Danskerne beholder private sundhedsforsikringer

Det har ikke i nævneværdig grad påvirket antallet af danskere, som er omfattet af en privat sundhedsforsikring, at regeringen fra årsskiftet fjernede fradraget til private sundhedsforsikringer. Det viser en ny opgørelse, som Skatteministeriet har udarbejdet i et svar til Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

»Det viser, at der har været en langt større betalingsvilje hos de mennesker og virksomheder, der har været omfattet af sundhedsordningerne, end de borgerlige havde troet på. Derfor er alle borgerliges opråb om, at køen til det offentlige sundhedsvæsen skulle vokse, efter vi fjernede fradraget, noget sludder,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Spild af penge

Ifølge svaret fra Skatteministeriet, som bygger på tal fra Forsikring & Pension, har skattefradraget til private sundhedsforsikringer årligt kostet statskassen omkring 460 millioner kroner. Skattefradraget for private sundhedsforsikringer blev indført af den tidligere VK-regering i 2002, mens den nuværende regering som noget af det første efter sin tiltrædelse i oktober sidste år fjernede muligheden for at få et skattefradrag.

»Det var spild af skatteydernes penge i så mange år at lade samfundets svageste betale for en ydelse, de er villige til at betale for alligevel« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Konservatives sundhedsordfører og tidligere socialminister, Benedikte Kiær, mener imidlertid ikke, at Skatteministeriets nye opgørelse kan bruges som belæg for at konkludere, at skattefradraget for private sundhedsforsikringer har været spild.

»Nu har borgerne valgt, at de gerne selv vil have den ekstra skat, det er, at de ikke længere kan trække det fra. Det er deres valg, og det betyder, at folk har været glade for ordningen, så pengene har bestemt ikke været spildt,« siger hun.

Til gengæld mener Benedikte Kiær, at regeringen har et forklaringsproblem, fordi den brugte et argument om, at private sundhedsforsikringer skaber et A- og et B-hold i sundhedssystemet.

»Der er stadig mange, som kommer i behandling hurtigt på grund af forsikringerne, så regeringens argument for at fjerne fradraget holder ikke. I stedet burde kampen handle om, hvordan vi gør sundhedsvæsnet endnu bedre, end det er i dag,« siger Benedikte Kiær.

Sophie Hæstorp Andersen erkender, at det ikke er lykkedes regeringen at forhindre, at der er et A- og et B-hold i sundhedsvæsnet ved at afskaffe fradraget for private sundhedsforsikringer.

»Men det gør en kæmpe forskel for mig, at vi har frigivet skattebidraget, så det ikke længere er folkepensionister og førtidspensionister, der reelt er med til at betale for, at andre kommer foran i køen,« siger hun.

Forsker overrasket

De nye tal fra Skatteministeriet overrasker Jes Søgaard, direktør og professor i Dansk Sundhedsinstitut.

»Økonomisk teori tilsiger, at når prisen på sådan et gode stiger, burde efterspørgslen falde. Det er så ikke sket endnu, så det kan være, at de erfaringer, man har fra lignende eksempler blandt andet i Australien, skal revideres. Det kan være, at folk rent faktisk har været meget tilfredse med forsikringerne, og de så derfor gerne vil betale for det, selv om det bliver lidt dyrere uden skattefradrag,« siger Jes Søgaard.

Jes Søgaard var en af de eksperter, som Sundhedsstyrelsen under VK-regeringen bad om at undersøge uligheden i sundhedssystemet. I rapporten Ulighed i sundhed – årsager og indsatser fra maj sidste år konkluderede forskerne og eksperterne, at de private sundhedsforsikringer skaber større ulighed i sundhedssystemet. Der ærgrer dog ikke længere Jes Søgaard, at op mod en million danskere er omfattet af en privat sundhedsforsikring.

»Det er ligesom, at nogle har en kaskoforsikring på deres bil, mens andre ikke har. Det er jo et frit samfund, vi lever i, men nu betaler folk selv for deres prioriteringer frem for, at fællesskabet gør det. Tidligere var det en selekteret del af arbejdsmarkedet, som havde et privilegium på andres bekostning i sundhedsvæsnet,« siger Jes Søgaard.