Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tove Jensen har ventet på aktindsigt hos PET i 621 dage

Politiets Efterretningstjeneste har med et standardsvar 19 gange udskudt at svare på Tove Jensens anmodning om aktindsigt i materiale fra Den Kolde Krig om hendes afdøde mand. Ren chikane, mener pressejurist
Indland
5. november 2012
’Hvordan kan PET overvåge og registrere folk i 45 år, uden at man nogen sinde giver besked til de overvågede,’ spørger Tove Jensen, enke efter vietnamaktivisten og antinazisten Erik Jensen.

’Hvordan kan PET overvåge og registrere folk i 45 år, uden at man nogen sinde giver besked til de overvågede,’ spørger Tove Jensen, enke efter vietnamaktivisten og antinazisten Erik Jensen.

Tine Sletting

Siden marts sidste år har Tove Jensen fra Vesterbro i København hver måned modtaget et brev underskrevet af en juridisk specialkonsulent i PET. Teksten i de i alt 19 breve er så godt som den samme, og det samme er slutningen:

»Anmodningen forventes at kunne færdigbehandles inden for yderligere 30 dage fra i dag.«

I begyndelsen troede Tove Jensen, at PET faktisk arbejdede på at besvare hendes aktindsigt i materiale om hendes afdøde mand, Erik Jensen. Som vietnamaktivist og senere antinazist var historikeren Erik Jensen i PET’s søgelys, og han er nævnt adskillige gange i beretningen fra PET-Kommissionen fra 2009.

»Lidt naivt troede jeg, at PET først lige skulle have forskellige ting på plads, inden de kunne få besvaret de henvendelser, som kommissionens beretning ville føre til,« forklarer Tove Jensen.

Men efterhånden som brevene med standardteksten er blevet åbnet, er hun holdt op med at tro, at PET reelt arbejder med et svar.

»Jeg arbejder selv inden for en offentlig forvaltning, hvor man skal svare på henvendelser fra borgerne inden fire uger. Jeg drømte ikke om, at jeg ikke ville få besked,« siger Tove Jensen.

Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kalder de enslydende PET-breve for »en chikane af borgeren«.

»Når PET gennem halvandet år rutinemæssigt måned efter måned udsætter afgørelsen, er det også en grov overtrædelse af offentlighedsloven,« understreger han.

PET ønsker ikke at kommentere den lange sagsbehandlingstid:

»Da Tove Jensens sag endnu ikke er færdigbehandlet, har PET på nuværende tidspunkt ingen kommentarer,« har tjenestens pressevagt mailet til Information.

’Ultra-venstreorienteret’

Erik Jensens virksomhed som vietnamaktivist og antinazist behandles på ikke færre end 15 sider i PET-Kommissionens beretning.

De fleste gange er det hans antinazistiske virksomhed, der beskrives i kommissionens bind 11 om PET’s overvågning af den yderste højrefløj. Som eksempel kan nævnes en notits fra juni 1989, hvor PET’s Centralafdeling vurderer et samarbejde mellem Erik Jensen og den antinazistiske forretningsmand Jens Sejersen:

»Forbindelsen mellem en særdeles velhavende og succesrig forretningsmand, SEJERSEN, og den højtbegavede og ultravenstreorienterede ERIK JENSEN er absolut interessant.«

I februar 2011 skrev Tove Jensen til Justitsministeriet og spurgte, om Erik Jensen var blevet aflyttet af PET, således som PET-Kommissionens beretning kunne tyde på.

»Det er især en note i bindet om overvågningen af den yderste højrefløj, der giver mig det indtryk,« forklarer hun.

Ifølge note 639 s. 204 i bind 11 indgår der i PET’s personsag om Jens Sejersen bl.a. »en udskrift fra aflytning af Erik Jensen.«

»Jeg ved ikke, om det er PET selv, der har aflyttet Erik, eller om det måske er Frede Farmand, der arbejdede for PET. Men jeg vil gerne vide, hvem der har lavet aflytningen,« forklarer Tove Jensen.

Hun erindrer også, at hendes mand efter at have modtaget adskillige trusler på et tidspunkt begyndte at gå ned ad køkkentrappen, når han forlod lejligheden. Han havde, forklarede han, fornemmelsen af, at nogen overvågede ham, og han mente selv, at det kunne være nazistiske bøller.

»Og så kunne jeg læse i kommissionens beretning, at PET på et tidspunkt gav ham en såkaldt observation, altså de overvågede ham, fordi de kendte til konkrete trusler mod ham fra højrefløjen. Men det informerede de ham aldrig om,« tilføjer Tove Jensen.

Efter at PET i marts 2011 skrev det første brev med en frist på 30 dage ringede Tove Jensen selv til PET. Som PET senere beskriver samtalen i standardbrevene, ville Tove Jensen have »præciseret, at De søger aktindsigt i grundlaget for aflytninger og underretning herom. De har i den forbindelse anført, at De er vidende om, at Deres mand er blevet aflyttet, og De ønsker at gøre indsigelse imod dette, da aflytningen efter Deres opfattelse er foretaget på et uretmæssigt grundlag, og da det er Deres opfattelse, at Deres afdøde mand ikke er blevet underrettet om aflytningen. De har endvidere anført, at De mener at være berettiget til erstatning.«

Begrundelsen for et erstatningskrav finder Tove Jensen i Norge, hvor personer, som blev ulovligt registreret af det norske overvågningspoliti, senere har fået erstatning.

»Da jeg læste alle de ting, kunne jeg jo se, at der var nogen, der fulgte efter Erik, og det har jeg så bedt om aktindsigt i. Jeg vil da godt vide, hvad det handler om,« forklarer hun.

Tre gange undervejs har PET beklaget »den lange sagsbehandlingstid«. Den skyldes, som PET forklarer i junibrevet 2012, »at karakteren af det rejste erstatningskrav har givet anledning til en række principielle spørgsmål af bl.a. processuel karakter«. Beklagelsen gentages i september og oktober 2012.

»Alle de enslydende breve opfatter jeg da som en hån. Jeg har haft en almindelig borgerforventning om at få oplysninger om nogle ting, som har fyldt meget i min tilværelse,« siger Tove Jensen.

Ny lov vil kun åbne arkiv delvis

Som Information tidligere har beskrevet, har PET givet flere afslag end tilladelser til de borgere, der efter at være nævnt i PET-Kommissionens beretning har søgt aktindsigt i deres sag. Ud af 26 ansøgninger har 13 fået afslag, 12 har fået fuld eller delvis aktindsigt, mens én sag – Tove Jensens – stadig er under behandling, fremgik det af Informations aktindsigt hos PET i sidste måned.

Til februar fremsætter justitsminister Morten Bødskov (S) forslag til ny lov om Politiets Efterretningstjeneste. Folketinget skal bl.a. vurdere, om PET-arkiverne skal åbnes for borgere, der er blevet registreret under Den Kolde Krig.

Tidligere har PET oplyst, at tjenesten fortsat opbevarer ca. 1.500 personsager med registreringer foretaget under den kolde krig. Dertil kommer et antal organisations- og emnesager, hvis nærmere indhold er ukendt, men som næppe bliver omfattet af justitsministerens lovforslag, da de ikke er medtaget i forslaget fra det såkaldte Wendler Pedersen – udvalg, der har lavet udkastet til en ny PET-lov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her