Læsetid: 4 min.

Danske landmænd tjener tykt på at dyrke majs til tysk biogas

Bekymring over at fødevareafgrøder på danske marker ender i energiproduktion syd for grænsen
Det kan bedre betale sig for  sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Det kan bedre betale sig for sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Gert S. Nielsen

10. december 2012

Der har været travlhed på de sønderjyske marker i efteråret. Mejetærskerne har høstet majs dag og nat, og laster med høstet sønderjysk majs er i pendulfart fragtet over den tyske grænse. Eksporten puster nyt liv i det kriseramte danske landbrug. Men majsen ender i tyske biogasanlæg – i strid med den danske regerings holdning om, at fødevarer ikke bør gå til energiproduktion.

Knud Rosenlund er landmand og dyrker majs på 2.000 hektar i området omkring Vojens. Han sælger hele sin produktion til Tyskland, og det er der ifølge landmanden en god grund til: I år har han haft en omsætning på 20-30 mio. kr. Tyskerne betaler bare bedre.

»Der er langt mere fortjeneste i at sælge til biogasanlæg i Tyskland, end at sælge sine afgrøder som foderstof i Danmark,« siger Knud Rosenlund.

Han er langtfra ene om at udnytte de nye økonomiske muligheder, der er i at sælge majs til tysk energiproduktion. Sønderjysk Landboforening anslår, at hele 18.000 hektars høst er solgt til tyske biogasanlæg i 2012.

Den danske virksomhed Bimpel, der både driver et biogasanlæg i Tyskland og et landbrug i Sønderjylland, formidler kontakt til tyske biogasanlæg for danske landmænd. Indehaveren, Brian Rostgaard Andersen, vurderer, at et typisk økonomisk merudbytte vil ligge på 1.000-2.500 kroner pr. hektar.

Ikke råd til etiske overvejelser

Flere grønne organisationer er imod, at man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion.

»Det er et problem, at det bedre kan betale sig for landmændene at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr. Når man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion, fortrænger man den globale fødevareproduktion,« siger Bente Hessellund Andersen fra NOAH’s Landbrugs- og Fødevaregruppe.

For Knud Rosenlund handler det først og fremmest om penge. Behovet for nye indtægtskilder er stort hos det kriseramte landbrug. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd sidste år havde en samlet gæld på 338 mia. kr.

Knud Rosenlund mener ikke, at det er hans ansvar at gå ind i de etiske overvejelser.

»Hvis de giver noget mere for vores fødevarer, skal jeg nok plante havre og hvede i stedet – intet problem,« siger han.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, anerkender problemet i, at potentielle fødevarer bruges til biogasproduktion, men klandrer de danske landmænds rammebetingelser.

»Kostprisen ved fødevareproduktion til danske forbrugere er simpelthen for høj.

De høje afgifter, lønninger og skatter gør det for dyrt at producere til Danmark,« siger Lars Hvidtfeldt.

Tysk ’overbudspolitik’

Ifølge seniorforsker i agroøkologi Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, er den øgede majseksport en konsekvens af Tysklands støtte til vedvarende energi, der har hævet prisen på biogas.

En af konsekvenserne er ifølge forskeren, at man i mange tilfælde bortleder al varme, fordi strømmen i sig selv har en høj værdi.

»Der er tale om en regulær overbudspolitik i Tyskland. Markedet er så overophedet, at man søger til Danmark for at få majs,« siger Uffe Jørgensen.

’For meget majs er uholdbart’

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er ikke begejstret for, at tyske biogasanlæg bruger danskdyrkede majs. Hans principielle udgangspunkt er, at biogasproduktionen i overvejende grad skal være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer.

»Ellers kommer vi i en uheldig situation, hvor der opstår konkurrence mellem fødevare- og energiafgrøder. Det er ikke holdbart i længden,« siger Martin Lidegaard til Information.

Han erkender, at han ikke kan stille meget op over for majseksporten til tyske biogasanlæg, ligesom man heller ikke kan klandre landmændene for at handle økonomisk.

»Det er jo en del af markedsvilkårene,« siger ministeren.

Herhjemme har man i forårets energiforlig valgt at forhøje støtten til biogas med 115 øre per kilowatt-time. For at undgå at biogassen i Danmark produceres med for store andele majs, er der i energiaftalen fastsat en grænse for, hvor meget majs og andre energiafgrøder de danske biogasanlæg må benytte.

»Det er rigtigt, at vi har et ønske om, at fremme biogas i Danmark, men det skal i overvejende grad være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer,« siger Martin Lidegaard.

Fra 2015 må majs maksimum udgøre 70 procent af den samlede energi i hvert biogasanlæg, mens det fra 2018 kun må udgøre 48 procent. Kritikere kalder grænsen for uambitiøs og frygter, den nye satsning vil medføre ’tyske tilstande’.

Den frygt, mener ministeren, er uberettiget. Han regner med, at den samlede mængde majs i biogasanlæg vil ligge betydeligt lavere end den grænse, der er sat.

»Det maksimum, vi har sat, er et maksimum for hvert enkelt anlæg. Mange af de anlæg, som er under etablering derude, bruger slet ikke energiafgrøder. Så Danmark vil næppe blive oversvømmet af majsmarker,« siger Martin Lidegaard til Dagbladet Information.

Men så længe den mest lukrative forretning for de sønderjyske landmænd er at sælge majs til tyske biogasanlæg, vil de mange majsmarker i Sønderjylland fortsat være der og eksporteventyret fortsætte.

»Varerne vil altid blive produceret der, hvor de kan produceres billigst – og ryge hen, hvor der kan fås den højeste pris,« siger Brian Rostgaard Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne sommer krydsede jeg Tyskland i bil og jeg var simpelt hen chokeret over de endeløse majsmarker.

Majs er det mest vand- og gødningkrævende afgrøde vi overhovedet kan dyrke industrielt, så der er ikke megen økologi i at producere "grøn" energi med majs.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd sidste år havde en samlet gæld på 338 mia. kr.

Det er rystende og kan kun være fordi landmændene lod sig narre til at spekulere med deres jord som indsats.

Det er det der sker når der ikke findes et loft for grådighed og dumhed.

Jens Overgaard Bjerre

Kan de så betale deres gæld fra deres fejlslagne økonomiske spekulationer tilbage, eller skal vi (staten) også æde den?

" Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd sidste år havde en samlet gæld på 338 mia. kr. "

Mange penge, men oplysningen er uden nogen som oplysningsværdi, som den står der og rager op midt i artiklen ... om noget andet.

Sætningen: »Varerne vil altid blive produceret der, hvor de kan produceres billigst – og ryge hen, hvor der kan fås den højeste pris.« er jo kernen i artiklen...

...og man kan tilføje et par sandheder mere om det kapitalistiske produktionskaos:

"Det er ønsket om proftitmaksimering der bestemmer hvad der bliver produceret." samt

"Jo større gæld producenten har, jo mindre etik i produktionen"

Det er måske nu vi Danmark - bl.a. i solidaritet med klimaofrene og landreformerne i den fattige verden - skal tilbyde industrilandmændene at overtage deres jord - og gæld - for så at udbyde jorden til økologiske husmandsbrug. Det vil nok være den billigste måde at opnå den største klima- og miljøforbedring i Danmark - bortset fra begrænsning af privatbilismen.

sådan en tysker vil give 7000 kr pr ha, det er mere end hvad man kan lave på korn.

han kommer og laver alt og har det hele med hjemme fra.

den der betaler mest får jorden, vi skal jo betale regninger,

Husk det er grøn Energi, som godt nok ødelægger mere end hvis vi brugte kul og giver minder mad i verden.
men det ser godt ud når man kommer til COP 18 19 osv.

En professor ved Århus universitet (husker ikke navnet) har beregnet, at det danske industrilandbrug udleder mere CO2 end hele den danske transportsektor iberegnet privatbilismen tilsammen.

Og alligevel pålægges landbruget ikke CO2 afgift for deres udledning af CO2.

Var der ikke noget med at forurenren skulle betale?

Flemming Andersen

Vil det sige at heller ikke i dette tilfælde duer de der frie markedskræfter og EU og piber og trommer, til andet end mere skævvridning af i forvejen uregulerede og gennemtænkte forhold??

Vi mangler snart et godt eksempel på disse planers gode indvirken på vor dagligdag.

Her ser vi netop de uønskede konsekvenser, når stater vil regulere, subsidiere eller drive gammeldags socialistisk erhvervspolitik. At mennesker vedbliver at tro, at de er smartere end markedet, viser bare hvor lidt de har forstået.

"Ifølge seniorforsker i agroøkologi Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, er den øgede majseksport en konsekvens af Tysklands støtte til vedvarende energi, der har hævet prisen på biogas."

Peter, 'regulering af markedet' er et neutralt begreb hvis indhold afhænger af de tanker det er tænkt inden beslutningstagerne griber til handling.

Svend Erik Sokkelund

Mange landmænd, kommuner og banker har sat for meget til på risikable økonomiske spekulationer i håb om at score kassen, men så kom krisen og væltede læsset.
Jeg er noget nervøs for, det blir' skatteborgerne, der i den sidste ende kommer til at betale for de grådiges fejlinvesteringer.

Det vælter da bare ud med fordomme i forhold til landbruget. En tredjedel af danske landbrug er gået på tvang eller lukket ned i de senere år. Og der er vist ikke nogen, der er blevet rig af at være landmand, meget ofte arbejder mand og kone fuldtids ved siden af for at kunne betale udgifterne til bedriften. Det er heller ikke landmændene, der tjener fedt på landbruget, det er bankerne og staten.

Flemming Andersen

Jeg bliver så ked af det når jeg hvert år ser disse endeløse ens marker.
Jeg plejer at kalde det for "en grøn ørken"-

Der er ikke en valmue eller en blå kornblomst til at lyse op i det endeløse hav af ens hvede elle byg-hav og jeg tror på biologerne når de fortæller mig at denne måde at dyrke på ødelægger mangfoldigheden og livsbetingelserne.
I første omgang for insekter, fugle, vildt som jo logisk nok der kun er grundlag for et fåtal af arter i en ensliggjort biotop.

Jeg tror også det skader os selv på længere sigt..

Jeg tror på det fordi det er tydeligt unaturligt at se på.

Nu får jeg så at vide, at denne ødelæggelse at vor natur og grundlag, sker uden at nogen egentligt tjener på det og det gør mig endnu mere ked af det.

For enten bliver jeg antaget for en idiot, hvilket er meget muligt.
Eller også er vi i gang med at ødelægge vort lands natur og fremtidige landbrugsproduktion uden nogen grund.

Majs og vinterhvede kræver desuden næsten 3x så meget gift pr. ha. end hvad der er sat som miljøets tålegrænse, så det går jo godt, når nu Folketinget ikke tør nedsætte en Bæredygtighedskommission. Så vidt, jeg erindrer var det Dronning Vestager, der udtalte, at: "det var der ingen grund til". Så meget for de radikales miljø- og klimapolitik.
Vorreherre bevar os vel.

Hej John.
Jeg snakker om de fordomme, rigtig mange har i forhold til landmænd. De har lyttet til eksperter inden for landbrug og økonomi i årevis og investeret mange millioner i maskiner, stald og afgrøder. Når der blæser nye vinde kan de ikke bare omlægge produktionen. Det tager tid og koster penge. Og konventionelle landbrug har også sine berettigelse, så længe de passer det ordentligt. Mvh,. Lene

Simon Olmo Larsen

Alle er fanger i det neoliberalistke system, alle skal prostutiere sig efter markedets vilkår.
Vi bliver fra fødslen formet til egoistiske induvialister, gennem statskontrol og disciplinering, med reklamens magt, få undslipper, det er alle mod alle, det handler om penge.
Fællesskabet kan ikke bære det, men det er også meningen, vores higen efter status og profit, skaber splid og blænder os, når vi kigger op, så vi kan kun se lakajerne , vi råber af spejlbilleder.

Viden er magt og vi ved ingenting kun hvad vi får besked på.

Tillader mig ligesom Sønderjysk Landboforening, at antage, at de 18000 ha. så også giver ca. 18000 x 2800 kr. = 50,4 mill.kr. skattebetalte EU-midler (enkeltbetaling) oveni salgsprisen for at varme op i Tyskland, og ikke som støtte til fødevareproduktion.

Det er ikke ulovligt, men for mig moralsk anstødeligt, at få tilskud til fødevareproduktion og levere til biobrændsel.

Lene Larsen

Forstår til fulde dit synspunkt.

Men du bør tage hensyn til, at landbrugets gæld er etableret af to slags eksperter, landmanden og økonomen.

At økonomen kan bilde eksperten landmanden ind, at hans jord pludselig var/er 3 - 4 gange mere værd end der kan produceres afgrøder til afvikling af gælden, er tankevækkende.

Landmanden burde vide af erfaring fra tidliger års høst, at høsten ikke bare kan øges, kun fordi økonomen siger jorden er mere værd ved salg af jord. For en ny køber lægger jo sit budget efter hvad jorden koster, og hvad den kan producere.

Økonomen lægger sit budget efter, hvor store lån han kan få afsat, om nødvendigt endda til unge landmænd med drømmen om at bruge sin uddannelse.

Jens Høybye. Støtten til de større landbrug er blevet beskåret med 10%.- og hektarstøtten som du nævner, den er da vist grebet ud i luften. 180.000 ha er et areal dobbelt så stort som Amager. Regeringen har intet til overs for erhvervet , det er derfor rigtig godt, at EU går ind og støtter.Der er altså også vejledende direktiver og landbrugsrådgivere inde over planlægningen. Og som jeg skrev tidligere, er der rigtig mange bedrifter, der er gået konkurs i de senere år.

Lene

Til din orientering

Når jeg skriver 18000 vil du så ikke være venlig for at underbygge din mistro til min viden om enkeltbetaling, at skrive 180000 og samtidig fortælle omkring Amager, for en ydeligere underbyggelse eller insioniation?

Hasse Gårde-Askmose

"""er der rigtig mange bedrifter, der er gået konkurs i de senere år.""""""

Og hvor mange af disse konkurser skyldes så fejlslangne spekulationer i "sweizerfranc" og "østeuropæiske" svinefarme???

Lene

Der skulle naturligvis have stået:

Når jeg skriver 18000 vil du så ikke være venlig for at underbygge din mistro til min viden om enkeltbetaling, at lade være med at skrive 180000 og samtidig fortælle omkring Amager, for en ydeligere underbyggelse eller insinuation om mig?

Undskyld, der skulle have stået at 18.000 ha er et areal dobbelt så stort som Amager. Er der overhovedet nogen privatpersoner, der ejer så meget?

Og hvis der er nogen, der ejer så meget jord, så er der garanteret en stor medarbejderstab, der gerne vil have løn. Og en stor maskinpark på afdrag.

Lene

Jeg taler sådan set med lidt erfaring som landbruger.

Men 2 af mine bekendte synes jeg var en landsbytosse, da jeg sagde nej til at belåne ejendommens friværdi.

De 2 kalder mig ikke længere landsbytosse, men er skide gale på, at ham der lånte dem penge ikke havde fortalt hvorfor Jens Høybye ikke ville låne, for jeg har stadig ejendommen.

Jens, du er nu alligevel forkert på den mht landbrugsstøtten til 18.000 ha jord. Danmarks største gods mht jodbesiddelser er Frijsenborg, der har næsten 6200 ha eller 1/3 af Amager. Og det er så heller ikke gratis at drive et gods.

Lene

Gider du ikke lige læse artiklen igen?

Sønderjysk Landboforening skønner, at af medlemmernes samlede ha. dyrkes der 18000 ha. med majs.

Jeg har slet ikke talt om en ejendom.

Og jeg kan forsikre dig om, at når du taler om 10%, så skal du undersøge af hvad.

For i 2004 var loftet for enkeltbetaling, at uanset opgørelsesmetoden måske indebar, at der kunne søges mere jfr. reglerne i enkelbetaling, 37.500 kr. pr. ha.

Og min støtte pr. ha. ligger efter gradueringen i år på lidt over 3000 kr. pr. ha., så mine anslåede 2.800 kr. pr. ha. er nok ikke helt galt.

Når man sammenholder ha-støtten med de faktiske udgifter, så synes jeg egentlig, at den er meget rimelig. Og der er i hvert fald ingen, der lever fedt af at dyrke maj. Og hvis du synes, at du får for meget, så kan du jo bare lade være med at søge om ha-støtte.

Landbruget beskæftiger ca 100.000 mennesker og modtager muligvis ca. 50 millioner i ha-støtte, det er en god investering sammenlignet med de penge der bruges på fx kontanthjælp ca. 2 mia om året eller 400 gange så meget uden at modtagerne kommer i arbejde.

Sören Tolsgaard

Tja, den tyske stat holder sig åbenbart ikke tilbage for at dirigere markedet gennem støtte til landbrugsproduktion, her af majs. Dette oveni EUs støtteordninger. Det "frie marked" er jo sat ud af kraft, det er kun de danske duksedrenge, som holder sig tilbage.

Og der er naturligvis rigeligt med eksempler på, at centralistiske myndigheder har tvunget landbrug ud i tvivlsomme produktioner, fordi man ignorerede dem, som kendte til sagen, og mente at vide bedre. Tyskland har sikkert grunde til at ville fremme selvforsyningen med biobrændsel, de har jo ingen olie og neddrosler atomkraften, ligesom de ikke lægger særlig vægt på produktion af fødevarer, som de kan købe billigt i Syd- og Østeuropa. Tyskerne producerer biler og anden højteknologi og har derfor noget at handle med, men vil gerne være mere uafhængige af arabisk olie og russisk gas. Så de støtter produktionen af biobrændsel, hvilket får afsmittende effekt i Region Nord.

Hvis vi ønsker en anden udvikling i det danske jordbrug, må staten træde til og støtte den produktion, som tilstræbes, forhåbentlig på et sundt og bæredygtigt grundlag. Nordmændene satser nu i højere grad på selvforsyning med fødevarer og kan handle mere frit end vi, fordi de ikke begrænses af EUs spilleregler. De kan fastsætte importafgifter (på mere eller mindre synlige dumpingpriser) og grænseværdier for giftforbrug selv.

Vi kunne jo også tilstræbe en større forsyning af hjemmemarkedet ved at satse på at dyrke et bredere sortiment af afgrøder, helst økologiske kvalitetsprodukter, som måske også kunne interessere vore nabolande, fremfor den sygdomshærgede svineproduktion - en blindgyde, som belaster både vort eget og det globale miljø, og som ensidigt vækstorienterede rådgivere hidtil alt for ensidigt har satset på.

Endelig kunne vi jo anvende den støtte, som i øjeblikket går til at tvangsaktivere tusindvis af bistandsklienter og dagpengemodtagere, ofte i meningsløse projekter blot for et syns skyld, til langt mere kreative tiltag, hvortil det nok ville hjælpe, hvis både klienter og iværksættere blev taget med på råd, idet de stadig mere topstyrede forordninger kun har ført til fantasiforladt bureaukrati og kassetænkning.

Der er behov for, at friske kræfter får en chance, der er milliarder af statsstøttekroner i spil, og hvorfor skal de ikke kunne anvendes til nogle fremsynede eksperimenter, også indenfor den så hårdt trængte jordbrugssektor, hvis konventionelt tænkende eksperter om nogen trænger til en saltvandsindsprøjning.

Lene

Jeg ved ikke hvordan man skriver pænt, at du er helt galt på den.

Dine 50 mill. i ha-støtte?

De er ca. 7,5 mia. kr.

Dine 100.000 beskæftigede?

Det er ca. 42.000 incl slagteriarbejdere og majerierne, og fjerkræsproduktion og slagtning, minkavl, gartnere m. m.

Der er ca. 12.000 heltids landbrug.

Du skriver:

>>>[ Og hvis du synes, at du får for meget, så kan du jo bare lade være med at søge om ha-støtte.]<<<

Det er det eneste i dine sidste 3 - 4 indlæg der er rigtigt.

Vedr. at kontanthjælp er en samfundsmæssig udgift, kommer lidt an på om Brugsudeleren synes det er en indtægt, når kontanthjælpen bruges hos ham, på bl.a. varer der er produceret ved hjælp af støttekroner til et erhverv der modsat cykelsmeden får støtte på grund af sine udgifter.

Men iøvrigt drejer debatten sig om noget helt andet.

Kaare Thomsen,

Husk det er grøn Energi, som godt nok ødelægger mere end hvis vi brugte kul og giver minder mad i verden.
men det ser godt ud når man kommer til COP 18 19 osv.

Nu skal du ikke komme for godt i gang. Der er godt nok stadig nogle der kalder det "grøn energi" men fidusen med at bruge madafgrøder til energiproduktion er ikke faldet i god jord hos miljøorganisationerne og andre der interesserer sig for en bedre klimapolitik.

Men at det ødelægger mere end hvis vi brugte kul er noget vås.
Der produceres stadig nok mad til at fodre hele verden og lidt mere, at priserne på mad er steget så meget skyldes for det meste at man nu tillader at der spekuleres i mad. Madpriserne er langt over det niveau man kan tilskrive produktionen af energiafgrøder.

Og nej, det ser absolut ikke godt ud når man kommer til COP 18, 19 osv. Der er for længst skabt konsensus om at udfase den slags "grøn" energiproduktion, man er bare uenig om hastigheden for udfasningen, men udfasningen er besluttet.

Spørgsmålet er hvorfor det overhovedet er blevet tilladt at bruge landbrugsareal i sådan en omfang til energiproduktion, og her har miljøorganisationerne simpelt hen sovet i timen og lod sig narre af det udadtil "grønne" image som man solgte fidusen på.

Nu drejer det sig om at få skabt bedre rammer for den slags energiproduktion og det hele skal regnes bedre igennem. Det giver jo ikke ligefrem megen mening at bruge kunstgødning og pesticider for at producere noget der så kaldes "grøn energi"

Ideen i sig selv er god nok, det der mangler er regulering i fht. konkurrencen med madproduktion, bæredygtighed i fht. produktionsmetoderne etc. etc.

Hej John Højbye, nu var det jo dig selv, der nævnte de 50 mio. Men 7,5 mia er stadig langt mindre end de 24 mia til passiv kontanthjælp. De 100.000 beskæftigede ved landbruget står lige til at aflæse i Danmarsk Statistik. Så landbruget er en langt bedre investering end kontanthjælpsordningen. Det er synd at de danske politikere ikke kan se det, og det er i særdeleshed synd, at en minister skriver så enfoldige og splittende synspunkter.

Bill Atkins, selv om dit forslag lyder meget fristende tror jeg alligevel den ville ende med en katastrofe.

For det første skal vi ikke glemme at også økologisk landbrug ødelægger naturen, bare ikke i så høj en grad som konventionel landbrug. Dertil kommer at produktionen tvingendevis bliver langt mindre effektiv hvis man uddelte de store landbrugsområder til "økologisk husmandsbrug".

Det er slet ikke så nemt at være både økologisk og produktiv, det kræver viden, engagement og mere arbejdsindsats. Der findes p.t. simpelt hen ikke nok "husmænd" der kan klare mosten på sigt og man kan ikke lære det på et 6 ugers AMU kurs. Man måtte starte med at opbygge videnscentre for den slags omlægning og finde mennesker der vil engagere sig.

Vi skal ikke lade os narre af "bonderøven idyllet". Det er nemt nok at være idyllisk når man har DR gager til at betale regningerne, uden den slags støtte bliver det hårdt slid op ad bakke. Det er ikke et tilfælde at så mange opgav denne livsform og fortrak sig i byerne for at finde et bedre og nemmere liv.

Jo, med den viden, teknologien og de netværksmuligheder vi i dag har kan det lade sig gøre og jeg er overbevist om at det bliver en del af fremtiden, at folk organiserer sig i små, bæredygtige husmands-samfund, men det er ikke så nemt som det ser ud til.

Hvad skal alle de millioner arbejdsløse ellers stille op med deres liv? Det bliver aldrig igen som det har været dengang det var godt, med jobsikkerhed, et stærkt socialt netværk man bare kan lade sig falde i hvis man ikke orker mere...

Jeg tror der er brug for et blandet landbrug. Både økologisk som konventionel, stort og småt.

Der hvor det bedst kan betale sig at producere intensivt, der hvor der findes en levedygtig produktion der kunne klare sig uden den vanvittige EU landbrugsstøtte, skal man fortsætte det gode arbejde, men der skal selvfølgelig reguleres og kontrolleres meget bedre ang. kunstgødning og gift og man skal støtte en omlægning til økologisk storbrug.

Derudover skal en del af landbrugsarealerne, især i udkantsområderne, tages retur af staten og udbydes til økologisk husmandsbrug. Staten skal støtte bæredygtige projekter der fungerer som sociale virksomheder.

I stedet for at give kontanthjælp til arbejdsløse kunne man give løntilskud til sociale virksomheder og kooperativer der producerer bæredygtig landbrug eller re-naturalisering, dvs. omvandle uproduktive landbrugsområder til natur som hjælper på CO2 bilansen.

Det kunne godt blive en win-win situation for alle og lette presset på både landbrug, arbejdsmarkedet og de mange arbejdsløse, på naturen og de sociale budgetter.

@ Flemming

En landmand producerer hvad der bedst kan betale sig... det er der ikke noget overraskende i... så hvis vi andre nu ikke vil betale hvad et rugbrød koster ville jeg også producere biomajs.. Landbruget knokler for sin overlevelse ved du sikkert.. Fordi vi ikke gider betale hvad dansk producerede fødevarer koster.. Den danske begrænsningen af gødning har også den 'side-gevinst' at en meget stor del af det korn der bliver dyrket i DK, kun er godt nok til dyrefoder..

Flemming Andersen

Chris Green

Helt enig med dig.

Jeg mener så bare at det er samfundet og ikke markedet det skal afgøre, hvad der bedst kan betale sig for bonden at dyrke af helt åbenlyse grunde.

Herinde for kan bonden så træffe sine valg, så vi forener det bedste fra to systemer.

Hvis vi som samfund mener at det bedst skal kunne betale sig at dyrke biomajs, så skal vi lægge det sådan tilrette og mener vi at samfundets og bondens indsats og jord bedst bruges til hvedebrød, må vi gøre det mest attraktivt.
Afgørende er det selvfølgeligt at bonden skal kunne leve og helst godt af at producere den vare samfundet ønsker.

Princippet er selvfølgeligt ikke isoleret til landbruget eller ønskværdigt at forfølge ned i detalier.
Detailreguleringer har aldrig været til gavn , hverken i reguleringer eller lovgivning, men som ledetråd og mål , ja tak..

Så kunne vi måske opleve en større grad af samarbejde i samfundet, med de gavnlige effekter det måtte have og ikke som nu opsplitninger på kryds og tværs, hvor ingen ved noget om hinandens forhold.

Christel Larsen

"Landbruget beskæftiger ca 100.000 mennesker og modtager muligvis ca. 50 millioner i ha-støtte, det er en god investering sammenlignet med de penge der bruges på fx kontanthjælp ca. 2 mia om året eller 400 gange så meget uden at modtagerne kommer i arbejde."

Hvor mange er danskere som ellers ville have modtaget kontanthjælp? og hvor mange er østarbejdere?

Der er noget galt med den EU støtte og manglende skat af den samlede CO2 plus gift i vores fælles jord i dk.

Det er såmænd ikke landmændendes skyld, det er opbygningen af samfundet

Det er givetvis kun danskere, der tæller med i den statistik. Men det er de færreste landmænd, der overdoserer. Pesticider og gødning koster dyrt.

Flemming Andersen

Det er også de færreste det overtræder færdselslovens hastighedsbestemmelser, for det koster brændstof, derfor er bøder overflødige.

Og de færreste ender som drukmåse derfor er alkoholafgifter overflødige.

Alle afgifter der regulerer adfærd er sikkert ikke mere nødvendige end pesticidafgifter, men sikkert mindre.

Christel Larsen, jo selvfølgelig er det samfundets skyld. Vi dyrker de landmænd vi har igennem det system der skaber rammerne for dem, ligesom landmændene dyrker deres afgrøder indenfor de rammer som samfundet har lagt for dem.

Vi dyrker også kontanthjælpsmodtagerne igennem et system af overudbud af arbejdskraft som ingen vil købe ligesom vi ville dyrke fattige landmænd hvis vi lavede rammer der fremmede en overproduktion af fødevarer som ingen vil købe.

Mon ikke det er på tid at vi skruer lidt på rammerne?

Vi har ikke råd til at lade være. På den ene side skal vi producere mere, for at vores økonomisystem kan fungere, på den anden side skal vi begrænse vores forbrug fordi vi nu en gang lever i et lukket system med begrænsede ressourcer.

Kunstgødning for eksempel er en begrænset ressource, dvs. nogle af kunstgødningens essentielle ingredienser.
Vores vand er en begrænset ressource og det skal derfor ikke forgiftes eller spildes.
Det er en selvmodsigelse som de frie markedskræfter ikke kan klare at styre os igennem. Derfor har vi brug for at markederne reguleres.

Reguleringen er den at stort set al produktion fremover skal være bæredygtig, ellers er vi på røven.

Der findes mange muligheder for bæredygtig produktion, men rammerne må være en økonomi der er i balance frem for en økonomi der satser på en evig vækst som rent fysisk ikke kan lade sig gøre på en planet med begrænsede ressourcer.

Jeg vil vædde på at kontanthjælpsmodtagere genererer flere arbejdsplaser end landbruget.

Det vil sige flere skattebetalende mennesker arbejder for kontanthjælpsmodtgere.

I de swtore svinefabrikker arbejder helt sikkert ikke mange mennesker, der betaler dansk a skat.

Sidder med en pjece, der er uopfordret er fremsendt til mig, og hvor man tilbyder østeuropisk rbejdskraft til en timebetaling af 90 kr. med forsikringer, løn og personaleudgifter betalt.
Jeg antager, at når man sender en sådan pjece, så har man en formodning om, at kunne fange nogle arbejdsgivere. I landbrug, gartneri og andre erhverv, der modtager EU støtte for at drive deres erhverv.

Sider