Læsetid: 5 min.

Bødskov fastholder Rønns afslag på statsborgerskab til 16-årig

Bortset fra én dag har statsløse Mariam Daoud hele sit liv boet i Danmark. Fødslen gik i gang før tid, da hendes mor var i Sverige. På linje med Birthe Rønn Hornbech vil justitsminister Morten Bødskov derfor ikke give hende dansk statsborgerskab efter FN’s Børnekonvention
Mariam Daoud har i modsætningen til sine søskende ikke danske fremmedpas – fordi hun blev født i Sverige. Da hendes mormor, som boede i Libanon, for nogle år siden var døende, kunne Miriams søskende med deres danske pas rejse til Beirut og sige farvel, men Mariam Daoud måtte blive hjemme.

Mariam Daoud har i modsætningen til sine søskende ikke danske fremmedpas – fordi hun blev født i Sverige. Da hendes mormor, som boede i Libanon, for nogle år siden var døende, kunne Miriams søskende med deres danske pas rejse til Beirut og sige farvel, men Mariam Daoud måtte blive hjemme.

Sigrid Nygaard

3. december 2012

Selv om SRSF-regeringen i sit regeringsgrundlag bebuder en reform af adgangen til at få dansk statsborgerskab, fastholder justitsminister Morten Bødskov (S) samme hårde kurs over for en ung statsløs som tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

I et fortroligt svar fra august 2012 til Folketingets Indfødsretsudvalg afviser justitsministeren at ændre på det afslag, som den statsløse 16-årige Mariam Daoud fik af den forrige regering.

I forhold til andre unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, og som derfor i kraft af FN’s Børnekonvention har en særlig adgang til at få statsborgerskab, er Mariam Daouds historie speciel. Hun er nemlig ikke født i Danmark, men derimod i Helsingborg, hvor hendes mor var på besøg, da fødslen uventet og før tid gik i gang den 24. september 1996. Allerede dagen efter blev moren sammen med sin nyfødte baby overflyttet til Danmark, og siden har Mariam Daoud altid boet i Danmark.

Ifølge den fortolkning af Børnekonventionen, som både Birthe Rønn Hornbech og Morten Bødskov lægger vægt på, er Mariam Daoud ikke omfattet af konventionens særlige adgang til statsborgerskab, fordi hun ikke født i Danmark.

Men ifølge Eva Ersbøll, ekspert i indfødsret ved Center for Menneskerettigheder, er en sådan bogstavtro fortolkning ikke i overenstemmelse med konventionens ånd:

»En fortolkning af FN-konventionens ånd ville vise, at formålet er at begrænse antallet af statsløse. Danmark er det nærmeste land til at påtage sig det ansvar, når pigen har boet her hele sit liv« siger Eva Ersbøll, der peger på, at der i forvejen er regler i f.eks. FN-konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed om fødsler om bord på skibe eller i fly.

Eva Ersbøll lægger også vægt på, at fødslen gik i gang før tid:

»For mig at se er det helt klart, at alt taler for, at hun skal have statsborgerskab. Meningen med konventionen er, at Danmark tager ansvar for statsløse, der er født her, og vi behøver ikke at hænge os i den formalitet, som det er, at moren tilfældigvis var i Helsingborg. Heldigvis kan Folketingets Indfødsretsudvalg jo tage sagen op af egen drift.«

Fik veer i Helsingborg

Mariam Daouds far og mor skulle i efteråret 1996 flytte fra Tønder til Humlebæk, men da familiens nye lejlighed først ville være klar fra oktober, aftalte de at bo et par dage hos morens søster i Helsingborg. Her fik moren pludselig veer, og fødslen gik i gang. Dagen efter fødslen indrejste Mariam Daoud sammen med sin mor til Danmark. I forlængelse heraf blev den nyfødte samme dag slettet fra det svenske folkeregister den 25. september 1996, fremgår det af sagens akter, som Information har haft adgang til.

Den 18. august 2010 mødte den 13-årige Mariam Daoud op hos Nordsjællands Politi i Hillerød for at søge om statsborgerskab. En politiassistent noterede i afhøringsrapporten, at »ansøgeren er født i Sverige under et familiebesøg, men har altid boet i Danmark, hvor hun voksede op«, og tilføjede, at ansøgeren er »opvokset i Danmark og betragter det som sit hjemland. Ansøgerens venner er danske, ansøgeren ønsker at uddanne sig her, ligesom hun ønsker at kunne stemme ved folketingsvalgene. Ansøgeren betragter ikke Palæstina som sit hjemland«.

I ansøgningsskemaet, som dagen efter blev sendt til Indfødsretskontoret i Integrationsministeriet, havde Mariam Daoud derfor svaret således på spørgsmålet »Hvornår kom De til Danmark«: »Lige efter min fødsel. Min mor var på besøg i Sverige og fik veer og fødte mig der.«

Den 27. september 2010 sendte ministeriet afslag til Mariam Daouds mor. Hendes datter kunne ikke blive dansk statsborger på daværende tidspunkt, for børn under 18 år kan kun opnå dette , hvis en af deres forældre får dansk statsborgerskab. Men da Mariam Daouds forældre var skilt i år 2000, hvorved moren havde fået forældreretten, var det i realiteten umuligt for den unge pige at få statsborgerskab på denne måde. Hendes mor er analfabet og ikke er i stand til at leve op til de krav om bl.a. danskkundskaber, som kræves for at få statsborgerskab.

Afslaget fik Mariam Daouds søster til at ringe til Indfødsretskontoret og spørge, hvorfor datteren som statsløs ikke var omfattet af Børnekonventionen. Den 13. oktober 2010 svarede ministeriet, at det følger af konventionen, at børn, der er født statsløse i Danmark, kan få dansk statsborgerskab. Og eftersom Miriam Daoud har oplyst, at hun er født i Sverige, er hun ikke omfattet af Børnekonventionen, skriver Indfødsretskontoret i brevet til Miriam Damouds mor. »Ministeriet kan ikke dispensere fra retningslinjerne,« tilføjede sagsbehandleren.

Det er denne stramme fortolkning af Børnekonventionen, som Morten Bødskov nu fastholder:

»Jeg finder ikke grundlag for en ændret vurdering af sagen,« har Morten Bødskov i august meddelt Folketingets Indfødsretsudvalg.

Underligt ikke at have en stat

I dag går Marian Daoud i 9. klasse i Humlebæk skole. Hendes ældre søskende har dansk statsborgerskab, og hun er ked af, at hun, der som den eneste i søskendeflokken har boet hele sit liv i Danmark, ikke har:

»Det er lidt underligt ikke at have en stat, som alle andre har det,« siger hun til Information og peger på, at hverken Danmark, Sverige eller Palæstina vil vide af hende.

»Det er lidt mærkeligt og besværligt ikke at have et dansk pas. Jeg kan mærke, at jeg ikke har statsborgerskab, hvis jeg skal rejse med min klasse,« som Mariam Daoud siger til Information.

I modsætning til klassekammeraterne har Mariam Daoud et såkaldt fremmedpas.

Da hendes mormor, som boede i Libanon, for nogle år siden var døende, kunne hendes søskende med deres danske pas rejse til Beirut og sige farvel, men Mariam Daoud måtte blive hjemme.

»Det tager flere måneder at få visum, når man ikke har dansk pas. Så jeg kunne ikke tage ned og se hende en sidste gang, selv om jeg stod hende meget nær, og vi tit talte sammen i telefonen.«

Mariam Daoud vil tage 10. klasse, inden hun skal læse videre. Hendes plan er at blive psykolog.

»Det er spændende, men jeg er klar over, at det er en lang og hård uddannelse,« siger hun.

Det er en af hendes skolelærere, der har givet Mariam Daoud troen på, at hun kan blive psykolog:

»Min lærer har sagt, at hun kunne se i mig, at jeg er god til at tale med andre. Hver gang mine veninder er oppe at skændes, er jeg god til at spørge ind til det og mægle,« siger hun.

Ifølge Eva Ersbøll er der ikke i Børnekonventionen et direkte krav om fødsel på territoriet:

»Hensigten med Børnekonventionen og de andre konventioner om begrænsning af statsløshed er at undgå statsløshed, og derfor stemmer det med konventionen at tildele hende dansk statsborgerskab. Man skal netop undgå det retstomme rum, som den unge pige ved et tilfælde er havnet i,« siger hun.

Morten Bødskov har ikke ønsket at kommentere sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Illum
Christian Illum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvor er det dog en deprimerende artikel.
Det forekommer så indlysende, at Mariam Daoud skal have dansk statsborgerskab; hvilken anden stat skal dog give hende statsborgerskab?
Og alle mennesker bør kunne blive statsborger i en eller anden stat, der kan yde dem beskyttelse.

I 00'erne var jeg sikker på, at når vi fik en anden regering, så ville den slags himmelråbende uretfærdigheder stoppe; men det sker bare ikke.

Tjae... det er vel bare i tråd med værdidebatten i DK.

Statsløse er de svageste i verden - det er ikke let ikke at have et land - og derfor har de en særlig beskyttelse gennem lovgivning.

Det er i tråd med "den lokale" værdidebat, at de svageste ikke har ret til beskyttelse.

Den del af globaliseringen, der burde være til gavn for almindelige mennesker, negligeres, mens alt, hvad der kan undergrave det, fremmes. Det er jo rystende ligegyldigt for den danske stat, at man giver dette helt indlysende berettigede statsborgerskab, men absolut ikke for pigen og hendes familie. Det er et fantastisk godt eksempel på, hvordan politikere skaber helt unødvendige problemer, fordi de ikke tilpasser reglerne til samfundets behov.

Det virker umiddelbart meget sært, at hun ikke kan få et dansk pas / statsborgerskab.

Er justitsministeren bange for at skabe et "fortilfælde" , som smarte advokater for udlændinge kan "spekulere i" på en eller anden måde.?? - ellers give afslaget ingen som helst mening ??

Peter Jensen

For mig at se, så handler det om tolkning af jura.

Jeg mener, at der de sidste 10 år har været en tendens til at tolke lovgivning ud fra værdibaseret moral.

Jeg er i mit væsen sikker på, at hvis ønsket fra staten var at hjælpe en given person, der var kommet i klemme i et bestemt jurasystem, så havde staten kunnet bruge jura fra fx samarbejdet mellem Norden eller anden jura til at løse dette problem -

det har man valgt ikke at gøre.

Jura er nok skrevet i kancellisprog, men den bliver tolket af "folkestemningen" - jura er med andre ord ikke upartisk.

Hvad er det dog de kan gøre ved deres skiftende ministre i Justitsministeriet. De må helt ind under kraniet for i den grad at zombiegøre enhver ny.

Ingen tvivl om at den nuværende regering er en flok endnu større klaphatte, end den forrige.

Ufatteligt, at nogen kan være så naive og tro, at hvis vi fik en FA-RV-EL regering ville hele verden være reddet.

Folketinget har vedtaget at ratificere Børnekonventionen, og det følgende fremgår heraf :

"Artikel 7

1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.

2. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs. "

Dermed klar overtrædelse af konventionen, såfremt Daoud slet ikke har noget statsborgerskab.

Vi kender ikke alle sagens oplysninger, men dette må
må klart medføre den pragmatiske løsning, at hvis hun ikke kan blive dansk statsborger, må hun ubetinget være svensk statsborger (som født i S)
- og de danske udlændingestyrelse bør have pligten til klart undersøge muligheden herfor på hendes vegne (eller at vejlede herom)

Dermed ville problemerne med pas og visa mv. være samme som for alle andre i klassen - indtil hun bliver gammel nok til hun evt måtte ønske at søge dansk statsborgerskab på de lempeligere vilkår, der gælder for nordiske statsborgere.

Sabine Behrmann

Der var en gang, da man i Danmark havde mulighed for at opbløde stive regler ved at give folk adgang til at søge om dispensation.

Det var et yderst tiltalende træk ved dette samfund: Den systemske forståelse for, at livet engang imellem er mere broget, end lovgivningen kan fatte.

Siden gik der hulemand i det. Og det betaler de svageste så for.

Mogens Michaelsen

Deprimerende at læse. Absurd regelrytteri, må man sige. Bødskov er som socialdemokrat nok også nervøs for at virke "blød"?

Når nu formålet med konventionen er at undgå statsløshed, hvorfor laver man så ikke en forholdsvis simpel regel der siger: Ud fra den statsløse persons forhold vurderer man hvilket land i verden, der er nærmest til at give vedkommende statsborgerskab - altså hvilket land det vil være mest rimeligt at forlange det af. Hvis det viser sig at være Danmark, så giver vi statsborgerskabet!

En sådan national regel vil helt klart være i god overensstemmelse med konventionen. I dette tilfælde ville hun selvfølgelig få sit statsborgerskab.

Bødskovs holdning er nærmest sådan, at man lige så godt kunne erstatte ham med en computer. Ingen menneskelig empati er til stede nogen af stederne!

@Peter Pedersen siger: kl. 11:49
"....
, må hun ubetinget være svensk statsborger (som født i S)
- og de danske udlændingestyrelse bør have pligten til klart undersøge muligheden herfor på hendes vegne (eller at vejlede herom)
.... "

Tanken er god, dog, der er svensk lov i Sverige!

Lag om svenskt medborgarskap:
Förvärv av svenskt medborgarskap vid födelsen
1 § Ett barn förvärvar svenskt medborgarskap vid födelsen, om
1. modern är svensk medborgare,
2. fadern är svensk medborgare och barnet föds i Sverige,
3. fadern är svensk medborgare och gift med barnets mor,
4. fadern är avliden men vid sin död var svensk medborgare och barnet föds i Sverige, eller
5. fadern är avliden men vid sin död var svensk medborgare och gift med barnets mor.

Det som sägs i första stycket om fadern gäller även den som är förälder enligt 1 kap. 9 § föräldrabalken. Lag (2005:451). - min note: insemination

2 § Ett hittebarn som anträffas här i landet anses som svensk medborgare till dess något annat blir känt.

Johannes Aagaard

Så vidt jeg ved, så bliver palæstinensere fra disse områder sendt tilbage - de bliver kun anerkendt som flygtninge, hvis de er personligt forfulgt i det land, de bor i.

Der er ret mange andre statsløse folk i verden.

Synes altså også du blander tingene sammen - ikke noget jeg husker, du plejer at gøre.

Artiklen omhandler en ung pige, hvor resten af familien er blevet danske statsborgere - bare ikke hende, idet hun er født i Helsingborg.

Altså i følge artiklen.

@Peter Pedersen
ja, muligvis har du en point her, tænkte ikke så langt, giver dig ret, det ska undersøges og kan måske være en løsning.

Dog, forældrerne var på tidspunktet bosatte i Danmark .... ved ikke hvad loven siger om: "fødsel ved familiebesøg i Sverige" ...

Rolf Eric Anithason

Detta är troligen ett icke-problem, som artikeln ger ljus för idag.

Har Mariam kontaktat den svenska ambassaden och gjort krav på ett svenskt medborgarskap? I princip skulle man kunna argumentera för att hon har varit svensk sedan födsel och ska bara få det dokumenterat. Samma dag som denna dokumentation föreligger, att Mariam är konstaterad svensk, kan hon, då hon är under 23 år gammal och har bott i Norden i minst 10 år, varav sammanlagt 5 år i Danmark de senaste 6 åren, anmäla sig dansk hos Statsamterne och på detta vis förvärva dansk infödselrätt på likfot med en person som är född i inom konungariket Danmark. Nordiskt medborgarskap, och speciellt för unga nordbor, är en storlek som ganska lätt kan omsättas till andra former av nordiskt medborgarskap. Detta är Nordens svar på att skapa Norden till ett område för att arbete, leva och demokratiskt kunna delta i samhället utan diskriminering.

Är det så att Sverige tolkar att de icke kan använda barnkonventionen för att tilldela Mariam sitt medborgarskap där, först då är detta ett problem.

I ett sådant tillfälle bör båda regeringarna i Stockholm och Köpenhamn genom Nordiska ministerrådet lösa detta inbördes och då behöver vi media till att göra denna fråga uppmärksamad!

Heinrich R. Jørgensen

Hvis forvaltningen (med ministeren i spidsen) ikke mener de har hjemmel til at tilstå Mariam Daoud statsborgerskab som følge af hendes hendes begæring (ansøgning) herom, må det tolkes således, at de ikke mener hun har haft statsborgerret på noget tidspunkt, som en følge af ansøgningsgrundlaget (FN's såkaldte "Børnekonventionen"). En noget rigid tolkning af konventionen, må man sige.

Som Peter Pedersen angiver, er en mulig konsekvens heraf, at pligten til at tilstå statsborgerskab, må påhvile Sverige. Tænk, hvis den strategi blev forfulgt, og blev eksponeret i svenske medier...

I betragtning af, at mange svenskere måske ikke kan tilskrive danske en bloc andre positive kvaliteter, end fraværet af smålighed og overdreven formalisme, er det selvfølgelig "genialt" at lade svenskerne forstå, at de har taget fejl, når de har anset danerne som kulturbønder med formildende træk, og dermed tilhørende fællesskabet af humane væsener.

Når Mariam Daoud er 18 år, er det muligt for hende at ansøge om tilståelse af statsborgerskab, med udgangspunkt i en anden mellemfolkelig aftale, nemlig FN's konvention der handler om begrænsning af statsløshed. Der vil være en ansøgning, der må formodes ikke at blive afvist af forvaltningen; ergo burde denne udløse, at statsborgerskab tilstås ved begæring.

(at Folketinget og Indfødsretsudvalget skal lege forvaltningsmyndighed, er en aparte og forrykt konstruktion -- men det er en anden historie).

Det Indfødsretsudvalget og Folketinget burde forholde sig til, er muligheden for at tilstå nogen statsborgerskab, gennem naturalisering. Altså at tilstå nogle der ikke har statsborgerret (dvs. de er udlænding i forfatninsmæssig betydning), et statsborgerskab til trods for dette. Hvad ministeren, regeringen og forvaltningen måtte mene om dette, er inderligt ligegyldigt og endnu mere irrelevant.

Det er ikke tilfældigt, at rigets grundlov eksplicit fastslår, at muligheden for naturalisering af borgere, er en mulighed den lovgivende myndighed har og skal have. Det er med fuldt overlæg, at de blev besluttet, at denne mulighed ikke skulle være tillagt den udøvende myndighed. Ergo: Indfødsretsudvalget kan med sindsro ignorere hvad justitsministeren måtte mene.

jasper bertrand

I kan ikke forlange at Bødskov skal have tid til sådan en lille sag. Han har jo travlt med at forsvare kammeradvokatens privilegier.

Dersom Morten Bødskov har tænkt sig at konkurrere med den herostratisk berømte Birthe Rønn Hornbech i inkompetence og ryggesløshed må han siges at have sat sig et stort mål.

...men stueren bliver han aldrig.

Dorte Sørensen

For folk der har arbejdet i udlandet og boet der med deres familie og fået et barn så må dette barn da heller ikke kunne få dansk statsborgerskab, når familienkommer hjem til Danmark igen.
Vil det ikke være lige så himmelråbende grotesk som denne pige født på et besøg i Sverige.

Lad dog den stakkeæls tøs blive Dansk statsborger. Hvorfor skal hun bøde for en masse andres dårlige opførsel? For det er jo det der sker !

Henrik Herskind

Jeg vil ikke gå ind i substansen. Blot meddele, at Dahlins ordvalg: "Ifølge den fortolkning af Børnekonventionen, som (...) lægger vægt på (...)" er en af grundene til, at jeg holder af Information.

Vi ved jo efterhånden godt, at det på jurasprog hedder, at man "lægger til grund". - Men Dahlin vælger at omskrive udtrykket til det mere forståelige "lægger vægt på". Tak for det!

"Hvis forældrene er gift, og enten moderen eller faderen er dansk, får barnet automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, lige meget hvor barnet bliver født."
Med den af staten bevidst underspillede bonus, at barnet ofte kan få dobbelt statsborgerskab. Og at forældrene blot behøver være gift ganske kort, og kan skille sig igen, bare de har været gift før barnet fylder 18.
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/statsborgerskab/dobbelt_statsborg...

Dorte Sørensen

Ingrid Uma tak for svaret mv.
Mit indlæg var nu mere ironisk over for dette tåbelige og urimelige afslag også fra en socialdemokratisk justristminister.

Det er både urimeligt og umedmenneskeligt at Mariam Daoud ikke kan få dansk statsborgerskab. Det er den lovgivende magt, der har svigtet.

Folketinget bør vedtage at alle børn, der har været størstedelen af livet i Danmark automatisk får ret til dansk statsborgerskab.

Mandatar Torben Wilken

Et barn der fødes, får statsborgerskab efter 2 forskellige grundregler.

Den ene bygger på det territorium, hvor barnet fysisk fødes (Belgien, Zambrano-dommen EU) her var ingen af forældrene belgiske statsborgere, men børnene blev det fordi, de blev født på belgisk territorium.

Belgien gik efterfølgende over til den anden grundregel, nemlig forældrenes statsborgerskab. Praktisk, især hvis en fødsel sker i internationalt område (til søs eller i luften f.eks. over Nordpolen).

Barnet får i den anden grundregel først moderens statsborgerskab og hvor den biologiske far ikke har samme statsborgerskab som moderen, ja så får barnet også faderens statsborgerskab indtil det bliver myndig. Hvis landet ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, skal barnet selv vælge hvilket statsborgerskab der skal bibeholdes. Ægteskab er ikke en betingelse mellem forældrene.

Problemet her er tilsyneladende, at ingen af forældrene har statsborgerskab. Derfor får barnet i de lande, hvor man anvender den anden grundregel, status af statsløs og er så omfattet af FN-konventionen om begrænsning af statsløshed.

Formålet skal opfyldes af regler der skal anvendes til opfyldelsen.

Formålet med FN-konventionen er at begrænse antallet af statsløse borgere i verden. Derfor lever justitsminister Morten Bødskov (MF) (S) slet ikke op til en overholdelse af konventionens formål, men forsøger bevidst at undgå at efterleve den. Det er ikke i orden Hr. Bødskov ! Justitsministeren Morten Bødskov (S) og den tidligere Udlændingeservis opførte sig derfor bevidst lovstridig i denne sag.

Barnet i denne situation skal enten have svensk eller dansk statsborgerskab for at efterleve formålet med konventionen. De to Nordiske lande bør derfor tale sammen og finde en løsning for pigen. Det er de to stater, der anstændigvis skal løse sagen, ikke pigen selv, der intet har kunne gøre, hverken for eller imod, hvor hun blev født og af hvem.
Uanset om pigen først bliver svensk eller dansk statsborger, vil hun kunne ende med at blive dansk statsborger i.h.t. de nordiske aftaler om ændring af statsborgerskab mellem de fem Nordiske lande, samt Grønland, Færøerne og Åland. Hun skal dog først have et statsborgerskab for at disse regler kn komme i sving.

Emnet kan bringes op i Nordisk Råd hvor man kan enes om en løsning på tilsvarende situationer.
Vælgerne bør derfor huske Morten Bødskov og Socialdemokraterne ved førstkommende lejlighed, valg til kommune - region - Folketing. Det er det eneste disse politikere har respekt for.
Brug hver enkelt jeres mulighed for, op gennem de politiske foreninger, at give udtryk for jeres medmenneskelig holdning. Læserbreve i lokalaviser med spørgsmål til partiforeningerne virker fremmende for løsningen. Det er sand demokrati i et retssamfund.

Heinrich R. Jørgensen

Mandatar Torben Wilken:
"Et barn der fødes, får statsborgerskab efter 2 forskellige grundregler."

Ingen får 'statsborgerskab'. Det man typisk får, er statsborgerret (også kaldet 'indfødsret'). En ret, der betyder at man enten kan anmode om at blive tildelt statsborgerskab (hvis man opfylder kriterierne på ansøgningstidspunktet), eller tilstås statsborgerskab per automatik (uden ansøgning).

Personer, der ikke har statsborgerret, og ikke har mulighed for at bede om få omsat en sådan 'ret' til et 'skab', er udlændinge. Sådanne personer kan tilstås statsborgerskab, men i så fald er det et udslag af god vilje, og ikke som følge af nogen rettighed. Statsborgerskab tildeles ikke 'ved begæring', men ved 'naturalisering'.

Forskellen på indfødsret og statsborgerret, er historisk. Det har været dansk praksis gennem mange hundrede år, at anse personer der er opvokset i riget, som hjemmehørende i riget. Det blev kodificeret som lovgivning i 1776, men praksis er langt ældre. Ud fra det princip, havde det ikke relevans, hvem forældrene var, og hvilket rige der anså dem for hjemmehørende dér.

Senere indførte demagoger den betragtning, at det ikke var fødested og opvækst der var afgørende, men forældrenes sindelag, udtrykt gennem hvorvidt de havde dansk indfødsret/statsborgerret eller ej. Det er en betragtning man får alvor ser ytret i det danske rige, i mellemkrigsårene, dengang platte varianter af nationalisme og fascisme var populære i ind- og udland. I årene 1925-1940 fik det politisk vægt at spekulere over, om vedkommende var villig til at adlyde politiske befalinger og lade sig indrulere i rækkerne af statsudskreven kanonføde. Læser man referater fra debatter i folketingssalen fra epoken, bliver man nemt dybt chokeret og beskæmmet over retorikken. Det er dog første i de seneste årtier, 'statsborgerret' har fortrængt princippet om 'indfødsret'.

Mandatar Torben Wilken

@ Heinrich R. Jørgensen du skriver "Ingen får ‘statsborgerskab’"
Et barn erhverver eller et barn får er på dansk to ord for det samme.
Jeg vil ikke ordkløves, men her er lovgrundlaget:

Bekendtgørelse af
lov om dansk indfødsret

Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 311 af 5. maj 2004.

§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.

Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

Heinrich R. Jørgensen

Mandatar Torben Wilken:
"Et barn erhverver eller et barn får er på dansk to ord for det samme."

De ord betyder det samme på vanligt og almindeligt dansk, men juridisk terminologi er ikke nødvendigvis udelukkende funderet på vanligt dansk.

Mandatar Torben Wilken:
"Jeg vil ikke ordkløves, men her er lovgrundlaget"

Lovgrundlaget kan kun afkodes via fokus på ordenes betydning. Det kan ikke være anderledes.

Kig i lovgrundlaget, og du vil se at ingen får (eller erhverver) 'statsborgerskab'. Det, nogle opnår, er erhvervelse af indfødsret.

*Indfødsret' svarer til det forfatningsretlige begreb 'statsborgerret'. Et anden almindeligt, forfatningsretligt begreb er 'statsborgerskab'. Disse to begreber er ikke sammenfaldende.

Det kan varmt anbefales, at læse Eva Ersbølls "Dansk indfødsret i international og historisk belysning". Den er ganske klar, hvad angår den klare skelnen der i almindelighed er om disse begreber, i udenlandsk praksis. Det gælder i udenlandske staters praksis, som i mellemfolkelige regi.

Så vidt jeg ved, er der kun én stat, hvis praksis falder en del ved siden af. Den danske... Det emne er centralt at fatte, hvis årsagerne til 'Statsløsesagen' skal fattes.

Man er ikke nødvendigvis dansk statsborger (har opnået dansk statsborgerskab), såfremt man har dansk indfødsret

Men det er klart af bekendtgørelsen fra 2004, at 'erhverver' (af indfødsre)t her skal forstås som tilstået statsborgerret, dvs. statsborgerskab. Barnet opnår statsborgerret, der straks udløser et statsborgerskab.

En væsentlig kilde til at forstå hvad 'indfødsret' er, kan tage udgangspunkt i såvel lovgivningen på området, fra 1776, eller de grundige forarbejder til rigets første grundlov, hvis tekst er tilgængeligt digitalt.

Følgende tråd er muligvis også nyttig: http://www.information.dk/270511

Det er i øvrigt relativt nyligt, at udlændinge der har opholdt sig en periode i det danske rige, ikke kan tilstås indfødsret efter en periode.

Tjek f.eks. LBK nr 457 af 17/06/1991:
§ 3. Udlænding, som vedblivende har haft bopæl her i riget fra det fyldte 16. år og derudover tidligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 21. år, men inden det fyldte 23. år over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Har han ikke statsborgerret i noget land, eller godtgør han, at han vil miste sin fremmede statsborgerret ved at erhverve dansk indfødsret, kan erklæringen afgives allerede efter det fyldte 18 år, såfremt han ved erklæringens afgivelse vedblivende har haft sin bopæl her i riget i de sidste 5 år og derudover tidligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år."

Mandatar Torben Wilken

@ Heinrich R. Jørgensen

Tak for den grundige gennemgang. Jeg vil læse de anbefalede links.

I min verden med dette emne praktisk, er der den ene måde hvorpå en person får dansk statsborgerskab og det er ved fødslen, hvor begge biologiske forældre er danske statsborgere. Det sker helt automatisk og uden at der skal ansøges herom.
Hvis kun den ene af forældrene er dansk statsborger, så få barnet født i DK begge forældres statsborgerskab midlertidigt. Ved 18 års alderen skal personen så inden udløbet af sit 22 år, vælge, hvilket af de to statsborgerskaber der ønskes bevaret. Hvis en stat ikke anerkender sletning af et statsborgerskab, så bøjer DK sig for denne realitet og så beholdes begge statsborgerskaber. Hvis fødslen foregår udenfor DK, får personen sit statsborgerskab ved første ophold i DK. Har personen ikke noget rejsedokument, så kan den danske repræsentation afhjælpe situationen.
Den anden måde kræver et lovforslag for den enkelte som behandles at Indfødsretskontoret og fremsendes til Folketingets Indfødsretsudvalg og derefter kommer det til afstemning i Folketingssalen. Dette sker to gange om året.

I den konkrete sag som startede denne debat, mangler vi nogle flere konkrete oplysninger, førend vi kan bedømme rigtigheden.

I dag er det sådan at børn født i Danmark automatisk får dansk statsborgerskab, hvis mindst en af forældrene er danske statsborgere...så vidt jeg har forstået...

Ift. en opgave jeg har lavet til et kursus jeg har gået på undersøgte jeg reglerne og hvad Danmarks Statistik siger om dette. Danmarks Statistisk regner både med efterkommere af dansk oprindelse, og efterkommere af indvandrere. Og det noget at gøre op med om man selv er født i Danmark af udenlandske eller danske forældre. (dvs. hvem der har hvilket statsborgerskab...)

Da Dasoud blev ført for i 1996 var der andre regler på dette område - og selvom reglerne dengang var de samme, mener jeg bestemt at Mariam D. bør have svensk statsborgerskab.