Læsetid: 3 min.

Bødskov skal forklare manglende vejledning til personer med handikap

Hvorfor undlod Justitsministeriet at orientere personer med langvarige funktionsnedsættelser om, at de kunne få deres ansøgning om statsborgerskab behandlet på ny, selv om de var dumpet til danskprøven?
Justitsminister Morten Bødskov (S) skal i dag i samråd forklare Justitsministeriets praksis over for personer, der søger om dansk statsborgerskab, og som har langvarig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.

Justitsminister Morten Bødskov (S) skal i dag i samråd forklare Justitsministeriets praksis over for personer, der søger om dansk statsborgerskab, og som har langvarig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5. december 2012

Her til morgen har Folketingets Indfødsretsudvalg kaldt Morten Bødskov (S) i samråd og bedt ham forklare Justitsministeriets praksis over for personer, der søger om dansk statsborgerskab, og som har langvarig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Ifølge en pressemeddelelse, som Justitsministeriet udsendte for godt syv uger siden, opdagede ministeriet pludselig, at disse ansøgere ikke var blevet orienteret om, at de kunne få forelagt deres sag for Indfødsretsudvalget på ny og dermed få endnu en chance for statsborgerskab, selv om de ikke havde bestået indfødsrets- eller danskprøven.

Det er Enhedslisten, der har bedt om samrådet, og det var også Enhedslisten, der stillede den række af spørgsmål til Morten Bødskov, som efter alt at dømme førte til, at ministeriet blev klar over den manglende vejledning.

»Vi må have rede på, hvad der er op og ned i denne mystiske sag. Hvorfor opstår fejlen? Hvordan opdagede man fejlen, hvor mange er blevet ramt af den,og præcis hvad gør man for at rette op,« spørger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Søren Pind ændrede praksis

Da Søren Pind i marts 2011 overtog posten efter Birthe Rønn Hornbech, der efter sagen om manglende statsborgerskab til unge statsløse var fyret som VK-regeringens integrationsminister, bebudede han »en samlet gennemgang af de internationale konventioner« på indfødsretsområdet. Den 20. april 2011 sendte Søren Pind så et brev til Folketingets Indfødsretsudvalg om, at ministeriets behandling af ansøgninger om statsborgerskab fra personer med PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) ville blive ændret. I stedet for som hidtil automatisk at forlange, at PTSD-ramte skulle bestå f.eks. danskprøven – således som V, K og DF havde indført i indfødsretscirkulæret – ville de PTSD-ramte nu med Søren Pind som minister få en ny chance: Ministeriet ville således »være indstillet på at behandle deres ansøgning på ny, hvis de indsender bevis for, at de har deltaget i danskundervisning samt dokumentation for forsøg på at tage prøverne«, som ministeren skrev.

Meget taler for, at Integrationsministeriet under sin gennemgang af de internationale konventioner var nået frem til, at det kunne stride imod handikapkonventionen ikke at give en form for dispensation til de PTSD-ramte, når deres lidelse betød, at de havde svært ved at gennemføre f.eks. danskundervisning. I forvejen er f.eks. blinde, døve, svært hjerneskadede og ansøgere med Downs syndrom undtaget fra at skulle aflægge prøverne som betingelse for at opnå statsborgerskab.

Ved samme lejlighed lovede Søren Pind også, at »andre ansøgere, der efter en konkret og individuel vurdering« havde en langvarig funktionsnedsættelse, ville blive vejledt om samme mulighed som de PTSD-ramte. Hvis de kunne dokumentere, at de havde forsøgt at tage prøverne, ville de få en ny chance, selv om de ikke havde bestået dem.

Men det er lige præcis vejledningen til disse »andre ansøgere«, som ministeriet åbenbart har forsømt, ifølge Morten Bødskov på grund af en »fejl« i ministeriets praksis, som ikke er nærmere forklaret.

Gennemgår ca. 700 afslag

Justitsministeriets Indfødsretskon-tor er ikke på stående fod i stand til at oplyse hvor mange ansøgere, der ikke har modtaget den lovede vejledning, men kontoret er gået i gang med at gennemgå ca. 700 afslag for at se, om der heriblandt er ansøgere med langvarige funktionsnedsættelse.

Ifølge et svar fra justitsministeren til Folketinget er der f.eks. tale om ansøgere, »der lider af en depression, varige personlighedsændringer eller kroniske bevægelsesapparatsmerter«.

Johanne Schmidt-Nielsen forstår ikke, hvorfor hun ikke kan få oplysthvor mange PTSD-ramte, der har modtaget vejledningen. Eller hvorfor det først er i forbindelse med et afslag, at PTSD-ramte og de andre ansøgere med langvarig funktionsnedsættelse bliver orienteret om, at der er en ekstra mulighed.

»Er det en rigtig anvendelse af samfundets ressourcer at lade syge, der jo har lægeerklæring, gå op til en svær prøve bare for at bevise, at de ikke kan bestå den«, vil Johanne Schmidt-Nielsen spørge justitsministeren.

Ifølge ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Center for Menneskerettigheder er det »trods alt et lille skridt i den rigtige retning«, da Søren Pind i april 2011 ændrer praksis over for PTSD-ramte. Men det er langt fra godt nok, mener hun: »Personer med PTSD forskelbehandles stadig. Og der er tale om syge, der skal gå til undervisning og prøve, selv om de på forhånd må vide, at det er udsigtsløst. Det må være en stor belastning at gå i gang med et projekt, der på forhånd ser udsigtsløst ud. Og man bliver jo først indstillet til prøven, når sprogskolen mener, man er i stand til at tage den.«

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu