Læsetid: 3 min.

Departementschef: Fejl på fejl i statsløsesag

Forud for fyringen af Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister måtte topembedsmænd erkende, at der var sket en række ganske alvorlige fejl i løbet af de mange måneder, hvor hun hemmeligholdt fejlbehandlingen af statsløse for Folketinget
Intet tyder på, at de fejlagtige afslag på statsborgerskab til statsløse skete på baggrund af pres fra politisk side, sagde den pensionerede departementchef Michael Lunn i går i Statsløsekommissionen.

Intet tyder på, at de fejlagtige afslag på statsborgerskab til statsløse skete på baggrund af pres fra politisk side, sagde den pensionerede departementchef Michael Lunn i går i Statsløsekommissionen.

Jacob Ehrbahn

13. december 2012

Den 25. februar 2011 mødtes nogle af landets mest magtfulde embedsmænd for at diskutere statsløsesagen. Det fortalte den nyligt pensionerede departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn, da han onsdag vidnede i Statsløsekommissionen.

Tre dage før mødet, der fandt sted i Statsministeriet, havde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen som følge af Informations afdækning af sagen bedt sin integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om en redegørelse for forløbet. Til stede ved mødet var, udover Michael Lunn, den nytiltrådte departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, Integrationsministeriets departementschef Claes Nilas samt enkelte andre topembedsmænd fra de tre ministerier.

Det skulle blive det første af i alt fire møder om, hvad embedsmændene ifølge Michael Lunn hurtigt måtte erkende, var en ganske alvorlig sag.

Den erfarne embedsmand forklarede nøgternt fra vidneskranken om møderne som »en form for gruppearbejde«, hvor deltagerne i fællesskab identificerede problemerne i sagen.

»Det var på sin vis en ret harmonisk proces omkring noget, som jo ikke er spor rart,« sagde han.

Alt, alt, alt for lang tid

Hvordan det i første omgang kunne ske, at Indfødsretskontoret i en årrække gav afslag på statsborgerskab til statsløse i strid med konventionerne og indfødsretslovgivningen, var ifølge Michael Lunn »ubegribeligt«. Men intet tydede på, at fejlen var opstået som følge af pres fra politisk side, vurderede han.

Snarere var der tale om en menneskelig, om end uforståelig fejl, og derfor koncentrerede Michael Lunn og de øvrige topembedsmænd sig ved møderne om perioden efter sommeren 2008, hvor Birthe Rønn Hornbech blev orienteret om fejlen. I stedet for omgående at rette op på sagsbehandlingen og orientere Folketinget valgte hun at lade sine embedsmand bruge næsten halvandet år på at undersøge praksis i de øvrige nordiske lande. Og efter hun i en kort periode havde sat behandlingen af statsløses sager i bero, besluttede hun i begyndelsen af 2009 at genoptage den ulovlige sagsbehandling. Men Folketinget fik ikke noget at vide, før fejlbehandlingen blev rettet op året efter.

Michael Lunn forklarede over for kommissionen, at det i sig selv muligvis »kunne gå an«, at man indledte en undersøgelse i de nordiske lande, men som han sagde, skulle den have været afsluttet »meget hurtigt«. Selv vurderede han, at et par ugers undersøgelse kunne accepteres, men ikke mere.

»Én fejl var at den nordiske undersøgelse tog alt, alt, alt for lang tid,« sagde han. »En anden fejl var, at man orienterede Folketinget så sent, og en tredje fejl var, at man fra januar eller februar 2009 behandlede sagerne med afslag i de tilfælde hvor man efter konventionsfortolkningen ikke måtte give afslag.«

Michael Lunn understregede, at der ikke ved møderne var uenighed mellem embedsmændene fra Justitsministeriet, Statsministeriet og Integrationsministeriet om denne vurdering: »Det var jo lettere for os udenforstående at se det og sige det, men Integrationsministeriets medarbejdere var helt enige, om end de var kede af det. Det er jo aldrig sjovt, når man ser sig selv som agent i et forløb, som man efterfølgende kan se er forkert.«

Et intenst forløb

Lars Løkke Rasmussen gav Birthe Rønn Hornbech 14 dage til at udfærdige sin redegørelse. Mens offentligheden fik at vide, at integrationsministeren nu skulle komme med sin version af sagen, var topembedsmændene fra Justitsministeriet, Statsministeriet og Integrationsministeriet i realiteten dybt involveret i udfærdigelsen af redegørelsen. Det har Information tidligere kunnet afdække, men uden at kende til detaljerne i forbindelse med embedsmændenes fire møder.

Der blev mellem møderne udfærdiget flere udkast til redegørelsen, som i nogle tilfælde blev mailet frem og tilbage mellem ministerierne og i andre tilfælde blev håndbåret, som det hedder i centraladministrationen, når dokumenter bliver bragt og ikke sendt eller mailet.

»Det var et meget, meget intenst forløb,« forklarede Michael Lunn »Der var et enormt pres fra det politiske miljø for, at den skulle gøres færdig.«

Selv fik han blandt andet bragt den seneste version af redegørelsen til sit hjem i løbet af weekenden den 5.-6. marts 2011, forud for at den skulle afleveres til statsministeren om mandagen. Han noterede i margenen sine håndskrevne kommentarer, og så sent som mandag formiddag blev de sidste rettelser tilføjet i den endelige version. Samme aften modtog Lars Løkke Rasmussen redegørelsen, som Statsministeriet offentliggjorde næste dag, samtidig med, at statsministeren bebudede afskedigelsen af Birthe Rønn Hornbech og nedsættelsen af en undersøgelseskommission.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu