Læsetid: 1 min.

’Vi er (ikke) bæredygtige’

De økonomiske vismænd ser Danmark som en ø og glemmer, at vor rigdom er opnået på andres bekostning, siger grøn økonomiprofessor
12. december 2012

Jeg synes, det er en voldsom provokation, når de økonomiske vismænd påstår, at dansk økonomi er bæredygtig i en situation, hvor danskerne har et af de største økologiske fodaftryk i verden.«

Professor Inge Røpke trækker Det Økonomiske Råds redegørelse om ’ægte opsparing’ frem som et eksempel på, hvordan mainstream-økonomer efter hendes mening når frem til det rene vrøvl, når de holder fast i, at alt har en pris og kan gøres op i penge.

Vismændene beskrev i deres forårsrapport, hvordan »ægte opsparing er et udtryk for den samlede samfundsopsparing, der påvirker fremtidige generationers levevilkår. Investeringer i f.eks. uddannelse betragtes her som opsparing, mens slid på naturen er negativ opsparing«.

Hvis værdien for samfundet af investeringer i uddannelse, maskiner etc. overstiger værditabet på grund af klimaforandringer, udtømning af fossile energireserver, luftforurening m.m., så er der ifølge vismændene sket en ’ægte opsparing’.

»Alt i alt har den ægte opsparing med de anvendte beregningsforudsætninger udgjort omkring 7,5 pct. af BNP i gennemsnit om året siden 1990. De nuværende generationer har dermed netto lagt værdier svarende til 7,5 pct. af produktionen til side til de fremtidige generationer,« anførte vismændene i en gennemgang af beregningerne her i avisen.

»Da den ægte opsparing er positiv, kan man sige, at udviklingen er bæredygtig,« lød deres konklusion.

»Vismændene nævner overhovedet ikke, at grunden til, at vi har en positiv nettoopsparing og kan videregive mere økonomisk værdi til vore efterkommere, er, at vi tager fra andre. Det positive regnskab baserer sig på, at vi overfører ressourcer fra andre steder i verden. Vi opnår vores lokale bæredygtighed på andres bekostning. Men denne fordelingsmæssige problemstilling er overhovedet ikke på dagsordenen. Det synes jeg er voldsomt provokerende, og hele beregningen er en absurditet af den slags, der opstår, når man gør alt op i penge,« siger Danmarks nye professor i økologisk økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvad er der nu i vejen med det gode gamle hævdvundne udtryk: IMPERIALISME (som kapitalismens højeste og rådnende stadium)?

Kald en skovl en skovl og en spade en spade.