Læsetid: 4 min.

’Sociale kompetencer får man bedst, når man er en del af klassen’

På Torstedskolen i Horsens erkender skoleleder Per Bentsen, at skolen har svigtet de tosprogede børn. Nu forsøger skolen at udskille så få børn som muligt fra timerne i deres normale klasse og at gøre undervisning i dansk som andetsprog til en del af alle læreres værktøjskasse
27. november 2012

Emirkan og Adriano glider i høj fart ind gennem den åbne glasdør på strømpefødder. Bag dem følger tre kammerater forpustede efter. De finder lynhurtigt en plads foran tavlen. Deres lærer, Ninna Helding Clausen, lukker døren bag drengene og begynder undervisningen i dansk som andetsprog.

De fem drenge har et andet sprog end dansk som modersmål. Derfor får de på Torstedskolen i Horsens undervisning i dansk i cirka ti timer om ugen parallelt med den almindelige undervisning.

De er tilknyttet en såkaldt modtageklasse, et helt nyt tiltag på skolen, der er skabt for at give en håndfuld elever fra børnehaveklassen undervisning i dansk som andetsprog.

Elevernes styrker skal i fokus

79 procent af alle skoleledere fortæller, at de bruger metoden, hvor man underviser tosprogede elever uden for klasserne, viser en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Eleverne med behov for undervisning i dansk som andetsprog går på den måde glip af en del af klasseundervisningen.

Samtidig viser nye tal, som PISA har lavet for DR P4 og Politiken, at 55 procent af tosprogede københavnerdrenge forlader skolen som funktionelle analfabeter.

»Vi står med en ny underklasse, som er blevet svigtet af skolen og måske også af forældrene,« siger Niels Egelund, professor i pædagogik, til Politiken.

Iifølge Bergthóra Krist jánsdóttir, der er lektor ved professionshøjskolen UCC og har skrevet ph.d.-afhandling om statens uddannelsespolitik i forhold til tosprogede elever, er der derfor behov for en ændring af folkeskolen. Ifølge hende er klasseundervisningen tilrettelagt til den almindelige, danske elev, og hvis nogle børn ikke lærer nok af det almindelige, trækker man dem ud for at kompensere for det.

»Vi har en forestilling om, at alt skal være almindeligt i skolen. Men der er nogle ting, der ikke rammer de tosprogede elever, og derfor skal de støttes til det almindelige. På den måde får den undervisning, der er rettet imod de tosprogede elever, det formål at kompensere for deres mangler,« forklarer hun.

I skoleåret 2009/2010 var der cirka 72.000 tosprogede elever på de danske folkeskoler, svarende til ti procent af alle elever.

Leder for Skolelederforeningen, Anders Balle, mener, at folkeskolen har brug for en grundig omlægning, hvis den skal være gearet til at håndtere den store gruppe tosprogede elever.

Går glip af indholdet i klassen

På Torstedskolen mener skoleleder Per Bentsen, at deres undervisningsplan for de tosprogede elever har været for gammeldags de senere år. Derfor forsøger skolen at tænke i nye baner for at hjælpe de tosprogede børn bedst muligt. Per Bentsen frygter, at de ellers vil blive ved med at sakke bagud i forhold til deres jævnaldrende kammerater.

»Når vi kigger på de tosprogede elever, er vi bare ikke lykkedes førhen. Så der er i hvert fald ikke brug for mere af det samme. Vi bør hele tiden søge efter noget nyt. Børn, der bliver taget ud til andre tilbud, kommer længere og længere bagud, for de får jo ikke lært det, som de andre laver i klassen,« siger Per Bentsen.

Ninna Helding Clausen tilbringer derfor flere af sine timer inde i børnehaveklasserne, når eleverne har brug for det. Andre dage tager hun de fem drenge med væk fra klasserne, hvis hun føler, de får mere ud af det.

»Vi tænker meget over, om vi skal tage dem ud af klasserne. Vi overvejer, hvad der er det mest optimale for barnet, og om barnet kan finde ud af at navigere i at komme ind og ud af timen. Måske er klassen i gang med et eller andet, og det er ikke sikkert, at barnet så kan finde ud af at springe ind igen,« fortæller hun.

Bergthóra Kristjánsdóttir sætter spørgsmålstegn ved, om diskussionen overhovedet skal gå på, om undervisningen skal foregå i klassen eller ej. Hun mener, at skolerne i stedet skal tænke over, hvorfor denne specielle gruppe elever ikke kan rummes i den almindelige undervisning.

»Det er et problem, hvis vi kun tænker de tosprogede elevers behov som et sprogbehov og ikke tænker over, hvad det er for et indhold, de går glip af i klassen,« siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

På Torstedskolen har det høj prioritet, at skolen skal være et sted, der uddanner hele mennesker og ikke kun fagligt dygtige elever. Per Bentsen har derfor en målsætning om, at undervisningen i dansk som andetsprog skal være en del af alle læreres bevidsthed.

»En skoles opgave er både at give nogle faglige, men også nogle sociale kompetencer. Og sociale kompetencer får man altså bedst, når man er en integreret del af klassen,« siger Per Bentsen.

Det kan være svært i klassen

På Torstedskolen arbejder børnehaveklasserne for tiden med temaet efterår. Men for drengene i modtageklassen er det ikke så ligetil at være en del af klasseundervisningen. De ved ikke, hvad en vandpyt er, eller hvad det vil sige, at bladene falder af træerne.

»Det er svært for børnene at følge undervisningen, når de ikke har noget ordforråd. Man kan ikke være en del af et fællesskab, når man hele tiden mangler de her brikker til puslespillet,« fortæller Ninna Helding Clausen.

Selv om hun er enig i, at det kan være skidt for de tosprogede børn at forlade deres klasse alt for tit, kan hun dog også se nogle fordele, som man ikke kan give i den almindelige klasseundervisning.

»Fordelen ved at trække dem ud er, at deres ordforråd vokser. Det vokser ikke inde i en klasse. Hvis jeg siger et ord eller et begreb i klassen, som de tosprogede ikke kender, så er de hele tiden bagefter,« siger hun.

I fremtiden kan Emirkan, Adriano og resten af modtageholdet se frem til mere tid sammen med deres klassekammerater. Selv om de er elever på det første modtagehold på Torstedskolen, er planen, at de fem elever skal på et udslusningshold, når de kommer i de større klasser.

På den måde vil skolen langsomt sørge for, at flere af de tosprogede elever vil bruge mere og mere af deres tid sammen med deres normale klasser fremover.

Serie

Seneste artikler

  • Fri os fra at være anderledes

    11. januar 2013
    På skoler med en homogen elevsammensætning har eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig om det faglige, mener skolelederen for den muslimske friskole DIA. Det kan skyldes, at tosprogede elever i den etnisk mangfoldige skole kan få rollen som de svage elever, mener forsker
  • Tosproget gymnasium skal få flere til at tage studentereksamen

    7. januar 2013
    På Københavns Private Gymnasium har over 90 procent af eleverne rødder i Tyrkiet, og ikke en eneste elev har etnisk dansk baggrund. Flere partier frygter dårligere integration, men ifølge rektor kan undervisning målrettet tosprogede få flere igennem ungdomsuddannelserne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu