Læsetid: 5 min.

Slip de kreative kræfter løs i det offentlige

Den offentlige sektor har brug for at blive nytænkt, hvis ikke den skal forsætte grønthøsterstilen, hvor ansatte skal løbe hurtigere, mens borgerne får mindre. Det mener 30 forvaltningsforskere, som kritiserer regeringen for ikke at have nogen forvaltningspolitik
Den offentlige sektor har brug for at blive nytænkt, hvis ikke den skal forsætte grønthøsterstilen, hvor ansatte skal løbe hurtigere, mens borgerne får mindre. Det mener 30 forvaltningsforskere, som kritiserer regeringen for ikke at have nogen forvaltningspolitik
2. november 2012

Flugten fra Udkantsdanmark. Forurenende biltrafik i storbyen. Unge, som tiltrækkes af bandemiljøet. Ghettodannelse og tusinder, der om lidt falder ud af dagpengesystemet.

Det er alle problemer, som den offentlige sektor skal finde løsninger på. Men det kan den ikke. Ikke som den ser ud nu. Det mener professor fra institut for Samfund og Globalisering på RUC Jacob Torfing. Han står i spidsen for en gruppe af 30 forvaltningsprofessorer fra hele landet, som efterlyser, at regeringen definerer sin forvaltningspolitik.

»Den offentlige sektor kalder mere end nogensinde før på en kulturrevolution, hvor kontrol-måle-ledelses-regimet skiftes ud med tillid til de offentlige ansatte og til deres viden og evne til at skabe innovation,« siger Jakob Torfing, som Information har mødt på Roskilde Universitet til en snak om fremtidens offentlige sektor.

Netop Roskilde Universitet har i denne uge dannet ramme om konferencen RUC Sunrise Conference – Transforming Governance, Enhancing Innovation, som har været vært for op mod 100 internationale forskere, 130 offentlige beslutningstagere og 70 af landets dygtigste samfundsvidenskabelige studerende.

Konferencen mundede onsdag eftermiddag ud i et slutdokument, som vil blive overrakt Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vest-ager (RV). Et dokument, der giver sit bud på fremtidens forvaltningspolitik. En politik, regeringen endnu ikke har leveret initiativer til trods for, at den i 2020-planerne forpligter sig til at modernisere den offentlige sektor.

»Status nu er altså, at kommuner og regioner får at vide, at de skal arbejde mere og effektivisere mere, men regeringen har endnu ikke givet dem redskaberne til at gøre det. Og det sætter kommuner og regioner skakmat.«

Forældet politik

Jacob Torfing begyndte for et år siden at danne et netværk af forvaltningsforskere, som sammen skulle bidrage til en nytænkning af den offentlige sektor.

»Det var helt utroligt let at samle 30 forskere. Der er nemlig en kæmpe frustration over den eksisterende forvaltningstankegang New Public Management,« siger han.

NPM opstod i begyndelsen af 1980’erne, hvor der var et stort behov for politisk og økonomisk styring af den stadigt voksende offentlige sektor. NPM har udfordret public servicemonopoler og øget konkurrence mellem offentlige og private instanser gennem privatisering og udlicitering.

»Men den styringstænkning er forældet i dag 30 år senere, hvor vi kan se de negative konsekvenser af, at vi for længe har haft en forvaltningspolitik, som ikke passer til tiden,« siger Jacob Torfing, som peger på, at innovation og nytænkning drukner i kontrol, mistillid og bureaukrati.

»Det har kommuner og regioner for længst fundet ud af. Her giver lokalpolitikerne i stigende grad embedsmændene frie hænder til at prøve nye ting, men på Christiansborg mangler der forsat en forståelse af, hvor vigtigt det er at redde den offentlige sektor,« siger Jacob Torfing.

– Hvorfor kræver den offentlige sektor nytænkning?

»Fordi vi har akkumuleret en lang liste af uløste problemer i den offentlige sektor. Vi har et kollektivt trafiksystem, der ikke fungerer, vi har ikke knækket koden til den grønne omstilling, og vi ved ikke, hvorfor stadig flere unge ikke får nogen ungdomsuddannelse,« siger Jacob Torfing.

Wicked problems

Han betegner ovenstående udfordringer som wicked problems – komplekse problemer med ukendte løsninger. Udfordringer som disse kan hverken løses ved standardløsninger eller af yderligere ressourcer, men kræver offentlig innovation.

»Lad mig give et eksempel. Vi er som samfund enige om, at banderelateret krig og vold er et problem. Vi har pumpet penge i en bande-task force uden, at det for alvor rykker noget,« siger Jacob Torfing. »Fordi vi arbejder forkert og ikke tænker faktorer som fattigdom, diskrimination, nedslidte boligområder og manglende uddannelse ind i løsningen.«

– Hvad sker der, hvis vi ikke nytænker den offentlige sektor?

»Så forsætter vi grønthøstermetoden. Ressourcerne bliver færre, der bliver flere opgaver, og så må ressourcerne deles ud. Det betyder, at vi får mindre for mindre. Det betyder dårligere velfærd for borgerne og flere offentligt ansatte med stress og arbejdsmarkedsmiljøproblemer, fordi de skal løbe hurtigere,« siger Jacob Torfing.

Han tror ikke, at der igen kommer gang i væksten, hvis ikke den offentlige sektor nytænkes, så den kan få bugt med sine udfordringer.

De 30 forskeres oplæg til, hvordan fremtidens forvaltningspolitik skal se ud ligger op til samarbejde på tværs af stat, region og kommune, og wicked problems skal løses ved at frigive mange af de ressourcer, der bruges på ’meningsløse’ målinger, til at tænke velfærdsinnovation.

Netop de offentligt ansatte skal ’frisættes’ fra deres nuværende rolle som syndebukke i et system, som kræver mere af dem, uden at de får leveret redskaberne til at løse de problemer, den offentlige sektor står overfor, mener Jacob Torfing.

»Politikerne på Christiansborg prøver hele tiden at lave problemløsende politikker, men de forstår ikke at løse dem rigtigt, fordi de har glemt at nytænke forvaltningspolitikken fra firserne. Når det så ikke lykkes at løse problemerne, giver politikerne de offentlige ansatte skylden,« siger Jacob Torfing.

Politikerne siger ikke direkte, at de offentligt ansatte er dovne og egoistiske, men de stadigt voksende krav fra politikerne om at måle og kontrollere vidner om en voksende mistillid til de offentligt ansatte, mener Jacob Torfing, som peger på, at undersøgelser har vist, at offentligt ansatte, der føler sig kontrolleret, yder mindre på jobbet.

»En nytænkning af den offentlige sektor betyder, at vi skal give de ansatte i sektoren tilliden tilbage. Lige nu er politikerne gradvist ved at fortrænge de offentligt ansattes motivation og faglige stolthed,« siger Jacob Torfing, som fortæller, at han for nyligt holdt et foredrag for de ansatte inden for hovedstadens psykiatriområde, som fortalte, at de bliver målt på 391 målepunkter, og at det binder deres ressourcer, som kunne være brugt til at tænke i innovation.

Jacob Torfing skrev sammen med 30 forvaltningsforskere i foråret et oplæg om fremtidens offentlige sektor, som blev mødt positivt af ansatte i forvaltningen. Han har holdt møder med KL, Danske Regioner, fagforeninger, samtlige departementschefer og mere end 30 kommuner om sine visioner for fremtidens nytænkning af forvaltningspolitikken.

»Det interessante er, at jo tættere jeg kommer på folk, der har med produktion og levering af service at gøre, jo mere enige er de i mine tanker. Jo tættere man kommer på den offentlige administration, jo mere skeptiske bliver folk overfor at forny forvaltningspolitikken,« siger Jacob Torfing, som tolker det som om, at politikerne er bange for at begive sig af nye og uprøvede veje.

»Politikerne har overtaget en topembedsmandstankegang, hvor ’faliure is not an option’. Hvis politikerne på Christiansborg holder op med at se sig selv som suveræne beslutningstagere og indser, at manglen på en egentligt defineret forvaltningspolitik er et kæmpe problem, så tror jeg faktisk, at det kan redde politikerrollen,« siger Jacob Torfing, som tror, at en nytænkning af forvaltningspolitikken vil genoplive den innovative og visionære politiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Hvordan i alverden være / blive kreativ i et system som er totalt styret og gennemsyret af kontrol?
Alene at få tanken om at det skulle kunne lade sig gøre er utopisk.
Verden/ samfundet - bliver ikke bedre før de får magten, som ikke vil den.
Og det ved vi jo nok hvornår sker :-)

Martin B. Vestergaard

Michael Kongstad Nielsen siger:
...
"Ikke desto mindre er jeg sikker på, at det ikke er DJØF-ere, der går rundt og tager temperatur og blodtryk på de indlagte, eller åbner dansktimen i tredjeklassen, eller holder de offentlige parker rene, eller cykler ud og giver hjemmehjælp."

Det har du da så ganske ret i, og det er jo netop et af problemerne. I de 10 år jeg har arbejdet vuggestue i denne omgang, er der sparet 3 ud af 12 pædagogiske stillinger og en køkkendame m/k i min institution, og vi er blevet lagt sammen med 8 andre i et dagtilbud, som har fået en leder, to sekretærer og en informationsmedarbejder. Samtidig er rengøringen og vedligeholdelsen af udenomsarealerne udliciteret og reduceret kraftigt. Og vores vikarbudget er stort set ikke eksisterende, så vi henter kun en vikar ind når det ikke er absolut nødvendigt, typisk når der mangler to eller flere medarbejdere.

Og ja, billedet er det samme på plejehjem og sygehuse.

Sider