Nyhed
Læsetid: 3 min.

Statslige selskaber er en ideologisk kampplads

Statslige ejerforhold i virksomheder kan få ideologien frem i forreste række på Christiansborg. Sælg mest muligt, siger Venstre, mens Enhedslisten ikke ønsker at afhænde statslige virksomheder
Indland
17. november 2012

Fronterne er trukket skarpt op på Christiansborg, når det handler om de virksomheder, som staten enten er eneejer af eller kun ejer delvist: »Der er ikke en af de virksomheder på listen over statslige virksomheder, som efter min overbevisning ikke ville kunne fungere på markedet uden staten som ejer,« konstaterer Venstres Martin Geertsen, medlem af Transportudvalget, mens finansordfører for Enhedslisten Frank Aaen har en helt anden opfattelse: »Det er helt afgørende, at staten ejer vigtig infrastruktur og kan sikre forsyningen. Derfor er det også beklageligt, at der gennem tiden er blevet privatiseret vigtige virksomheder,« siger han.

Gennem de seneste mange år er fulde eller delvise privatiseringer af eksempelvis DSB eller TV 2 blevet diskuteret på Christiansborg, men indtil videre er det blot blevet ved tanken.

Men turbulensen omkring økonomien i SAS, som staten ejer 14 procent af, får privatiseringsdiskussionen til at blusse op igen.

Ifølge Martin Geertsen er det ikke muligt at »sætte på centimetermål«, hvor langt staten bør gå for at redde nødlidende statslige selskaber.

»Men jeg synes, at statsligt ejerskab, sådan som staten ejer DSB som en selvstændig statslig virksomhed uden aktier, er den værste form. For at sige det lidt bramfrit, har man i den konstruktion snablen kontinuerligt nede i statskassen. Der bliver man blind over for markedsmekanismer, fordi man ikke befinder sig i noget, der kunne minde om en markedssituation. Der er monopol,« siger Martin Geertsen.

Efter den seneste redningsplan fra SAS, som blev offentlig i denne uge, har Martin Geertsen indkaldt finansminister Bjarne Corydon (S) til samråd for at få en redegørelse for, hvordan det går med statens øvrige selskaber.

»Principielt set ønsker jeg så få statslige virksomheder som muligt, fordi de skal kunne klare sig på markedet. Giver de underskud, er det ikke en god forretning for skatteborgerne, og skaber de overskud, så er der intet belæg for at holde dem på statslige hænder, og man kunne lige så godt skille sig af med aktierne,« mener Martin Geertsen.

Forkerte managementmetoder

For Enhedslistens Frank Aaen er det vigtigt at se på, hvilken opgave det statslige selskab varetaget for nationen, hvis selskabet ender i økonomiske problemer.

»Hvis man mener, at det er til gavn for landet i forhold til beskæftigelse, forsyning og infrastruktur, så skal man gå meget langt. Hvis man når dertil, hvor man mener, det er spild af penge, så må man gå en anden vej. Men det kræver, man har en anden god løsning. Både SAS og DSB har så stor samfundsmæssig værdi, at man skal gå meget langt for at redde dem,« mener Frank Aaen. Han ser store udfordringer for samfundet, hvis eksempelvis DSB skulle privatiseres: »Det vil være en katastrofe, hvis man privatiserede jernbanenettet. Anlægget er selvfølgelig det grundlæggende. Men der er masser af driftsopgaver, hvor det er klogere at have det i offentligt regi end privat. Hvem har for eksempel ansvaret for forsinkelser, hvis togdriften er privat,« spørger Frank Aaen.

Ifølge Frank Aaen kan statslige selskabers udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen bunde i ringe ledelse: »Der er sket et enormt skred, hvor man er begyndt at styre statslige selskaber ud fra managementmetoder, man kender fra det private. Efter min opfattelse burde man i langt højere grad have demokratiseret ledelsen, fordi de ansatte grundlæggende har en interesse i, at virksomheden bliver drevet ordentligt. Det bør man have tillid til i stedet for managementsystemer, der bygger på kontrol.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Geertsen trækker igen det gamle øg privatisering af stalden.

Geertsen siger: skaber de offentlige ejede virksomheder overskud, så er der intet belæg for at holde dem på statslige hænder

Det er der da så sandelig:

Offentligt ejede virksomheder kan:
- Ekspandere i arbejdsløshedstider.
- Forhindre private monopoler.
- Igangsætte samfundsgavnlige, men ikke nødvendigvis overskudsgivende, projekter.
- Sikre stabile leverancer på livsvigtige områder.
- Indgå i udviklingsprojekter med private virksomheder.

Geertsens anden ideologiske vildfarelse:
Giver de offentligt ejede virksomheder underskud, er det ikke en god forretning for skatteborgerne

Hvis underskudet er mindre end den prisstigning på virksomhedens produkter som en privatisering vil afstedkomme.

Martin Geertsen siger videre: »Principielt set ønsker jeg så få statslige virksomheder som muligt, fordi de skal kunne klare sig på markedet.«

Principielt??

Jeg troede privatisering skulle ske ud fra en lønsomhedsbetragtning, men Geertsen ved jo nok godt at privatiseringer er fordyrende - der er et hav af eksempler, men desværre (kan man forvente andet) ingen samlet overblik.

Flertallet af Geertsens trosfæller på 180 grader er uldne ved det lønsomme i privatiseringer:

http://www.180grader.dk/Politik/privatisering-af-offentlige-hospitaler

DSB har altid måtte aflevere stigende overskud til staten i gode tider,hvor de blev udsultet og ikke kunne forny infrastruktur og materiel er en kendt sag.

Staten og politikere har ikke været fremsynet i dette spørgsmål,som togskandalen med forkerte indkøb og skinner og signalsystemer også klart har vist.

Typisk borgerlig politik er,først udsulter vi dem siden anklager vi dem-ganske usmageligt.

Se på busdriften i København efter den er privatiseret,bedre er den ikke blevet men utrolig dyr for forbrugerne.