Læsetid: 3 min.

Borgerlige frygter brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen

De borgerlige forligspartier bag folkeskolen er bekymrede for, at regeringen via forældrebetalingen til SFO’en vil indføre brugerbetaling i folkeskolen
Hvis børn skal have en længere skoledag, bliver tiden, de tilbringer i SFO’en, forkortet, og så må forældrebetalingen sættes ned, mener bl.a. børne- og undervisningsordfører Mai Henriksen (K).

Hvis børn skal have en længere skoledag, bliver tiden, de tilbringer i SFO’en, forkortet, og så må forældrebetalingen sættes ned, mener bl.a. børne- og undervisningsordfører Mai Henriksen (K).

Joachim Adrian

8. december 2012

Forud for de kommende måneders forhandlinger om en reform af den danske folkeskole er de borgerlige forligspartier bekymrede for, om regeringen er i gang med at indføre brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen.

Hvis det lykkes regeringen at skaffe et flertal for sit udspil til en folkeskolereform, vil det betyde, at de danske folkeskoleelever skal tilbringe langt mere tid i skolen, end de gør i dag. Det vil sige, at børnene skal bruge mindre tid i SFO’en, og så kan kommunerne blive tvunget til at sætte forældrebetalingen ned. Det vil efterlade et hul i kommunekasserne.

»Jeg er meget bekymret for denne del af reformen. For hvis forældrene skal betale det samme, vil de opleve, at det er en øget brugerbetaling, fordi deres produkt – SFO’en – skal bruges i kortere tid af deres børn. Det er en dårligere ydelse til samme pris. Og derfor vil vi blive ved med at stille spørgsmål til dette område, så vi kan finde ud af, hvordan økonomien hænger sammen. Som forældre skal man ikke betale det samme, når tilbuddet bliver ændret så markant, som regeringen lægger op til,« siger Mai Henriksen, børne- og undervisningsordfører for Konservative.

Også Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, er bekymret for, om regeringen er ved at liste brugerbetaling ind ad bagvejen i forbindelse med folkeskolereformen.

»Det er for tidligt at sige, hvor høj grad af integrationen der bliver af pædagogerne og SFO-tid i skoledagen. Så kan man jo altid have en lokal diskussion om, hvad tingene skal koste. Allerede i dag er der jo enorm store takstforskelle mellem de 98 kommuner. Det er afgørende, at der ikke bliver tale om, at det her bliver en skjult brugerbetaling på folkeskolen,« siger Karen Ellemann.

Ifølge de tre borgerlige forligspartier har finansminister Bjarne Corydon (S) på et møde i forligskredsen bag folkeskolen forsikret partierne om, at kommunerne vil blive kompenseret for den manglende forældrebetaling. Det glæder Konservative og Dansk Folkeparti.

Forældrebetaling skal nedsættes

»Det er helt afgørende, at kommunerne bliver kompenseret, og jeg glæder mig til at se, hvor stor den kompensation bliver. Den skal svare til det, man mister. Det skal ikke være en kompensation, der er så lille, at det ingen mening giver, og kommunerne bliver nødt til at spare på grund af denne reform,« siger Mai Henriksen, og Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen supplerer:

»Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at forældrene skal betale det samme for færre timer. Så forældrebetalingen skal nedsættes, og så mangler kommunerne nogle penge, som de skal lave mere skole for. Det hænger jo ikke sammen, så derfor skal kommunerne kompenseres på den ene eller anden måde. Men vi venter spændt på, hvad det ender med, og det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke ved det endnu,« siger Alex Ahrendtsen.

Og ifølge Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører kan hverken børne- og undervisningsminister Christine Antorini eller finansminister Bjarne Corydon vente til, der er indgået et forlig, med at fortælle, hvordan kommunerne skal kompenseres:

»Det er simpelthen ikke godt nok, at ministeren og ministeriet endnu ikke har svaret os på, hvordan kommunerne er tænkt kompenseret. Hverken forligspartierne, kommunerne eller forældrene kan leve med den uvished,« siger Alex Ahrendtsen.

Ifølge Børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne, Troels Ravn er der ikke fundet nogen endelige løsninger eller afklaringer på, hvad der vil ske med finansieringen af SFO’erne i forbindelse med reformen, og han vil derfor ikke kommentere på de forskellige muligheder.

Han siger dog, at »det er noget af den økonomiske afklaring, der vil ske i den kommende periode.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark har nogle specielle "borgerlige"

De udmærker sig ved at have nær europæisk rekord i at forringe forholdet mellem forbrug og arbejde.

Senest lykkedes det dem at forhindre de arbejdsplagde danskere i at arbejde 14 minutter længere om ugen. Det var en stor sejr.

Nu er de så bekymrede for, at der skal komme brugerbetaling i folkeskolen. Man forstår deres bekymringer for forandringer af den art. I 10 år har de hældt penge ned i folkeskolen uden at stille krav og skabe reelle forandringer.

I dag er der i realiteten brugerbetaling på SFOen. Dvs. det koster det samme at sætte sit barn i privatskole som at beholde dem i folkeskolen.

Der er brugerbetaling. Den ændrer sig en smule nu. Det er fint med et opgør med den brugerbetaling, men at sige den er ny er blindværk.

Det mest klare snit ville selvfølgeligt være at Kommunerne i stedet skulle finansiere skolegangen med mere pædagogisk personale. Det er den eneste måde reformen økonomisk kan hænge sammen på, da lærerne er for dyre, og de er også den eneste måde, at brugerbetalingen der er i dag, kan holdes i ave.

Et rent snit ville være, at kommunen overtog hele finansieringsforpligtigelsen. Vi har en folkeskole der skulle forestille at være for alle. HVis det er tilfældet, skal den brugerbetaling for SFO der er og vil komme være en del af skolens budget. Det er det eneste socialt rimelige, det giver de skoler og elever der har behov, og det gør systemet gennemsigtigt.

Niels Ludvigsen

Der er muligvis hældt enorme mængder af penge ned i folkeskolen de seneste år som Søren Kramer skriver, men de er desværre ikke nået helt ud til børnene. Dem der stå i lort til halsen hver eneste hverdag har i årtier kikket efter forstærkningerne og forbedringerne.
Mens de venter og kikker kan de så undre sig over, hvor alle de penge dog blev af i teknokratiet og hvor de 10 % af kollegaer, som er forsvundet de sidste par år er endt henne.

Dorte Sørensen

SFOen blev indført i 1980'erne som et spare foranstaltning med dårligere normeringer mv. end de hidtidige fritidshjem og familie insitutioner med børn fra vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet sammen.

Mærkelig nok er forældrebetalingen hertil aldrig blevet underlagt en øvregrænse og kommunerne har kunne skruet op for forældrebetalingen .

@Jesper Jakobsen

Det vil være en løsning på mange områder. De tiltag, som neoliberalismen og medfølgende new public management har forårsaget, tynger alle aspekter af det offentlige med unødvendig bureaukrati.

Niels Ludvigsen

Søren Kramer skriver:

”I 10 år har de hældt penge ned i folkeskolen uden at stille krav og skabe reelle forandringer”
Mener du hermed, at implementeringen, de sidste 10 år, af rummeligheden og inklusionen i folkeskolen ikke kan betegnes som et krav om reelle forandringer?
Dette er sket samtidige med, at der indføres individueller elevplaner, nationale test. Evalueringnr af folkeskolen er ikke målt på, hvor vellykkede de har klaret opgaven med inklusion, men på Pisa- undersøgelser i sammenligning med andre landes grunduddannelser mv..
Mener du elevplaner, forskellige test ikke er krav og reelle forandringer?
Hvis alt dette ikke er krav, men noget der kan klares med en lillefinger, med mindre der er tale om dumme, dovne og totalt inkompetente folkeskolelærere så er løsningen på den økonomiske krise pludslig til, at få øje på.
Ja i så fald mener jeg vi burde bede det private erhvervsliv(De er jo i øvrigt enormt mere effektive end det offentlige) om, at inkludere alle borgere på det private arbejdsmarked og samtidige fremvise effektivitetsforbedringer i sammenligningen med andre lande.
En utilsigtet konsekvens ville være, at vi kunne lukker alle fængsler, psykiatriske behandlingstilbud mv., da opgaverne klares af de private arbejdsgivere.

De penge, Søren Kramer omtaler, er i hvert fald ikke endt ude i sidste led hos eleverne.
Men det passer også meget godt med, at Danmark bruger tæt på dobbelt så mange penge på 'other staff' set i forhold til gennemsnittet for OECD-landene (16,2% og 29,9% af de samlede udgifter til primary school).
Udgifterne til lærerlønninger ligger samtidig ca. 12 procentpoint under OECD-gennemsnit (50,3% og 62,5%), hvilket svarer til ca. 20%.

Man kan undre sig over, at KL ikke er ude med spareforslag her, for der må være en del penge at spare.

Man kan desuden læse mere om udviklingen i udgifterne til folkeskolen her:
http://www.dlf.org/files/DLF/Danmarks%20L%C3%A6rerforening%20mener/Tal%2...

Her medregnes dog ikke de store besparelser, der har været på området siden 2009.

@Nield Ludvigsen

Jeg er sådan set ikke uenig i dine indvendinger.

Det er ligger helt sikkert de offentlige folkeskoler til last, at de er underlagt en masse bureaukrati. Idiotiske test som sammenligner os med Sydkorea mm. Pengene er ganske rigtigt ikke kommet ud hvor børnene kan mærke det.

Og det er givet at de offentlige skoler kommer til at løfte en inklusionsopgave, hvor de tildelte midler ikke står mål med opgaven, og at de private skoler ikke løfter deres del. Alt sammen noget der medfører at pengene ikke kan mærkes.

Men en væsentlig del af det, er altså også gået til pæne lønstigninger. Og selve den måde der arbejdes på i folkeskolen er ikke fulgt med de udfordringer der har været af øgede inklusionskrav, flere tosprogede mm. Det er det som reformen måske tager lidt fat i.

Kunne man få skovlen under den usynlige brugerbetaling der reelt ligger i SFOen ville det såmænd være en god sidegevinst.

Og ja det private er betydeligt mere effektivt til definerede drifstopgaver end det offentlige. Det bevises hver dag i hele verden og har historisk god belæg. Det kan også ses i effektivitetsforskellen mellem offentlige og private skoler i dk. Der er selvfølgeligt tale om generaliseringer og der er rigtigt mange undtagelser.

Men den offentlige drift kan have fordele som fx. at stille alle borgere lige og tænke mere langsigtet. Derfor er det vigtigt, at alle har lige adgang til folkeskolen, dvs. at der ikke er brugerbetaling, samt at alle skoler løfter en lige stor byrde ift. de svære børn. Ellers ryger argumentet for den offentlige skole.

Martin B. Vestergaard

Underligt! Hvorfor skulle det nu være et problem at forældrene får mindre for pengene, i SFO'erne?

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Det har da aldrig været et problem at alle arbejdere har fået en ringere dagpengedækning for samme pris (altså den del vi betaler til staten), priserne i den offentlige transport er steget mere end lønne, eller at der er kommet øget brugerbetaling andre steder under de 10 år med borgerlig regering.
Og de samme partier ser jo også gerne at de samme forældre (eller i hvert fald de lavest lønnede af dem) får mindre for det samme arbejde.

Hvorfor skal skolerne være anderledes?

Det må da nettop være et godt borgerligt princip at der kommer mere brugerbetaling.

Majbritt Nielsen

Niels Ludvigsen
Jeg tror du er alt for naiv, hvis du tror at den magiske løsning er at lade det "private" overtage diverse opgaver.

Du kan jo se hvordan det "private" klare opgaven med syghus-væsnet, Over There, i US. Jeg er ikke imponeret. De bruger flere penge på samme opgave, end i DK. Til trods for det meste er brugerbetalt.

Der er forskellige opgaver, jeg vil foretrække at staten(os selv) tager sig af. Og skole, sygehusvæsen, brandvæsen, ambulancer og offentlig transport er nogen af dem.
Da de er en investering i samfundet.
Ikke hermed at sige det bare skal have lov at sejle der ud af. Men varetages af personer med viden og erfaring for at køre det bedst muligt.

Her på Fyn er bybusserne og fynbus blevet smækket sammen i et firma der agere på markedsvilkår.
Med det resultat, at Fyn er det eneste sted i DK hvor at flere familier har måtte vælge at have to biler.
Fordi at busnettet er blevet skåret og klippet så drastisk ned at det ikke dækker særlig godt. Jeg er ret glad for jeg ikke er afhængig af offentlig transport, til og fra job.
Og hvis det "private" får lov at gøre det samme med skolen.
Så er jeg så også glad for jeg ikke har børn der skal i skole.

For det private er ikke løsningen på alt.
Slet ikke ting der er en investering i samfundets fremtid. Hvilket skolen er.

Niels Ludvigsen

@ Majbritt Nielsen

Jeg er helt enig med dig.
Min pointe med, at lade det private overtage skal absolut tolkes ironisk;)

@ Søren Kramer

Mht. Lønstigninger mener jeg, at specialt lærerprofessionen er en af de professioner, der relativ set har tabt mest gennem de seneste årtier - målt på livsløn.

Det private mener jeg historisk har vist sig mest effektiv til, at skabe afkast til sine ejere og samtidige kunne løse opgaven billigere end det offentlige, men absolut ikke er de kan skabe en bedre kvalitet.

Det offentlige har historisk vist, at de ikke kan skabe afkast til deres ejere(borgerne), men de er gode til, at afhjælpe det private erhvervsliv når der er problemer.
I flæng kan nævnes.
Bankpakkerne, finansiel stabilitet, privathospitaler (overbetaling og mulighed for kun, at vælge de profitgivende operationer), privatskolerne(mulighed for, at fravælge omkostningstunge elever), udlicitering( rengøring på f.eks. skoler, hvor ordet rengøring bliver brugt om noget der mere minder om udluftning;), hvorfor der pludselig er profit i opgaven og det derfor giver mening for private, at beskæftige sig med den) mv.

Alt i alt, mener jeg bare, at det private er bedst til, at skabe profit og det offentlige er bedst til, at tage sig af nonprofitopgaver, hvor det mest handler om menneskelig samvær. Her tænker jeg på børnehaver, skoler, sygehus mv.
Det offentlig bruger alt for mange penge på kontrol af opgaveløsningen ved f.eks. udlicitering, da den private virksomheds primære mål som oftes er størst mulig profit til ejerne.
Det hele handler grundlæggende om motivationen i arbejdsopgaven - er det høj løn, høj profit, lave omkostninger eller det at hjælpe andre mennesker, der er den primære motivation i virksomhedens og medarbejdernes opgaveløsning.

Hvis der er nogen der har stået for brugerbetaling, punktafgifter og gebyrer i det såkaldte "skattestop" er det de borgerlige. At bekymre sig om det nu er topmål af forstillelse og dobbeltmoral.

Den angivelige frygt for brugerbetaling i folkeskolen burde være ganske ubegrundet.

Idet;

Grundloven i § 76 indleder med at sige "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen."

Da det samtidig forholder sig således at Grundloven går forud for enhver anden lovgivning i Danmark, således at forstå at ingen anden lov må være i modstrid med Grundloven, så giver det sig selv at der ikke kommer brugerbetaling i folkeskolen.