på andet end at det er en privat aktør der fremstiller "maden".

Men vi kan som samfund ikke være det bekendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Der jo ingen der siger at du ikke må skylle kødet for den mystiske sovs, riste kartoflerne på panden og evt. toppe med et spejlæg. Pepper du også salaten op med lidt oliven, hakkede løg og evt. kommer lidt sur sød sovs eller dressing over salaten, kan det godt nærme sig noget der ligner et anstændigt måltid. Har du endvidere lidt fløde eller smør på lager er det heller ikke utænkelig at sovsen kan improviseres. Er du ud ude af stand til at selv at tage udfordringen op, enten fordi du ikke har faciliteterne eller helbredet, er du selvfølgelig nødt til at affinde dig med konceptet. Sådan er det jo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Holm

Set udefra kan det virke lidt paradoksalt, at der overhovedet skulle være plads nok i Danmark, til det man har valgt at kalde "Udkants-Danmark". Der er vist også en og anden "udkant" selv midt i det tænkte centrum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Jeg tror mennesker bliver syge af denne afart af udkogt og vitamin- og mineralforladt mad.

Der er noget æstetiske, smukt og ikke mindst livsgivende i at spise mad der beruser sanserne. Det behøver ingenlunde at være haute couture, bare frisk og spændstigt - uden alverdens stabilisatorer, e-stoffer og smagsforstærkere.

Jeg har qua mit tidligere erhverv som handicaphjælper mødt ældre mennesker, som hverken kunne tænke eller tale rationelt længere, synge med på gamle viser og få smil på læben af et godt stykke kage.

Det er at degradere mennesker, at serveret mad for dem, som dem der tilbereder den ikke ville sætte tænderne i. Hvor er den faglige og menneskelige stolthed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

De nævnte komplekse problemer, som Danmark
skulle være fyldt af, the wicked problems, som de hedder på dansk, er ikke problemer den offentlige sektor skal løse gennem frigørelse og kreativitet, det er politiske problemer, som partierne må opstille programmer for, og finde flertal for.

Men eller enig. Der er masser af muligheder for at frigøre en masse energi og kreativitet i det offentlige lige så snart ledelsen vil være med til det. Og det vil de først, når de får besked om det fra det politiske niveau. Det er jo en supertanker, vi taler om, hvor ledelserne har skrevet strategiplaner og sat virksomhedsværdier op, og gået til seminarer og snakket hinanden efter munden på chefgangene igennem flere år. Nu skal det hele laves om, øv.

Og det, der skal til, er selvfølgelig den anerkendelse og tillid, der også tales om i artiklen, tro på medarbejdernes kapasitet og kompetancer, menneskelige såvel som faglige. Stop kontrol og måle og evalueringsræset, hvor det findes, giv medarbejderne lov til at opfinde nye metoder og veje. Og skulle en mellemleder eller to vise sig overflødige. så giv dem en plads blandt de menige.

Slutdokumentets 10 punkter er fine nok, bortset fra dem, man ikke forstår. Til dem vil jeg henregne 2), 3), 4) og 6). Men det da også meget flot, at fremstille et slutresutat, hvoraf kun 40 % er uforståeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Sgu da altid noget at nogen siger, kejseren ikke har noget tøj på - selverkendelse er første skridt til forbedring

Altså NPM og alt det kontrolsjov og mistrotortur (tyv tror hvermand stjæler, og det gør de, der bliver dårligt behandlet måske også)duer ikke. Nå hvorfor ikke ? Fordi det er en lappeløsning - et forsøg på at styre en sektor der hviler på grundlæggende forkerte præmisser.

Alt er forbundet, og vi befinder os i en tid, hvor vi må beslutte os for hvilke værdier, der betyder mest

Vil vi dele og samarbejde, eller vil vi slås og konkurrere indbyrdes om ressourcerne ?

Det første tilbyder absolut bedste overlevelsespotentiale - den skal bare lige sælges til nogen brik lande (Per Nielsen har ikke levet forgæves) og resten af de globale lakuner, som stadig lever i en primitiv fortid.

Bare med at komme igang - kan kun gå for langsomt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg har i dag været i selskab med en offentlig ansat på mellemniveau og..
njah..
Der er ikke nogen god årsag til at give den offentlige ledelse et frit og ureguleret: GO!

Der bliver stadig brugt for mange penge i det offentlige system til mennesker, som der egentlig ikke er brug for,
men som den kommunale ledelse synes er for gode til at lade gå "til bunds i dagpenge og kontanthjælp, for de har trods alt ydet en god indsats."
(ja, det har vi andre faneme osse, bare et andet sted!)

Jeg er enig i at det kommunale system trænger til en kulegraving.
Men der er alt for meget flæsk, der hænger på sidebenene af dem kommunen hellere giver et 'ben', og som de ikke tør røre, fordi de ved for meget,
eller på dem, som ellers bliver fattige før pensionen.

Der er alt for meget 'flæsk' i det kommunale budgetter, som ikke kan ses.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

“til bunds i dagpenge og kontanthjælp,..."

En syg kultur. Siger jo alt om, at alle ved, at det ikke er muligt at leve et værdigt liv på de laveste overførselsindkomster.

Hvorfor siger de det ikke så de, der advokerer for nedskæringer for at finansiere skattelettelser, kan høre det.

Så de politikere o.a., der har den uhørte frækhed at argumentere for nedskæringer, fordi ´det skal kunne betale sig at arbejde´ , vil skamme sig så meget, at de holder op med at markedsføre disse samfundsundergravende ideologier.

Den 1% har ingen moralsk legitimitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Randi Christiansen:
- du siger: "Vil vi dele og samarbejde, eller vil vi slås og konkurrere". Jeg tror, at der i den offentlige sektor er flest, der vil dele og samarbejde.

Lise Lotte R.,
Der er vist ingen, der taler om at give den offentlige ledelse et frit og ureguleret: - GO!,
Der foreslås en ændring i systemet, så medarbejderne langsomt får lov til at udfylde deres rolle med alle de kapasiteter og kompetancer, de nu engang har. Det synes jeg er et : - go on! Men den overordnede ændring kan kun komme fra det politiske niveau, vil jeg mene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Michael K.N

Som jeg har hørt i dag, er det medarbejderne i kommunerne som har brug for mere frihed til at udføre det job med tilfredshed,
som de er ansat til,
og lidt flere begrænsninger til ledelsere for at gøre hvad de finder rimeligt for dem selv og deres netværk.

men jeg er kun tilhører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Folmann

Hver gang man nævner overfor en politiker, at det der pensionistmad er noget forfærdeligt hundeæde, for man altid at vide, at det er så god mad, og der er så mange mennesker der kan lide det. Nu er politikere engang imellem lidt svære at gennemskue, men hvis de er så glade for pensionistmaden, tænk på hvor meget der kunne spares ved at erstatte snapsetinget med en fryser og en mikrobølgeovn. Ok, siden de er travle mennesker, de skal jo nå deres daglige 20 forbud, under jeg dem da gerne en kantinedame.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"Det mener 30 forvaltningsforskere, som kritiserer regeringen for ikke at have nogen forvaltningspolitik"

Efter 10 år med New Public Management, hvor den offentlige forvaltning er blevet rundhånden tilført DJØF'ere som ofte er blevet givet rollen som andet personales forvaltere, virker de 30 forvaltningsforskeres tese ikke ligefrem plausibel.

Hvis de havde foreslået, at neddrosle formynderkulturen i forvaltningen, så kreativiteten blandt personalet kunne vokse og trives, var der grund til at være lydhør overfor et sådant forslag.

"Det er alle problemer, som den offentlige sektor skal finde løsninger på. "

De nævnte temaer, er nok snarere noget der burde gøres til genstand for en politisk bestræbelse, snarere end at den offentlige sektor skal opføre sig som analytiker, opgavestiller, designer og gennemførende myndighed.

Det forudsætter dog, at det politiske niveau, evner at udvise kreativitet og træffe kompetente beslutninger. En sådan tilgang, er en dødssejler -- det er naivt at antage, at modenhed i de kredse vil manifestere sig.

Jacob Torfing, dennes konsorter og deres hof, har tydeligvis gode intentioner. Men det virker mildest talt naivt, at tro at man kan sætte ind i forvaltningsniveauets midte, og antage at retsskaffenheden vil forplante sig opad til topembedsmænd, minister og den politiske kaste.

Den formynderiske kultur er problemet. Det pyramidale sparken-nedad-kaos burde kastes bort, som det intellektuelle vraggods det er. Den form for organisering handler om at bede undersåtter på alle niveauer, om at frasige sig deres personlige ansvarlighed, og i stedet blot lystre deres foresattes instukser. Det kan der intet godt komme ud af; og det gør der heller ikke.

Idet den formynderiske kultur er problemet, er det dette ondes rod indsatsen bør rettes mod. Det vil sige at indsatsen bør rettes mod skolebørn og førskolebørns vilkår, idet de udsættes for netop den beskrevne organisationsform.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Niels Mosbak

privat - jeg må sige jeg tænker mere i retning af uafhængig af andre og med tilstrækkelige midler til at kunne til købe sig kvalitet. For en privat virksomhed der opfylder en offentlig serviceforpligtigelse er stadig statens forlængede arm.
Men det er rystende hvad vi spiser svage af med. For mig er det vigtigste i livet stadig måltiderne med familie og venner. Tænk at ende sine dage med bakker af præfabrikeret næringscertificeret glop.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Der er masser, tror mig jeg har været der, masser af muligheder for at gøre tingene smartere. Det kræver både kreative og/eller høj kompente uddannede folk med skarpe analytiske evner.
De fleste dygtige relative unge folk, arbejder i det private, så længe det offentlige har haft travlt med deres usmagelige og nedværdigene løntiskudsfiduser. Løntilskud ødelægger alle kreative kompetencer, fordi grundlaget ikke er i orden.

Og os med samme evner og lidt mere erfaring kunne aldrig nogensinde finde på at søge job i en organisation der på systematisk vis praktisere slavearbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Hvis der sker privatiseringer under borgerligt styre, må der ske tilsvarende afprivatiseringer under ikke-borgerligt styre.

Ellers ender alt jo med at blive privatiseret.

Og så har retsstaten jo forvandlet sig til en bananrepublik med dødspatruljer, massegrave og hele svineriet.

Holdningen: "Det kan være lige meget med love og regler. Det gælder bare om at holde sig gode venner med dem, der har magten" begynder så småt at vinde frem.

I stedet for at sende sine børn på efterskole, bør de øve sig på at blive hurtige med en kniv.

Karrieremulighederne for de unge bliver i gadebander hvis vi ikke får stoppet bortprivatiseringerne af samfundets funktioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Igen er det jo ikke kun i det offentlige at vi ser det her.

Problemet med de her store organisationer, med strengt hierarkiske strukturer, er at de kvæler den underliggende faglighed, som de egentlig er sat til at 'holde styr på', nære, udvikle og 'udnytte'.
Der udvikler sig en mistro over for den faglighed, som egentlig er virksomheden/styrelsen/....'s 'core business'.
De evner og den faglighed der bliver værdsat er ikke de faglighed, der relaterer til 'core businessen' men den faglighed, der har med organisationen at gøre.
Dele af organisationen, som f.eks. HR/personaleafdelingen, som før også havde til opgave at hjælpe medarbejderne, altså flytte administrative opgaver fra medarbejderne til en specialist opgave. Ser det nu som sin opgaver i højere omfang at udøve kontrol og skubber sit arbejde ned i organisationen, til de 'menige' medarbejdere.

Fagligheden har ikke en jordisk chance, lige meget hvor genial den er, hvis den ikke bliver præsenteret i et sprog, og tager udgangspunkt i organisationens paradigme, og ikke i core business fagligheden.

Jeg mener også at den her bølge vi ser, både i det privat og det offentlige er en medvirkende grund til krisen, og især som en forstærkende faktor.
Hvorfor ? Jo for alle gør det samme, alle offshorer, alle bruger den samme snævertsynede lineære cut i arbejdstyrken af de faglige medarbejder, skær i investeringerne, lave spending freezes, lav flere special grupper der skal se på effektivitet, måle og veje.... og når det ikke virker så mere af samme skuffe.
Alt sammen noget der gør virksomhedder og det offentlige mindre effektivt, gir køb på kvaliteten, etc etc.

Før vi bryder den her onde cirkel... så kommer vi ikke ud af krisen.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Som Einstein korrekt observerede, så kan den tankegang der skabte et problem, ikke anvendes til at afvikle det. Der skal et andet tankesæt til.

DJØF'er uddannet i løbet af de seneste 30 år eller mere, er blevet formet til at opfatte og tænke på bestemte måder. Deres virkelighedsopfattelse gør at de tænker i formynderi, kommandoveje, magtstrukturer, diktat gennem regler, regulering gennem samme diktater, personale som robotter og ressourcer der skal tjene deres givne funktioner, tvang og krav om lydighed. De kan ikke se nogen anden virkelighed, end den de er blevet hjernevasket til at godtage.

De eneste forslag de kan fremkomme med, er at ændre lidt på farvesammensætningen. De prøver synlig ledelse, så selvledelse, så positiv anerkendelse, osv., og meget andet hentet ud af pavlovsk tankegang og neo-psykologisk manipulationsteknikker. Hver gang er resultatet det samme -- nogen videre effekt udebliver.

De mange forvaltningsmæssige udfordringer, har at gøre med en civilisatorisk deroute, hvor rodfæstet humanisme opretholdt af en lærd embedsmandsstand, er forsvundet i takt med at lærdom er blevet smidt på møddingen på alle niveau af uddannelsessystemerne. En ulærd, uoplyst embedsmandsstand kan naturligvis ikke fatte, hvad humanitet handler om, eller indse hvordan (eller hvorfor) sådanne høje idealer kan omsættes til forvaltningsskik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin B. Vestergaard

Er helt enig i artiklens overskrift, og så skal politikerne holde op med at administrere og i stedet koncentrere sig om at lave politik.

Har lige fået den her ind ad døren "Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 besluttet at ændre betalingsdatoen for indbetaling af husleje i almene boligorganisationer." Hvorfor skal folketinget blande sig i sådanne detaljer?

Svaret skal nok findes i den holdning der ligge bag:
"Vi skal ikke finde os i såkaldte eksperter der mener at vide bedre" som en tidligere statsminister udtrykte det.
Så hvorfor skulle det politiske system dog lade folkene på gulvet tage sig af det de (vi) er uddannet til?

Så løsningen på det store bureaukrati, må da helt klart være at ansætte nogle til at kontrollere at dem der kontrollerer, kontrollerer ordentligt, og ikke spiller deres tid på alt muligt andet.

Jeg er selv offentligt ansat. Er en af dem på gulvet, de varme hænder eller hvad man nu kan finde på at kalde os, der yder den borgernære service, og jeg kan bevidne at der er alt, alt for meget unødigt bureaukrati.

En af mine arbejdsopgaver er at sørge for at der altid er bleer, vaskeklude, toiletpapir, engangshandsker og en masse andre ting, i min afdeling. Men som systemet er bygget op, kan jeg ikke selv bestille det. Jeg skal lave en liste over det jeg skal bruge og sende den til den sekretær der sidder med indkøb, som så skal taste det ind i et netbasseret bestillingssystem, ved de rette leverandører. Ikke just effektivt og med masser af muligheder for at introducere ekstra fejl.

Nej lad os få fjernet alt den unødvendige kontrol og de ekstra arbejdsgange og lad os få lov til at lave det arbejde vi er der for. Og lav det administrative system om til en serviceorganisation for os, i stedet for en kontrolindstands. Ja, der skal være tilsyn og evalueringer, men de skal kunne bruges som et redskab til at forbedre servicen af dem der yder den.

Megen af den kontrol der udføres i dag er ikke meget værd, da det er kommunen der kontrollerer kommunen og staten der kontrollerer staten. Altså bliver det en kontrol af om medarbejderne gør det de er blevet sat til, ikke af at den service der ydes er i overensstemmelse med loven.

Og ja, en flad struktur, som vi i Danmark har været kendt for, er mere effektiv end de hierarkisk opbyggede mastodonter de offentlige organisationer i dag har udviklet sig til. Men det kræver at politikerne slipper detailkontrollen og det er der ikke meget der tyder på at de er villige til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

"30 forvaltningsforskere", er det i hele verden eller bare i Danmark?

Det er ikke nødvendigt med den helt store uddannelse for at finde steder hvor der administreres overflødigt.

At afskaffe al denne overflødighed, vil betyde en masse mister deres job - men, det vil være billigere at give dem samme løn uden at lave noget, da man så sparer dyre kontorarbejdspladser, strøm, varme og alt muligt andet.

At det så samtidig vil gøre livet lettere for os alle sammen, er jo helt ligegyldigt..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Kan anbefale dagens P! ´Natursyn´med interwiev med arkitekt Niels Peter Flint, hvor han præsenterer sine tanker om mikrobyer og allround hensigtsmæssig forvaltning>bæredygtig miljø-og socioøkonomi. Der er ingen vej uden om - det skal og kan gøres - jo før jo bedre

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Mon ikke det var muligt at finde 50000 stillinger, som kan udfases.

Besparelse 25 mia.

Der må stadig være enorme gevinster at hente ved at sammenlægge kommuner og ikke mindst deres administrationer.

Væk med sogneråds politikken.

Ligesom bankerne har behov for færre og færre ansatte.

Dagpenge og evt.kontant vil altid være billigere end afløning

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Per Nielsen - "Dagpenge og evt.kontant vil altid være billigere end aflønning"

Lyder umiddelbart fornuftigt og ligefrem i retning af borgerlønstanken, men når overførselsindkomster stadig nedjusteres ifht en mindsteløn, der af de hellige og almindelige konkurrencehensyn også er i frit fald, så må besparelsen efterhånden ligge i, at folk dør af sult ? Eller hvad ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Per Nielsen og Randi Christiansen

Der er ikke 50.000 overflødige 'Djøffere' i det offentlige. Der er måske alt i alt 40.000 ansat.

For at vi skal skære i administrationen skal der jo skæres i mængden af regler og love først.
Sagt med andre ord så nytter det jo ikke, at have færre af medarbejdere til at administrere love og regler, hvis der hele tiden bliver flere og flere regler og love.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Til Jesper

Måske ikke.

Men klart der er ganske sikkert steder i lov og regel junglen der også kunne afskaffes.

Men lur mig om der ikke kunne findes 10-20000 papirnussere af den ene eller anden art også

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke djøfferne, der er problemet. De udgør trods alt en lille procentdel at det offentliges mandskab. De store tunge "poster" er sygehusene, undervisningen og institutionerne (incl. plejesektoren), Og det er altså ikke djøffere, der kører rundt med drops og senge, laver klasseundervisning eller er varme hænder på plejehjemmet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin B. Vestergaard

Michael K.N. Hvornår har du sidst været på et offentligt plejehjem eller i en daginstitution, jeg kan fortælle dig at der her er sparet en masse stillinger væk de sidste 10-12 år, og det til trods for at den samlede arbejdsstyrke i det offentlige er steget i samme periode, så et eller andet sted må di da være.

Nogle af dem, og sikkert en stor procentdel er blevet ansat i forbindelse med kommunalreformen, for i modsætning til den politiske visdom, medfører større administrative enheder ikke nogen reduktion i antallet af ansatte. Det er en kendt tendens som kun politikere ikke vil erkende. Jo større bureaukrati jo mindre effektivt er det og flere skal der til at håndtere det.

Det der gør at store virksomheder er en fordel, er at de på trods af en større organisation, tjener mere hjem til deres ejere i kraft af en større markedsandel, det er trods alt bedre at tjene 200 * 80 kr end 100 * 100, men mere effektive er de ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Hvis jeg må tillade mig at bryde ind, så tror jeg faktisk at et af problemerne er, at der er meget langt fra regioner og kommuner til Slotsholmen.
Centraladministrationen har i mange år haft meget stor magt og indflydelse. Nok ikke mindst fordi de altid har kunnet plukke blomsten af toppen
fra højere læreanstalter. Og de er knalddygtige - ingen tvivl om det.
Men tankesættet i kommuner og det centrale embedsværk er meget forskelligt, og det giver nogle åbenlyse problemer.
Lars Løkke kunne som indenrigsminister måske have været med til at løse problemerne - men i mine øjne forsømte han (eller magtede ikke) den del.
Margrethe Vestager har i mine øjne endnu bedre forudsætninger, men er vel nødt til at prioritere mellem de to ressortområder hun har. Man kan så blot håbe, at en eller anden tager fat om problemet, før det er for sent, og det kun bliver den økonomiske nødvendighed, der dikterer udviklingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Kristian Rikard

En af de ting man lærer(eller lærte) på den uddannelse jeg har gået på, er hvor vigtigt der er at sætte sig ind i den faglighed/virkelighed, som de folk du skal designe et system for, har.
Undskyld mig men det er altså ikke det man ser fra Djøfferne både i det private og offentlige.

Fagligheden har det dårligt i Danmark, som Martin B. Vestergaard også påpeger.

Der er en mangel på forståelse for begrebet faglighed for det man administrerer i centraladministrationen.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

K.R. - "Blot et afklarende spørgsmål. Siden hvornår er mindstelønne sat ned?"

Mindstelønnen er under pres fra flere sider :

de, der mener den skal ned for at kunne konkurrere med udlandet

og arbejdskraftens frie bevægelighed som muliggør lønninger langt under dansk minimumsstandard

Når man så samtidig ønsker at se overførselsindkomsterne i det perspektiv er ´fattigdomsgrænsen´i frit fald

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Lennart Kampman,

Sagen er bare at statistisk set gælder "friheden til at vælge" kun for dem der har råd til at købe sig til den frihed.

Jo mere privatisering på bekostning af den offentlige sektor, jo flere mennesker ender i målgruppen for den gyselige tallerken.

Snakken om det gode liv for alle igennem privatisering og nedskæring af den offentlige sektor er desværre kun en myte, der er intet i virkelighedens verden der kan underbygge denne påstand.

Det kan godt være at det velfærdssystem vi har haft det godt med i så mange år er ved at være forældet, men privatisering er ikke løsningen.

Det kan godt være at der skal tænkes nyt, men privatisering er altså intet nyt. Tværtimod, det er jo hvor vi kommer fra, og vi har opbygget en stor offentlig sektor FORDI de modeller hvor det var private interesser der holdt sammen på samfundet viste sig at være uduelige til netop dette; AT HOLDE SAMMEN PÅ SAMFUNDET.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin B. Vestergaard

Lige en lille note om mindsteløn. Der er i Danmark ikke nogen officiel mindsteløn, det vil sige at hvis en arbejdsgiver aftaler en løn på 10 kr/time med sine medarbejdere er det fuldt ud lovligt.

Det er netop derfor vi ser fagforeninger, der dækker det pågældende område, blokere en arbejdsplads der nægter at tegne overenskomst. Hvilket ligeledes er fuldt ud lovligt. Det bygger på en gammel aftale mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne, og er som sådan ikke lovbefæstet. Det er grunden til at vi i Danmark ikke kan undvære stærke fagforeninger, og ditto arbejdsgiverforeninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Martin B. Vestergaard - jeg vil nødig gentage Villy Søvndals pral med flere plejehjemsbesøg, end hvad bukserne kunne holde til.
Ikke desto mindre er jeg sikker på, at det ikke er DJØF-ere, der går rundt og tager temperatur og blodtryk på de indlagte, eller åbner dansktimen i tredjeklassen, eller holder de offentlige parker rene, eller cykler ud og giver hjemmehjælp.
Djøffere er der givetvis for mange af, men de er stadig i mindretal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Michael Kongstad Nielsen

Problemet med hele det administrative system, der er blevet bygget op til kontrol og styring er at det forbruger enormt meget af medarbejdernes tid, og begrænser deres kreativitet/innovation.
Det ligger i selve naturen af den stramme styring og rigide administration.

Jeg glemmer aldrig at efter jeg måtte bruge abnorme mængder af tid på administration, som jeg egentlig mente vores HR afdeling skulle lave.. vi snakker måske 40 timer+ normal administrativ tid over 4 uger, og så oven i min normale arbejdstid. Så resulterede det i endnu et administrativ forbrug af tid, for jeg skulle forklare hvorfor jeg havde brugt så meget administrativt tid.

Kafka har ikke levet forgæves....

// Jesper

// Jesper

anbefalede denne kommentar

Sider