Læsetid: 4 min.

Danske landmænd tjener tykt på at dyrke majs til tysk biogas

Bekymring over at fødevareafgrøder på danske marker ender i energiproduktion syd for grænsen
Det kan bedre betale sig for  sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Det kan bedre betale sig for sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Gert S. Nielsen

10. december 2012

Der har været travlhed på de sønderjyske marker i efteråret. Mejetærskerne har høstet majs dag og nat, og laster med høstet sønderjysk majs er i pendulfart fragtet over den tyske grænse. Eksporten puster nyt liv i det kriseramte danske landbrug. Men majsen ender i tyske biogasanlæg – i strid med den danske regerings holdning om, at fødevarer ikke bør gå til energiproduktion.

Knud Rosenlund er landmand og dyrker majs på 2.000 hektar i området omkring Vojens. Han sælger hele sin produktion til Tyskland, og det er der ifølge landmanden en god grund til: I år har han haft en omsætning på 20-30 mio. kr. Tyskerne betaler bare bedre.

»Der er langt mere fortjeneste i at sælge til biogasanlæg i Tyskland, end at sælge sine afgrøder som foderstof i Danmark,« siger Knud Rosenlund.

Han er langtfra ene om at udnytte de nye økonomiske muligheder, der er i at sælge majs til tysk energiproduktion. Sønderjysk Landboforening anslår, at hele 18.000 hektars høst er solgt til tyske biogasanlæg i 2012.

Den danske virksomhed Bimpel, der både driver et biogasanlæg i Tyskland og et landbrug i Sønderjylland, formidler kontakt til tyske biogasanlæg for danske landmænd. Indehaveren, Brian Rostgaard Andersen, vurderer, at et typisk økonomisk merudbytte vil ligge på 1.000-2.500 kroner pr. hektar.

Ikke råd til etiske overvejelser

Flere grønne organisationer er imod, at man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion.

»Det er et problem, at det bedre kan betale sig for landmændene at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr. Når man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion, fortrænger man den globale fødevareproduktion,« siger Bente Hessellund Andersen fra NOAH’s Landbrugs- og Fødevaregruppe.

For Knud Rosenlund handler det først og fremmest om penge. Behovet for nye indtægtskilder er stort hos det kriseramte landbrug. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd sidste år havde en samlet gæld på 338 mia. kr.

Knud Rosenlund mener ikke, at det er hans ansvar at gå ind i de etiske overvejelser.

»Hvis de giver noget mere for vores fødevarer, skal jeg nok plante havre og hvede i stedet – intet problem,« siger han.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, anerkender problemet i, at potentielle fødevarer bruges til biogasproduktion, men klandrer de danske landmænds rammebetingelser.

»Kostprisen ved fødevareproduktion til danske forbrugere er simpelthen for høj.

De høje afgifter, lønninger og skatter gør det for dyrt at producere til Danmark,« siger Lars Hvidtfeldt.

Tysk ’overbudspolitik’

Ifølge seniorforsker i agroøkologi Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, er den øgede majseksport en konsekvens af Tysklands støtte til vedvarende energi, der har hævet prisen på biogas.

En af konsekvenserne er ifølge forskeren, at man i mange tilfælde bortleder al varme, fordi strømmen i sig selv har en høj værdi.

»Der er tale om en regulær overbudspolitik i Tyskland. Markedet er så overophedet, at man søger til Danmark for at få majs,« siger Uffe Jørgensen.

’For meget majs er uholdbart’

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er ikke begejstret for, at tyske biogasanlæg bruger danskdyrkede majs. Hans principielle udgangspunkt er, at biogasproduktionen i overvejende grad skal være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer.

»Ellers kommer vi i en uheldig situation, hvor der opstår konkurrence mellem fødevare- og energiafgrøder. Det er ikke holdbart i længden,« siger Martin Lidegaard til Information.

Han erkender, at han ikke kan stille meget op over for majseksporten til tyske biogasanlæg, ligesom man heller ikke kan klandre landmændene for at handle økonomisk.

»Det er jo en del af markedsvilkårene,« siger ministeren.

Herhjemme har man i forårets energiforlig valgt at forhøje støtten til biogas med 115 øre per kilowatt-time. For at undgå at biogassen i Danmark produceres med for store andele majs, er der i energiaftalen fastsat en grænse for, hvor meget majs og andre energiafgrøder de danske biogasanlæg må benytte.

»Det er rigtigt, at vi har et ønske om, at fremme biogas i Danmark, men det skal i overvejende grad være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer,« siger Martin Lidegaard.

Fra 2015 må majs maksimum udgøre 70 procent af den samlede energi i hvert biogasanlæg, mens det fra 2018 kun må udgøre 48 procent. Kritikere kalder grænsen for uambitiøs og frygter, den nye satsning vil medføre ’tyske tilstande’.

Den frygt, mener ministeren, er uberettiget. Han regner med, at den samlede mængde majs i biogasanlæg vil ligge betydeligt lavere end den grænse, der er sat.

»Det maksimum, vi har sat, er et maksimum for hvert enkelt anlæg. Mange af de anlæg, som er under etablering derude, bruger slet ikke energiafgrøder. Så Danmark vil næppe blive oversvømmet af majsmarker,« siger Martin Lidegaard til Dagbladet Information.

Men så længe den mest lukrative forretning for de sønderjyske landmænd er at sælge majs til tyske biogasanlæg, vil de mange majsmarker i Sønderjylland fortsat være der og eksporteventyret fortsætte.

»Varerne vil altid blive produceret der, hvor de kan produceres billigst – og ryge hen, hvor der kan fås den højeste pris,« siger Brian Rostgaard Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Lene Larsen skriver :

" Landmændene tjener ikke fedt på majs til biogas, men de tjener alt for lidt på deres afgrøder i DK."

Som sand liberal siger jeg så ikke til de der landmænd : "Find på noget andet at arbejde med. Jeg gider ikke have noget med tabere at gøre" ?

@lene:

"Når man sammenholder ha-støtten med de faktiske udgifter, så synes jeg egentlig, at den er meget rimelig. Og der er i hvert fald ingen, der lever fedt af at dyrke majs."

Dit grundlag for at retfærdiggøre støtten er, at det er et samfundskrav, at der dyrkes majs i Danmark, af folk, der har betalt for meget for deres jord og deres lån.

Jeg har to rigtig gode løsninger:

1) Lad være med at producere en vare, hvis det ikke er rentabelt for dig. Hvis du ikke er dygtig til investeringer og til at researche tilskudsregler, men bare elsker landbrug, så skal du ikke købe en gård, men bare tage arbejde på en.

2) Priserne, og dermed afdragene på landbrugsjord er for høje, til at en nyuddannet landbrugsfamilie bare kan tage et lån og komme igang. Den bedste langsigtede løsning er at øge jordskatten dramatisk, fx. en faktor ti. Rent midlertidigt vil det få nogle af dem med en skrøbelig økonomi til at gå konkurs, men priserne kommer hurtigt ned i et lag, hvor nyuddannede kan være med. Og der er ikke længere nogen, der kan køre frihjul ved at investere uden at arbejde med jorden, for skatten skal jo stadig betales.

Så grundlæggende vil jeg gerne have investorerne skubbet ud af landbruget, og de dygtige bønder, der er helt uden økonomisk flair skal nok tage arbejde som forvalter istedet for at tage lån og investere.

Hobbylandbrug er en anden snak. Det er da pragtfuldt, at nogle får muligheden, men de er jo nok nødt til selv at klare til dagen og vejen ved at tage arbejde ved siden af. Jeg får sgu ikke statsstøtte til at være hobby-programmør eller hobby-kok eller hobby-tømrer.

Freddy Andersen

@Mona Blenstrup
Du spurgte længere fremme i tråden ”Var der ikke noget med at forurenren skulle betale?”

Nej det har aldrig været meningen, det er kun noget man siger ved festlige lejligheder, meningen er at vi skal betale.
Harboøre Tange, Kærgård Plantage, Proms Kemiske, Grindsted Værket hele undergrunden under Grindsted er smask forurenet, listen er lang

@mona

Jeg bruger måske det forkerte udtryk. Jeg mente fritidslandbrug, som måske giver lidt indtægt, men som ikke udgør hovederhverv for nogen familier.

Meget af vores landbrugsstøtte i EU og Danmark er industristøtte, fordi vi ønsker en stabil, bæredygtig fødevareproduktion.

Meget af vores støtte er en slags ultraforhøjet bistandshjælp, hvor vi ønsker at fastholde bønder i et hårdt erhverv, hvor de ikke er dygtige nok til at klare sig imod kapitalstærke konkurrenter.

Denne bistandshjælp sikrer, at vi har bjergbønder, bønder på ufrugtbar jord, og at vi befolker hele landet. Det er ikke kun for bøndernes skyld, men for nationens skyld.

Jeg er stærkt uenig i behovet for bistandshjælp til dem, der ikke er dygtige nok som investorer og producenter til at klare markedet, men der er nu engang et stort flertal for denne konkurrenceforvridende politik.

Vi skulle hellere betale bistandsklienter for at spille musik og teater eller skrive computerprogrammer, end betale dem for at sprøjte gift ud i landskabet og opdyrke ufrugtbar jord.

Uffe Hellum

Jeg tror det har lange udsigter med jordbeskatningen skal hæves.

Når landbruget kan lave sådan en aftale, og efterfølgende hæve forbruget med 20% af det man har fået betaling for at nedsætte, så er der en gennerelt social ansvarfølelse overfor et samfund som oveni, via skat betaler EU over 21 mia. kr. for at landbruget også kan få 7,5 mia.kr. retur i støtte til de enkelte landbrugere.

http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/89DD7552-E925-4CA0-8E5B-C5072D40D18D/0/Gr...

p. s. afgifterne på pesticider forhøjes først pr. 2013.

Lad os få den Bæredygtighedskommission nu.
Det var Enhedslistens forslag, som går ud på, at landmanden, producententen skal betale de reelle produktionsomkostninger for miljø - og klimabelastningerne samt for eventuelle follksundshedsricisi, der er forbundet med produktionen.
Hvis et sådan system blev sat i værk, så ville der blive kø for at producere så skånsomt for miljø og klima som muligt.
Men det mente man altså ikke fra regeringens side, selom man derfra så sent som i artikler i Information i august 2012 ikke var uintersseret i ideen.
Nej, der er desværre langt endnu til vi opnår et bæredygtigt landbrug i DK. Måske også fordi, der er så store mega kapitalinteresser involveret i området, som eksempelvis Arla, Danish Crown, der kører med milliardoverskud, men skatteborgerne betaler miljøpåvirkningerne.
Mit spørgsmål går på: Hvor længe vil vi finde os i det?
.

John Hansen

Jeg tror vi skal finde os i dansk landbrugs ageren, lige så længe det lykkes erhvervet, at have og især at bevare sine aparte særregler i forhold til alle andre liberale erhverv.

F.eks. registreres enhver der bare arbejder fra 1 time men under 8 timer på en registreret landejendom som værende fuld beskæftiget inden for erhvervet, og derfor bryster erhvervet sig af sine mange arbejdspladser det giver til samfundet.

Tænk over, hvorfor Danmarks Statestik, lige pludselig fra 2005, ikke længere opgør differentieret, men tæller revel og krat med som værende beskæftiget på grund af erhvervet.

Selv cykelsmedens lapning af landmandsfruens cykel tæller som beskæftiget ved landbruget, fordi det er lykkedes erhvervet, som det eneste at opgøre beskæftigelse efter klyneprencippet.

Pludselig steg antal fuldtidsbeskæftigede direkte i erhvervet fra knap 20.000 til næsten 100.000. Sådan bliver et erhverv pludselig fra 2005 beviseligt vigtigt udadtil for beskæftigelsen.

Eksempelvis var der jfr. Danmarks Statestik pr 2005, 24688 landejendomme der beskæftigede 31356 mindre end 8 timer pr. uge.

Prøv selv at lege (markere felterne) med tabellen på:

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/14847/dkital.pdf

Og ydermere er det jo også lykkedes landbrugslobbyen, at forhindre (feje af bordet) en revurdering af beskatning af erhvervets indehavere/ejerskaber af andelsselskaber.

Uffe@

Jeg skelner mellem hobby og fritid og deltid.

Hobby er for sjov og adspredelse, lige så med fritid men deltid er en mindre proudktion, der tages alvorligt og økonomisk skal bære sig selv som minimum. Hen ad vejen, når man lige er komemt i gang.

Mange landmænd med mange hektar jog og hundrede tusindvis søtttekroner har maskinsttion, pasningsaftaler og andet ved siden af landbruget.

Men om de er hel, del eller fritidslandmænd kan være svært at svare på.

Lene Timmermann

Hver gang de "100.000 der arbejder i dansk landbrug" nævnes med bævende ærefrygt i stemmen, har jeg lyst til at råbe at alle de medhjælpere i landbruget, som jeg støder på her langt ude på landet, de er fra Litauen eller et andet østeuropæisk land. Så hvor stor en økonomisk gevinst er der lige i det for det danske samfund? Hvor stor en andel af deres - lave! - løn omsættes fx i Danmark?
Et andet område er den forarbejdningsindustri, der afledes af landbruget. Men slagterier lukker ned, bl.a. fordi flere og flere landmænd sender svinene over grænsen til tyske slagterier. Hvad angår produktforædling, så er den størst - og dermed mest jobskabende - inden for nicherne gourmet og økologi. Og dertil dur penicillinsvin fra konventionelt landbrug ikke.

Landmænd betaler skat af deres indtægter, de skal ikke beskattes yderligere. Derfor nej til jordbeskatning. Og ja folk på overførselsindkomst beskæftiger mange rådgivere og konsulentfirmaer. Det ville være langt bedre med en jobbase, hvor firmaer kunne låne en medarbejder kvit og frit i fx 20 timer pr. uge indtil der kommer reelle arbejdspladser, og det ville også begrænse behovet for billig udenlandsk arbejdskraft.

Hvorfor skal landbruget ikke betale jordskat, når andre erhverv betaler for den jord deres produktionsapparat står på?

Sikek dog noget sludder.

I følge statistikken er der 130.000 beskæftigede ved landbruget - efter den nyeste måde at opgøre tallet på - Lenes tal er korrekte - efter den gamle metode.
At landbruget beskæftiger så mange udlændinge skyldes, at danskere generelt ikke gider arbejde i landbruge. Det er også hårdt arbejde, så hellere kontanthjælp.
-
Man taler gerne om at landbruget får tilskud - det lyder som om man er så altruistisk.
Sagen er imidlertid den, at landbrugsordningerne i EU skal sikre at EU er selvforsynende med en alsidighed af fødevarer til en billig pris. De fleste midler er kompensationer for de indgreb man indfører, som koster landbruget penge.
I Danmark indfører man nytteløse indgreb mod kvælstofgødskningen, så planterne underforsynes. Det koster indtægter både til samfundet og landbruget.

Danmark har et overskud på ordningen, så det øvrige samfund slipper billigere i skat - desuden sørger kreative skattefolk at få en stor del af "tilskuddet" hjem igen i form særbyrder til landbuget, som kollegerne i udlandet ikke belastes med. Teknoiske forvaltninger henter ofte en timeløn på 50.000 kr. for at se på en tegning over en landbrugsbygning! Rene ågerpriser sat i system.

Landbruget havde sidste år et valutaoverskud på 72 mia. kr., det vokser i år til over 100 mia. kr.
Incl. agro-relaterede maskiner/produkter er tallet ca. 120. mia. kr.
Uden landbrugseksporten kunne en del af debattørerne ikke køre rundt i landet og udtale sig kritisk på landbruget - blot ved at kaste et blik ud gennem bilruderne.

Vil danskerne fortsætte med at bruge tonsvis af valuta på ferierejser,japanske biler, elektronik fra Kina, så skal der sælges masser af landbrugsprodukter. Alene indvolde, hoveder, ører og ben fra grise indbringer et beløb svarende til smøreksporten. Imens kan man så brokke sig over at landbuget udleder en masse CO2.

Der forsvinder landbrugsarealer svarende til 10-20.000 ha årligt. Et forslag om ekspropriering af et areal af Bornholms størrelse til at etablere randzoner med ukrudt vil nedsætte indtægterne ganske væsentligt, endnu mangler der forslag til, hvad man vil erstatte det med?

Har debattørerne der taler om "profitmaksimering" nogle forslag?
Sikkert ikke.

Per A. Hansen

Det kræver jo, at dem der søger hjælp eller forslag, som udgangspunkt holder sig til fakta, omkring det de vil have hjælp til.

Men ha' fa'en, du har jo også fået Danmarks bidrag til EU på godt 21 mia. kr. og Landbrugets 7,5 mia. kr. retur, til at blive at Danmark på grund af landbruget får mere ud af EU end der betales til. Gad vide hvorfor den tidligere og nu også den nuværende regering vil have rabat?

Måske I der tilhører den fløj af landbruget som føler sig forfulgt, skulle se efter hvad det er for hjerner, hoveder og ører i eksporterer.

Men du nævner jo selv, at for at få tingene til at passe, har man indført en ny opgørelsesmetode for statistiske oplysninger, for kun landbruget.

Bl.a. små 25000 landbrug har godt 31000 ansatte, selv om det kun er mindre end 8 timer pr. uge de ansatte er beskæftigede på landbrugene. Dette er nu efter den nye metode givet et udtryk overfor offentligheden af godt 31000 fuldtidsbeskæftigede.

Du har også et andet forklaringsproblem.

Når landbruget importerer deres maskiner, så figurerer de BNP- mæssigt som udgift for håndværk og industris import, men når de sælges, så er det landbrugets fortjeneste, at de tæller på valutasiden.

Og hvor mange tons hvede er det lige man dyrker på Dogger Banke, selv om landbruget bryster sig af fiskeriets eksport?

Tro ikke du kan fraskrive dig det ansvar og faktum, at lanbrugets fødevareproduktion, kræver/indeholder 50% import i de varer der herefter eksporteres.

Altså modsat f.eks mink og fiskeriet, hvor importen er næsten 0% for at kunne eksportere.

Dine andre påstande i dit indlæg taler for sig selv, alene belyst i dit ønske om af få lov til at made planterne efter behov, samtidig med du benægter at alt det planterne ikke spiser for nuværende vaskes ud i vandmiljøet.

Foruroligende at du rådgiver landbruget og underviser indenfor området.

Fra www.sickpigs.dk:

Afpresninsgforsøg fra Bæredygtigt Landbrug
Landbrugets økonomiske belastning af samfundsøkonomien
I 2011 forsøgte Bæredygtigt Landbrug at presse samfundet til at "opføre sig ordentligt over for landbruget" Således udtalte Johan Koed-Jørgensen, Aakær Gods på Bæredygtigt Landbrugs konference på Christiansborg bl.a: Hverken rød eller blå blok kan håndtere et totalt kollaps på 350.000 mio. kr. i landbruget. Regningen ender jo i sidste ende hos almindelige danskere, og kommer til at lyde på 70.000 kr. pr. dansker og medføre 150.000 ledige, hvis man ikke opfører sig ordentligt over for landbruget. Ja, det er worst case scenariet.

Relevant link/kilde :
Maskinbladet

Lemfældighed med statistik er et af de mest fremtrædende puunkter i landbrugspolitikken.

Men så længe de kan fastholde deres vrøvl om deres betydning for samfundets økonomi, så længe vil fjolserne fortsætte.

Mon ikke firmaet Baltic Works i deres fede annnoncemateriale, som sendes uopfordret til landbrugere ikke også får en masse ansatte i Danmark?

Man skal kun betale 90 kr. i timen i løn. Baltic Works sørger for forsikringer, skat og administration.

Men disse" slaver" skkæpper godt i medarbejderstaben i dansk landbrug, dog uden at bidrage til samfundets økonomi.

Per A. Hansen

Sjovt nok, hvis man nu går ind på linket:

http://www.ug.dk/job/artikleromjobogarbm/omarbejdsmarkedet/arbejdsmarked...

så kan man læse fra opdateringen 12. september 2012:

>>>[Antal virksomheder:
ca. 35.000

Antal beskæftigede

60.100, heraf er 33.300 selvstændige. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager beskæftiger 9.200, heraf 1.300 selvstændige. Maskinstationer, anlægsgartnere mv. giver job til 10.000, heraf 2.000 selvstændige.]<<<

Det vil altså betyde, at hvis en ung vil uddanne sig indenfor området, så dækker området 60.100 beskæftigede. Men heraf er 33.000 selvstændige, altså incl. deltidslandbrugene. Og gartnerierne m. m. 9.200 - 1.300 selvstændige. Maskinstationer, anlægsgartnere mv. 10.000 - .2.000 selvstændige.

Sat i forhold til 12.500 heltidslandbrug, som er indeholdt i det ovenfor, så er antallet af beskæftigede incl. slagteriarbejdere og mejerierne på ca. 42.000 nok realistisk, selv om L&F nu har lukket den internetside.

Men ministeriet kender åbenbart og selvklart stadig det reelle tal på fuldtidsbeskæftigede, jfr. linket ovenfor, som iøvrigt åbner adgang til også L&F's hjemmeside for statiskikker:

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/~/me...

Nu sker der jo så noget meget specielt for Per A. Hansens tal. For jfr. side 90 tabel 4.3, så bliver antal beskæftigede inkl. deltidslandbrugene 52.000, altså også beskæftigede helt ned til én time om ugen. Men hele tabellen giver så et bredt udsnit over, hvad der modsat tidligere, nu også regnes med til selve landbrugserhvervet.

For de ganske få, som kender principperne bag Landistriksmidlerne f.eks (National strategi
For: Det danske landdistriktsprogram 2007-2013), som findes nederst på linket:

http://naturerhverv.fvm.dk/landdistrikter.aspx?ID=46795

eller i linket:

http://www.landdistriktsprogram.dk/Default.aspx?ID=77291

bliver det selvindlysende, hvorfor dansk landbrug går fra sin tidligere stolthed, over hvor få der kunne producere så meget i forhold til Syderopa, til hvor vigtigt det er, at så mange som muligt er impliceret i produktionen ved landbruget i Danmark. Selv tjensteydelser så som, at posten leverer jo post til landmanden, er jo afledt af, at landmanden driver et landbrug, for hvorfor skulle posten ellers arbejde, hvis ikke der var post til landmanden ude i landdistriktet.

Når bybefolkningen opdager, at den EU-støtte der p.t. er kendt og som værende under nedtrapning, i virkeligheden allerede og fremover erstattes med støttemidler fra Landdistriktsmidlerne, og endda i større beløb, og ved forvanskede beskæftigelsestal indenfor erhvervet i kamp med syderopæiske landbrugere og beskæftigede, så kan det godt være bybefolkningen ikke undres over, hvorfor Dansk Landbrug har holdt hele denne proces væk fra offentligheden. Men det vil ikke undre mig, at mange vil synes, at Dansk Landbrug er ved at opbygge et parallelsamfund jfr. indholdet i diverse informationer omkring Landdistriksmidler, programmer, møder m. m., hvor landbruget skal have og udbygge en særstatus.

Tænk over hvorfor landbrugserhvervet pludselig, som den eneste erhvervsgruppe, opgør antal beskæftigede helt anderledes end de øvrige erhverv, hvor betegnelsen beskæftiget, dækker over en stilling på mere end 30 timer pr. uge, og ikke som i landbruget bare fra én time pr. uge.

Og alt det ovenfor fjerner heller ikke det faktum, at ud af Danmarks samlede eksport, står dansk landbrug for 12% og agroindustrien for 8%, og at fødevareeksporten kræver ca. 50% import for at kunne eksportere, og forbruget af aktivstofferne i pesticiderne er steget 39%, siden landbruget fik kompensation for nedsættelse af forbruget på 500 mill.kr. årligt i rabat på jordbrugsbeskatningen.

Ligesom det undre mig, at L&F's nøgletal siger landbruget eksporterede for godt 72 mia. kr kontra Pers tal om valutaoverskud. Men det kan man jo bare checke aller nederst på:

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/~/me...

Hvor man også kan se hvad landbruget brugte for at kunne eksportere.

@Jens Høybye,
store dele af dit indlæg synes at tyde på, at du lige har rejst dig fra en julefrokost. Stort set var alt forkert, fordrejet eller irrelevant.
Jeg benytter den statistik, som anvendes officielt - du har din egen specielle, som du blander sammen i en pærevælling.
Fiskeriets tal er f.eks. slet ikke indregnet i de tal, jeg har nævnt. De agrorelaterede eksport/importtal er korrekte, er du utilfreds med dem så henvend dig til Danmarks Statistik, der foretager opgørelsen.
At mink henregnes som husdyr er fuld korrfekt, hvor skulle de eller være?

Du mener jeg benægter at det som planterne ikke spiser, der vaskes ud i vandmiljøet!
Det er helt ude i hampen.
For det første har jeg intet benægtet, for det andet er det et enme, der slet ikke har været fremme i debatten - det må du vist have drømt?
For det tredje er du forkert informeret, for planterne optager faktisk en del flere næringsstoffer, end landbruget tilfører. Bl.a. optager planterne det, der tilføres fra luften af svovl, kvælstof m.v., som stammer fra forbrændingsprocesserne. Desuden optages en stor del af det, som mikroorganismerne frigør fra jorden.
Eks: Når der tilføres 100 kg kvælstof til en ha byg, så findes der 140 kg kvælstof i hele planten ved høst - i korn, halm og i rodsystemet. Altså optages det mere, end det tilføres.
-
Du har ikke modtaget landbrugsundervisning - erkend det bare. For så ville du sikkert ikke være så blank på området.
Udvaskningen af kvælstof fra landbruget er meget beskedent, den er nødvendig for livet i det marine miljø - uden N-udvaskning var der ikke fisk.
Hvad er problemet? Ca. 10% af kvælstoftilledningen til det marine miljø stammer fra landbruget - resten fra andre kilder - herunder NOx fra bl.a. din og Monas forbrænding af fossil brændsel. Men i får sikkert en "Feel-good"- følrelse af at kunne læsse den over på landbruget - ikke?

-
Du lyder så sur over at landbrugets eksportindtægter er steget kraftigt de seneste år - og kommer over 100.000.000 kr fort i år - når man medregner alle husdyr og agrorelaterede produkter
Jeg forstår ikke den surhed - alle burde da være glad over at vore landbrugsprodukter er så populære kloden over, at vi kan sælge dem til gode priser. Men flere er sure over det - de kan let kendes ved at de anbefaler ethvert indlæg, der hetzer mod landbruget. Årsagen skal jeg ikke gisne om, gyllelugt, ufred med naboen etc.

Jen Høybye - læs lidt om den statistik, der anvendes. Er du utilfreds, så klag til de, der står for den. Du vil hellere læsse det hele over på landbruget, som du har et horn i siden af, måske fordi de ikke vil høre på dine brokkerier?
Eller hører du til foreningen af "gylleramte"?
Det er fint nok, men du bør ikke bruge de mange misinformationer, som bl.a. kan ses i indlægget ovenfor.
Hold dig til sandheden og undlad venligst pådutte mig noget, jeg ikke har udtalt mig om.

Jeg har nu hørt flere ret så kundskabrige mennesker være stærkt bekymrende over den manglende indsigt i biologi, som uddannelserne inden for landbruget mestrer efter færdiggørelsen af deres uddannelse.

Fordi man har gået på landbrugsskole, er man ikke automatisk ekspert i planter og dyr.
Det er en meget stor misforståelse.

Har lige læst at eksporten af økologiske slandsbrugsprodukter er nået 1 mia. i 2011, hvilket må siges at være godt gået for så lille en del af det danske landbrug, der er økologisk drevet.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at landbrugseksporten er et fantastisk gode for lndet, idet den som Jens beskriver hviler på en solid import samt sammenlægning af alle mulige andre brancher: plastikbøtter, laboratorieudstyr, kemikalier, tobak og slik samt sodavand. Intet har været dyrket i Danmark men regnes med som landbrugsproduktion.

Man skal godt nok vare sig for landbrugets egne tal og beregninger af deres overvurdrede nødvendighed for den danske økonomi.

Per A. Hansen

Hvordan du kan udlede af mine indlæg, at jeg er sur på landbruget, kan kun være dit ræsonement.

Men jeg vil gerne gentage, at jeg er sur på den del af landbruget, -(jeg og et flertal indenfor erhvervet ikke vil slås i hartkorn med)- som ikke kan nøjes med fakta, end ikke hvis de kommer fra L&F's årsstatistik, og som burde være mere end rigeligt for af opnå anerkendelse i befolkningen.

Foreksempel kan jeg ikke lide, at du nu efter først i et tidligere indlæg ovenfor, at have oplyst det rigtige tal godt 72 mia. kr. i eksport, nu for at underbygge din egen fordom, om mit synspunkt på landbruget, synes det passer bedre at skrive 100.000.000.000 (går ud fra det er det du mener når du skriver 100.000.000).

Hvorfor bruger du ikke bare nøgletallene fra L&F jeg har linket til? Det gjorde du jo før du beskyldte mig for manlende viden. Nøgletallene er dem du kan læse i det sidste skema i linket du nu får for 3. gang, og som du selv jfr. et tidligere indlæg, må have har læst, siden du kan referere et eksporttal på 72 mia. kr.har anvendt:

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/~/me...

I tabellen står:

Landbrugseksport, mio. kr. 72.402
Do. i pc. af totaleksport 12

Og så har landbruget jfr. samme tabel jo importeret foder og brugt hjælpestoffer, gødning, pesticider altså et forbrug på 57,995 mia. kr. for at kunne eksportere for 72,4 mia. kr.

Hvorfor er du ikke lige som jeg bare stolt over, at reelt så få, kan generere et så stort overskud?

Synes du virkelig det er nødvendigt at nedgøre folk, og endda gøre det ved ”pyntede” tal og oplysninger, for at opnå respekt i befolkningen?

Det må man jo desværre konstatere jfr. dine indlæg, hvor du absolut ikke overfor andre udtrykker, at du sætter dit habitus under en skææpe, og det sikkert heller ikke fordi du har, eller burde have erkendt, at et fingerbøl vil være mere end rigeligt.

Og så synes jeg det ville være noget malplaceret, at jeg, fordi du åbenbart ikke er enig med L&F’s årsstatestik, skulle brokke mig til L&F over min enighed med dem. Den protestbevægelse er jeg ikke medlem af, hvilket netop du burde vide.

Den opgave må du Bære Dygtigt selv landmand Per. Metoden er anvist i deres formålsparagraf, som du åbenbart ved, jfr. dit sprog og beskyldninger i dine indlæg.

Per A. Hansen

Fra dit indlæg af 16. december 2012 kl. 13:59

>>>[Eks: Når der tilføres 100 kg kvælstof til en ha byg, så findes der 140 kg kvælstof i hele planten ved høst - i korn, halm og i rodsystemet. Altså optages det mere, end det tilføres.]<<<

Ja, er det ikke mageløst, at hverken foskerne, men især vandløbene ikke har opdaget din helt specielle viden, siden der måles 4 - 5 gange mere næringstof i vandet hvor der ikke er punktkilder, men kun landbrug hvor afgrøderne optager mere end det tilføres?

Altså 4 - 5 gange mere end den naturlige udvaskning.

Og det er jo også mageløst, at i de millioner af år før kunstgødning, var kystvandet og især indre farvande, helt i uballance jfr. Per A. Hansen's teorier. Endda i en sådan grad, at vandet var klart, og gav mulighed for bundvegetation til gavn for også fisk.

Naturen kan ganske enkelt ikke være det bekendt, at opfører sig sådan overfor os fra landbruget.

Og lad nu være med at beskylde det hele for fortidens synder i byerne og industrien. For så længe vi ude på landet, sådan ca. 360.000 hustande ikke renser vores spildevand 97% for næringsstoffer, har vi ikke noget at komme efter, når vi oveni samtidig tilfører omkring 74 kg. N. pr. ha. og 4 kg. P pr. ha. samt dine evindelige østrgener fra mere end 30 mill. dyr.

Hvornår holder den del af landbruget du tilhører, op med kun at ville lytte til måleresultater, hvis de udløser Landdistriktmidler til minivådområder, der skal fjerne de næringsstoffer og pesticidrester du påstår afgrøderne fjerne flere af, end der tilføres?

Eller vil landbruget fortsætte eksemplet fra Lanbo Nord, hvor der blev foretaget målinger i december og januar, der viste et lavt indhold af kvælstof og fosfor, men glemte at offentliggøre resultaterne for febuar, hvor landbruget havde kørt gylle ud, for åbenbart at give næring til isblomsterne på den snedækkede og frosne jord.

Praleriet fra måleresultaterne december og januar kom, men det det gjorde tøvejret også i februar, hvor måleresultaterne sjovt nok blev væk.

Jens Høybye,
- jeg opponerede imod dine misinformationer vedrørende landbrugseksporten, hvor du prøvede at bilde folk ind, at statistikken jo talte fiskeeksporten m.v. med.
Du nævner nu imidlertid det korrekte tal for 2011 - 72.000.000.000 kr., der var værdien af landbrugseksporten uden agroindustgrielle produkter.
Jeg brugte imidlertid de tal, der ser ud til at gælde for i år - 2012. De kan ses i JP -
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/article4944063.ece
JPs konklusion er:-
" Den danske eksport af landbrugsvarer og agroindustrielle produkter sætter i år ny rekord og passerer 125 mia. kr.".
-
Gej må altså fastholde, at mine oplysninger er korrekte, det er de nyeste. En af årsagerne til resultatet er bl.a. stigende priser.

Alle dine indlæg handler om at nedgøre landbruget, så jeg må fastholde min konklusion. Jeg tolker det sådan, at du har et eller andet horn i siden på landbruget, måske tager jeg fejl, måske ikke.
-
Der er intet pyntet i tal der oplyser værdien af eksporten. Alle ved jo at der skal bruges ressourcer på produktionen, der findes tal for begge dele - både brutto- og nettotal.
Men der er ingen fisk med i tallene som du påstod.

Jens Høybye,
faktisk kender jeg udvaskningen fra landbruget ret præcist gennem de seneste 60-80 år. Tallene findes i de fortløbende undersøgelser af indholdet i dræn og vandløb.
Udvaskningen af kvælstof afhænger ikke af de mængder man giver, men af nedbørens størrelse om efterår/vinter. Sagen er jo den, at det kvælstof, der udvaskes med forårsnedbørfen ikke stammer fra den tilførte gødning, men fra efterårets mineralisering af jordens organiske stoffer. Det er derfor der er så god effekt af efterafgrøder.
Du skrev at det som planterne ikke optog, det blev udvasket - hvis du er i tvivl så læs dine egne indlæg.
Det er ikke rigtigt.
Næsten alle næringsstoffer er positivt ladede ioner, der fastholdes i jordens kolloider - det gælder Ca, Mg, K, Cu, xsamt en del andre. Fosfor bindes faktisk så godt, at der kun fjernes ca. 100 gram/ha/år - enten der gødes med fosfor eller ej. Der udvaskes næring fra jorden, der tilfæres næring med regnvand fra luften.

Kvælstof fastholdes ikke i jorden og kan udvaskes. Mængden afhænger af nedbøren, men som nævnt så optager planterne langt mere kvælstof, end der tilføres med gødningen - i følge masser af forsøg.
Se N-15 lysimeterforsøget fra Askov forsøgsstation, hvor man kortlagde N-kredsløbet.

Jens H., du vil ikke gerne kommentere, at landbrugets andel i kvælstofudledningen til vandmiljøet kun svarer til 10% af det totale bidrag - der tilledes langt mere kvælstof fra luften (NOx fra forbrænding) end der udledes fra landbruget. naturarealerne bidrager med ca. 10-20% af landbridraget. Disse tal kan du finde i DMUs materiale. .
Kvælstoffets gavnlige effekter på vandmiljøet har jeg omtalt ovenfor.

@Mona.
Du har travlt med at fabulere over, hvad landbruget tgror og mener om biologi. Kom i stedet med nogle eksempler i stedet for lidt uforpligtende snak, måske har du ret - måske ikke.

At der eksporteres en masse økologiske varer er da fint, det viser jo blot at også økologiske landmænd er meget dygtige fagfolk med orden i sagerne.
Men 100% økologi er ikke bæredygtigt, fordi der fjernes flere næringsstoffer fra ejendommen, end der tilføres. De fleste næringsstoffer kommer fra andre ejendomme, der har leveret foderstoffer.
Det er nu ingen større problem så længe, at økologien ikke beslaglægger større arelaer, end de gør i dag.
De 5% nicheproduktion er da meget velkommen og nyttigt, men det kræver jo at der holdes husdyr. I en anden debat er man ved at plædere for at udfase dyreholdet, hvilket betyder døden for økologisk landbrug.
Men det får de nu ikke held med, selvfølgelig skal vi satse på husdyrholdet, som indbringer så meget valuta, at vi kan holde Vestas og Grundfos i gang med råstoffer - og du kan få brændstof til dine biler.

Det er vidst en trossag om der fjernes mere næringsstof fra en økologisk ejendom end fra en ikke-økologisk drevet ejndom. Jeg kender mange økologer, der selv dyrker deres egne fodermidler, og ikke får dem tilført ude fra.

Selvfølgelig er vejen for for verden t afsakffe anvendelsen af alle de giftstoffer, der i dag af særligt troende påstås at være grundlaget for sundhed.

Jeg er ikke religiøs. Men økologi er vejen frem, som den har været i mange tusinde år, før storbonden blev en landmand og nu fødevareproducent.

Men at drive landbrug ved nødvendig hjælp af hjælpestoffer: diverse gifte og kunstgødning, det har fremtiden bag sig. Ressourcerne varer ikke ved.

Og eksporten af landbrugets egne producerede varer sker på en pæn stor import.

Måske det beløb så kan dække de to nævnte selskbars selskabsskat, det ved jeg ikke men at drive dem for de småpenge, der bliver til overs når importen er fratrukket med samt de produkter, der ikke er dyrket men dog forarbejdet i Danmark, det skal man være stærk i troen for at fastholde.

Heldigvis er der et nyttigt talmateriale til rådighed, hvis man altså kan læse og forstå statistik.
Og det kan blandt andre Jens.

Biler? Ejer kun en eneste sammen med min mand.

Per A. Hansen

Om du vil accepterer det eller ej, at der indenfor Fødevareministeriets ressort er to erhverv, mink og fiskeri, der ikke har den samme afhængighed af import for at kunne eksportere og dermed skabe et væsentligt overskud på BNP, er jo sådan set dit problem.

Men da minken, modsat fiskeriet, regnes for et landbrugsprodukt, og tilsyneladende har indtjent ca. 10,5 mia. kr. ud af landbrugets ca. 72 mia. kr. minus (50% i import + egenomkostningerne, dyrket foder m. m.) ca. 58 mia. kr. fortæller jo en hel del om primærlandbrugets indtjeningsevne, ved at anvende 63% af Danmarks areal.

Altså et areal der gennemskæres af vandløb, søer og fjorde m. m. Noget af arealet er sandjorde og andet er lerjorde. Det ene bedre end det andet til at ophobe fosfor, altså hvis ophopningen ikke allerede er opbrugt, ved tidligere års overgødskning. Nogle områder har ophobet fosfor nok til at være dækket ind i 30 - 50 års forbrug af planternes behov for fosfor.

At kvælstoffet der tilføres og ikke optages af planter kan og bliver udvasket af de nedbør du giver skylden, for at bortforklare et problem, er jo sådan set ligegyldigt for vandmiljøet, der jo uanset der er nedbør eller ej, får tilført 4 - 5 gange mere kvælstof end fra naturområder der ikke gødes med kvælstof.

Og er der mad nok til planterne, får man jo også den største høst.

Men det gælder også for vandmiljøet, og her ved du jo, at det er algerne der i første omgang og lettest optager kvælstof udledt af vandløb fra oplandet, og forringer vækstbetingelserne for bundplanter, fordi vandet bliver uklart, og så opstår problemet.

Og nej jeg er ligesom også forskerne helt uenig med dig og Poul Vejby Sørensens pseudo teori om, at der skal pøses mere kvælstof ud i vandmiljøet for at løse fosforproblemerne i vandmiljøet, for det øger jo kun algeproduktionen yderligere, samt øger antallet af bundvændinger og iltsvind yderligere.

Din bevidst manglende erkendelse af ved beskyldninger på nedbøren, ved ikke at tilpasse gødskning i forhold til afgrødeforbrug, så nær det udvaskningsneveau der gælder for naturlige områder, så har du som underviser og landbruget et væsentligt ansvar for fremtidens misbrug af miljøet, såvel til lands, til vands og i luften.

At du også belærer om mikroprocesserne i jorden, fortæller jo en hel del om dit misbrug af reel anerkendt viden om konsekvenserne ved kemisk landbrug, for netop denne så væsentlige proces, der dog har sin naturlige profitmaksimering der derfor står i vejen for landbrugere, siden de gør så meget for at slå processen ihjel ved kunstige hjælpestoffer.

Mit håb er bare, at vi landbrugere, altså alle os der bruger jorden, udviste lige så stor iver og respekt efter at beskytte og bevare miljøet og derved også et udkomme for eftertiden, som du giver udtryk for alene nødvendigheden af at tage hensyn til BNP.

___________________________

Apropos dit linkt til Jyllandsposten:

Hvorfor linker du til et tilbud om 3 mdr. gratis JP Premium? Med et bagvedliggende billed af mink? Tæller det på din hjemmeside?

Men ved at gå ind under landbrug, så ser jeg kun 2 artikler, der kommer noget nær det du vil dokumentere ved dit link, nemlig 120 mia. kr. Dog synes jeg der er forskel på dine oplyste 120 mia. kr. og artiklens 82,1 mia., men det skyldes måske at du pludselig også regner det agroindustrielle med, som du brokkede dig over tidligere, og som jo iøvrigt stadig slet ikke indgår i L&F's nøgletal. Men pynter gør det jo på dine tal for det primære landbrug, som du tilsyneladende har et Freudiansk forhold til, siden du bliver ved med at beskylde mig for ikke at bryde mig om landbruget, fordi jeg retter på dine oplysninger.

”Landmænd får rekordoverskud”

http://epn.dk/landbrug/article4938118.ece

Citat fra artiklen/linket:

>>>[Ifølge analysen vil værdien af landmændenes produktion i år vokse med 4,2 mia. kr. til 82,1 mia. kr.

Størstedelen af gevinsten hentes hjem i kraft af den gode kornhøst, der giver et plus på 2 mia. kr., og de stigende svinepriser, som giver plus 1,4 mia. kr.]<<<

Eller er det det her link du mente?:

”Landbrugets økonomi har det stadig bedre”

http://epn.dk/landbrug/article4937804.ece

Jens Høybye,
du svarer som sædvanlig ikke på spørgsmål, men kører som sædvanlig videre af et sidespor - jeg tror jeg ved hvorfor.
I linket til JP er der indlagt et vindue, som man kan klikke væk - ingen problem.
Lad os se på et par af dine vildskud.
Du skosede mig for at give vildledende tal for landbrugseksporten, men undlod selv at fortælle, hvor du har det fra, at man indregner fiskeriprodukter ind i beløbet - og Mona supplerede med plastemballage.
Svarer kunne du finde, hvis du læste dit eget link!
På side 72,73 og 81 kan alle se, at mine oplysninger er korrekte - det samme stod i JP - som du sikkert så da du fik klikket det udmærkede tilbud væk fra skærmen - ikke?
Eksporten i 2012 ligger på 120.000.000.000 kr. når man indregner agroindustrielle varer - uden dette 72 mia. - ganske som jeg har nævnt flere gange til dine voldsomme protester. Kan vi ikke snat få at vide, hvor du havde det med fiskeeriprodukter fra - det står der intet om i din referfence.
I dit eget links ses også, at skatter og afgifter til landbruget er steget - antibiotikaforbruget er faldende, N-tilførselen er faldende og vandafgifterne er steget - alt sammen noget du og flere gennem mange indlæg har misinformeret om i forskellige debatter. Læs din egen reference igen og derefter bør du så korrigere mange af dine tidligere indlæg og sige undskyld for fejlene.
-
Dit seneste indlæg er fuld af misinformationer og totale misforståelser - tak for dem, så kan vi da få sat dem på plads.
Ingen har en teori om at man kan løse fosforproblemet med stigende n-tilførsel, det har du totalt misforstået.
Der er tale om at for lidt kvælstof i forhold til fosfor (N:P-forholdet) begunstiger blågrønalger, derfor forværrer det vandmiljøet, hvis man formindsker N-tilførselen. En nærmere forklaring kan findes på nettet - søg på "Redfield-konstaten". På Wikipedia er der en fin forklaring.
Du undgår forventelig at fortælle nærmere om din påstand vedrørende udvaskning af de næringsstoffer, som planterne ikke optager. Det er da ellers et epokegørende opdagelse, som bør kendes udenfor dit Bodegaunivers.
Du henviser til nogle anonyme forskere, der har en anden opfattelse. Kan vi kke lige få at vide, hvem det er? Det er ikke landbrugsforskere, for de har forlængst målt sig frem til det, jeg nævnte - at kvælstofudvaskningen afhænger af nedbøren - ikke af de tilførte mængder. Men har du andre tal, så vil jeg da gerne se på dem. Indtil da må jeg regne med, at du gætter dig frem?
Læs side 72-73:

http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/F

Mona,

du svarer ikke på mine spørgsmål, men bruger samme taktisk som Jens, snakke rom noget andet.
At jens Høybye kan læse statistik er jeg enig i - som F..... læser bibelen, som du selv kan se i hans udmærkede reference, så var det da mig, der kom med de korrekte tal.
Mona, det imponerer ikke mig, at du kender nogle der producerer fodermidler og næringsstoffer selv, men uanset om man er toende eller ej, så fjernes der da næringsstoffer med de afgrøder, der sælges! At der er reserver i jorden til nogle års drift ændrer ikke på dette forhold.
Der udvaskes med kvælstof fra økologiske ejendomme end fra traditionel landbrug, det skyldes dels af de giver megen husdyrgødning og deres brug af bælgplanter, der er de største N-udledere.
-
Økologisk landbrjug er afhængig af husdyr, der gennem køb af foderstoffer tilfører næringsstoffer til ejendommen.
Før husdyrene drev man svedjebrug, for at skaffe næringsstoffer til planterne brændte man skov og krat af, så kunne der dyrkes korn nogle få år - derefter ny afbrænding.
Man kan f.eks. ikke drive økologisk landbrug uden husdyr efter de glkdende danske regler for økologi, så tømmes jorden hurtigt for næringsstoffer - calcium, kalium, fosfor, kvælstof m.v.
Det skyldes det religiøse aspekt, at man af en eller anden grund mener at rene mineralske næringsstoffer er plantegift.
-
Du undlader at give eksempler på at landbrugsuddannede ikke helt kan håndtere det biologiske? Der er da intet andet erhverv, der gennem tiderne har udført så mange forsøg, forskning og forædling som danak landbrug.
Hvis ikke du har noget at bemærke, må jeg regne med at det er en gang varm luft - ligesom at udnævne Jens Høybye til statistikekspert - når han bevisligt ikke har læst sin egen reference! Uha, da, da.
Jeg må erkende, at mine anstrengelser for at sætte lidt proportioner på betegnelsen "gift" er mislykkedes. Du er fortsat nervøs for mikroskopiske mængder af oftest harmløse stoffer, medens du trygt omgiver dig med langt stærkere giftstoffer - hudplejemidler, hårfarver, BOTOX m.v.. - og trygt konsumerer en masse naturlige plantegifte, som især økologiske produkter indeholder. Når de ikke sprøjtes, danner de selv en række giftige stoffer for at beskytte sig mod angreb. ikke bare flere svampetoksiner.
Jamen, det er da lige til at tage et par Panodiler af.
Husk nu et par eksempler på det med biologien.

Per A. Hansen

Ja, at vi begge i første omgang læser de samme 72 mia. kr. i landbrugets indtjening er jo et pludseligt opstået paradoks mellem os to, som du så efterfølgende selvfølgelig også skynder dig at lave om til dine 100 mia. kr., du så igen laver om til 120 mia. kr. ved at henvise til de nyeste tal fra 2012 jfr. JP, som du så, som dokumentation, giver et link til, der opfordrer til køb af et 3 mdr.'s gratis JP Premium prøveabbonement, med et underliggende billed af mink i bure, hvilket jo taler og beskriver helt dine debatmetoder.

End ikke F... i sin erkendelse af, at have mødt sin overmand i landmand Per, kunne finde på at overdrive med 38 mia. kr., for at pådutte andre utroværdighed.

Og da især ikke når JP, efter at man takker nej til din opfordring om et prøveabbonement, specefikt har skrevet en artikkel "Landmænd får rekordoverskud", som beskriver en indtjening i 2012 på 82,1 mia. kr. Altså 38 mia. kr. mindre end dine pyntede påstande om 120 mia. kr.

Du skulle begynde at overveje, om nogle læsere kontrollerer dig og især dine påstande via læsning af dine tidligere indlæg og givne links, kontra mine indlæg med links til det jeg skriver om. BL. a. linket til samme kilde Jyllands Posten, som ikke beskriver dine påståede 120 mia. kr. men konkret 82,1 mia. kr.:

http://epn.dk/landbrug/article4938118.ece

Selv ikke F..., og slet ikke Jyllands Posten kan overgå dine læseevner og fortolkninger af statstikker. Selv F..., Jyllands Posten og jeg, synes det er nemmest at holde sig til tallene i statistikkerne vi bruger.

Hvorfor bliver du ved med dine fordomme omkring, at økologer ikke må forbedre deres jorde?

Lige som jeg, som ikke er økolog, kunne du jo uleglige dig med at kontrollere dine fordommes sandhedsværdi, især da du lever af at undervise og rådgive indenfor landbruget, at læse linket:
http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

hvor du kan klikke på: ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2012”, og læse også afsnit 8. Linket er modsat mange af dine gratis, enda også hele vejledningen kan man få som pdf.

Citatat fra afsnit 8, som jeg også har kopieret fuldt ud sidst i midt indlæg:

>>>[Hvis du ikke kan opnå en tilstrækkelig gødskning gennem dit sædskifte og ved at bruge økologisk husdyrgødning, grøngødning mv., kan du undtagelsesvist supplere med de ikke-økologiske gødnings-typer og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1. Se afsnit 8.3.2.

Du kan se hvilke krav, der gælder til dokumentation for brug af gødning i afsnit 8.3, afsnit 8.4 og i bilag

1. Du kan læse om regler for gødskning i væksthuse i afsnit 10.2.

Du må udelukkende bruge økologiske produkter eller i særlige tilfælde produkter der fremgår af bilag 1 eller bilag 2 til dine økologiske arealer.]<<<

Hvor står der at en økolog ikke må som citeret fra dit indlæg:

>>>[ Man kan f.eks. ikke drive økologisk landbrug uden husdyr efter de glkdende danske regler for økologi, så tømmes jorden hurtigt for næringsstoffer - calcium, kalium, fosfor, kvælstof m.v.
Det skyldes det religiøse aspekt, at man af en eller anden grund mener at rene mineralske næringsstoffer er plantegift.]<<<

Heller ikke den påstand fra din side passede helt, når man går ind til den oprindelige kilde, du giver udtryk for som ekspert at kende.

Men når alt kommer til alt, så sidder du i en dabat om: ”Danske landmænd tjener tykt på at dyrke majs til tysk biogas”, og påstår at andrer taler udenom, -(ganske vist især forårsaget af dine aparte indlæg)- og undlader helt at komme med eller argumenterer med dit mantra om, at økologi ikke kan brødføde jordens befolkning, oven i købet har jeg endnu ikke fået dine kommentarer på mit første indlæg af 10. december 2012 kl. 10:52:

>>>[ Var det ikke dansk landbrug der for et stykke tid siden gjorde gældende, at de var vigtige for verdens fødevareproduktion?]<<<

Savner også dine synspunkter omkring selve artiklen til debatten. F. eks. hvordan det konventionelle landbrug brødføder mennesker ved hjælp af biobrændsel, dyrket på arealer med enkeltbetalingsordningen for fødevareproduktion, nu du er helt inde i årsagerne til EU’s landbrugsstøtte.

Men her kommer så hele afsnit 8 af kapittel 8 – 8.5 af "Vejledning til økologisk jordbrugsproduktion"

8 Regler for gødning og jordforbedring.

Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at:

Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning.

Sørge for et hensigtsmæssigt sædskifte.

Nedmulde husdyrgødning fra økologisk husdyrproduktion.

Nedmulde andet organisk, økologisk materiale.

Gødningen skal helst være komposteret.
Hvis du ikke kan opnå en tilstrækkelig gødskning gennem dit sædskifte og ved at bruge økologisk husdyrgødning, grøngødning mv., kan du undtagelsesvist supplere med de ikke-økologiske gødnings-typer og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1. Se afsnit 8.3.2.

Du kan se hvilke krav, der gælder til dokumentation for brug af gødning i afsnit 8.3, afsnit 8.4 og i bilag

1. Du kan læse om regler for gødskning i væksthuse i afsnit 10.2.

Du må udelukkende bruge økologiske produkter eller i særlige tilfælde produkter der fremgår af bilag 1 eller bilag 2 til dine økologiske arealer.

Dette gælder uanset, hvad formålet med brugen er, og om produkterne tilføres direkte eller som et indholdsstof i et andet produkt.

Du har selv ansvaret for, at de produkter du bruger er tilladte.

Jeg gentager gerne: Jeg og mange flere køber ikke fodermidler. Vi har selv det foder, der skal til og lidt mere endda.

Og husdyr er en selvfølge i et landbrug, dog ikke på en mere dyrevenlig facon end i industrianlæg.

Nu har jeg gode venner, der er landbrugsuddannede og selv de siger at man ikke ved ret meget om biologi, når man er færdiguddannet. Men uddannelsesstederne har bildt dem ind, at de kan det hele.

Mona

Jeg går udfra, at dit andet afsnit i dit indlæg skal være:

>>>[Og husdyr er en selvfølge i et landbrug, dog på en mere dyrevenlig facon end i industrianlæg.]<<<

Jfr. linket kan man jo se forskellen på det konventionelle og økologiske dyrehold:

>>>[Fakta om svinekød

Her får du overblik over hvilket liv en svinekotelet har haft, inden den havner i køledisken.

03-01-2012 08:43]<<<

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Fakta_om_grise/Sider/Fakta_om...

Så må man jo bare håbe, at landmand Per læser linket inden, han kommer med fordomme om også det forhold omkring konventionelt og økologisk, ja, måske opdager han, at økologerne kontrolleres hvert år, hvor det konventionelle stort set kun kontrolleres ved myndighedernes mistanke om uregelmæssigheder.

Jens du har da ret, det gik for stærkt med det med dyrene.

Tak for rettelsen.

Ja man kan både se og smage forskellen på det kød vi selv laver, og så det kød der ligger i pakningerne i kølediskene.
Slagteren er heller ikke i tvivl, og vi kan sælge alt det svinekød vi vil, som har haft den opvækst, som vi giver dem. Slagteren søger også efter godt kød til sine kunder også i hans slagterbutik.

Jens Høybye.

Det er da en gang værre forvirret snak du fortsætter med. Du svarer i øst når jeg spørger i vest!
Lad os få lidt samling på din ordgymnastik.
Du skrev d. 14.14 følgende:
"-klip-
Og hvor mange tons hvede er det lige man dyrker på Dogger Banke, selv om landbruget bryster sig af fiskeriets eksport?
Tro ikke du kan fraskrive dig det ansvar og faktum, at lanbrugets fødevareproduktion, kræver/indeholder 50% import i de varer der herefter eksporteres.
Altså modsat f.eks mink og fiskeriet, hvor importen er næsten 0% for at kunne eksportere.
Dine andre påstande i dit indlæg taler for sig selv, alene belyst i dit ønske om af få lov til at made planterne efter behov, samtidig med du benægter at alt det planterne ikke spiser for nuværende vaskes ud i vandmiljøet.
Foruroligende at du rådgiver landbruget og underviser indenfor området.
"klip slut"
-
1. Du har endnu ikke fortalt, hvorfra du har det med at "landbruget bryster sig af fiskeriets eksport"?
I din egen reference til landbrugseksporten står der intet herom - det må du erkende er ren fantasi. Landbruget bryster sig ikke af noget andet, end hvad Danmarks Statistik oplyser.
Jeg må endnu en gang bede dig dokumentere at der anvendes tal fra fiskeriet - ellers erkend at du ikke kan læse statistik.

2. Du benægtede mine oplysninger om de 120 mia. eksportkroner, hvis man medregner agroindustrielle produkter.
Du vil ikke indrømme at mine tal var korrekte - du kunne selv have fundet dem, hvis du havde læst din egen reference - side 71/72 og 81.
Du leverer en masse links, jeg tror efterhånden det er for at imponere - for du har jo tilsyneladende ikke læst dem!
Du skrev:
"End ikke F… i sin erkendelse af, at have mødt sin overmand i landmand Per, kunne finde på at overdrive med 38 mia. kr., for at pådutte andre utroværdighed."
-
End ikke de nævnte sidenumre har du orket at slå efter - har du ikke nogen der kan hjælpe dig at finde de nævnte sider i stedet for at tilsvine min person?

3. At JP har lagt et vindue ind med et tilbud på en tjeneste er ikke min fortjeneste. Du bruger en masse tekst på at nævne annoncen, jeg går ud fra
det er for at ubndgå et indrømme din fejltagelse med statistikken - få lidt hjælp til at klikke annoncen væk - elle vent til JP selv fjerner den!
I artiklen stod det samme som i din egen reference som du havde overset - jeg skal undlade at give kommentarer om utroværdighed.

4. Hvad landbruget bruger af valutamidler er ligegyldigt - det tager andre sig af - det er folk som landbruget indirekte skaffer i arbejde!

5. Du skriver "min påstand om af made planterne efter behov".
Du må være ret blank indenfor landbrug, for det er da præcist, hvad landbruget gør.
Landmanden skal gøde sine afgrøder efter en liste over "Vejledene normer" - hvor der tages hensyn til jordprøver, afgrøde,
forfrugt og jordbundsforhold.
At gøde efter en forudgående næringsstofbalance kaldes at lave en gødningsplan. Det forlanger myndighederne, du er ikke opdateret siden
1950.
-
6. Dine opremsninger om økologi er uden relevans, for jeg har aldrig rådgivet økologiske landmænd, men har lavet masser af næringsbalancer som økologisk landbrug ikke benytter.
Økologer er skam dygtige fagfolk, men de må nu engang ikke gøde med mineralske gødninger, der bruges til at afstemme gødningsplanen, så marken ikke udpines
7. Og så venter vi stadig på at du vil røbe kilden til påstanden om, at alt havd planterne ikke optager, bliver udvasket?
Fortæl, fortæl - det vil i så fald gøre alle lærebøger vedrørende planternes ernæring forældede.
Det er bedre du svarer på mine spørgsmål, end at bruge tid på at finde frem til, hvad jeg laver eller har lavet. Det er ret uvæsentligt.

8. Jeg nævnte en række forhold fra din egen reference, der viser at du har misinformeret om udvaskning, pesticidbehandling m.v.
Jeg ser med interesse, at du helt undlader at kommentere det og i stedet tager stadig nye ting op.
-

Prøv at forholde dig til ovenstående 8 punkter, så jeg slipper for at gentage det igen, igen.
Din store modvilge mod landbrugserhvervet lyder efterhånden noget anstrengt, især når du ikke er i stand til at læse en
almindelig opgørelse fra Danmarks Statistik.

Jens Høybye.

Det er da en gang værre forvirret snak du fortsætter med. Du svarer i øst når jeg spørger i vest!
Lad os få lidt samling på din ordgymnastik.
Du skrev d. 14.14 følgende:
"-klip-
Og hvor mange tons hvede er det lige man dyrker på Dogger Banke, selv om landbruget bryster sig af fiskeriets eksport?
Tro ikke du kan fraskrive dig det ansvar og faktum, at lanbrugets fødevareproduktion, kræver/indeholder 50% import i de varer der herefter eksporteres.
Altså modsat f.eks mink og fiskeriet, hvor importen er næsten 0% for at kunne eksportere.
Dine andre påstande i dit indlæg taler for sig selv, alene belyst i dit ønske om af få lov til at made planterne efter behov, samtidig med du benægter at alt det planterne ikke spiser for nuværende vaskes ud i vandmiljøet.
Foruroligende at du rådgiver landbruget og underviser indenfor området.
"klip slut"
-
1. Du har endnu ikke fortalt, hvorfra du har det med at "landbruget bryster sig af fiskeriets eksport"?
I din egen reference til landbrugseksporten står der intet herom - det må du erkende er ren fantasi. Landbruget bryster sig ikke af noget andet, end hvad Danmarks Statistik oplyser.
Jeg må endnu en gang bede dig dokumentere at der anvendes tal fra fiskeriet - ellers erkend at du ikke kan læse statistik.

2. Du benægtede mine oplysninger om de 120 mia. eksportkroner, hvis man medregner agroindustrielle produkter.
Du vil ikke indrømme at mine tal var korrekte - du kunne selv have fundet dem, hvis du havde læst din egen reference - side 71/72 og 81.
Du leverer en masse links, jeg tror efterhånden det er for at imponere - for du har jo tilsyneladende ikke læst dem!
Du skrev:
"End ikke F… i sin erkendelse af, at have mødt sin overmand i landmand Per, kunne finde på at overdrive med 38 mia. kr., for at pådutte andre utroværdighed."
-
End ikke de nævnte sidenumre har du orket at slå efter - har du ikke nogen der kan hjælpe dig at finde de nævnte sider i stedet for at tilsvine min person?

3. At JP har lagt et vindue ind med et tilbud på en tjeneste er ikke min fortjeneste. Du bruger en masse tekst på at nævne annoncen, jeg går ud fra
det er for at ubndgå et indrømme din fejltagelse med statistikken - få lidt hjælp til at klikke annoncen væk - elle vent til JP selv fjerner den!
I artiklen stod det samme som i din egen reference som du havde overset - jeg skal undlade at give kommentarer om utroværdighed.

4. Hvad landbruget bruger af valutamidler er ligegyldigt - det tager andre sig af - det er folk som landbruget indirekte skaffer i arbejde!

5. Du skriver "min påstand om af made planterne efter behov".
Du må være ret blank indenfor landbrug, for det er da præcist, hvad landbruget gør.
Landmanden skal gøde sine afgrøder efter en liste over "Vejledene normer" - hvor der tages hensyn til jordprøver, afgrøde,
forfrugt og jordbundsforhold.
At gøde efter en forudgående næringsstofbalance kaldes at lave en gødningsplan. Det forlanger myndighederne, du er ikke opdateret siden
1950.
-
6. Dine opremsninger om økologi er uden relevans, for jeg har aldrig rådgivet økologiske landmænd, men har lavet masser af næringsbalancer som økologisk landbrug ikke benytter.
Økologer er skam dygtige fagfolk, men de må nu engang ikke gøde med mineralske gødninger, der bruges til at afstemme gødningsplanen, så marken ikke udpines
7. Og så venter vi stadig på at du vil røbe kilden til påstanden om, at alt havd planterne ikke optager, bliver udvasket?
Fortæl, fortæl - det vil i så fald gøre alle lærebøger vedrørende planternes ernæring forældede.
Det er bedre du svarer på mine spørgsmål, end at bruge tid på at finde frem til, hvad jeg laver eller har lavet. Det er ret uvæsentligt.

8. Jeg nævnte en række forhold fra din egen reference, der viser at du har misinformeret om udvaskning, pesticidbehandling m.v.
Jeg ser med interesse, at du helt undlader at kommentere det og i stedet tager stadig nye ting op.
-

Prøv at forholde dig til ovenstående 8 punkter, så jeg slipper for at gentage det igen, igen.
Din store modvilge mod landbrugserhvervet lyder efterhånden noget anstrengt, især når du ikke er i stand til at læse en
almindelig opgørelse fra Danmarks Statistik.

Mona,
først en ros for at du svarer på de fleste punkter.
Mine bemærkninger til økologi er generelle og går ikke på dit brug, som jeg jo ikke kender.
Når du ikke køber fodermidler eller gødning, vil dine arealer langsomt udtømmes for næringsstoffer - bortset fra kvælstof til bælgplanter.
Jeg har lavet masser af næringsstofbalancer for traditionel landbrug, for her gødes efter erstatningsprincippet - man tilfører
gødningsstoffer i den mængde, der forsvinder fra jorden.
Du gøder ikke - det vil svare til du hæver 1000 kr. på en kassekredit hver gang du indbetaler 500 kr., det kan sagtens gå fint i mange år - men på et eller andet tidspunkt stopper festen - ikke?
Din måde at drive landbrug på er ikke bæredygtig, men derfor kan du sagtens blive ved mange år endnu: På Askov forsøgsstation er der parceller, der intet gødning har fået siden 1892 - der kommer da afgrøder, men....

Hvis du får taget jordprøver kan du følge hvor hurtigt det går inden det tilgængelige fosfor, kalium, calcium, magnesium m.v. forsvinder - fosfor bliver med tiden mere og mere planteutilgængeligt.
-
At nogle har sagt et eller andet er ikke noget generelt argument, men jeg kan da tilføje at det meste biologi har jeg da lært efter
eksamen - bl.a. ved at arbejde med stoffet. En årrække har jeg haft biologer som kolleger, jeg lærte en del om vandmiljø - de lærte en del om jordbundskemi og -fysik, som de ikke fik meget af på universitetet - i følge dem selv.
-
Er man uddannet med speciale i svinehold ved man ikke meget om biologoen bag kemisk planteværn og iltsvind (eks. fødevareministeren).
En biolog med speciale i insekter (emtolog) ved ikke så meget om fisk etc. etc.
Så på en måde har du ret - men indenfor planternes ernæring ved jeg en del - og har kørt rundt hos landmænd som "plantedoktor".
Så der er da en smule morsomt at både du og Jens Høybye gerne vil belære mig - uden at have nogen uddannelse indenfor landbrug.
Men fint du tager debatten op, så lærer jeg måske også lidt om praktisk økologi.

Man kan jo undres over Per A. Hansen, og argumentet om at økologi er forhindret i at passe deres jorde.

Hvor i nedenstående link står der at en økolog ikke må tilføre næringsstoffer og mineraler til sin jord?

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

Men det er da altid noget at Per A. Hansen er begyndt at moderere sine udsagn om andres viden, og ikke udtaler sig så skråsikkert om hvad økologer må og ikke må. Så mangler vi bare, at han dementerer sine tidligere indlæg om,at økologer ødelægger jordens dyrkningevner i forhold til indhold af mineraler og mikrobiologien i jorden.

De gamle kloge bønder og husmænd har altid anvendt omdrift med kløver, græsning, korn og brak.
Disse metoder er måske i nogles øjne gammeldags, men de har dog givet brød på bordet i mange generationer.

Og sådan sker det stdigt mange steder. Både i og uden for Danmark. Selvom en vis amerikansk gift koncerne forsøger at foregøgle de fattige bønder i de fattigste områder af verden, at moderne gift er den eneste og sandeste vej frem.

De mest kedelige jordtyper er dem, hvor man ved hjælp af kunstgødning og sprøjtegifte dyreker det samme år ud og år ind. Og plasker dem til med gylle.

Lene Timmermann

Ja, særdeles "kedelige jordtyper"! For på flere måder forsvinder livet på de kæmpestore marker med monokultur - fx i de 30 år jeg har boet her og observeret fuglelivet, er der mange arter, det er gået slemt tilbage for. Værst er det gået agerlandets tidligere karakterfugle som sanglærken, svalen og agerhønen. Foruden viben, her hvor der også er eng. De seneste år har den kun vist sig på træk, og i flere år inden gjorde den yngleforsøg, som måtte opgives. For 20 år siden var der endnu et større lærkekor, men det var i 2012 skrumpet til 1 par - én syngende han! - som kæmpede for at få et kuld på benene. Agerhønen var allerede en stor sjældenhed for 30 år siden. Landsvalens tilbagegang har en anden forklaring, nemlig at husdyrene nu er i lukkede stalde, så der ikke er fluer nok.

Her er lerjord, og vi tilfører kun en minimal mængde NPK til den store køkkenhave. Og det kun fordi vi ikke længere holder høns. Derimod bliver der gravet kompost ned i haven hvert efterår. Der er aldrig sygdomme i de mange slags urter, men de sås eller sættes også efter ny plan hvert år.

Da Per A. Hansen jo sidder inde med en helt anden grundviden end mig, forskerne, mange andre og officielle måleresultater, især om hvordan kvælstof opfører sig, vil jeg anbefale ham, at læse nedenstående link, eller gøre indsigelse til GEUS over, at de kan finde på at være så uenig med Per. A. Hansen, omkring kvælstofs udvaskning og farlighed i det hele taget, især da også når han har en teori om, at det kvælstof som ikke tilbageholdes i jorden eller ved optagelse i planter ikke udvaskes.

”Grundvand: en livsvigtig ressource”

http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html

Til andre kan jeg anbefale, hvis de undrer sig over Per A. Hansens oplysning om, at landbruget kun udleder 10% kvælstof til vandmiljøet, og ikke som jeg oplyser 4 - 5 gange mere end naturområder, at læse figur 2.12 i linket:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87D79644-0985-48A2-8F4F-F63E1B...

Vandløb med oplande med sandjord: 11 kg. N/ha.
Vandløb med oplande med lerjord: 15 kg. N/ha.
Vandløb naturoplande 2 -3 kg. N/ha. hvor det lave tal er fra gammel natur og det høje er fra omlagt landbrug til natur.

Det er jo også tankevækkende, at Per A. Hansen tilsyneladende nu henviser til Danmarks Statestik’s tal for 2012 inden vi er gået ud af 2012. Ligesom det er underligt, at henvise til Jyllandspostens oplysning om 120 mia. kr., som Jyllandsposten har lavet en artikkel over, som kun siger 82,1 mia. kr. altså en foreløbig stigning på knap 10 mia. kr. i forhold til L&F’s nøgletal på godt 72 mia. for 2011.

At du stadig efter min tidligere oplysning ikke kan forstå, at jeg har linket til L&F’s tal for 2011, som ikke noget sted indeholder fiskerierhvervet, selv om det hører ressortmæsigt ind under Fødevareministeriet, er et problem du bør diskuterer med andre, der er stolte over hvor meget fødevareerhvervet bidrager til BNP.

Og igen vil jeg da opfordre dig, Per A. Hansen til at læse vejledningen for økologisk jordproduktion med hensyn til gødskning, mineraler og bekæmpelse af svampeangreb i en afgrøde. Og det vil da heller ikke gøre noget, at du kunne bevise, at salg af majs fra danske konventionelle landbrug til tyske biobrændselanlæg, er vigtig for verdens sultende befolkning, da økologi jfr. dig og Vejby Sørensen ikke kan mætte dem, og økologi iøvrigt forurener mere og producerer mindre, og forringer jorden fordi der fjenes dine påståede mineraler og næringsstoffer der ikke må tilføres, selv om du for fjerde gang kan læse det modsatte i linket:

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

Og med hensyn til din påstand om hvor meget kvælstof danmark skaber ved forbrænding, biler, industri m. m. så kan du jo se den røde streg i figur. 2.6 i linket:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87D79644-0985-48A2-8F4F-F63E1B...

Kan du ikke oplyse mig om, hvor jeg kan finde linket til Danmarks Statetik for 2012, da du jo uden at linke, har beskrevet på vilken side jeg kan læse hvad du påstår jeg læser forkert? Eller er det på L&F’s statestik for 2012? Og du må jo helt bestemt kunne linke direkte til Jyllndsposten oplysning om 120 mia. kr. som journalisten på Jyllandsposten har læst som 82,1 mia. kr.?

Du ved ham der skrev noget helt andet end du stadig påstår:

”Landmænd får rekordoverskud”

http://epn.dk/landbrug/article4938118.ece

Jens Høybye,
hvornår tager du dig sammen til at tage stilling til de 8 punker, jeg har listet op?
- Ikke et eneste tager du fat på - i stedet begynder du at tale om økologi - og pådutter mig noget, jeg ikke har staget stilling til - og som intet har med emnet at gøre.
-
Jeg må opfordre dig til at tage stilling til de punkter, jeg nævnte ovenfor i stedet for et dreje debatten ind på endnu flerfe vildspor, som du altid gør når du ikke har flere ting at angribe landbruget for.
Derefter skal jeg gerne tage stilling til din seneste reference.

Lene og Mona,
landbruget benytter vekseldrift - ikke monokultur - bortset fra vedvarende græs. Udtrykket "monokultur" er en floskel.
"Kloge landmænd" benytter ikke braklægning, der er en forældet og unødvendig metode, der anvendtes i gammel tid for at bekæmpe ukrudt.
Bælgplanter anvendes da stadigvæk, de samler kvælstof, men til gengæld er deres forbrug af fosfor og kalium temmelig stort. Hvis man ikke tilfører gødning - som Mona - så vil jorden efterhånden tømmes for mineralske næringsstoffer, som de kloge gamle landbrugere fandt ud af kunne skaffes ved at brænde skov af så der kunne dyrkes korn nogle år - det kaldes svedjebrug.

Moderne landbrug tilfører mineralgødninger for at erstatte det, der bortføres. Bortset fra økologisk landbrug, der får gødningsstoffer fra indkøbt foder.

Lene nævner noget om fugle, der forsvinder. Det er da kun naturligt, landbrugsarealerne er jo forsvundet i rask tempo i mange år, der bygges veje, boliger, fabrikker, golfbaner, sportsanlæg og fritidsanlæg, så fritidsfolk rigtig kan løbe rundt og forstyrre fugle- og dyrelivet.
Det undrer mig at man kan mene, at det hele skyldes landbruget - og ikke at befolkningstallet er forøget med et millionbeløb, der betyder at biodiversiteten forringes. Når en vej tvinges gennem en landbrugsdrift (ved ekspropriation), så ødelægger man ogte en fin biotop for lærken, der ikke bryder sig om den nye vej - eller boligområde.

Mona, du kører stadig på med din kæphest - gift.
Du mangler at fortælle, hvad du selv pøser ud over din hus eller spiser i form af tabletter - sådan for lige st sætte det lidt i proportioner. Hidtil har du kun villet se på småting fra landbruget, som er en dråbe i have i forhold til det, vi benytter os af i hverdagen.

- Og så mangler jeg at høre lidt nærmere om, hvordan du mener at økologisk landbrug kan fortsætte med at tilføre færre mineralstoffer til jorden, end afgrøderne bortfører. Og de kender ikke til de vejlende normer for NP og K, som traditionel landbrug skal anvende (som Jens Høybye har misinformeret om - med dine varme anbefalinger!

@Jens Høybye,
du har vist opgivet at kommentere mine 8 punkter - og fortsætte igen ud af en sidevej med nye misinformationer?
Mine tal stammer fra bogen om Iltsvind fra DMU - Side 78 ses tallene:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/ACAF_4D628653.jpg

Som man kan se, stammer de største kvælstoftilledninger fra Jyllandsstrømmen, dernæst kvælstofnedfald fra atmosfæren (Jens Høybys, Monas og alle vi andre brug af fossil energi i form af NOx).
Landbrugets udledninger sker overvejende om foråret, hvor det sætter gang i livet i det marine miljø med algevækst, der er grundlaget for faunaens vækst og dermed for at der kan leve fisk.

Per du benytter data- og argumentfiskeri i stor odiøs manipulerende stil, og du fremstiller dig som den lærde medens alle andre, herunder L&F, GEUS, Naturstyrelsen og forskere er uvidende tåber.

Især dit sidste link taler sit tydelige sprog om en kildeangivelse du bruger i dit forsøg på at bortforklare alle dine ukorrekte korrektioner og oplysninger i denne debat.

Jeg vender tilbage senere, da jeg har travlt.

@Jens Høybye,
du ved vist ikke helt, hvilke der tager sig af næringsstoffernes udledning - min kilde er DMU (Nu DCE), som har den opgave - ikke Naturstyrelsen som du henviser til. De anvenderfaktisk samme kilder som jeg - se referencelisten bagest!

Hvis du mener at DMU er/var en odiøs og manipulerende kilde, så er det din sag, der er skam mange dygtige medarbejdere her, som arbejder seriøst - med de benytter desværre upålidelige EDB-modeller til kvælstofregnskabet.
Tidligere var det galt med deres iltsvindsmodeller, indtil de fik fat i en bedre model, som andre havde lavet.

På side 20 i din kilde fra Naturstyrelsen kunne du ellers have fundet de samme tal, som jeg brugte - og som jeg postede en tabel fra - nemlig 12% af N-udledningen stammer fra land.
Da landbruget bidrager med ca. 80% af det tal, bliver landbrugets bidrag 9.6%, hvilket jeg har rundet op til ca. 10%.
Naturarealer og ikke-landbugsarealer udleder da også næringsstoffer, hvilket er en naturlov - det har til alle tider været grundlaget for flora og fauna i vandmiljøet.

Så dine bemærkninger tyder på, at det ikke er GEUS, DMU eller Naturstyrelsen, der er tåber - ellers ville jeg ikke have refereret dem loyalt.

Jeg har ikke de store forhåbninger om, at du vil dokumentere eller erkende de fejl, som jeg samlede i de ovennævnte 8 punkter, men jeg vil naturligvis fortsat se seriøst på dine henvisninger, som hidtil har bekræftet at det, jeg har skrevet. Du har haft rigelig tid.

- Emnet er fremdeles om landbruget tjener tykt på at sælge majs til Tyskland.
Det korrekte svar er "Nej" - men at nogle landmænd i Sønderjylland får mere ud af at sælge majs til tyskerne er da rigtigt. Men "fedt" - nej.
Artiklens forfatter synes åbenbart det er odiøst, at landmanden må have en ordentlig indtægt. Det var ellers intentionerne i Romunionen, at landbrugets indtægter skulle følges med de øvrige erhvervs samfunds indtægter - en holdning, der fortsatte i EF/EU.
Så det er en noget interessant holdning af "Information", hvis man mener, det der står i artiklen. Alle burde da glæde sig over, at landbruget tjener penge, det er grundlaget for at alle andre har det godt.

Jeg bemærker at en række mennesker i Danmark ikke mener, at landbruget må tjene penge, men må gerne levere kvalitetsprodukter til stadig lavere priser. Fødevarepriserne ab landbrug har aldrig været lavere end nu - og forbrugerne skal arbejde stadig kortere tid for at købe madvarer (Kilde: Danmarks Statistik)
Og danske fødevarer måles af GEUS til at være bedst vedrørende pesticidindhold.

Jeg har stadig travlt.

Men havde du læst mine links i mine indlæg, så havde du ikke haft brug for nu, at give udtryk for noget andet end du har skrevet i dine tidligere indlæg, for så havde du jo erkendt dine fejloplysninger og havde dementeret dem, om ikke langt tidligere, så i det mindste i dit sidste indlæg, med henvisning til mine links.

Dit sidste link er jo en fin tabel taget ud af en helt anden sammenhæng, nemlig Danmarks samlede udledning af kvælstof i forhold til de øvrige landes, og taget ud af en sammenhæng der der i en rapport fra DCE beviser, opdagelsen af, at Danmark trods sin liden størelse bidrager så meget.

Men at du ikke kan se, end sige i din klogskab, har taget hensyn til Danmarks areal kontra samtlige af de andre landes areal og befolknings antal, gør at jeg fastholder mit indlæg, af 23. december 2012 kl. 03:21.

I mellemtiden kan du jo se figur 2.6 og 2.12 i linket:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87D79644-0985-48A2-8F4F-F63E1B...

Så havde du heller ikke behøvet at linke til et fint billed af en tabel uden nogen form for forklarende tekst om indholdet i tabellen. Du husker jo nok DCE's rapport om iltsvind i danske farvande, der hvor du har taget tabellen fra, og lagt over på din hjemmeside.

Det at du vanen tro, også i andre debatter i andre medier du har deltaget i,stadig påstår, at du ikke har fået svar, afspejler alene, at du ikke har læst mine kilder, da samtlige mine indlæg har baggrund i mine links.

Men du mangler derimod, trods din påstand om afsporet debat, at svare på:

>>>[Men når alt kommer til alt, så sidder du i en dabat om: ”Danske landmænd tjener tykt på at dyrke majs til tysk biogas”, og påstår andrer taler udenom, ganske vist især forårsaget af dine aparte indlæg, og undlader helt at komme med eller argumenterer med dit mantra om, at økologi ikke kan brødføde jordens befolkning, oven i købet har jeg ikke fået dine kommentarer på mit første indlæg af 10. december 2012 kl. 10:52:

>>>[ Var det ikke dansk landbrug der for et stykke tid siden gjorde gældende, at de var vigtige for verdens fødevareproduktion?]<<<

Savner også dine synspunkter omkring selve artiklen til debatten. F. eks. hvordan det konventionelle landbrug brødføder mennesker ved hjælp af biobrændsel, dyrket på arealer med enkeltbetalingsordningen for fødevareproduktion, nu du er helt inde i årsagerne til EU’s landbrugsstøtte.]<<<

Mine argumenter er stadig som indholdet i mine links oplysninger: Der beviser Per A Hansen, hele vejen frem til og med sit sidste indlæg siger noget forkert, og derfor er Per A. Hansen en løgner i forhold til mine links indhold" og læg mærke til jeg siger ikke "Per A. Hansen er en løgner, derfor siger Per A. Hansen noget forkert"

I fortsættelse af mit indlæg af 23. december 2012 kl. 16:29 hvor jeg bl.a. skrev:

>>>[Dit sidste link er jo en fin tabel taget ud af en helt anden sammenhæng, nemlig Danmarks samlede udledning af kvælstof i forhold til de øvrige landes, og taget ud af en sammenhæng der der i en rapport fra DCE beviser, opdagelsen af, at Danmark trods sin liden størelse bidrager så meget.]<<<

Det vil være interessant at vide, om du mener, det er loyalt overfor din påstået kilde og kopierede Tabel 4-3 fra en DMU-rapport, at skrive som i dit indlæg af 23. december 2012 kl. 09:58, hvor du pådutter DMU (DCE) at have konkluderet omkring landbrugets udledning af kvælstof som du skriver ved citat fra dit indlæg:

>>>[På side 20 i din kilde fra Naturstyrelsen kunne du ellers have fundet de samme tal, som jeg brugte - og som jeg postede en tabel fra - nemlig 12% af N-udledningen stammer fra land.
Da landbruget bidrager med ca. 80% af det tal, bliver landbrugets bidrag 9.6%, hvilket jeg har rundet op til ca. 10%.
Naturarealer og ikke-landbugsarealer udleder da også næringsstoffer, hvilket er en naturlov - det har til alle tider været grundlaget for flora og fauna i vandmiljøet.]<<<

Altså at din påstand og helt egen udregning om landbrugets udledning på knap 10% er i overensstemmelse med DMU’s oplysning om, at Danmark udleder 32% aktivt kvælstof jfr. tabel 4-3, og den forklarende tekst til tabellen fra DMU på specielt siderne 76-78, som du bekvemt for din udregning har udeladt i dit link:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/ACAF_4D628653.jpg

Havde du i stedet for at ”ulejlige” dig med at kopiere en tabel, for at lægge den over på en anden hjemmeside, for at du efterfølgende kan linke til den som dokumentation for dine absurde påstande og nedgøren af andre, kunne du jo bare have givet linket du nu får af mig:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb04.pdf

Nu kan folk jo selv bedømme sandhedsværdien og hensigterne i din konklusion kontra DMU’s på siderne 76 -78, samt de konklusioner jeg har draget af mit link:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87D79644-0985-48A2-8F4F-F63E1B...

At du i din iver efter at fremhæve dig selv som loyal og troværdig overfor dine videnskabelige kilder, latterliggører at linket starter med ”naturstyrelsen”, og at samtidig end ikke har opdaget at det jfr. forsiden er en ”Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 36 2012” taler jo sit helt eget tydelige sprog om dig, som debattør og representant for det du betegner for det reelle, ærlige og miljøansvarlige landbrug, ved at du vedholdende påstår, at vi andre landbrugere der er uenige og har genneskuet dig og dine, så må udråbes som værende modstandere af landbruget.

For at du Per A. Hansen ikke skal være i tvivl om hvad jeg og DCE (DMU) mener, kan du jo læse linket til Landbrugsavisen, som modsat dig ikke har omformuleret eller fjernet tekst, for at pådutte troværdighed:

http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2011/4/29/Etgodthavmiljoek...

At du er uenig med forskerne og deres rapporter, er din sag, men at du bevidst udelader deres forklarende tekst til en tabels tal for at skabe dine helt egne konklusioner, underbygget i dit forsøg på troværdighed ud fra dine kopierede tabeller fra forskene, som du så lægger over på andre hjemmesider end forskernes anvendte, er ikke alene dumt, men også skadeligt for landbruget og dets samarbejde med samfundet.

Det er også dumt, at du stadig fastholder hvad økologer må og ikke må, når det du oplyser og belærer om er i modstrid med hvad der fremgår af linket:

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

F.eks. må økologer godt forbedre deres jorde ved tilførsel af mineraler og næringsstoffer, også ikke økologiske, det skal bare foregå i overensstemmelse med vejledningens regler.

Ja for søren da, man ser den ene hvedemark erstattes med raps og året efter igen med hvede.

Det er sørme en fantastisk sædskifteplan.

Sjældent havre og græs eller blot lidt rug ville gøre underværker på jordens struktur.

Og så undlade den bevidstløse overplasken af gylle -nu med svovlssyre.

Mona

Det at der nu for det konventionelle landbrug, alt efter udbringningsmetode, skal tilsættes svovlsyre, som jo forbedrer, at der ikke sker så stor fordampning (difusion) af amoniak til atmosfæren, er vel en god ting?

Men at svovlsyretilsætningen så indebærer, at der i stedet udbringes 25 - 30% mere kvælstoft via samme mængde gylle, synes jeg er et problem.

For hvad sker der nu med hensyn til udvaskning og nedsivning af kvælstof? Landbrugeren skal jo stadig af med sin oprindelige mængde gylle på samme areal, men nu med meget større N-indhold, men uden mere tørstof, måske endda mindre, da svovlsyren opløser en hel del af tørstoffet der ikke er for meget af i svinegyllen.

Man kan derfor sige, at det at man eksporterer majs til biobrændsel i Tyskland, jo så i det mindste ikke kan bruges til foderareal der producerer gylle til Danmark. Men det mætter ikke mange munde udover majsproducentens.

Og for mig at se, er det hele et produkt af, at ophævelsen af DE pr. ha. nu reelt er det altoverskyggende problem.

@Jens Høybye
du skriver
-klip-
Mine argumenter er stadig som indholdet i mine links oplysninger: Der beviser Per A Hansen, hele vejen frem til og med sit sidste indlæg siger noget forkert, og derfor er Per A. Hansen en løgner i forhold til mine links indhold” og læg mærke til jeg siger ikke “Per A. Hansen er en løgner, derfor siger Per A. Hansen noget forkert”
-klip-
Det må jeg mene er en noget uelegant måde at kalde mig "løgner" på - det burde redaktionen påtale.

Jeg har anført 8 punkter, som du ikke vil eller kan svare på, men blot nævner at jeg jo blot kan læse dine referencer.
Jens, jeg har læst dine referencer og har konstateret, at de er enige med mig!
Mine tal er korrekte - og dine bemærkninger om at min grafik var uden ledsagende tekst må jeg afvise - jeg har angivet titlen på bogen "Iltsvind", sidetallet kan ses og materialet kan hentes på nettet!
Tallet for landbrugseksporten med tilhørende agrorelaterede produkter anføres i både mine og dine egne referencer til 120 mia. kr - hvorfor ikke indrømme det?
Lad os nu blive fri for din ordgymnastik for at sløre, at du ikke har læst dine egne referencer - jeg har endda anført sidenumrene - vær et mandfolk og erkend at mine tal er korrekte.
- Hvad jeg skal med naturstyrelsens tal ved jeg ikke - men bekræfter det, jeg allerede har skrevet - at din taktik for at undlade at svare på egne påstande er at tage hul på nye emner.

- Tabellerne har intet med mit indlæg at gøre, det er en "goddag mand - økseskaft!.
-
Når du har svaret på de nævnte 8 punkter, som du selv har taget op, så kan vi jo se på artiklens indhold. Men husk nu lige, at det er dig selv, der kører rundt i blindgyderne og desperat prøver at sløre dine fejltagelser - se de 8 punkter ovenfor.
Du har noget af en forklaringsproblem.

Sider