Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske landmænd tjener tykt på at dyrke majs til tysk biogas

Bekymring over at fødevareafgrøder på danske marker ender i energiproduktion syd for grænsen
Det kan bedre betale sig for  sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Det kan bedre betale sig for sønderjyske landmænd at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr.

Gert S. Nielsen

Indland
10. december 2012

Der har været travlhed på de sønderjyske marker i efteråret. Mejetærskerne har høstet majs dag og nat, og laster med høstet sønderjysk majs er i pendulfart fragtet over den tyske grænse. Eksporten puster nyt liv i det kriseramte danske landbrug. Men majsen ender i tyske biogasanlæg – i strid med den danske regerings holdning om, at fødevarer ikke bør gå til energiproduktion.

Knud Rosenlund er landmand og dyrker majs på 2.000 hektar i området omkring Vojens. Han sælger hele sin produktion til Tyskland, og det er der ifølge landmanden en god grund til: I år har han haft en omsætning på 20-30 mio. kr. Tyskerne betaler bare bedre.

»Der er langt mere fortjeneste i at sælge til biogasanlæg i Tyskland, end at sælge sine afgrøder som foderstof i Danmark,« siger Knud Rosenlund.

Han er langtfra ene om at udnytte de nye økonomiske muligheder, der er i at sælge majs til tysk energiproduktion. Sønderjysk Landboforening anslår, at hele 18.000 hektars høst er solgt til tyske biogasanlæg i 2012.

Den danske virksomhed Bimpel, der både driver et biogasanlæg i Tyskland og et landbrug i Sønderjylland, formidler kontakt til tyske biogasanlæg for danske landmænd. Indehaveren, Brian Rostgaard Andersen, vurderer, at et typisk økonomisk merudbytte vil ligge på 1.000-2.500 kroner pr. hektar.

Ikke råd til etiske overvejelser

Flere grønne organisationer er imod, at man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion.

»Det er et problem, at det bedre kan betale sig for landmændene at producere majs til tysk biogas end at dyrke brødkorn eller majs til danske husdyr. Når man bruger spiselige afgrøder til energiproduktion, fortrænger man den globale fødevareproduktion,« siger Bente Hessellund Andersen fra NOAH’s Landbrugs- og Fødevaregruppe.

For Knud Rosenlund handler det først og fremmest om penge. Behovet for nye indtægtskilder er stort hos det kriseramte landbrug. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd sidste år havde en samlet gæld på 338 mia. kr.

Knud Rosenlund mener ikke, at det er hans ansvar at gå ind i de etiske overvejelser.

»Hvis de giver noget mere for vores fødevarer, skal jeg nok plante havre og hvede i stedet – intet problem,« siger han.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, anerkender problemet i, at potentielle fødevarer bruges til biogasproduktion, men klandrer de danske landmænds rammebetingelser.

»Kostprisen ved fødevareproduktion til danske forbrugere er simpelthen for høj.

De høje afgifter, lønninger og skatter gør det for dyrt at producere til Danmark,« siger Lars Hvidtfeldt.

Tysk ’overbudspolitik’

Ifølge seniorforsker i agroøkologi Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, er den øgede majseksport en konsekvens af Tysklands støtte til vedvarende energi, der har hævet prisen på biogas.

En af konsekvenserne er ifølge forskeren, at man i mange tilfælde bortleder al varme, fordi strømmen i sig selv har en høj værdi.

»Der er tale om en regulær overbudspolitik i Tyskland. Markedet er så overophedet, at man søger til Danmark for at få majs,« siger Uffe Jørgensen.

’For meget majs er uholdbart’

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er ikke begejstret for, at tyske biogasanlæg bruger danskdyrkede majs. Hans principielle udgangspunkt er, at biogasproduktionen i overvejende grad skal være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer.

»Ellers kommer vi i en uheldig situation, hvor der opstår konkurrence mellem fødevare- og energiafgrøder. Det er ikke holdbart i længden,« siger Martin Lidegaard til Information.

Han erkender, at han ikke kan stille meget op over for majseksporten til tyske biogasanlæg, ligesom man heller ikke kan klandre landmændene for at handle økonomisk.

»Det er jo en del af markedsvilkårene,« siger ministeren.

Herhjemme har man i forårets energiforlig valgt at forhøje støtten til biogas med 115 øre per kilowatt-time. For at undgå at biogassen i Danmark produceres med for store andele majs, er der i energiaftalen fastsat en grænse for, hvor meget majs og andre energiafgrøder de danske biogasanlæg må benytte.

»Det er rigtigt, at vi har et ønske om, at fremme biogas i Danmark, men det skal i overvejende grad være baseret på restprodukter og affald frem for fødevarer,« siger Martin Lidegaard.

Fra 2015 må majs maksimum udgøre 70 procent af den samlede energi i hvert biogasanlæg, mens det fra 2018 kun må udgøre 48 procent. Kritikere kalder grænsen for uambitiøs og frygter, den nye satsning vil medføre ’tyske tilstande’.

Den frygt, mener ministeren, er uberettiget. Han regner med, at den samlede mængde majs i biogasanlæg vil ligge betydeligt lavere end den grænse, der er sat.

»Det maksimum, vi har sat, er et maksimum for hvert enkelt anlæg. Mange af de anlæg, som er under etablering derude, bruger slet ikke energiafgrøder. Så Danmark vil næppe blive oversvømmet af majsmarker,« siger Martin Lidegaard til Dagbladet Information.

Men så længe den mest lukrative forretning for de sønderjyske landmænd er at sælge majs til tyske biogasanlæg, vil de mange majsmarker i Sønderjylland fortsat være der og eksporteventyret fortsætte.

»Varerne vil altid blive produceret der, hvor de kan produceres billigst – og ryge hen, hvor der kan fås den højeste pris,« siger Brian Rostgaard Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Hørbye.
du skrive bl.a.
-klip-
For at du Per A. Hansen ikke skal være i tvivl om hvad jeg og DCE (DMU) mener, kan du jo læse linket til Landbrugsavisen, som modsat dig ikke har omformuleret eller fjernet tekst, for at pådutte troværdighed:
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2011

-klip-

Jeg kender naturligvis Markagers meninger, men jeg nøjes ikke med en enkelt forsker. markager fik jo sammen med DMU en hård kritik af et evalueringspanel i 2002, hvor man fandt at DMU ikke havde styr på N-kilderne.
Markager /DMU/DCEs mening om at man bare halvere N endnu en gang deles ikke af forskere, der mener at N:P forholdet - Redfield-tallet - er det, der styrer algeproduktionen - hvis bare man nedsætter N-delen så opformerer man de uspiselige blågrønalger. Søg efter "Redfield" på nettet og læs om det.
Jeg har ikke lagt materiale på andre hjemmesider, som jeg refererer til. Der er tale om et privat lager af materiale. Som nævt er tallet tabellen fra DMU og dermed er Markager indirekte ophavsmand til tabellen, som du mener er fra en utroværdig kilde.
-
Jeg ved udmærket, hvad man må og ikke må i økologisk landbrug og vil ikke grave rundt i de små detaljer, man har været nødtvunget til at indføre mht. til sprøjtning med pesticider, vaccinering m.v.

Mona,
et sædskifte med to afgrøder - raps (vinterraps) og vinterhvede er et sædskifte - men enig - det er ikke et godt sædskifte, der burde kigges på om ikke lidt frøavl kunne medtages.
Dit eksempel er ikke monokultur, som skrivebordsteoretikere ynder at tale om. Monokultur bruges ikke i landbruget.
Havre er da udmærket, men der er fare for opformering af havrenematoder.
Hvede angribes af fodsygesvampe, som hurtigt sætter grænsen for, hvor tit man kan avle hvede.
Græs er da udmærket, men hvad skal landmanden du nævnte, bruge det til, det er jo en ren planteavlsbedrift.
De eneste afgrøder, der uden større sædskifteproblemer kan avles år efter år er vedvarende græs og majs.

Havre er et godt fodermiddel både til mennesker og dyr og derfor vil det være fint at sædskiftet også indebar havre. Rug er ligeledes en ganske fornuftig plante også num hvor man har fundet ud af, at den ligeledes er fint at fodre med.

Med hvede, byg og raps er det man oftest skifter mellem. Og det giver for lidt variation.

En gæv gammel bonde har forsøgt i mange år, at fortælle den gode historie, der handler om at lade dyrene æde ders foder selv direkte på marken (derfor græs og kløver i sædskiftet) frem for at høste og køre foderet ind i stalden til de dyr, der er i fængsel på livstid.
Det vil gavne dyrenes sundhed, markens jordstruktur samt nedsætte miljøbelastnigen og anvendelsen af fossile brændsler.

Jens jeg er bekymret for alle de mange svovlssyrebeholdere, der efterhånden opsættes rundt omkring. Al den transport med svovlsyre og håndteringen af den af undskyld udtrykket "simple bondekarle". Vores nærliggende svinefabrik har opsat en sådan uden sikkerhedsbomme, hvilket kan medføre fare for påkørsel, når der skal håndreres gylle fra de 3 store behodlere. Derfor er der nu krav om sikekrhedsbomme, så påkørsel kan undgås, men mange steder er der jo ingen der skænker det en tanke. vores mark støder op til ejendomme, og derfor kunne vi se det.
Min mand har arbejdet i lufthavne med farlige stoffer og undrer sig over,at man ikke har fokus på disse svovlsyrebheoldere og transport af svovlsyre på landevejene. Svovlsyre er ikke til at spøge med.

Per A. Hansen

Uanset hvor mange gange du skriver indlæg, der nedgører mig, og du Per A. Hansen dermed samtidig beklikker mine linkede kilders forskning og troværdighed, fjerne det ikke det faktum, at du absolut ikke på noget tidspunkt ved hjælp af uafhængige kilder har tilbagevist forskernes og L&F's oplysninger som værende utroværdige.

F. eks. L&F's oplysninger om en landbrugseksport på 72,4 mia kr. kan du jo tilbagevise, ved det enkle træk fra din side, at linke direkte til den artikkel i Jyllandsposten, du hævder eksisterer via dit link, fra dit indlæg den 17. december 2012 kl. 15:38:

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/article4944063.ece

Vedr. dit Redfield, som i din udlægning bliver det rene vrøvl også jfr. forskerne, fordi du Per A. Hansen, i din lommevidenskab bevidst ikke tager højde for, at Alfred Redfield alene konstaterede og definerede, hvad jeg og forskerne ved som grundviden:

>>>[ Målt som antallet af atomer er forholdet normalt 106 C : 16 N : 1 P. Redfield fandt, at forholdet mellem kvælstof og fosfor i oceanernes vand svarer til forholdet mellem stofferne i vandets fritlevende planktonalger. Der er således balance mellem tilgængeligheden af kvælstof og fosfor og algernes behov for disse næringssalte.]<<<

Altså, at er der meget algevækst/forekomst, er det på grund af, at mængden af N og P tilsvarende er til stede i vandmiljøet. Man kan netop jfr. Redfield umiddelbart se via algeforekomsten, om der er unaturlig meget tilstrømning af NP-ballance til vandmiljøet, og derfor også derved konstatere, om der er risiko for iltsvind, til skade for fisk, dyreliv og ikke mindst for fiskerierhvervet.

Redfield kan næppe som oceanograf have beskrevet ret meget om blågrønalger i havet, da disse ikke kan leve i saltholdigt vand, men derimod optræder hvor der ledes vand fra opdyrkede arealer hen i bl. a. søer.

Da den del af landbruget der kalder dig Per A. Hansen for plantedoktoren, og som af hensyn til profitmaksimering anvender pesticider og samtidig overgødsker af hensyn til høstudbytte på bekostning af miljøet, og som ikke videnskabeligt kan tilbagevise Redfield’s konstatering, er det bedste våben åbenbart det bondelogiske, at tage Redfield til indtægt for det modsatte af hvad han har konstateret og underbygget videnskabeligt, nemlig at de fritlevende alger alene er afhængige af NP-ballancen, og udnytter den til enhver tid værende mængde denne ballance er til stede i som naturligt forekommende plus det tilførte, altså algevækst udover det naturlige og oprindelige for området.

Så når landbruget udleder 4 – 5 gange mere tilgængeligt næringsstof til vandmiljøet end ikke dyrkede arealer, vil det jfr. Redfield medføre utilsigtet algevækst med deraf følgende risiko for iltsvind og bundvendinger.

Der må jo være en årsag til, -(at du Per A. Hansen kun som argument i dine indlæg beskriver unavngivne forskere, der modsiger Redfield, DCE-forskere og Naturstyrelsens årsrapporter udarbejdet af DCE)-, siden du ikke har linket til dine refererede forskeres epokegørende opdagelse, der jfr. dig i det hele tilbageviser al tidligere videnskab og min viden på området omkring iltsvind i danske farvande forårsaget af algevækst.

Eller er årsagen den samme, som den du bruger, når du tager DCE-forskeres (altså ikke engang Markagers, som du nu også beklikker for hans viden, selv om han ikke har bidraget til rapporten) tabel 4-3 helt ud af sin sammenhæng i en 128 sider rapport om iltsvind, og lægger alene en kopi af tabel 4-3 på din arkivside, for at du efterfølgende kan beskrive overfor læserne hvad DCE mener jfr. citat fra dit indlæg den 23. december 2012 kl. 09:58 omkring din kopierede tabel fra DCE:

>>>[ På side 20 i din (altså min) kilde fra Naturstyrelsen kunne du ellers have fundet de samme tal, som jeg brugte - og som jeg postede en tabel fra - nemlig 12% af N-udledningen stammer fra land.
Da landbruget bidrager med ca. 80% af det tal, bliver landbrugets bidrag 9.6%, hvilket jeg har rundet op til ca. 10%.
Naturarealer og ikke-landbugsarealer udleder da også næringsstoffer, hvilket er en naturlov - det har til alle tider været grundlaget for flora og fauna i vandmiljøet.]<<<

Besyndeligt tendentiøst for dine hensigter og påberåbte loyalitet for kildereference, at du kan skrive sådan om indholdet og betydningen i din kopierede tabel fra DCE ud fra en tekstdu har bevidst har udeladt, selv om tabellen endda står midt i det nedenfor citerede fra siderne 77 til 79:

>>>[Kvælstofbudget for de indre farvande.

Zoomer man ud, er det muligt at få et billede af alle kvælstofbidragene og give et bud på det samlede kvælstofbudget for de indre farvande. Det giver mulighed for at vurdere, hvilke knapper man kan skrue på for mest effektivt at reducere tilførslen af kvælstof og dermed mindske risikoen for iltsvind.

De enkelte kilder i kvælstofbudgettet varierer meget fra år til år afhængigt af vejrforholdene. Tabel 4-3 præsenterer derfor bidraget fra de forskellige kilder som et gennemsnit over en

---{her indsætter jeg linket til den tabel på side 78 teksten omhandler: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb04.pdf }---

længere årrække. I denne opstilling bidrager Danmark kun med lige godt en tiendedel af den samlede kvælstoftilførsel. Men som netop beskrevet må man vurdere flere ting, før det er klart, hvor meget brugbart kvælstof algerne i overfladevandet får fra de forskellige kilder. Første skridt er at beregne det kvælstof, som algerne ikke kan bruge, og fjerne det fra regnskabet.
Det kan man gøre ud fra en viden om, hvilken kemisk form kvælstoffet har, samt en viden om, hvilken værdi de forskellige kvælstofformer har som gødning for algerne. Det kvælstof, algerne kan bruge, kaldes som nævnt biologisk aktivt.

Resultatet af vurderingen er, at algerne kan udnytte alt det kvælstof, der kommer fra atmosfæren, ca. 90 % af det der kommer fra land, mens det kun er ca. 10 og 30 % af det kvælstof, der kommer fra hhv. Østersøen og Skagerrak, der er noget værd for algerne.

Inddrager man disse forhold i regnskabet, ser man, at Danmarks bidrag til den kvælstofmængde, der er tilgængelig for algerne, udgør ca. 25 %. Indregner man desuden recirkulationen mellem Kattegat og Skagerrak, stiger Danmarks bidrag til ca. 32 % (tabel 4-3).

Havstrømmenes bidrag og værdien af dette kvælstof for algerne er som nævnt vanskeligt at bestemme, og andre beregninger viser, at Danmarks bidrag er ca. 28 %. Der er derfor enighed om størrelsesordenen af Danmarks andel: Vi bidrager med omkring 30 % af det aktive kvælstof, der tilføres de åbne indre
farvande.]<<<

Og da du Per A. hansen jo har taget tabel 4-3 fra DCE’s bog om Iltsvind, renset tabellen for sin DCE´s tekst og så derpå lagt i dit arkiv, og som du som sandhedsværdi efterfølgende linker til som værende DCE’s opfattelse, er det jo også i sig selv tankevækkende til din påtagede loyalitet, at du ikke har lagt tabel 4-1 på side 65, med eller uden tekst i dit arkiv, du ved den tabel hvor der står, at landbruget via vandløb udleder til saltvand:

Danmark 50.625 tons kvælstof. Sverige 19.100 tons og Tyskland 8.500 tons

Men selvfølgelig, så havde det jo været svært for dig, at skjule det fejlagtige når du påstår og med dine ord og udregninger, at DCE beskriver at landbruget kun udleder 80% af 12% kvælstof, til de indre danske farvandes årsag til iltsvind forårsaget af alger.

Og som du kan se af af rapporten, så hár forskerne taget hensyn til Jyllandsstrømmen. Det er simpel læsning og illustreret ved diverse yderligere indlagte figurer fra side 65 til side 78, hvor din tekstløse tabeldokumentation fra DCE kommer til syne, i sin oprindelige kontekst og ikke i din udlægning ved dit link:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/ACAF_4D628653.jpg

med mindre du som administrator for gratisimage.dk bekvemt fjerner eller ændrer indholdet.

Du skriver endvidere lige pludselig:

>>>[Jeg ved udmærket, hvad man må og ikke må i økologisk landbrug og vil ikke grave rundt i de små detaljer, man har været nødtvunget til at indføre mht. til sprøjtning med pesticider, vaccinering m.v.]<<<

Hvorfor nævner du ikke de mineraler og næringsstoffer, som jo var det du påstod og belærte os andre om, at økologisk jordbrug ikke måtte tilføre jorden?

Men nu mener du altså, som den mand du er, at linket til vejledningen beskriver, at økologer forbedrer jorden med det forbudte jfr. vejledningen, nemlig brug af pesticider og vaccinering, og ikke dit bevidst udeladte om de mineraler og næringsstoffer økologer må tilføre jfr. mit link:

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

Du er ganske enkelt sølle, og især også når du nu tillige pådutter Markager, at han er forsker man ikke kan stole på, underbygget ved at du henviser til nogle (mine) link til Naturstyrelsen og DMU (nu DCE), som han slet ikke er medforfatter af, og som du hævder han har måtet dementere.

Men nu du selv nævner, at du ikke kun sætter din lid til en forsker, så synes jeg du skal se hvor mange der har deltaget i at udforme:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb04.pdf

og om Markager er repræsenteret, selv om du beklikker ham, og endda gør ham indirekte ansvarlig for den tabel 4-3 du har linket til på side 78 i bogen om Iltsvind, han end ikke har været medforfatter af.

Ser frem til, at du linker til dine unavngivne anerkendte forskere, du hævder har tilbagevist indholdet i mine link fremført i denne debat, og ikke mindst omkring Redfield, Naturstyrelsen’s rapporter fra 2011 og bagud, samt DMU,s og DCE’s oplysninger, måle- og forskningsresultater.

Du husker jo nok, at Redfield definerede, at oceanernes indhold af kvælstof og fosfor ballance direkte kan aflæses og måles i de tilstedeværende fritlevende alge og planteplantoners væv og antal.

Og at Redfild ikke sidestiller NP-balancen som et udtryk for om området er i naturlig økologisk miljømæssig ballance.

Mona

Er fuldstændig enig i dit sidste indlæg, og frygter tillige Per A. Hansen og de dele af landbruget der benægter landbrugets bidrag af udvaskede næringsstoffer til vandmiljøet, -nu hvor landbruget kan undskylde sig med svovlbehandlet gylle, og dermed mindre amoniakfordampning-, ikke tager det nødvendige hensyn til, at svovlbehandlet gylle indeholder 25 - 30% mere kvælstof pr. tons gylle, som spredes direkte på markerne.

@Jens Høybye,
det var et noget forvirrende indlæg - måske har du haft en sjov nytårsfest?
Du har nu set og forstået tabellen som viser, at landbrugets N-udledning tegner sig for ca. 10% af det totale bidrag, jamen hvorfor så ikke bare acceptere det som en kendsgerning og slippe for en masse ligegyldige bortforklaringer?
DMUs problem var det, at de før 2002 brugte et langt højere tal - ca. 34%. Det var før de benægtede, at der kom N fra udlandet via Jyllandsstrømmen.

Den tidligere præsident for DN postulerede endda at landbrugets bidrag var 78% - uden at DMU reagerede. Det korrekte tal viste sig så at være ca. 10% - hvilket en ekspertgruppe (konsensuskonferencen) sagde allerede tilbage i
1991 - men som ikke blev medtaget i referencen!
Jens H., du roder da forfærdelig rundt i det. Jeg er hverken ejer, adminstrator af Gratisimage - og manipulerer ikke med noget som helst. Det er ikke en hjemmeside, det svarer til et lager på harddisken. hvorfor bruge en masse ord på en så simpel tjeneste? Jeg gav dig navnet på publikationen som du så senere har fundet og kan konstatere, at jeg ikke har manipuleret med noiget som helst.

Du har fået fat i Redfield-konstaten, men forstår ikke helt, hvad den egentlig kan bruges til. Hvis N:P-forholdet falder, så begunstiges blågrønalger, der ikke bidrager til fødekæden i vandmiljøet - døde blågrønalger bruger ilt til omdannelsen.
Skruen man yderligere på N-skruen, så vil der komme flere blågrønalger, i forvejen samler de 1/3 af det kvælstof, som stammer fra Østersøen!
-
Det kan du vist ikke finde hos DMU - vel? Jamen de kender tallet. Jeg har fået det at vide af en af vore største eksperter i vandmiljø - Flemming Møhlenberg.
Du har en stor tillid til Markager - ikke desto mindre fik kan sammen med DMU i 2002 kritik for ikke at kende til N-kilderne! Det skyldes bl.a. at Miljøstyrelsens "eksperter" ikke kunne finde Jyllandsstrømmen, selv om Erik Somer havde kortlagt systemet. Derfra stammer kritikken af DMU og den påfølgende evaluering af et udenlandsk panel - udvalgt og betalt af DMU (! - ja sådan foregår det i dansk miljøforskning).
Udledning af kvælstof fra landbruget postulerer du medfører iltsvind. Formlen for nitrat er NO3, hvor O står for ilt.
Du vil hellere have en algevækst af blågrønalger, det ønske står du alene med.
Ved at skrue på ned på N-udledningen fremmer man vækst af blågrønalgerne - i følge Redfield.
Enhver kan læse mere om det ´på Bæredygtig Landbrugs" hjemmesiden, hvor eksperter har skrevet en række glimrende artikler om sagen.
Jens H, lad mig minde om, at gennem tiderne har haft utallige iltsvindsforekomster i dsanske farvande - længe før landbruget begyndte at bruge N-gødninger. Et af de værste iltsvindsår var 1997, hvor mariager Fjord døde (se min hjemmeside) - samme år udledtes rekordlave mængder kvælstof.
At DMU/Miljøstyrelsen har haft en anden opfattelse ved jeg godt, jeg ved også at dansk miljoforskning har fået bundkarakterer af et udenlandsk ekspertpanel - lærte de noget af den kritik? Svaret er NEJ.
At 3 seniorforskere har skrevet en bog om iltsvind imponerer mig ikke, bortset fra de omsider har fundet ud af, at iltsvind har noget med klimaet at gøre. Noget sent, men bedre sent end aldrig.
Landbruget har opfyldt de krav, som DMU/Miljøstyrelsen satte mht. N-udledning. De har erkendt, at det ikke har hjulpet en disse, hvilket ikke er overraskende for fagfolk. I stedet for at erkende deres faglige fejltagelser (se hvad Landbrugets rådgivningscenter siger om den sag) - vil de have en yderligere reduktion, som heller ikke hjælper.
- Du siger en direte usandhed til Mona når du påstår jeg benægter at landbruget udleder næringsstoffer til vandmiljøet. Der udledes næringsstoffer fra jorden - uanset om den dyrkes eller ej - det er grtundlaget for, at der er liv i vandmiljøet.
Nej - jeg benægter intet, men kan blot konstatere, at du bliver irriteret over at jeg kommer med de korrekte tal.
Dine udsagn om hvad jeg har sagt om økologisk landbrug og næringsstoffer er usande.
Økologer gøder da jorden - med organisk gødning. ikke efter planternes behov, men de genbruger da husdyrene affaldsstoffer som landbruget altid har gjort. De må bare ikke tilføre NPK-gødning og prisen herfor er mindre udbytter.
Det er hvad jeg har sagt - hvilket er noget ganske andet end det, du har fået ud af det.
- Og jeg mangler fortsat en dokumentation for, at alle de næringsstoffer, som planterne ikke optager, udvaskes til vandmiljøet. De kryber udenom og vil ikke gerne indrømme, at du tog fejl?
-
jeg har ikke nævnt et ord om svovlbehandlet gylle.
Du mener sikkert behandling med svovlsyre?.
Med svovlsyre tilføres der ikke kvælstof, så det er da en nyhed, at gyllen indeholder 25-30% mere kvælstof! hvis det skyldes mindre fordampning áf ammonqiak, så er det da en meget fin ting.
I traditionel landbrug kompenserer man for et højere N-indhold i gylle ved at nedsætte N-gødskningen. Det kan da kun være en fordel.
Jeg er bange for, at hvis Jens Høybye skulle bestemme, så fik vi mere iltsvind i fremtiden - se hvad David Schindler- professor i økologi ved Ottawa universitet - har opnået af resultater ved at gøde vandmiljøet med kvælstof - jeg tror at Schindler ved mere em det emne end Markager, som du bruger så ofte.

http://www.huffingtonpost.ca/2012/08/22/david-schindler-phosphorus-algae...

http://www.youtube.com/v/fEmGdk0IcFY?fs=1
-
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/kvaelstof-ven-eller-fjende.aspx
http://www.youtube.co
m/watch?v=fEmGdk0IcFY

Per A. Hansen

Når du har forstået, trods Bæredygtigt Landbrugs redaktion og konklusion af hvad Schindler siger, nemlig at algevæksten er afhængig af især kvælstof, at iltsvind i saltvand ikke forårsages af selve kvælstoffet, men af algevækstens forbrug af ilt, så synes jeg du skal komme tilbage.

Uanset atmosfærens indhold af kvælstof er ca. 80%, så fjerner det ikke det faktum, heller ikke jfr. Schindler, at der udledes 4 - 5 gange mere kvælstof fra danske dyrkede arealer kontra udyrkede, til de danske farvande.

At du også mener at Schindler, jfr. dine udlægninger, konkluderer, at blågrønalger kan leve i saltholdigt vand fortæller en hel del om din Erasmus argumentation, for hvordan man kan undgå iltsvind i de danske salt farvande jfr. Scindler's rapport om ferskvandssøer.

At du trods mit indlæg den 29. december 2012 kl. 00:39, hvor jeg indleder med:

>>>[Mona
Det at der nu for det konventionelle landbrug, alt efter udbringningsmetode, skal tilsættes svovlsyre, som jo forbedrer, at der ikke sker så stor fordampning (difusion) af amoniak til atmosfæren, er vel en god ting?
Men at svovlsyretilsætningen så indebærer, at der i stedet udbringes 25 - 30% mere kvælstoft via samme mængde gylle, synes jeg er et problem.
For hvad sker der nu med hensyn til udvaskning og nedsivning af kvælstof? Landbrugeren skal jo stadig af med sin oprindelige mængde gylle på samme areal, men nu med meget større N-indhold, men uden mere tørstof, måske endda mindre, da svovlsyren opløser en hel del af tørstoffet der ikke er for meget af i svinegyllen.]<<<

nu påstår, at jeg mener svovlsyrebehandlet gylle er en dårlig ting, fortæller jo en hel del om, hvordan du skruppelløst og bevidst udtaler dig og debaterer mod din bedere viden.

At du nu også påstår jeg henviser til Markager i mine linkede videnskabelige rapporter, er jo ligeså utroværdigt fra din side.

Jeg har aldrig, modsat dig, henvist til, at Markager har skrevet eller været medansvarlig, hverken direkte eller inddirekte for de rapporter jeg har linket til, og som han end ikke har været medforfatter af.

Alene min oplysning og anmodning til dig om, at du overfor mig skulle dokumentere at Markager havde eller er medforfatter af de rapporter og det skema du hævdede han var indirekte medansvarligefor, burde jo tale sit tydelige sprog, for du kan jo ikke finde ham i de rapporter jeg har linket til:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb04.pdf

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/87D79644-0985-48A2-8F4F-F63E1B...

http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html

Og hvis ikke du kan skelne mellem mit givne link til en 100 sides rapport om iltsvind, DCE’s årsrapport for 2011, samt GEUS’s om grundvand og så dit tomme link, hvor kun en kopi af et skema fra rapporten fra DCE om iltsvind er gengivet med din indsatte forvanskede udlægning af hvad skemaet ilustrerer og forskerne jfr. dig udtaler, så har du et gevaldigt problem udover din manglende viden om iltsvind og blågrønalger, samt Schindler og Redfield.

Her er så dit, Per A. Hansens link, du mener berettiger dig til hele dit indlæg af 7. januar 2013 kl. 13:26:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/ACAF_4D628653.jpg

og vedr. din nu absolut udtrykte mikroskopiske viden omkring årsgerne til den algevækst, der kan skabe og skaber unaturlige iltsvind i DANSKE FARVANDE, OG IKKE SØER, så tror jeg at Schindler vil betakke sig for, når du og Bæredygtigt Landbrug tager Schindler til indtægt for, hvordan iltsvind og nu jfr. dig også blågrønalger undgås i de danske salte vande jfr. det link du har givet:

http://www.huffingtonpost.ca/2012/08/22/david-schindler-phosphorus-algae...

>>>[ The Canadian press
EDMONTON - A University of Alberta ecologist says governments shouldn't be wasting money on controlling nitrogen to stop algae blooms in lakes.(SØER)

EDMONTON - A University of Alberta ecologist says governments shouldn't be wasting money on controlling nitrogen to stop algae blooms in lakes.(SØER)
David Schindler says lawmakers should focus instead on controlling phosphorus — something that can be accomplished at only a fraction of the cost.
"There are very few good news stories in ecology these days but this is one," Schindler said Wednesday. "It saves us a lot of money that we can spend for other things."]<<<

Og vedr. din beklikning af min viden om årsgerne til iltsvind og deraf også nogle gange efterfølgende fiskedød, burde du måske først have forsikret dig om, hvor meget jeg som erhvervsdykker reelt ved og har hjulpet marinebiologer og forskere, bl. a. med at tage undervandsbilleder og bundprøver af det du hævder jeg ikke ved en skid om.

Selv om vi nu er kommet til side 3 i debatten, så fastholder jeg stadig indholdet i alle mine indlæg, som jo ikke forandres i sine faktiske indhold ved, at du nu forsøger, at påstå jeg har beskrevet det du alene har opfundet skulle fremgå af mine indlæg.

Ser frem til, at du dokumenterer blågrønalgers vækst og liv i saltvand, som du mener er det største problem i de danske salte farvande, samt GEUS definition om, at grundvand ikke også omfatter drikkevand.

Det kunne også være en god ting for dig, at tænke og opsøge viden over, hvorfor og med hvilke resultater man kunstigt ilter så mange danske søer, og ikke bare pøser merer kvælstof ud i søerne, for hvad er det Schindler beskriver om forsuring af søer.

Mona Blenstrup

Tung vej at gå Jens.

Sider