Læsetid: 2 min.

Sociale virksomheder sættes på den politiske dagsorden

Som en del af næste års finanslov har regeringen og Enhedslisten aftalt, at nu skal der gang i de såkaldte socialøkonomiske virksomheder. På tide, lyder det fra branchen og eksperter
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) besøgte sidste år Huset Venture i Aarhus – en virksomhed med 97 ansatte, hvoraf de 89 er i skåne- eller fleksjob. Siden 1999 har de lavet it-, grafiske og kommunikationsopgaver for deres kunder.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) besøgte sidste år Huset Venture i Aarhus – en virksomhed med 97 ansatte, hvoraf de 89 er i skåne- eller fleksjob. Siden 1999 har de lavet it-, grafiske og kommunikationsopgaver for deres kunder.

Henning Bagger

13. november 2012

Alle taler om dem, men nu vil SRSF-regeringen og Enhedslisten gøre noget ved det: De såkaldte socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne, som har det til fælles, at de ansætter personer med nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.

»I stedet for, at det hele bare skal handle om størst mulig profit, er der en lang række virksomheder, som prøver at opfylde almennyttige formål og beskæftiger mennesker med nedsat arbejdsevne – og hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden,« siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, og fortsætter:

»Men problemet er, at de ikke passer ind i erhvervs- og selskabslovgivningen i dag, hvilket sætter grænser for deres udvikling. Derfor er det vigtigt at få en særlig lovgivning for disse virksomheder, som giver dem bedre muligheder for at udvikle sig.«

Som en del af næste års finanslov har Enhedslisten og regeringen afsat 10 millioner kroner – og andre 15 millioner kroner i 2014 – der skal sikre, at Erhvervs- og Vækstministeriet finder frem til, hvad der er bedst for de socialøkonomiske virksomheder.

Samtidig skal et hurtigtarbejdende udvalg dels komme med anbefalinger til, hvordan lovgiverne fjerner barrierer for disse virksomheder. Og dels hvordan de overhovedet laver love for denne nye særlige virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed.

Første skridt

Ifølge Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, er det nemlig vigtigt at vide, hvad man egentlig snakker om.

»Først og fremmest er det uhensigtsmæssigt, at man i dag ikke kan identificere disse virksomheder, hvilket er forudsætningen for, at man kan fremme og skærpe interessen for dem. Derfor kan man for eksempel heller ikke målrette noget af erhvervsstøtten til dem eller tilpasse de offentlige udbud, så de får lettere ved byde,« siger Bjarne Petersen.

Selv om ingen på landsplan tør anslå, om der findes 20 eller 200 socialøkonomiske virksomheder, fremhævede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dem allerede i forbindelse med regeringens reform af førtids- og fleksjob, som netop betyder, at flere såkaldte sårbare mennesker skal ud på arbejdsmarkedet. Og her kan de socialøkonomiske virksomheder være første skridt tilbage på dette arbejdsmarked.

Kjeld Søndergaard, direktør for Huset Venture i Aarhus, har 97 ansatte, hvoraf de 89 er i skåne- eller fleksjob. Siden 1999 har de lavet it-, grafiske og kommunikationsopgaver for kunderne.

»Hvis man får afgrænset disse virksomheder som juridiske enheder, kan man begynde at se på, hvad man kan gøre for dem. Og det kan være alt lige fra en særlig mærkning af deres produkter, momsfritagelse og til fortrinsstilling ved de kommunale udbud,« lyder Kjeld Søndergaards bud på, hvad politikerne bør gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Selvfølgelig skal staten investere i grønne virksomheder - investere i al den arbejdsevne der er til rådighed til gengæld for de ydelser, som bliver givet. Alt andet er da Ebberød bank, og jeg fatter ikke, at det ikke er gjort forlængst.

Det er fuldstændig grotesk i et land med demokrati, fri markedsøkonomi, fri næring og privat ejendomsret, at selvstændige arbejdsgivere nu skal udkonkurreres for deres egne indbetalte skattekroner til staten og kommunerne af ”socialøkonomiske virksomheder”, hvis blot man ansætter en masse borgere, der kommer ind ad døren med alle mulige typer løntilskud fra de offentlige kasser, samtidig med at de slipper for at betale moms og ligeledes også skal have fortrinsstilling ved de kommunale udbud af ordrer etc.

Altså …

Hvis jeg starter en lille virksomhed op for egen økonomisk risiko og regning i ønsket om, at kunne generere et fornuftigt overskud gennem årene til min familie og jeg, skal jeg ifølge Enhedslisten ikke have lov til det, men i stedet geninvestere pengene i virksomheden af hensyn til personer med nedsat arbejdsevne, handicap eller psykiske og sociale problemer, hvis jeg skal gøre mig håb om løbende ordrer fra den offentlige sektor.

Tilsyneladende har mange af venstrefløjens politikere aldrig nogensinde lært noget som helst om grundprincippet i den såkaldte Kommunalfuldmagt, der meget tydeligt fortæller, at hverken staten eller kommunerne må etablere virksomheder af nogen art for skatteydernes penge, der går i direkte konkurrence med det private erhvervsliv, for enhver lighed og retfærdighed i et demokrati med fri markedsøkonomi og næring bortfalder, hvis man som privat virksomhedsejer kan udkonkurreres for sine egne indbetalte skattekroner af staten og kommunerne.

”Socialøkonomiske virksomheder”???

Denne uhyrlige betegnelse for et privatejet firma dækker i realiteten over et hedt politisk-ideologisk ønske fra venstrefløjen om, at samtlige etablerede virksomheder for egen personlig risiko og regning, i fremtiden reelt skal administreres risikofrit af jobkonsulenter fra den offentlige sektor og fagforeningerne, som på de ”socialøkonomiske virksomheder” reelt vil fratage arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet samt retten til at bestemme, hvem man ønsker ansat i sit firma, hvor mange arbejdstagere man ønsker eller har behov for, og hvor meget man som arbejdsgiver vil give i løn, alt imens virksomhedsejeren får lov til at sidde tilbage personligt ruineret, hvis forretningen går konkurs på grund af manglende ordrer eller ineffektiv ledelse.

Jeg har den største forståelse og medfølelse for de tusinder af mennesker i Danmark med nedsat arbejdsevne, handicap eller psykiske og sociale problemer, der har behov for et arbejde i det private erhvervsliv, men løsningen kan aldrig være ”socialøkonomiske virksomheder”, der finansieres af de private virksomheders indbetalte skatter og afgifter, for det vil slå enhver lighed og retfærdighed i stykker, at man kan udkonkurreres af konkurrenten længere nede af gaden, fordi han bliver ”stopfodret” med alle mulige kontante tilskud og ordrer fra staten eller kommunerne.

Demokratiet og den frie næring vil i givet fald blive omdannet til en billig ”teaterkulisse” med uansvarlig og uretfærdig statskapitalisme, nøjagtig som i verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime Kina, for hvis man politisk gennemfører et sådant forslag og meddeler små og mellemstore virksomhedsejere, at de skal geninvestere deres overskud i virksomheden, hvis de ønsker ordrer fra de kommunale udbud, ja, hvem gider så at knokle fra morgen til aften i årevis for egne investerede penge, hvis man ikke kan nyde overskuddet fra sin arbejdsindsats?

Jeg kender ikke nogen.

randi christiansen

" ...hvis man politisk gennemfører et sådant forslag og meddeler små og mellemstore virksomhedsejere, at de skal geninvestere deres overskud i virksomheden, hvis de ønsker ordrer fra de kommunale udbud"

Det er selvfølgelig helt ude i hampen og klart uretfærdigt og uhensigtsmæssigt, hvis man i det nuværende system vil ekspropriere den enkelte virksomhedsejers overskud på nævnte måde. Så er vi ude i helt anderledes omfattende samfundsændringer som cirkulær ressourceøkonomi - hvilket er påkrævet men er et langt mere omfattende projekt.

Men staten bør kunne investere egne midler i grønne virksomheder på lige vilkår med andre investorer.

Randi, staten Danmark er altså ikke en privatejet virksomhed, der ejes af politikerne, men af os alle sammen, og statens egne midler er udelukkende skabt af de private virksomheders indtjening, hvorfor du som en selvstændig arbejdsgiver naturligvis ikke kan leve med, at blive udkonkurreret af konkurrenten rundt om hjørnet, fordi han tilfældigvis har lavet en aftale med kommunen om, at være en ”socialøkonomisk virksomhed”.

Rasmus Kongshøj

@ Brockdorff:

Vi har vist forstået at det vil være kætteri mod den hellige almindelige Kapitalisme at investere i socio-økonomiske virksomheder. Men hvad foreslår du så man skal gøre i stedet, hvis man skal skabe plads på arbejdsmarkedet til alle? Jeg er næsten 100% sikker på du er lige så meget imod at 'parkere' dem på 'passiv forsørgelse'.

Skal man bare lade som ingen ting, og håbe de handicappede forsvinder af sig selv?

Det er uundgåeligt sådan virksomheder fremover udvikler sig hen imod, men som det er i dag har jeg hørt at de bliver sponsoreret via private fonde og IKKE af staten.

De socialøkonomiske virksomheder er selv imod at være forbundet med kommunen fordi det netop vil sætte et øget politisk pres på dem.

Den del er netop det modsatte af pointen med socialøkonomiske virksomheder, hvor der netop skal være plads til alle. Og hvor dem der ikke kan klare bureukratiet og presset kan arbejde i stedet for at parkere dem som samfundets syndebuk på Passiv forsørgelse.

Hvordan politikerne vil gøre det er et meget godt spørgsmål, alle penge der bliver brugt for statskassen vil uundgåeligt af borgerne blive krævet faktura på, hvilket er lig med buruekrati og stramme regler. Og det vil blot give endnu et "kontanthjælpssystem" hvor du er konstant under lup.

Jeg har arbejdet med flexjobbere, som med deres dedikation og arbejdsindsats var på fuld højde med 'raske' medarbejdere.

Ja, jeg synes faktisk at arbejdsindsatsen og pålidligheden var højere og det var ikke i en socioøkonomisk virksomhed. Problemet er at virksomhederne ikke er fuldt nok oplyst om denne fantastiske arbejdsreserve.

Så til helvede med hattedamepolitiken og CSR-fis.
Hvem hulen, uanset arbejdsevne, synes det er sjovt at arbejde et sted, som ikke drives af overskud og hvor man ikke regner arbejdskraften, som et bidrag til overskuddet. Det er jo bare en avanceret form for beskæftigelsesterapi.

Lars Kristensen

Det er ikke økonomisk produktive virksomheder der er brug for, men derimod beskæftigelse der højner menneskers selvværd, uden at det nedbryder vort samfunds økonomiske fundament.

Derfor vil det vigtigste være at give mennesker mulighed for at kunne forsørge sig selv og sin familie, uden at det vil ødelægge den nationale økonomi.

Desværre er det sådan, at vi skal vælge.

Er det det nationale økonomiske fundament der skal reddes eller er det menneskers selvværd og livsgrundlag?

Jeg vil mene det er det sidste der kommer først og bagefter kan vi så redde det nationale økonomiske fundament.

Vil vi redde den nationale økonomis fundament, vil vi se en nation af mennesker der går menneskeligt til grunde, for penges skyld.

Det vil være en menneskelig falliterklæring.

Nej, lad os sætte de menneskelige værdier øverst på podiet og arbejde for at gøre Danmark til et land der kan bryste sig af, at være et land for mennesker, skabt af mennesker til mennesker, levende, livgivende og livsbekræftende mennesker.

Hvordan gøres det så?

Det er enkelt og simpelt og regeringerne og folketinget har flere gange fået oplysning om hvordan siden 1986, men har ikke villet lytte.

Det der skal gøres, er blot at give mennesker et tilbud om brugsmulighed til jord, således at de kan dyrke deres egen føde og på den måde bygge sig et livsfundament ved at de forsørges sig selv.

Ingen mennesker forsørger sig selv, hvis de skal købe sig til deres føde, for forsørges man gennem penge, er det ikke kun de der får penge som statslig kontanthjælp (pensioner o.lign.), der forsørges af andre, det gør alle, selv en milliardær kan ikke forsørge sig selv med penge, for pengene får milliardæren fra andre og derfor bliver selv de rigeste forsørget af andre, med mindre de dyrker deres egen føde og det gør de jo næppe.

Derfor kære politikere, giv mennesker et tilbud om brugsmulighed til jord, hvorpå de kan dyrke deres egen føde i fællesskab med andre i et landsbyfællesskab, uden at det er et kollektiv og med total fælles økonomi og fælleseje (den sovjetiske model).

Det er muligt at læse om ideen på denne link:

http://www.jak.dk/forening/blad06/z2-06_Fremtidens_velfaerd.htm

Synes du det lyder konstruktivt at gøre det på den måde eller synes du det er fuldstændig galimatias, så kom med din kommentar her i tråden, så kan vi argumentere for eller imod.

randi christiansen

Ole Brockdorf – ”Randi, staten Danmark er altså ikke en privatejet virksomhed, der ejes af politikerne, men af os alle sammen, og statens egne midler er udelukkende skabt af de private virksomheders indtjening, hvorfor du som en selvstændig arbejdsgiver naturligvis ikke kan leve med, at blive udkonkurreret af konkurrenten rundt om hjørnet, fordi han tilfældigvis har lavet en aftale med kommunen om, at være en ”socialøkonomisk virksomhed”.”

Der er vist et par ejerskabsforhold, som skal sættes på plads her.

Du skriver, at statens ´egne midler´ udelukkende er skabt af de private virksomheders indtjening.

Al økonomi er baseret på naturressourcer og på menneskets indsats.Så derfor må jeg spørge dig, om de private virksomheders indtjening udelukkende er baseret på egen indsats og absolut intet fra fællesskassen? Den må du vist længere ud på landet med.

Det private erhvervsliv har misbrugt sit entreprenante råderum og har historisk ikke forstået sit ansvar og sin plads i fællesskabet.

Den nuværende ressourceadministration er hverken hensigtsmæssig eller retfærdig. Selvom der kun er så langt til den nødvendige bæredygtige miljø-og socioøkonomi, som flertallet måtte ønske det, så bliver flertallet desværre narret til at ønske privatkapitalisering af og indbyrdes konkurrence om ressourcerne. Rovdyrsøkonomi i junglen – de store rovdyr med de små reptilhjerner sluger de små og følsomme. Bag et meget lille figenblad i form af en forvrænget ide om den private ejendomsret fortæres og ødelægges alt.

De ekskluderede bliver på grund af denne, den 1%´s vanrøgt, flere og må hutle sig igennem. Så er det, jeg siger, at det ville være til gavn for alle, hvis ressourcerne – de menneskelige og de materielle – blev anvendt i en bæredygtig produktion. Det er meningsløst, at arbejdsføre mennesker skal gå ledige, når der er så mange behov, der ikke bliver dækket. Ja, det er en forbrydelse og burde netop tydeliggøre for alle, at der er noget fundamentalt forkert i den måde, vi har indrettet samfundet.

De økologiske økonomer har gennemarbejdede bud på en cirkulær ressourceøkonomi, som kan tage vare på både mennesker og natur. Hvis den såkaldte civilisation skal have en chance – nogen mener, den er forpasset – så kan det ikke gå hurtigt nok med ´Den Store Omstilling´- læs Jørgen Steen Nielsen, proff. Herman Daly o.a.

Situationen er meget mere alvorlig, end flertallet har forstået.