Nyhed
Læsetid: 2 min.

Vismænd efterlyser en ny 2020-plan fra regeringen

Finansloven blev vedtaget i går, men de økonomiske vismænd efterlyser en ny 2020-plan fra SRSF, fordi den tidligere plan fra maj måned ikke længere er realistisk. Manglende reformer øger behovet, påpeger de. Regeringspartiet SF afviser
Finansloven blev vedtaget i går, men de økonomiske vismænd efterlyser en ny 2020-plan fra SRSF, fordi den tidligere plan fra maj måned ikke længere er realistisk. Manglende reformer øger behovet, påpeger de. Regeringspartiet SF afviser
Indland
12. november 2012

Mens regeringen sammen med Enhedslisten i går indgik en samlet aftale om næste års finanslov, advarer de økonomiske vismænd nu om, at regeringens 2020-plan fra foråret er forældet, og vismændene mener derfor, at regeringen bør offentliggøre en ny 2020-plan. Det er især regeringens manglende reformmilliarder fra blandt andet trepartsforhandlingerne og besparelserne på forsvaret, som de økonomiske vismænd vil se nye finansieringskilder til.

»Når finanspolitikken lige akkurat er holdbar, betyder det, at hvis man ønsker at lave ændringer – lavere skatter eller højere udgifter – så har man et finansieringsproblem. I regeringsgrundlaget og den tidligere 2020-plan skriver regeringen, at den ønsker at øge det offentlige forbrug udover det demografiske træk. Derfor er de nødt til at anvise, hvor pengene skal komme fra. Lige nu passer finansieringskilderne bare ikke med ønskerne,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Regeringen fremlagde i maj sin dengang længe ventede 2020-plan, som viser, hvordan regeringen vil sikre en holdbar økonomi og den danske velfærd de næste otte år. Regeringen viser i planen blandt andet, hvor den vil reformere samfundet for 22 milliarder kroner, samt hvordan den forventer disse milliarder skal geninvesteres i velfærd. Men blandt andet fire milliarder fra de kuldsejlede trepartsforhandlinger mangler allerede i 2020-regnestykket.

Forudsætningerne er ændret

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderer dog ikke, at behovet for en ny 2020-plan fra regeringen er akut. »Man kan diskutere, hvor hyppigt man skal revidere disse planer, da de netop arbejder med det lange perspektiv. Derfor mener jeg ikke, der er et aktuelt behov for en ny plan, men vismændenes bekymring er reel, fordi forudsætningerne for den oprindelige plan er ændret,« siger Torben M. Andersen.

SF’s finansordfører, Jonas Dahl, deler dog ikke vismændenes bekymring over en forældet 2020-plan. Han mener ikke, der er behov for at opdatere den udstukne plan fra maj.

»Vi har stadig udestående i forhold til planen, så det er alt for tidligt at gøre regnebrættet op. Vi har stadig en lang række initiativer, der skal sikre dansk økonomi,« siger Jonas Dahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det ikke mere en politisk debat om hvor Danmark skal hen , der er behov for.

Skal vi i fremtiden have et sikkerhedsnet for de der falder ud fra arbejdsmarkedet, skal der være hjælp til grupper der er født med handicap og skal de ældre meget svage og resurcekrævende kunne tilbydes en pille. Er det ikke mere sådanne problemstillinger vi åbent tør debattere - i stedet for at vi ustandseligt forringer og forringer forholdene for disse grupper efter årtier hvor vi har fortalt, at alle skal kunne leve en værdig tilværelse.
Med andre ord hvad er det for et Danmark , Europa og resten af verden vi bestræber os for at skabe.

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg efterlyser regeringens plan for, hvordan den i 2013 og 2014 vil genoprette tidligere tiders solidariske samfundsorden, hvor kampen for at imødegå større ulighed havde prioritet og hvor der var konsensus om at et samfunds styrke baserer sig på lighed og ikke det modsatte

Niels Engelsted

Hvad er forskellen på revolution og reform?

Revolution er det som eliten prøvede at forhindre ved at give befolkningen velfærdsgoder og --rettigheder.

Reform er tilbagetagningen af disse velfærdsgoder og --rettigheder efter, at socialismen ikke længere udgør et alternativ.

Og vær sikker på at reformerne stopper ikke, før alt er taget tilbage, eller alternativet genopstår.

På bare lidt længere sigt, så er det et problem, at vi bliver et samfund med relativt flere ældre end tidligere.

Så vi må arbejde noget længere end vores forældre gjorde,hvilket ikke skulle være et problem al den stund, at vi helbredsmæssigt er bedre kørende end tidligere generationer.

Så pensionsalderen må op ,og man må fortsat være kritisk med at modtage udlændinge , som man på forhånd kan se, ikke vil kunne finde arbejde i Danmark, men blot skal på permanenet kontanthjælp efter ankomst.

I øvrigt finder jeg det underligt, at hvis man f eks arbejder i FN , så SKALman gå af som 62 årig og med en fed pension - bør internationale organisationer ( som Danmark betaler en masse penge til ) ikke også hæve pensionsalderen, så der kan spares penge ?
Eller ihvertfald give deres ansatte mulighed for at fortsætte til de er f eks 67 år?)

Robert Kroll, allerede i årtier har der været langt mindre behov for arbejdskraft, end arbejdsstyrken kan mobilisere.

Hverken den nuværende eller tidligere regering har/havde modet til for alvor at rundbarberer de off. udgifter i størrelsesorden 100 mia, markant sænke skatter og afgifter og ikke mindst få skabt budget balance og få statsgælden væk inden 2020.

I virksomheder taler man ikke om at reducerer udgifterne, der gør man det.

Hvis ikke så forsvinder man.
Det er ikke anderledes for staten.

Lise Lotte Rahbek

Er de økonomiske planer målet i sig selv - eller midlet?

Jeg er helt enig i, at det er på høje tid at tage debatten om Danmarks fremtid op.
Hvad er det for et samfund, der skal arbejdes hen imod?
Er målet at kunne måle sig med Tyskland og Sverige - eller skal Danmark stadig være et land, som finder sine egne veje og prioriteringer?

Hvis globaliseringen er lig med økonomisk ensretning og jerngreb om medmenneskeligheden,
så er jeg imod globaliseringen.

Ja det kan vi se Per Nielsen - at SAS gør og det uden røde tal på bundlinjen - Kun fordi man kan trykke lønnen gør man det hjertens gerne ned til eksistensniveau. Samtidig med at man planlægger store overskud for aktionærerne.
( Er det i øvrigt stadig eget med 50,1 procent af staten?)

http://www.business.dk/transport/sas-regnskabet-som-forventet

Nu er der altså også væsentlige forskelle på at drive en virksomhed og drive en stat.

beklager stavefejl.
eget = ejet 0

Til Pia.

Kunderne bestemmer. Jeg er jo græsk katolsk om det er en dansk eller rumænske ansat i kabinen.

Naturligvis skal der være afkast til ejerne.
Hvis ikke, så må SAS lukke

Herlig new speak:
"samt hvordan den forventer disse milliarder skal geninvesteres i velfærd."

Investere i velfærd ?
Måske skulle man investere i en jordomrejse.

Investeringer er noget man foretager med henblik på en senere indtjening.

randi christiansen

Visionen må være en bæredygtig miljø-og socioøkonomi. Men det betyder jo på både lokalt og globalt niveau at nogen > de rige > dem, der har mere end det nødvendige - skal lære at stave til solidarisk og helhedsorienteret og være mere omstillingsparate, end vi hidtil har set.

Så da gerne en millionær beskatning som ses i Frankrig, det ville løse en del af de økonomiske problemer, samt sørge for at pengene ikke ender på en millionærs konto som absolut ikke er i samfundets interresse, fordi som alle økonomer er klar over gør penge kun nytte hvis de er aktive i samfundet.

Om ikke andet er det på tide at dem som har tjent så hatten passer, på de gunstige forhold samfundet tilbyder dem, sørger for at de forhold kan blive ved med at være gunstige for erhvervslivet. Det er sku ikke folk på overførsel med diverse sygdomme og problemer som erhvervslivet skal financeres af, som ellers har været mantraet, fordi det er hverken fysisk eller økonomisk muligt.

Til Rasmus.

Hvor meget tror du selv at 75% i skat af indkomster på OVER 7,43 mio vil batte i kassen i DK ??

Til Rasmus
Naturligvis skal samfundets udgifter tilpasses igennem beskæringer af selvsamme udgifter.

Vi bruger 314 mia på overførselsindkomster i 2011.
Naturlgivs kan vi fastfyse disse i en periode

Per Nielsen:

Ja 314mia og snart mange flere i længere tid i takt med at folk falder ud af dagpengesystemet og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet(arh ok ikke helt så langt væk som før, nu kan de trodsalt fremvise et respektabelt tandsæt selvom de kommer på kontanthjælp).

At så mange er på overførselsindkomst er ene alene fordi man har svigtet den sociale indsats og kun meget overfladisk har prøvet at bekæmpe negativ social arv.

Vi betaler ellers gerne flere tusinde kroner om dagen per fange i det danske fængselssystem til trods for at det ikke gør fangerne mindre kriminelle eller får dem tættere på arbejdsmarkedet. Ja faktisk er vi så vilde med at hælde penge ud af samfundet på den måde, at vores politikere har gjort alt for at sætte strafferammerne op samt den kriminelle lavalder ned, imod alt saglig viden.

Finder det underligt at det er de svageste i samfundet der igen kommer til at betale, når man kan bruge millioner af skattekroner, på at tilfredstille en følelse og at dette skulle være økonomisk ansvarligt.

Brian Pietersen

Egon...man investerer også i et ordentligt samfund....

og i det hele taget mange ting der gør livet værd at leve også sammen med andre.

Det ser jo ud til der er en generel afmatning i luftfarts branche, hvor flere andre store luftfartsselskaber har problemer.
Det er den samme historie. Konkurrencen fører til at de store æder de mindre og vi ender op med det vi ikke ville have; nogle få store mastodonter uden nævneværdig konkurrence.

Vi er tilsyneladende ude i en privatisering af SAS - men først skal geden rundbarberes som det hedder:

"EU-Kommissionen har tidligere stillet skrappe krav til godkendelser af statsgarantier. Og de nordiske lande kan også forvente visse betingelser. Svenske Dagens Industri skriver, at EU-kommissionen sandsynligvis vil kræve endnu mere privatisering af SAS".

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/11/12/1112061719.htm

Jeg ved ikke hvorfor men jeg har fornemmelsen af at blive snydt.

Det er nok fornemmelsen af at magten langsomt forflyttes fra dig og mig til store selskaber som kan diktere regeringer den politik de finder "nødvendig".

randi christiansen

Den 1% tillades at korrumpere alt i den hellige og almindelige privatkapitaliserings og indbyrdes konkurrences navn. Det er jungleloven - de store dyr med de små reptilhjerner æder de små dyr og destruerer til slut sig selv.

Den store bevidsthed er i gang med at erkende sig selv. Måske det snart er tiden at sige farvel og tak, fordi dumheden endnu en gang har sejret.