Nyhed
Læsetid: 3 min.

EL: SU skal bryde social arv

Hvis den negative sociale arv skal brydes i uddannelses-systemet, spiller SU’en en væsentlig rolle, mener Enhedslisten, som advarer rege-ringen mod at skære i støtten til de unge i en kommende reform
Regeringen må ikke glemme SU’ens betydning for at bryde den negative sociale arv, mener Enhedslistens SU-ordfører, Rosa Lund.

Regeringen må ikke glemme SU’ens betydning for at bryde den negative sociale arv, mener Enhedslistens SU-ordfører, Rosa Lund.

Tine Sletting

Indland
28. december 2012

Når regeringen i begyndelsen af det nye år formentlig kommer med sit udspil til en reform af SU-systemet, som skal få de unge til at påbegynde deres uddannelses tidligere og komme hurtigere igennem uddannelsessystemet, må den ikke glemme SU’ens betydning for at bryde den negative sociale arv. Det mener Enhedslisten, som er bekymret for, at regeringen vil gøre reformen til en spareøvelse.

»Regeringen skal huske på, at SU’en ikke er et redskab, der skal bruges til at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Grunden til, at vi har SU, er, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor mange penge deres forældre tjener, og om de har mulighed for at få et fritidsjob eller ej. At være med til at bryde den negative sociale arv er eksistensgrundlaget for SU’en. Det glemmer nogle politikere bare,« siger Rosa Lund, der er SU-ordfører for Enhedslisten.Regeringen har i sin 2020-plan lagt op til, at en reform af uddannelses- og SU-systemet skal bidrage med to milliarder kroner årligt til statskassen.

Det kan blandt andet ske ved, at SU’en reguleres ned, færre får SU, eller SU-perioden bliver kortere. Men det kan også ske ved, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet, hvorved staten så vil få flere skatteindtægter.

Ministeren ikke bekymret

»SU’en sikrer, at man har noget at leve af. Og når vi tidligere har givet de studerende mulighed for at få et års ekstra SU, er det jo, fordi der skal være plads til, at man kan træffe et forkert studievalg og så harmulighed for at vælge om – uden at blive straffet ved ikke at have mere SU tilbage,« siger Rosa Lund.

Nye beregninger fra Uddannelsesministeriet viser, at studerende med forældre, der har en lang videregående uddannelse, er overrepræsenteret, når det gælder forsinkelser på universiteterne. 59 procent af de studerende med akademikerforældre bruger over seks år på en femårig uddannelse, mens det kun er tilfældet for henholdsvis 48 og 49 procent af de studerende, hvor forældrene har en erhvervsfaglig- eller en kort videregående uddannelse. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R) bekræfter, at det ikke vil give sociale problemer, når regeringen vil reformere området. Den holdning deler Rosa Lund ikke.

»Der vil ske en skrævvridning i vores uddannelsessystem, hvor akademikernes børn fortsat vil få en uddannelse, mens færre børn af ufaglærte vil få en videregående udddannelse. De vil nemlig være tvunget til at optage lån for at gennemføre en uddannelse, hvis der skæres i SU,« siger hun.

SU’en er et supplement

Ifølge en opgørelse, som Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjorde for nylig, er den danske folkeskole dårlig til at bidrage med at bryde den negative sociale arv.

Opgørelsen, som er lavet på baggrund af materiale fra OECD, viser, at kun seks procent af de danske skoleelever, som kommer med svage hjemmebaggrunde, er i stand til at bryde det mønster. Gennemsnittet i OECD-landene er 7,7 procent, og det placerer Danmark blandt lande som Tjekkiet og Slovakiet, mens Finland og Canada topper listen med 11,4 procent og 9,8 procent mønsterbrydere.

Ifølge forskningsordfører og gruppeformand for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, er det ikke SU’ens primære opgave at bryde den negative sociale arv.

»Vi har et godt og privilegeret SU-system i Danmark, og det vil vi gerne bevare, men de studerende skal også bidrage til samfundsøkonomien. Det kan ske på mange måder – eksempelvis ved at komme lidt hurtigere i gang med studiet. SU’en er et supplement. Det har aldrig været meningen, at man skal kunne leve fuldt og helt af SU’en,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Nielsen

Håber ikke SU'en bliver næste mål for regeringens målløse nedskæringspolitik, måske det ikke er står klart for dem selv, men ikke en eneste af deres vælgere har stemt på dem for at få skåret i SU'en.

Før i tiden arbejdede Enhedslisten for at forbedre velfærdssamfundet og udvide demokratiet, nu til dags er de tvunget til at forsvare resterne af det eksisterende system imod regeringens nedskæringinger "reformer".

Jesper Frimann Ljungberg

Måske skulle man bare skære i SU'en til DJØF'er der gerne vil i folketinget.

Problemet er jo at der er mange uhensigtsmæssige faktorer her:

1) SU'en er allerede svær at leve af, så folk har arbejde ved siden af alligevel.
2) Vi har en masse studier hvor der stort set ingen er der går igennem på nomineret tid. For disse studier er det at snakke om nomineret tid en narrehat.
3) Gennemførsels tiderne er er allerede sminkede, sidste gang jeg så på tallene var der folk der gennemførte en kandidatgrad på helt ned til 1 1/2 år. Det tyder på at man regner folk med der for godskrevet en anden uddannelse. Det er jo snyd så det basker.
4) Studierne er generelt ikke konstrueret til at man kan studere og arbejde ved siden af.

Løsningen er uddannelse for livet, hvor man måske kan bruge 15 år på at tage en kandidatgrad. 3 års studie 10 års arbejde, 1 års studie 2 års arbejde 6 månedesr studie 1 års arbejde 6 måneders studie....etc etc.

// Jesper

Hvis politikerne mener at uddannelse til de unge er vejen frem for Danmark, så virker det en smule mærkelig hvis samme politikere graver huller i denne vej.

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen
Jeg tror lidt at det er Fogh's skyld. Politikere er sku ikke for kloge, undskyld mig. Men efter at alle smagsdommere og eksperter blev afskaffet har pladen meget kørt i den samme rille.
Det svarer lidt til at man i en virksomhed har afskaffet udviklings afdelingen og lagt innovations afdelingen over i HR.
Regeringen burde gå i gang med at oprette ekspert paneler og indse at den bedste måde at løse landets problemer er at få 'kloge hoveder' til at komme op med forslagene, og at det så er politikerne opgave at udstikke de politiske rammer for disse løsninger.
Vi ser det også i det private, man sparer på/offshorer de faglig kloge hoveder, og så ender det om med at det er djøfferne der skal være kreative, innovative og faglige.
Det er jo ikke det de er sat i verden til, de er gode til at administrere, og det er der også brug for.

// jesper

Jeg har haft mange studerende ansat ca. 8 timer pr. uge.
SUén er allerede i dag langt fra nok for rigtig mange, når der skal betales husleje og forbrugsafgifter.

Samtidigt har jeg oplevet at mange af mine ansatte har oplevet nul forståelse for at de havde et "fritidsarbejde", når de skulle i praktik.
Alle ved at studerende ofte har brug for at tjene lidt ved siden af, men få tager hensyn til dette.

Skal de til at arbejde mere, så kan det kun gå ud over studiet; Og sandsynligvis forlænge dette.

Niels Engelsted

Engang skulle vi være de kloge og mennesker i Asien være dem, der udførte vores ideer. Mon ikke den illusion er bristet?

Mon ikke regeringsdjøferne har indset, at uddannelse alligevel ikke vil redde os, og så hellere spare på skoler og uddannelser, ligesom man har sparet på så mange andre af vores fællesgoder.

Mon ikke man har besluttet, at det, der skal til nu, er at lette borgernes byrder og fylde lidt håndører i deres lommer til glæde for forbruget og muliggøre den lønnedgang, der skal gøre os rigtigt konkurrencedygtige og måske bringe os et par pladser foran i kapløbet mod bunden.

Det forfærdelige er, at det formentlig er rationelt givet det eksisterende systems præmisser. Det er systemet, der er sindsygt.

.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har et lille problem med dette begreb 'social arv', fordi udtrykket så godt som altid henviser til, at underklassebørn skal have mulighederne for at opstige til andre samfundsklasser via uddannelse.

'Social arv' henviser så godt som aldrig til, at de højtuddannedes børn aldrig uddanner sig til håndværkere eller kortere uddannede jobs.

Social arv er altså en indpakning af det faktum, at der stadig findes en klasseopdeling af borgere i samfundet og at social mobilitet kun kan g den ene vej. Up, up up.. ligesom Mary Poppins.

Overklassens sociale prædestination og 'sociale arv' bliver næppe 'italesat' som et problem.
Det er lidt sært - er det ikke?
For hvis alle de ledige pladser i Overdanmark er indtaget af de med den 'positive' sociale arv, hvor er det så, at den opstegne underklasse med den problematiske sociale arv skal arbejde og slå sine folder?

I har intet fattet har I, mener jeg. EU kræver dette, er jeg sikker på. EU kræver nemlig at alle kandidat uddannelser skal man selv betale for - er jeg sikker på.

En af måderne man kan spare SU på er at ved at sige at de studerende selv skal betale for den to-årige kandidat-uddannelse, mens bacheloruddannelserne (endnu) er gratis.

Og SU'en vaf faktisk som en indtægt man levede af mens man studerede - et beskedent beløb ganske vist. Men akkurat nok til at man ikke behøvede at have et arbejde ved siden. I dag er dette faktisk en nødvendighed - hvis man skal betale husleje mv.

De studerende bidrager allerede til den danske økonomi ved at tage de uddannelser, som der er brug for - nu og i fremtiden. Og hvad nytter det at de kommer hurtigere igennem uddannelserne

Der findes en måde at løse SU-problemet på: Giv de studerende uddannelsesløn, svarende til 82% af max dagpenge - samme som efterlønnen. En anden måde at løse problemet på var at gøre SU'en skattefri, en tredje måned var at lade SU'en stige med det beløb man maksimalt kan låne, altså med 2500 kr. pr. måned.

Og folk som har forældre med en akademisk uddannelse tager mere end 6 år om en 5-årig uddannelse, fordi de også arbejder eller laver studenterpolitik. Folk som har forældre med en håndværkerbaggrund tager er mere målrettede - og tager som regel beslægtede uddannelse udi det håndværksmæssige, f.eks. ingeniøruddannelser.

I Canada og i Finland går mødrene altså ofte hjemme hos deres børn. Og det er så mødrenes uddannelsesniveau man måler på i i de her OECD-undersøgelser, ikke fædrenes. I Danmark arbejder mor jo ofte, og mor har enten en 9.klasses eksamen, eller en SOSU-uddannelse. Mens far kan have et godt betalt job som leder i en virksomhed mv.

Der tror jeg du har ret Karsten Aaen. EU- government by proxy!

Opret de boliger som svarer til det antal pladser, som universitetet har gaflet til sig. Gerne i et stort kollegium område nær ved. Med et stort kantine/køkken - som udleverer 3 solide måltider mad. Husleje og studie-bøgerne betalt og 1000kr. i lommepenge pr. måned. Sluttende med et eksamensbevis og et legat på 10.000 hvis uddannelsen gennemføres på nomeret tid. Slut prut.

De meget få beretninger jeg har kendskab til, som fortæller om et ungt menneske der der har brudt sine forældres adfærds mønstre, har ikke haft noget med SU at gøre. Det jeg har set er, at en voksen uden for familien, ofte en skolelærer, har taget hånd om vedkommende og givet ham/hende selvværd og selvtillid. Man arver ikke sine forældres evner og personlighed, kun udseende og adfærd. Man kan godt have både sproglige og matematiske evner selv om ens forældre er tabere. Men hvis forældrenes opgivende adfærd ikke brydes fortsætter den sociale arv. Hvis man havde midler, ville det være en god idé at spotte de elever der har evnerne, men er belastet af familiens sociale adfærd. Fordi mennesker betyder alt.

Lone Christensen

Her er et godt eksempel på en person der har haft brug for SU for at komme videre i sit liv og få en uddannelse:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1853521/er-der-nogen-der-kan-undva...

Sofie Carsten Nielsen overser den bonus for tidlig studiestart som blev indført for få år siden og som har bevirket en væsentlig tidligere studiestart for studerende.

Relevante studiejobs er allerede i dag en konkurrenceparameter for indslusning på arbejdsmarkedet for nyuddannede, men det er en meget fin balance, hvis man vil have kandidater i verdensklasse (som vistnok var regeringens ambition engang).

Og hvad er der galt med denne regerings timing? Hvorfor skal der skæres ned på de laveste ydelser i samfundet i økonomiske krisetider? Det er jo - på samme måde som dagpengemodtagerne - ikke et specielt attraktivt tidspunkt at øge arbejdskraftsudbuddet indenfor studiejobs. I yderste konsekvens kan en for hårdt skåret reform sænke uddannelsesniveauet og det er vel ikke regeringens politik?

At man vil anvende mere pisk i uddannelsessystemet er mig i øvrigt en gåde.

Tarveligt bare at tænke på at forringe den økonomiske støtte til unge under uddannelse. Med den høje ledighed er erhvervsarbejde vanskeliggjort ved siden af studierne. At forkorte nummeret tid er chikane!

Gad godt se hvor hurtigt de begavede folketingspolitikere kom igennem, hvis de da overhovedet færdiggjorde deres uddannelse.

Er det flere ufaglærte der er brug for?

Peter Ole Kvint

Den sociale arv skabes i førskolealdren.
Det fremgår af artiklen at Enhedslisten mener at børnehave børn skal have SU for at bryde den negative sociale arv.
Eller er der noget jeg har misforstået?

Hareskov, en lidt grov selektering. Analysen fejler nu ikke noget.

De har bare ikke formuleret sig heldigt, det må være det... Hvad ellers?

Når evnen ryger til refleksion, så er der dømt killing og garnnøgle.

Kim Houmøller: "Gad godt se hvor hurtigt de begavede folketingspolitikere kom igennem, hvis de da overhovedet færdiggjorde deres uddannelse."

Mig bekendt, var Connie Hedegaard 12 år om at fuldføre og Frank Aaen 11 år. Jeg tror, listen med folketingspolitikere, som brugte dobbelt så megen tid på studiet end normeringen foreskrev, er ret lang...

Thailand bruger ca. 20% af deres BNP til uddannelse. Danmark bruger, så vidt jeg husker, 13-14%. Bare til orientering.

Der er noget råddent i dette land...

"»Vi har et godt og privilegeret SU-system i Danmark, og det vil vi gerne bevare, men de studerende skal også bidrage til samfundsøkonomien. Det kan ske på mange måder – eksempelvis ved at komme lidt hurtigere i gang med studiet. SU’en er et supplement. Det har aldrig været meningen, at man skal kunne leve fuldt og helt af SU’en,« siger hun."

Hvad er der privilegeret ved vores uddannelsessystem her i landet? At staten (dvs. vi selv) betaler alle uddannelse? Det gør den thailandske stat da også. I Thailand er der da også SU, og deres SUs købekraft (minimum 6000 thb/m.) er lige så stor, derovre, som vores er, herhjemme. Samtidig kan de optage studielån til ca. en procent i rente. Desuden beskæres SUen ikke i Thailand hvis de studerende bor hjemme og boligmangel er der bestemt heller ikke, derovre. Desuden er pensum af en mere fair størrelse, end herhjemme, ift. den normerede tid.

Så hvad er det lige Sofie-et-eller-andet mener med et "privilegeret udd.system"?

"...men de studerende skal også bidrage til samfundsøkonomien...", siger pigen. Øhhhh...no comments...

Og så mener damen ikke, at det nogensinde har været meningen at skulle leve af en SU. Hvis hun er sød at henvise til kilder, som kan bekræfte dette.

Landet fattes penge. Vi er fattige, der er ikke råd til noget (pga. korruption?). Og så udspyder politikerne det ene latterlige pseudo-argument efter det andet. Men hvad der er så forskrækkende, er, at danskerne i ret høj grad køber disse argumenter, og køber politikernes propaganda om at vi er forkælede og sagtens har råd til at skære mere. Vi er FATTIGE! Er det klart? Danmark er et FATTIGT land. Hvorfor tror I ellers, Clement bliver ved med at lave programmer om dette emne?! Og i sidste program med ham, bed jeg også mærke i hans side-kommentar om, at vi kunne være sikker på at tingene ville falde helt fra hinanden, inden længe.

Flyt ud. Længere er den ikke :)

Rasmus Kongshøj

"Det har aldrig været meningen, at man skal kunne leve fuldt og helt af SU’en"

- Nu må de sgu bestemme sig. Det politiske flertal mener jo at kontanthjælpsmodtagere under 25 kan leve helt og fuldt for det samme man får i SU, og det endda uden mulighederne for billige studieboliger og SU-lån.

I øvrigt er planerne om SU-nedskæringer vanvittige. Regeringen hævder selv de vil have de bedst uddannede borgere nogensinde. Så nytter det jo ikke noget at gøre det mindre attraktivt at uddanne sig. Det er tværtimod noget der burde belønnes.

Brian Pietersen

der er mange der ikke arbejder ved siden af studiet, det har de ikke tid til... det gælder også undertegnede.

Til hende der Sofie.

Det er ikke den enkelte studerende der er privilegeret; det er hele samfundet !.

Uddannelse gavner som bekendt alle.

Et samfund der ikke har råd til at uddanne folk, er et underprivilegeret samfund.
Den sociale mobilitet forringes når underprivilegerede får forringet deres vilkår.

Det burde være logik for bur-høns.

Brian Pietersen

vi er mange der er nødt til at låne for at kunne gennemføre uddannelsen inden for normeret tid.

der er måske 2 i den klasse jeg har været i som arbejder ved siden af... resten knokler for at lære mest muligt inden det er slut med at være på uni.

Jesper Frimann Ljungberg

@Rasmus Kongshøj

Meget enig. Hvis man endelig vil skære kunne man måske se lidt på om der er nogle uddannelser hvor vi har brug for at uddanne så mange.
Personlig har jeg svært ved at se hvad vi skal bruge alle de djøffer til.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Brian Petersen

Jeg blev aldrig færdig.
Når man har studier, hvor der til visse eksamener er dumpe procenter på 80%+ på nogle eksamener, så er det jo en logisk konsekvens, at folk hurtigt må bruge 2,3,4 eller 5 forsøg på at bestå, og så ryger SU'en hurtigt.
Og det er ikke nødvendigvis fordi de studerende er dumme. Jeg har været til eksamener hvor en eller to nåede at færdiggøre eksamens sættet, ud af 200 studerende.

Når man så er pisket til at arbejde ved siden af, så er det ikke alle der kan få et fleksibelt nok job.
På nogle studier er man f.eks. pisket til at lægge måske 4 uge opgaver og 2 måneds opgaver hvor man må arbejde 70-80 timer om ugen.
Det går bare ikke, med mindre man selv har midler eller forældre der har.
Så efter min mening så har der i mange år været studier, hvor SU systemet slet slet ikke virker.

// Jesper

ulrik mortensen

"Mig bekendt, var Connie Hedegaard 12 år om at fuldføre og Frank Aaen 11 år. Jeg tror, listen med folketingspolitikere, som brugte dobbelt så megen tid på studiet end normeringen foreskrev, er ret lang…"

Måske en rekord her:

http://m.jyllands-posten.dk/politik/article4961257.ece

Lise Lotte Rahbek

Peter Nielsen

Din lovprisning af det thailandske uddannelsessystems financiering fik mig til at studse. Derfor søgte jeg information fra min derboende ven, som har en helt anden udlægning af priser og sammenhæng i Thailand.
Det kan godt være, det ikke RIGTIG hører hjemme i dette emne, men jeg synes ikke din udlægning af thailandske forhold skal stå uimodsagt.

Thailand har ikke SU og bestemt ikke 6,000 "minimum" - man kan være heldig at få et scolarship, og det kan nok være på 6,000 - det er korrekt at det er muligt at ansøge om studielån, gives ikke til Gud og hver mand dog, der skal en ret heftig kautionist til.

Det kan let koste op mod 500,000.- THB pr. semester at gå på universitetet i Thailand.
det er ca. 100,000.- DKK

Men der ER meget store offentlige universiteter, det største med omkring 1,000,000 studerende
Alligevel er optagelseskravene nærmest umuligt at opnå for almindelige menneskers børn
da søgningen er større.

Det er så sådan at hvis man har betalt 500,000.- /semester for en uddannelse, så kan det være ualmindeligt svært at få arbejde
fordi man som arbejdsgiver tænker "rich kid, stupid as a doorknob"
for man kunne jo netop IKKE komme ind på gratis universiteterne
så det er ikke så nemt endda.

----

Der er altså ret store forskelle i opfattelsen af thailandsk universitetskultur, og det synes jeg lige skulle med.
Og nej, vi skal ikke allesammen flytte til Asien og Thailand. Der bor thailænderne, og de har da rigeligt at slås med i forvejen. ;-)

Det er meget meget ærgerligt, hvis der skal skæres mere i SUen. Det hænger ikke sammen med parolen om at et universitetsstudie (el. lign.) er et "fuldtidsarbejde". Jeg låner personligt også maks beløb hver måned for at have råd til at leve - leve nogenlunde sundt vel at mærke, så jeg også kan fungere i fremtiden.
Hvis der helt og holdent ikke er råd til det, er det selvfølgelig en ærlig snak, men jeg vil helt bestemt mene, at der er masser af statens posteringer, som meget bedre kan undværes. Vi har ikke brug for en masse middelmådigt uddannede, vi har brug for lyse hoveder, som kan redde landet ud af den suppedas, det står i nu.

Brian Pietersen

Jesper

jeg er glad for SU og vil ikke afskaffe den... man skulle måske udvide den istedet for at indskrænke den.

de lægger mere og mere på stderende..og de forventer at man kan mange ting ud over det der er krav fra starten... det er selvlæring...det er fint nok..men jeg har 7 dage a 24 timer..og... jeg mangler timer i døgnet for at lære det jeg vil lære godt nok.

det er f.eks. et problem at man på mange uddannelser... reelt ikke kan klare dig selv bagefter, der skal du ud i en virksomhed og læres op...men.... hvad med alle dem som vil lave noget selv..... ja, de kan så klare sig selv og er ikke særligt godt rustet til dette... man lærer os en businessplan....så vi kan starte med at skylde ens fremtid væk... det er spild af min tid.....for mig handler det om IKKE at låne..men bygge noget op, leve af det jeg tjener.

John Vedsegaard

Enhedslisten har ret i at SU skal bryde social arv, rent faktisk er det grunden til det blev opfundet i sin tid, ikke at rigmænds forkælede unger skal have en masse mere.

Skal der ske noget med SU, skal den sættes op, eller nødvendige bøger skal betales (de kan være voldsomt dyre), måske begge dele.

Jesper Frimann Ljungberg

@Brian Petersen

Det er DJØF salami metoden, man skærer og skærer indtil patienten forbløder, uden at man forstår fagligheden der ligger bag.

Jeg er så mere til en uddannelse for livet. Altså at man måske efter gymnasiet, prøver lidt forskelligt for at se, hvad det er man vil.
At man så måske tager en bachelor, og igen måske får lidt erhvervserfaring, og så igen tager sin overbygning.. igen så måske skal lidt ud, .. og hvis man så lyster og har evner tager sin phd.

Tja ja.

jeg er forøvrigt også en af dem der aldrig var kommet på UNI, i den form som det eksisterer i dag, hvis det ikke havde været for SU'en.

// jesper