Læsetid: 3 min.

Corydon fortsætter kampen mod lærerne

I går udvekslede finansministeren og de statsligt ansatte krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Kampen kommer til at stå om en ’normalisering’ af arbejdstiden for lærere på gymnasier og erhvervsskoler og et opgør med de offentligt ansattes lønreguleringsordning
Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at lærernes arbejdstid skal ’normaliseres’, fordi det ellers ikke er muligt at foretage et løft af uddannelsessystemet i Danmark.

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at lærernes arbejdstid skal ’normaliseres’, fordi det ellers ikke er muligt at foretage et løft af uddannelsessystemet i Danmark.

Linda Kastrup

18. december 2012

Hvis det står til regeringen, kan undervisere på gymnasier og erhvervsskoler godt begynde at forberede sig på, at også deres arbejdstidsaftale skal ’normaliseres’, ligesom det i øjeblikket er ved at ske for folkeskolelærerne.

I går mødtes finansminister Bjarne Corydon (S) med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som repræsenterer de statsansatte, for at udveksle krav til de kommende overenskomstforhandlinger på det statslige område, OK13, og her var linjen fra finansministeren klar.

»Jeg har ét hovedkrav, som er vigtigere end alt andet, og det er en normalisering af lærernes arbejdstid. I dag puttes deres arbejdstid ned i nogle kasser til forskellige formål, frem for at den frit kan organiseres så effektivt, som muligt. Det er mit hovedsigte, at det normaliseres, så det er muligt at foretage et løft af uddannelsessystemet i Danmark,« sagde Corydon, da han kom ud fra mødet i Finansministeriet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Ministeriet for Børn og Undervisning underviser lærere på gymnasie- og erhvervsskolerne i gennemsnit mellem ni og 14 timer om ugen, og det er ifølge finansministeren for lidt.

Samtidig går han til angreb på lærernes 60-årsregel, som giver gymnasie- og erhvervsskolelærere, som er fyldt 60 år, ret til fire og en halv uges ekstra betalt ferie om året.

En effektiv mekanisme

Formanden for CFU, Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, som i dagens anledning havde et ’OK13’-badge på venstre skulder, var efter mødet dog ikke meget for at diskutere finansministerens krav for gymnasie- og erhvervsskolelærerne.

»Du må spørge dem, der sidder på undervisningssektoren, om det er rimelige krav. Men jeg tror nu nok, jeg tør vove det ene øje på, at sådan oplever de det ikke,« sagde han.

For ham var det centrale forhandlingspunkt i stedet finansministerens angreb på lønreguleringsordningen, som siden 1984 automatisk har sikret statsansatte en lønudvikling svarende til 80 procent af den private lønudvikling.

»Det kan vi ikke acceptere. Vi har rigtig svært ved at se en overenskomst, der ikke indeholder en videreførelse af den ordning. Det er en effektiv mekanisme, der netop sikrer det, finansministeren efterlyser, nemlig at det offentlige ikke bliver lønførende i forhold til det private og dermed udhuler konkurrenceevnen for Butikken Danmark,« sagde han og understregede, at netop reguleringsordningen er CFU’s hovedkrav for overenskomstforhandlingerne.

»Vi vil kæmpe rigtig hårdt for at bevare en så god købekraft som muligt hos vores medlemmer. Vi vil prøve at sikre reallønnen, og så vil vi bevare lønreguleringsordningen.«

Men ifølge Bjarne Corydon er »tiden løbet fra« en sådan ordning, og det er naturligt, at man i stedet taler om løn i sammenhæng med produktivitet, ligesom man gør i det private.

Forringelser for tjenestemænd

Et yderligere krav fra finansministeren omhandler de allerede vedtagne krav for tjenestemændenes tilbagetrækningsreform. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev det besluttet, at fradraget i tjenestemandspensionen, når en tjenestemand går på pension før folkepensionsalderen, skærpes. Samtidig blev den pligtige afgangsalder for tjenestemænd i Forsvaret hævet fra 60 til 62 år, og den pligtige afgangsalder på 63 år for tjenestemænd i Kriminalforsorgen blev afskaffet.

Ændringerne, som skulle træde i kraft den 1. januar 2019, kræver finansministeren nu fremrykket til 1. januar 2014. Et krav, der ikke møder megen forståelse hos Flemming Vinther.

»Det siger vi nej til. Der var så omfattende ændringer af tjenestemandspensionen og den pligtige afgangsalder sidste år, at det er fuldstændig umuligt at forestille sig, at vi kan gå tilbage og få stemt en aftale, der indeholder de her krav, igennem hos vores tjenestemænd.«

Fra begge parter er der en erkendelse af, at overenskomstforhandlingerne bliver en hård omgang.

»Nu har vi fremlagt vores krav, og så skal vi jo have lidt tid til en diskussion ved bordet. Der er nogle knaster i det bord, som er til at få øje på, og dem må vi jo gå i gang med at høvle på, som vi plejer, og så må vi se, hvor vi ender til sin tid,« sagde Flemming Vinther efter mødet i Finansministeriet.

Den nuværende overenskomst for statsansatte udløber den 31. marts 2013, så forhandlingsparterne skal være nået til enighed inden da.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Lærerne er en modelsag for neoliberalisterne. Det er skriften på væggen for alle offentligt ansatte og kan ikke undgå at smitte det private arbejdsmarked.

Til kamp mod fagforeningerne er de reaktionæres parole.

Hvad skal vi med Hjorten, når vi har Lærken

Hvad mener Corydon med en normalisering af lærernes arbejdstid? Manden er åbenbart ikke klar over at lærerne på erhvervsskoler faktisk allerede nu arbejder i 46 uger og har 6 ugers ferie som alle andre + holder fri de helligdage vi har i Danmark. Og på flere og flere erhvervsskoler kræver man nu, at eleverne - og dermed - lærerne - skal være tilstede 37 timer pr. uge.

Og hvad er det gymnasielærerne ikke skal lave mere?
Og Søren Berggren Toft som har skrevet artiklen skal altså ikke tage statens tal for hverken skolelærernes eller gymnasielærernes arbejdstid alvorligt. De er skrevet og og lavet med et formål - at bilde folket ind at lærerne er dovne hunde som intet laver overhovedet.
Intet kunne være mere forkert....

På sprogskolerne underviser lærerne også i 46 (påbegyndte uger). Corydon burde tage en tur ud i virkeligheden, så vil han endelig indse og erkende, at alt det han vil, stort set allerede er gennemført. Især i folkeskolen kan der med helhedsaftalen fra 2008 laves de ting, Cordydon mv. efterlyser. Corydon lyver altså direkte her - eller også taler han bare mod bedre vidende...

Og hvad forestiller han sig med effektic organisering af arbejdstiden? Skal ledelsen - og sekretærerne - nu igen til at lægge skemaer ? Skal lærernes fine teamsamarbejde brydes op? Det, teamsamarbejde samtlige regeringer i det her land har hylet op siden 1990erne? Netop for at sikre at lærerne samarbejdede mere og den privatpraktiserende lærer var fortid? Hvad er det lærerne ikke mere skal lave?
Eller har Corydon virkelig forestillet sig at alle lærere i det her land skal undervise i 30 timer....(eller måske 37 timer...?)

Mange erhvervsskoler og gymnasier mv. har f.eks. undervisere som også er studievejledere, eller som også er læsevejledere eler som underviser personer med ordblindhed (dyslektikere). Skal dette lægges ned nu? Efter at samtlige regeringer i det her land har råbt og skreget op om at så mange som muligt skal have en uddannelse...? [Og derfor fremstår tallet så lavt i statens undersøgelse om lærernes arbejdstid...derudover er pauserne for samtlige ansatte i det offentlige også arbejdstid....vi har nemlig betalte pauser...]

Ift. hans ideer om produktivitet hvad mener han så? Måske han skulle tage og tale med nogle frisører eller advokater om hvor mange ekstra kunder/klienter de har i 2012 sammenlignet med hvor mange kunder mv. de havde i 1992. 1 eller 2 om dagen vil jeg tro - og det skulle udelukkende ny teknologi mv. osv.

Corydon synes - som mange med ham - at lide under den vrangforestilling, at skolen er en kjolefabrik, hvor man kan optimere hvert eneste led, effektivisere med 5% eller 10% om året. [Hospitaler kan effektivisere deres behandling, f.eks. ved at indføre ny teknologi eller ved at tilrettelægge undervisningen smartere..].

Man kan ikke gøre dette på en skole; eller rettere: jo det kan man. Men det vil føre til en opdeling i skolen, som aldrig rigtigt har ønsket i Danmark, vel? Nemlig i de dumme og i genierne - præcis som i alle andre lande i Europa. Og i USA. Og flere og flere ville skulle have specialundervisning.......nå, nej, regeringen har jo bestemt ud fra arbitrært nummer/tal=, at elever som får mere end 9 timersspecial- undervisning pr. uge, skal sættes ind i amindelige klasser.

Lærere i gymnasiet kan bestride et eller to fag, og deres timetal afspejles kravene i bekendtgørelsen. For de små fags vedkommende fylder skolerne som regel op med de øvrige gøremål, der skal passer, i form af inspektor-ansvar. Denne sygelige optagethed af arbejdstid ødelægger alt for meget hævdevundent og godt i vores samfund - jeg nævner som eksempel postudbringningen, der nu må være et helvede for dem, der bestrider jobbet. Hvorfor denne forsuring af livet gennemføres, ville det være godt at få et svar på - den er totalt afsporet.
I stedet for alt det konkurrencefis ville det være noget mere fornuftigt at indrette job, så de kan bestrides af de mennesker, der er til rådighed.

Dorte Sørensen

PS: Betyder indholdet i undervisningen ikke mere noget for Corydon. Hvordan vil han sikre gode uddannede unge, hvis de nu bare skal undervises af lærer på næsten fuldundervisningstid.
Endvidere giver medbestemmelse nu ikke længere arbejdsglæde og er engagerede lærer ikke det bedste middel til en god undervisning,

Ligeledes hvordan vil Corydon beskrive effektivitet i det offentlige i undervisningen, sundhedssektoren, plejesektoren osv.

Det bliver spænende når corydoren får øje på præsterne!
Deres synlige faste arbejdstid består jo blot af en til to ugentlige forestillinger, Og søndagsprædiken fra sidste år kan jo bare genbruges, altså ikke forberedselstid for erfarne, kun lidt arkivtid.
Inden korsfæstelsen, ironi benyttet.

Jeg tror, det handler om, at det offentlige skal moderniseres og fornys for at overleve liberalisternes angreb. Når først Venstre kommer til, vil der blive skåret ned og blive privatiseret i stor stil.
Corydon forsøger blot at blæse nyt liv i det offentlige.

Morten Kjeldgaard

Politikerne er som en flok forkælede børn der vil have det hele uden at yde en skid: differentieret undervisning, inkludering af handicappede, projektorienteret undervisning, tværfaglighed, heldagsskole med "spændende hverdage for børnene", "verdens bedste folkeskole". Alt det forventes det at lærerne kan yde uden tid til forberedelse. Held og lykke med det projekt.

Flemming Andersen

Det er uendelig trist at overvære denne regerings magmisbrug, hvor man igen og igen bruger del og hersk teknikken overfor en forsvarsløs befolkning, der har stemt på dem i tillid.

Denne gang er lærerne under behandling, næste gang gymnasielærerne og lægernes lommer er der allerede skåret hul på.

Samtidig bruges den kendte propaganda taktik med at gentage sine løgne i uendelighed, indtil alle tro der er noget om snakken.
Pressen løber som sædvanligt villigt med uden kritikske spørgsmål.

Denne gang bliver der sandeligt skrevet en voldsom gæld ud til fremtidige generationer, som de borgerlige plejer at skræmme med.
Opretningen af uretfærdighederne som begås lige nu, vil det tage årtier at rette op på, til skade for vore børn og børnebørn, hvis ikke de er så fornuftige at emigrere.

Jørgen Rygaard

Dette misfoster af en "rød" regering sætter helt nye standarter for magtudøvelse.

Fascismen med det næsten menneskelige ansigt !

Henrik Dahl havde ret i sin advarsel mod Thorning før valget. Hun er en taske !

Vi har vist en blå regering, og i Folketinget er der vist blot "50 shades of blue" - intet pink eller rødt ?

For vælgere , der fokuserer på økonomien i landet , er regeringen faktisk ret god.

Hvad med om man også prøvede at få de internationale organisationer, som Danmark er medlem af ( FN , WTO, FAO ,WHO, EU o s v) til at hæve pensionsalderen m v og derved spare nogle skillinger.

Coridon fortsætter sit angreb på de offentlige ansatte.

Først skolelærerne, så gymnasielærerne, så professionsskolelærerne og måske til næste år universitetslærerne, hvorefter turen går til sygeplejerskerne. Who's next?

Hvis man hidtil har troet, at angrebene 'kun' var begrundet i urimeligt favorable arbejdsforhold for grupper at offentligt ansatte (påstande, der er diskutable), så kan man i al fald nu se, at angrebet har en helt overordnet målsætning. De offentligt ansatte skal som helhed have deres løn- og ansættelsesforhold forringet.

På det private arbejdsmarked har lønarbejderne den mulighed at strejke. Arbejdsgiverne må så overveje, om det er i deres egen økonomiske interesse at stå stejlt i forhandlingerne. Den samme mekanisme gælder ikke i det offentlige, for her er arbejdsgiveren en almægtig herre, der har næsten ubegrænsede midler (herunder de strejkendes skatteindbetalinger). I en konflikt med stat og kommune gælder det private arbejdsmarkeds logik ikke. Derfor har det været nødvendigt med en reguleringsordning, så det ikke førte til, at offentligt ansatte blev en kollektiv lavtlønsgruppe.

Den reguleringsordning vil Coridon nu fjerne. Dermed har han signaleret, at socialdemokraterne nu vil lade markedet råde - også på områder, hvor lønmodtagerne i praksis er forsvarsløse. Så meget for solidariteten.

Nogle giver udtryk for, at de offentligt ansatte stort set er uduelige og ukvalificerede. Dén vinkel skal nok blive poleret i fremtiden. For i modsætningen mellem det offentlige som arbejdsgiver og de offentligt ansatte som lønmodtagere handler det ikke om afvejning af økonomiske interesser (som strejkeretten er udtryk for), men om ideologi. Kan man fremmane det billede, at de offentligt ansatte er ukvalificerede, dovne snyltere på det produktive, private arbejdsmarked, så er vejen banet for en proletarisering af de offentligt ansatte. Coridon fører an.

Det fører med sikkerhed til, at regeringen falder ved det første valg. Alt for mange af regeringens traditionelle støtter blandt vælgerne vil føle sig svigtet. Så får vi en borgerlig regering, der kan glæde sig over, at den afgående regering har gjort det beskidte arbejde. Efter nogen tid vil man sidde i socialdemokratiet og undre sig over, hvad der gik galt.

De lærer åbenbart ikke. Sådan gik det også, da Nyrup måtte slippe tøjlerne. Efter et årti med udliciteringer, privatiseringer og NyLøn under socialdemokratisk ledelse i 90'erne. Tager jeg fejl? Så spørg Cepos. De har vedholdende understreget, at Nyrup-regeringen var dygtigere til at gøre Danmark økonomisk borgerligt end den følgende Fogh-regering. Det gentager sig nu. Som Marx ville have formuleret det: Anden gang som farce.

Prøv engang at tage klaphatten af og søg i google på: "Landespecifikke henstillinger fra EU". Her kan i finde hovedårsagen til, at selv en rød regering arter sig som den nuværende.

De aktuellee politiske tiltag har slet ikke udspring i Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti eller Det Radikale Venstre. De har slet ikke udspring i Danmark !

Citat fra 22.8.79:

'Den offentlige servicesektor er blevet så stor, at de fler penge, der bliver hældt i den, i højeregrad gavner terapeuter og behandlere, læger og administratorer, end de gavner klienter, patienter, skatteborgere, eller hvad man nu skal kalde objekterne for den megen omsorg'.

Af Mogens Glistrup? Næh, af Ritt Bjerregaard. Det lyder som et opgør med velfærdsdemokratiet, (og andre grupper af offentligt ansatte kunne nok have været inkluderet, om ellers tiden var til det), men der skete ingen ting. De efterfølgende 32 års politik fortsatte uændret.

Måske har man nu for alvor ramt muren? For det opsving man fablede om, er forsvundet helt ud i tågerne. Hvor nødig man end vil, og det er dog 45 års politik der måske må ændres, tvinges man nok til at erkende, at der skal spares inden for det offentlige.

Vore politikere arbejder hårdt på at "komme så tæt på kernen" i EU som muligt. Derfor skal vi naturligvis være på så god fod som muligt med ikke mindst kommissionen, hvorfra disse landespecifikke henstillinger kommer hvert år som en del af "det Europæiske Semester".

Foruden "uden forsinkelse, forbedre
omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet", henstiller kommissionen i 2012 - 2013 bl.a. at vi skal "tage realkreditsystemet og det kommunale ejendomsskattesystem op til revision", så det bliver nok det næste.

Det var i gamle dage, at dansk politik blev skabt i Danmark.

Niels Ludvigsen

Findes der egentlig et politisk alternativ til liberalisme i folketinget og kommunerne?

Jeg er måske nok politisk analfabet, men mit syn på den politiske virkelig i Danmark anno 2012 er efterhånden følgende:

De mindst liberalistiske partier er socialliberalistisk til liberalistisk( måske med undtagelse af Enhedslisten)

Midterpartierne(set ud fra, hvor liberalistisk deres politik er) er liberalistiske til neoliberalistisk.

De mest liberalistiske partier er neoliberalistiske til markedsfundametalistisk.

Så kan vi vælgere vælge, hvilken form for liberalisme vi ønsker. Bagefter kan vi undre os over, at det liberale menneskesyn mangler en egentlig konkurrent, selvom en af liberalismens gylden reger er: At konkurrence skaber fremskridt.

For socialisterne og andre ikke liberalister kan det anbefales, at læse nogle historiebøger:)

Nedskæringer. Hele, hele, hele tiden. Nu i fyrre år. Vi kan ikke blive ved. Vi kommer ikke til at løbe 100 meter på et sekund, uanset Bjarnes fantasifulde argumenter.

Vi har ansat og betaler vore politikere løn for nu at finde en løsning på vores fattigdomsproblem. Det eneste, de kan diske op med, er hvad de har disket op med de seneste fyrre år, nemlig nedskæringer. Det vil vi ikke have længere. Hvis det endnu ikke er gået op for vore ministre, at folket ikke ønsker flere nedskæringer, ikke ønsker mere fattigdom, må de være retarderede. Naturligvis ved de det. Alligevel fortsætter de ad samme, gamle gænge.

Hvis de har så travlt med, at vi skal kunne det ene og det andet og det tredie på samme tid, medens vi står på tungen siddende på en hest til rodeo, kan vi vel også kræve det samme af dem. FIND SÅ EN ALTERNATIV LØSNING TIL NEDSKÆRINGER, HR. CORYDON! VIS OS, DU ER DIN LØN VÆRD! DU ER ANSAT AF OS, IKKE TIL AT UNDERTRYKKE OS, GØRE OS TIL DINE SLAVER, MEN FOR AT FINDE EN LØSNING PÅ PROBLEMET, AT VI ER VED AT SYNKE.

Men det kan han ikke. Han kan kun nedskære. Presse os. Eller sænke lønnen. Han er altså ikke i stand til at bestride det job, vi satte ham til, tilfredsstillende. Ergo må vi fyre ham (uden pension, mv.), og ansætte een, som kan finde denne løsning. Hvis ingen kan finde løsningen, skal ingen have jobbet. For det er jo penge ud af vinduet.

Fuck nedskæringer!

Det er befriende, at man nu langt om længe vil give skolelederne en reel mulighed for at lede og ikke lade sig koste rundt af pamperne fra Vandkunsten 12.

Det pudsige er, at der skulle en socialdemokratisk finansminister til at tage det længe ventede opgør med det faglige tyranni fra DL, men det skal han ikke høre et ondt ord for.

Det store flertal af skolelærene over en bred kam gør et fantastisk konstruktivt arbejde hver dag - tænk hvis deres faglige organisation havde samme ambition.

Jamen for pokker da. Det kan jo ikke være Bjarne Corydons opgave at yde faglig bistand eller socialpolitisk arbejde overfor danmarks lærerforening, dets medlemmer eller andre offentlige faggrupper.

Hans opgave som finansminister må være at sørge for at danske skatteydere får så meget for pengene som muligt. Dvs. så høj service, for så få penge som muligt.

Hvis det så kræver at der skal klaskes nogle hoveder sammen, så fred være med det. Han har min velsignelse.

Der er masser af virksomheder, privatansatte, som er nødlidende i øjeblikket. Vi må alle sammen holde for i disse krisetider.

Flemming Andersen: "Opretningen af uretfærdighederne som begås lige nu, vil det tage årtier at rette op på, til skade for vore børn og børnebørn, hvis ikke de er så fornuftige at emigrere."

Ja, de børn, hvis forældre ikke selv emigrerede i tide, vil naturligvis emigrere. 100% sikkert. Men de fleste af disse forældre vil selv emigrere førend børnene er født eller voksne, så det kommer ikke til at dreje sig om så mange børn :)

Rejs ud. Til Asien (det bedste sted), Sydamerika eller Afrika. Lige meget. Bare ud. -Af dette gennemhullede vrag af en synkende skude...

De eneste grupper Corydon mener automatisk skal stige i indkomst er politikkere og kongelige. Syge, pensionister,SAS ansatte, og de få ledige der endnu ikke har udnyttet kaputpakken, dem kan fanden få.

Problemet bliver stort ved næste valg, jeg vil f.... ikke have en "brugt regering" af hverken Thorning eller Løkke.
Undres ikke hvis "sofanisterne" får vældig fremgang.

Alan Strandbygaard

Jeg synes overskriften er lidt akavet.

I stedet for "Corydon fortsætter kampen mod lærerne", burde der så ikke have stået "Corydon fortsætter kampen FOR lærerne"?

Er det nået så langt, at det er en selvfølge at regeringen er befolkningens modstander?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over alle de negative kommentarer til Finansministerens oplæg til forhandlinger ;-)
Man skulle næsten tro, at de fleste her er engageret i skolesystemet og har for meget tid til overs, så de kan deltage i disse debatter ...
Corydon gør bare sit arbejde og det er at få lavet optimale løsninger for os ALLE - ikke bare for lærerne.
At køre videre ud ad tangenten og give ekstra procenter i lønforhøjelse, ekstra ferietimer osv. osv, det vil med sikkerhed føre til, at vi ALLE skal være lærere om føje tid.
Husk lige på, at det at være lærer betyder, at det er rimelig svært at rationallisere sit arbejde. Det går ikke at snakke hurtigere, bladre hurtigere osv.
Så derfor har vi et problem, når over 60% af en årgang unge skal have en længevarende uddannelse.

Flemming Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Kunne du måske påvise hvor i stillingsbeskrivelsen "Finansminister" , der står overenskomstforhandlingsleder for kommunerne.

Underlig og helt utilbørlig sammenblanding af kasketter du aldrig ville tillade, hvis det ikke var dine stjerner på nattehimlen som foretog griseriet

Flemming Andersen

Der er ikke noget skønnere end når en enkelt befolkningsgruppe udskilles, som man ikke mener at kunne identificere sig med.
Så får men nemlig rigtigt lejlighed til at kloge sig, på det man ved mindst om, og det er vi som bekendt klogest på.
Dem der har berøring med folkeskolen mener som regel det er et dårligt sted at spare, dem der har gamle svage forældre mender som regel ældreforsorgen er en skidt besparelsesmulighed.

Men læreres , lægers og djøffers lønninger kan vi alle enes om at skære ned på…..altså så længe vi ikke er beskæftiget som sådanne eller har kendskab til deres situation gennem familie eller andre tæt knyttede vi stoler på.

At vi dog ikke er i stand til at gennemskue at enhver splittelse, vil blive udnyttet til tab både for den gruppe og os selv som offer for samme argumentation, som vi anderkender brugbar for nedskæringer i lønningerne.

Så er der lige det lille aber dabai, at læger er en mangel i landet i forvejen, specielt i yderområderne med stor lægemangel. nedsættelse af betalingen uden at andre ansættelsesmodeller vil ikke hjælpe på det faktum.
Og så er læger en eftertragtet vare i udlandet, hvor højere lønninger vist allerede frister en del danske læger.

Så kan man fortsætte med at save i grenen men selv sidder på.
Undskyld forstyrrelsen.

Dan Johannesson

@Flemming Andersen: "At vi dog ikke er i stand til at gennemskue at enhver splittelse, vil blive udnyttet til tab både for den gruppe og os selv som offer for samme argumentation, som vi anderkender brugbar for nedskæringer i lønningerne."

Fantastisk spidsformulering, der fortjener gentagelse. Her og i tankerne hos hele den danske befolkning.

Pointen med indlægget ovenfor er at sætte flere og mange spørgsmålstegn ved hvorfor skal alle absolut have en videregående uddannelse?

Især når vi ved at Danmark i fremtiden kommer til at mangle sosu-assistenter, vejmænd, smede, tømrere, mekanikere, mv. Hvorfor ikke i stedet for sørge for at flere får lyst, bliver motiveret til, at gå på de tekniske skoler og handelsskolerne...

Morten Kjeldgaard

Bjarne Corydon optræder som nyttig idiot for Lars Løkke -- manden der tømte statskassen.

Ingen er vel i tvivl om, at regeringspartierne taber næste folketingsvalg med at brag, og Lars Løkke er landets næste statsminister. Han vil være overordentlig taknemmlige over at S-regeringen har smadret de offentligt ansattes overenskomster og åbnet vejen for at nedsætte lønnen yderligere.

Og S vil ikke komme tilbage i regeringskontorerne de næste 20-30 år hvis nogensinde. Det er svært at forestille sig hvor vælgerne skulle komme fra.

Corydon, han har sin ministerpension, og den kan han leve fedt og godt af resten af sin tid.

Penges værdi er jo ikke noget i sig selv, og derfor er det i alles interesse, at de penge, der kradses ind i skat fra det private erhvervsliv, cirkuleres i form af løn til offentligt ansatte.

Dan Johannesson

@Morten Kjeldgaard, jeg vil tillade mig at tilføje at det slet ikke er usandsynligt at regeringen både VKO og såkaldt "Rød blok", over de sidste 10-12 slet ikke har handlet så tilfældigt som det kan se ud.

Faktisk er det langt mere sandsynligt at de anvender de åbenlyse "hader rød skifter til blå" og omvendt - dynamikker til at gennemføre en planlagt og overordnet strategi for landet, beskrevet af vores egentlige magthavere, EU.

Jeg tror at det vi oplever i disse år, er den gamle "play both sides" strategi, hvor en der opretholdes en demokratisk simulation via to "blokke" der reelt indfører samme ideologi, blot m. forskellige nuancer.

Samme princip er brugt i årtier i USA. Bemærk at, jo, der kan være mindre forskelle i hvad der slagtes hvornår, men fælles er at velfærdsstaten afvikles, og erstattes af mere og mere neoliberal politik, præcis som den kendes og hades i USA.

Jeg ser intet reelt politisk skel mere, og jeg tror alene at det handler om processen nu er nået til sine sidste stadier (med de sidste suverænitetsafgivelser) - så der er ikke grund til længere at skjule simuleringen i samme grad. De sidste reformer finder sted, og deres mål er at få en gennemcentraliseret, fascistisk / plutokratisk EU superstat / fængsel færdiggjort.

Derfor ingen forskel længere, farvelegen / demokrati-simulationen er ved at være afsluttet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Dan: Du kommer viden om denne debat, der egentlig kun handler om lærernes arbejdsforhold. Især dine tanker om "de sidste dage" får mig til at tænke på en religiøs bevægelse, der hele livet levet på kanten ..
Det er jo synd for dig, at du ikke kan nyde kampen mellem Venstre og Socialdemokratiet - for den pågår skam i fuldt dagslys selv i disse mørke tider.
Men du har lært mig noget om faren ved et mørkesyn ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Flemming: Du efterlyser en beskrivelse af en dansk finansminister og dennes ansvar for OK-forhandlingerne - som lige nu og her diskuteres med hovedvægten på lærerne.
Ved du virkelig ikke, at en finansminister er arbejdsgiver for de offentligt ansatte i staten og til en vis grad ... kommunerne?
Måske du synes, at det er fordi en socialdemokrat ikke kan være noget så slemt som en arbejdsgiver. Men hvis du er rød nok, så ved du vel også, at fagforeninger ikke behøvedes i de "rigtige" socialistiske lande? Ergo er der vel heller ikke brug for en arbejdsgiver i ny og næ??
Eller tænker du på, at det bare er et tag-selv-bord for de offentligt ansatte?
Og hvad med arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet - anerkender du heller ikke det princip i dagens Danmark?
ps! Jeg ved godt, at det næppe er noget, man lærer i folkeskolen, desværre - og se så, hvad dét fører med sig ;-)

Flemming Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er spændende at følge med i dine gætterier og påfund omkring mit politiske ståsted og mine holdninger. Det kan blive et ganske godt digt det det, hvis du fortsætter derudaf.

Men hvis du nu virkelig var interessret, så vil jeg anbefale dig at læse det jeg allerede har skrevet, uden at forsøge at vride og dreje det.

Corydon er hverken arbejdsgiver for lærerne eller SAS ansatte og han misbruger i mine øjne både sit embedes gode navn og rygte, foruden han helt klart begås magtmisbrug omend det sikkert ikke er strafbart.
Det er under alle omstændigheder utilbørlig indblanding i den frie forhandlingsret.
Det mener jeg og det er min ret Hans, hvad enten du kan lide det eller ej
. Og jeg ville mene det uden det ville hav nogen indflydelse på min politiske observans, fordi jeg i modsætning til andre også kan se når mine politiske stjerner på nattehimlen begår noget forkert.
Ikke fordi jeg har så mange helte som du, det gør mig ikke det mindste misundelig.
Corydon må du gerne tage med hjem og gøre bedre før du sender ham ud igen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Flemming: Du kom til at skrive .."magtmisbrug omend det sikkert ikke er strafbart". Ærlig talt - kan du ikke selv se, hvor tosset det lyder?
Det er POLITIK, for pokker - og det "straffes" af vælgerne, hvis, såfremt, ifald osv. de ikke synes om hans måde at varetage ministerembedet på ;-)
Du skulle måske overveje at "skifte dine øjne" og få et nyt syn på tilværelsen.
Men du fortsætter med "den fri forhandlingsret" - jamen, jamen, ved du ikke, hvem der fandt på det - Socialdemokratiet naturligvis. Og hvem ved så mest om den potte - dig eller din købmand?
Du har altid din ret til at foreslå ændringer til det system, vi med møje og besvær har fået etableret efter enevældens afskaffelse. Men nu og her er det altså de spilleregler, der er gældende, vi laver politik efter eller hvad?
Jeg har ikke noget problem med nutidens eller fortidens politik, alene af den grund at mit parti - og mine stjerner på nattehimlen - har været med til at forme den. Jeg er SÅ stolt af det, at jeg tør nævne dem ved navn.
Tør du?

Flemming Andersen

Hvis socialdemokraterne skal have æren for den frie forhandlingsret, så skal de vel også overholde den i stedet for at prøve at knægte denmed alle mulige midler til skade for egne vælgere.

Du ved godt hvornår kattekillinger holder op med at være socialdemokrater??

Når de får øjne.

Mine øjne bruger jeg til at se, hvordan og hvem der ødelægger mit samfund, så de skal ikke skiftes med blåøjede erstatninger. Ej heller skal nogen stikke blår i dem.

Man kan skam sagtens øve magtmisbrug uden det af den grun er ulovligt, at det så skurer i dine ører at det er en af dine helte , der ikke kan forvalte sit job rimeligt og fair er mest en sag mellem ham og dig.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Flemming: Jeg tror såmænd blot, at du hader socialdemokrater - uvist af hvilken grund. Men det er jo synd for dig, siden det åbenbart ødelægger overblikket ;-)

Igen: Politik er det, der bestemmer alt - i den sidste ende. Hvis DA og LO ikke kan enes om en overenskomst på det danske arbejdsmarked, så griber enhver regering ind og lovgiver - normalt på basis af forligsmandens udkast. Sværere der det såmænd ikke.

Men LO og DA er ikke hovedaktører i alt - men de repræsenterer de to parter - arbejdstagere og arbejdsgivere. Og så mangler vi såmænd blot at finde ud af, hvem der spiller DA, når det offentlige er med i legen - er du ved at være med eller har du allerede spottet et magtmisbrug igen, Flemming?

Det kan også siges kortere: At en finansminister har 2 kasketter på, men vi forventer som borgere i dette land, at han eller hun kan se forskel på partipolitik og på landets politik.

Om du så kalder du et lovligt magtmisbrug - det må du selv om, blot du ikke belaster politik eller retsmyndigheder med anklager.

Og nej - det er ikke en sag mellem finansministeren og min ringe person ... Jeg er så tilpas fordomsfri, at jeg vil vove at påstå, at der er temmelig mange involveret i denne proces.

En rigtig spændende proces vil jeg mene.

Flemming Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er snart en hel roman du kan få ud af andre menneskers tro, specielt min, som du til stadighed fisker efter istedet for at læse og forstå, hvad jeg skriver til dig.

Regeringen har i sidste ende mulighed for at gribe ind i en konflikt, oftest har man gjort dette ved at ophøje et mæligsresultat til lov. ALDRIG før har jeg oplevet at en minsister og slet ikke en af dine elskede falskspillende socialdemokrater, har gået ind i en forhandling FØR de overhovedet er gået igang, på ARBEJDSGIVERSIDE, for at opnå et resultat der er gavnligt for hans eget resort.
Hvis du synes om dette må du have visse tendenser til selvpineri.

Og hvis du virkeligt ikke kan se magtmisbruget, så er du hårdere angebet end jeg var klar over.
Jeg er ikke sat på jorden for at være din private øjenåbner, men måske kunne du selv være en smuule åben overfor andre oplysninger end dem du får serveret færdige i partiorganerne.

Måske skulle du slå fordomsfri op i en ordbog??

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Flemming: Jeg mener, at du tager fejl. En dansk finansminister deltager altid i forhandlinger om overenskomster for offentligt ansatte.
Måske du tænker på, at Corydon på forhånd går ud og melder, hvad han synes, der skal være hovedpunktet?
Det kalder jeg at spille med åbne kort - det skaber interesse for forhandlingerne f.eks. blandt befolkningen, hvis interesser han jo skal varetage.
Forestil dig det omvendte: At han lagde armene over kors og sagde: Klar det selv - fordel/spred pengene så godt I kan .. så vil jeg tro, at befolkningen/vælgerne ville kunne anklare ham for pligtforsømmelse ...
Og med rette.