Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uddannelsesgaranti kræver strukturelle ændringer

Manglen på praktikpladser til erhvervsskoleelever er ikke et nyt problem, tværtimod. Men den nye praktikpladsaftale er et skridt i den rigtige retning, mener eksperter
Praktikpladsaftalen, som for nylig blev indgået, afsætter 3,1 mia. kroner i perioden 2013-2016 til en række forbedringer på området.

Praktikpladsaftalen, som for nylig blev indgået, afsætter 3,1 mia. kroner i perioden 2013-2016 til en række forbedringer på området.

Sofie Amalie Klougart

Indland
19. november 2012

For nylig indgik Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) og ordførere fra alle partier med undtagelse af Liberal Alliance en ny aftale, der skal afhjælpe problemet med de mere end 9.000 erhvervsskoleelever, der mangler en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse.

Men problemet er langtfra nyt. Skiftende regeringer har gennemført talrige aftaler og reformer på området, men problemet er der stadig.

Ved udgangen af 2011 var antallet af erhvervsskoleelever, der manglede en praktikplads nogenlunde det samme, som ved udgangen af 1993, og ifølge lektor Christian Helms Jørgensen, der forsker i erhvervsuddannelser på Roskilde Universitet, skyldes en del af de udsving, der har været i mellemtiden, op- og nedture i konjunkturen.

»Hvis man for eksempel ser på den positive tendens i 2003, var det, fordi her tog opsvinget for alvor fart. Så der har altid været en stærk konjunkturel faktor forbundet med udbuddet af praktikpladser,« siger han og peger på, at problemet har eksisteret, siden man havde mesterlære, hvor elever skulle have en praktikpladsaftale for at kunne starte på uddannelsen.

»I 1976 blev det muligt for unge at starte på en erhvervsskole, selvom de ikke havde en praktikplads. Så blev problemet synligt. Før det var der også unge, der manglede en praktikplads, men de kunne ikke starte på uddannelsen, og derfor blev de ikke registreret,« siger han.

Fortynd praktikken

Både Christian Helms Jørgensen og lektor med speciale i erhvervsuddannelser på Aalborg Universitet Peter Koudahl peger på, at hvis man vil problemet til livs, kræver det gennemgående strukturelle ændringer i uddannelsen

»Man kan sagtens få alle dem, der ikke falder ud af andre årsager, igennem med praktik, men ikke under det gældende system, for der er simpelthen ikke pladser nok. Så det handler om at organisere det på en måde, så der bliver plads til alle. Men det kræver noget velvilje fra parterne. Det her system er jo ikke noget, der er faldet ned fra himlen, det er noget, nogen har udtænkt, så derfor kan man også gøre det anderledes,« siger Peter Koudahl og henviser til, at man for eksempel kan fortynde virksomhedspraktikken med skolepraktik og på den måde skabe mere plads til andre elever eller finde andre måder at supplere virksomhedspraktikken på.

Samtidig peger begge eksperter på, at det er problematisk, at erhvervsskoleelever skal lægge sig fast på karriere i en langt tidligere alder end for eksempel gymnasieelever, som typisk har tre år mere til at vælge deres karrierevej.

»I erhvervsskolesystemet ligger der en opfattelse af, at 15-16-årige, der lige er kommet ud af niende klasse er i stand til at tage et fornuftigt erhvervskvalificerende uddannelsesvalg. Men hvis man ser på, at gennemsnitsalderen på grundforløbet er 22-23 år, så tyder det på, at man skal have længere tid til at beslutte sig,« siger Peter Koudahl.

En permanent løsning

Praktikpladsaftalen, som blev indgået i sidste uge, afsætter 3,1 mia. kroner i perioden 2013-2016 til en række forbedringer på området. Blandt andet de såkaldte praktikpladscentre, som skal sammensætte en pakke af uddannelsesforløb med en kombination af skole- og virksomhedspraktik til den enkelte elev, og det vækker optimisme.

»Når man ikke har kunnet løse problemet tidligere, så er det fordi man har lavet lappeløsninger. Nu lægger aftalen her op til mere permanente løsninger, så måske tager man nu for alvor fat om problemet og forsøger at få det løst ordentligt,« siger Peter Koudahl.

»I dag er der den grundlæggende systemfejl, at matchningen mellem dem, der søger praktikplads, og virksomhederne, der udbyder dem, foregår meget ureguleret og uigennemsigtigt, fordi man søger gennem sit netværk eller skal ud og banke på døre. Her er modellen, at det er ligesom at søge et job, men det er jo ikke et job, det er en uddannelse. Her kan praktikpladscentrene netop løse nogle de af problemer, så det bliver spændende at se, hvordan det bliver udmøntet,« siger Christian Helms Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her