Læsetid: 4 min.

Jo flere bøger, desto dygtigere børn

Glem alt om timetal. Noget af det eneste, der beviseligt har betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen, er antallet af bøger i hjemmet. Danmark er et af de lande, hvor den sociale arv slår mest igennem
Den negative sociale arv har større indflydelse i Danmark end i mange andre lande. Børn fra bogligt stærkere familier klarer sig ganske enkelt bedre i dansk, sprog og læsning.

Den negative sociale arv har større indflydelse i Danmark end i mange andre lande. Børn fra bogligt stærkere familier klarer sig ganske enkelt bedre i dansk, sprog og læsning.

Sofie Amalie Klougart

17. december 2012

Lad det være sagt med det samme: Det går fremad for de danske elever. Der er blevet flere af de dygtige og færre af de svage i både læsning, matematik og natur og teknik. Men der er stadig stor forskel på top og bund – f.eks. hvad der svarer til to år i læseniveau – og noget af det eneste, der har betydning for den forskel, er elevernes socioøkonomiske baggrund og sproget i hjemmet.

Det viser de to internationale undersøgelser TIMSS og PIRLS, som Danmarks Pædagogiske Institut, Aarhus Universitet, offentliggjorde i sidste uge.

»Den negative sociale arv er den skjulte djævel i forhold til langt de fleste af de forskelle, der er i præstation. Og den negative sociale arvs indflydelse er stærk i Danmark sammenlignet med andre lande,« siger professor Peter Allerup, der står bag den danske del af TIMSS.

I Danmark kan den socioøkonomisk status forklare 12-13 procent af forskellene i præstationer, mens den kun har indflydelse på syv procent af resultaterne i Norge og Finland.

Hverken skolestørrelse, forældreengagement eller timetal har den store indflydelse på de danske elevers faglige præstation: Det, der gør en forskel, er antallet af bøger i hjemmet, og om der bliver talt dansk, forklarer Peter Allerup:

»Når de danske skolebørn klarer sig bedre i matematik og naturfag, så skyldes det lærernes indsats i forhold til hver enkelt elev. Men man kan godt holde op med bare at dreje på alle mulige andre ting for at hæve det faglige niveau, for det, der betyder mest, ligger uden for skolen.«

Velstående

Når den negativ sociale arv ser ud til at slå relativt meget igennem i Danmark i forhold til de øvrige 50 lande i undersøgelsen, skyldes det, at alle danske elever generelt kommer fra – set i international sammenhæng – velstående hjem, forklarer Jan Mejding, der står bag den danske del af læseundersøgelsen PIRLS. Eksempelvis har rigtig mange elever deres eget værelse, og næsten alle har adgang til internet derhjemme.

»Så en af de forskelle, der bliver tilbage, er de forudsætninger, man i øvrigt kommer med; nemlig den boglige kultur, som hjemmet er præget af og har været præget af hele ens opvækst. Det er en af teorierne om, hvorfor det slår kraftigere igennem i Danmark,« siger Jan Mejding.

Leder af Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet professor Martin D. Munk påpeger, at social baggrund har fået større betydning i uddannelsessystemet igennem de seneste fem-seks år. Andelen af børn fra ufaglærte hjem er godt nok blevet mindre, og det er positivt, men den tilbageværende gruppe af uuddannede familier er ifølge Munk langt tungere end tidligere og derfor også vanskeligere at flytte, fordi der ofte også er en række andre sociale problemer og socioøkonomiske forskelle, som spiller ind.

Men det forklarer ikke, hvorfor Danmark også skiller sig ud fra de øvrige nordiske lande, når det kommer til den sociale arvs betydning for læseresultater.

»Det er lidt pudsigt,« siger Jan Mejding.

Martin D. Munk vurderer, at en anden mulig forklaring på, hvorfor social arv spiller en større rolle i Danmark er, at forældre involverer sig mindre i børnenes skolearbejde, end de gør i andre lande.

»Mange danske forældre mener af naturlige grunde, det er skolens opgave, at børnene lærer noget. Det er på godt og ondt bagsiden ved vores type samfund, hvor institutionaliseringen af barndom og ungdom er så stor,« siger Martin D. Munk.

Børn svarer

Helt konkret vurderer man den negative sociale arv ud fra antallet af bøger i hjemmet. Det har i mange undersøgelser vist sig at være en udmærket indikator for hjemmets socioøkonomiske status, hvis man sammenligner med hjemmets uddannelse, indkomst og stilling i samfundet. I den ene undersøgelse, TIMSS, har man udelukket spurgt børnene til antallet af bøger, og derfor kan man stille spørgsmål ved undersøgelsens konklusioner, siger professor Anders Holm, Aarhus Universitet, der forsker i statistik, uddannelse og social arv.

»Det er i virkeligheden en slags målefejl, for børn er dårlige til at vurdere, hvor mange bøger de egentlig har derhjemme,« indvender Anders Holm.

Men i PIRLS har man spurgt både forældre og børn til antallet af bøger, og derfor kan man kontrollere, at der er meget stor overensstemmelse mellem svarene, siger Jan Mejding.»Og vi finder en betydning af social arv, uanset om vi bygger det på børnenes eller forældrenes oplysninger,« siger han.

I regeringens oplæg til en reform af folkeskolen er ét af de tre store mål at mindske betydningen af social baggrund for børnenes faglige resultater. Blandt midlerne er et øget fokus på dansk og matematik, mere efteruddannelse af lærere og pædagoger, mere praktisk undervisning og mere lektiehjælp på skolen. Det er også nogle af de tiltag, som forskningen har anbefalet. Men man skal i højere grad prøve at få aktiveret forældrene, siger Jan Mejding, og det står der meget lidt om i reformudspillet.

»Skolen kan gøre rigtig mange ting, men ikke uden et samarbejde med forældrene,« siger han og nævner som eksempel en skole i Tingbjerg, der har vundet Læsepædagogernes Landsforenings pris for et projekt, hvor de lavede en gruppe for fædre til tosprogede drenge. Skolen tog fat i fædrene og fik fortalt dem, hvor vigtig det er, at de følger med i deres børns skolegang og spørger til, hvad man snakker om i timen, og hvilke bøger de har.

»Det er med til at holde de drenge fokuserede på, hvad der foregår i skolen, og det giver dem et langt bedre udgangspunkt, når de kommer tilbage i klassen. Hvis man mærker den opbakning fra ens far, er det måske også vigtigt, hvad der foregår,« siger Jan Mejding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Det var da en besynderlig konklusion i manchetten: "Glem alt om timetal. Noget af det eneste, der beviseligt har betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen, er antallet af bøger i hjemmet."

Hvis vi skal handle i forhold til 'hvordan børnene klarer sig i skolen', er vi nødt til at se på hvor vi kan gøre noget. Det er næppe en god idé at levere et sæt bøger til de hjem, hvor der ikke er nogen?

Der findes i øvrigt mængder at evidens for at andre voksne end børnenes forældre, kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at overvinde social arv. Det kan lade sig gøre, og et væsentligt parameter er faktisk tid (og kompetencer) hos lærerne til den afgørende indsats.

Men måske foretrækker de at tænke mere på sig selv.

Lise Lotte Rahbek

Jeg ved ikke om det kun er mig, der er i et forkert hjørne i dag, men dette falder mig for brystet:

Andelen af børn fra ufaglærte hjem er godt nok blevet mindre, og det er positivt,

Jeg er godt med på, at regeringen har et mål om, at alle mennesker i Danmark skal have en længerevarende uddannelse.
Men jeg synes, det går for vidt med udpegningen af ufaglærte forældre som et problem.
Ufaglærte forældre er måske ikke skolens og lærernes kop te. Men det gør dem næppe til dårlige forældre eller mennesker, som har mindre værdi end uddannede forældre.

Niels P Sønderskov

Det er ikke korrekt, at regeringen skulle have et mål om at alle i Danmark skal have en længerevarende uddannelse!

Bare en uddannelse. De tider er forlængst forbi, hvor de fleste kunne klare sig med syv år i den stråtægte. Det er et faktum, at mange forældre, der selv ingen uddannelse har, er tilbøjelige til at undervurdere betydningen af uddannelse - simpelthen fordi de ikke aner hvad det er.

Søren Roepstorff

Vil den ærede og åbenbart uddannede Hr. Niels P Sønderskov være så venlig at dokumentere overfor den uuddannede undertegnede det af ham omtalte faktum, "..at mange forældre, der selv ingen uddannelse har, er tilbøjelige til at undervurdere betydningen af uddannelse..."?

Herunder især "..simpelthen fordi de ikke aner hvad det er."

Ærbødigst Søren Roepstorff

Niels P Sønderskov

Søren, det er umuligt for mennesker, der ikke selv har oplevet et eller andet, fx uddannelse, at gøre sig brugbare begreber om det eller formidle en ægte positiv holdning til et fænomen uden konkret viden.

Man ser også somme tider at uvidenheden slår over i helt urealistiske forestillinger, som fx at det eneste der duer, er hvis ungen bliver læge. Mindre kan ofte gøre det.

(Og korrekt gættet: Omkring 30 års formel uddannelse:-)

Lise Lotte Rahbek

Niels P Sønderskov

Hvordan ved du, hvad der er muligt eller umuligt for ufaglærte/lavt uddannede mennesker at forestille sig?

Niels P Sønderskov

Meget simpelt, Lise Lotte: Jeg ved fx selv ikke noget om hvordan det er at have den doktorgrad jeg ikke selv har. Når jeg tænker tilbage på min tid som bondedreng ved jeg også, at jeg ikke fattede en bønne af, hvad en studentereksamen ville betyde, en arkitektuddannelse, læreruddannelse, pædagoguddannelse osv.

Jo, man kan have forestillinger, men de er ikke realistiske. Viden er enten noget man har eller ikke har, og uvidenheden giver sig til kende i alt det vrøvl du kan høre og læse fra folk med forestillinger.

I virkeligheden slås I om kejserens skæg: Jeg gætter på, at Søren Roeptstorff argumenterer ud fra en position som autodidakt, mens Niels P. Sønderskov argumenterer ud fra, at man lærer af sine erfaringer (med at tage formel uddannelse).

Lise Lotte Rahbek

Niels P Sønderskov

Jeg imponeres ikke af eksamensbeviser. Jeg imponeres indimellem af mennesker med indsigt, uendelig videbegærlighed og ydmyghed overfor alt det, de ikke ved, men dem findes der ikke så mange af, og jeg kan dårligt forstille mig (!) at antallet af den slags mennesker stiger ligefremt proportionelt med det generelle uddannelsesniveau. Den klogskab kræver andre talenter end det at studere.

Skolen skal animere til interesse, og for de børn uden bøger, er det vigtigt, at biblioteket bliver en vane fra de første klasser eller før skolen.

Jeg er enig med Sønderskov i at det kan værre svært at motivere sine børn, til noget man ikke har kendskab til.
Hvilket i samme moment, gør ambitioner på andres vegne, til ens egne forliste drømme.

Det svarer lidt til at opfinde det næste sort - med hvidt.

Det optimale må være dialog mellem forældre, unger og lærere - så der kommer en forventningsagstemning, alle kan deltage i, med oprejst pande...

Italesættelsen af det personlige ansvar - nu med konsekvenser.

Mht. bøger i reolen kan jeg da huske hjem, hvor reoler og bøger (helst med guldtryk på ryggen) var til pynt.

Hvis en udstillingsgenstand viste tegn på brug, blev den udskiftet med en ny.

Hvad jeg vil sige er, at antallet af bøger i hjemmet ikke er afgørende. Det må også være et krav, at de bliver læst.

Marianne Rasmussen

Lise Lotte skriver;

"mennesker med indsigt, uendelig videbegærlighed og ydmyghed overfor alt det, de ikke ved"

Det er den type mennesker, der bliver til de rigtig gode lærere, og som jeg før har sagt før her på Information, så skal der kun én sådan inspirerende lærer til, for at det virkelig gør en forskel for den enkelte elevs livsbane. Bare én! Husk det!

Vi påvirker alle hinanden, og en virkelig god og begejstret lærer gør i den grad underværker (jeg taler af personlig erfaring). Lad os få begejstringen tilbage i undervisningen. Vi er ikke tjent med lærere, som kun tænker på deres undervisningstimer som kroner og ører.

Lennart Kampmann

Konklusionen må være at når dygtighed skal opnås, og det være sig læsning, ballet, klaverspil eller godt håndværk, så er mor og far umiddelbart de bedste og nærmeste rolle modeller til at løse den opgave. Skolen er et supplement til den opgave.

Motivation til uddannelse kommer et sted fra og forældrenes ambitioner på børnenes vegne sender dem for det meste i en bestemt retning.

Med venlig hilsen
Lennart

En bedre indikator er måske mængden af 'Se og Hør', 'Billedbladet', 'Alt om TV', 'Bilmagasiner' oa. der kan findes i krogene.

Jeg synes det virker temmelig indlysende, at den sociale arv er altafgørende for en boglig stimulation.

Børn fra akademikerfamilier har meget ofte lært at læse på egen hånd inden de kommer i skole. De har typisk fået læst højt fra de var helt små. De er blevet indpodet med en nysgerrighed og en abstraktionsevne, er blevet sprogligt stimuleret med masser af 'voksne' ord, som de har spurgt ind til og har fået forklaret. Alt i alt giver det dem en kollosal ballast, som ingen skole eller lærere kan bibringe.

Skolen bliver så blot den institution, som kan tage over og systematisk bygge videre på børnenes intellektuelle udvikling.

Sådan er det jo bare, og har altid været.

Det er derfor, at vi lige netop ikke er født lige med lige forudsætninger. Dette faktum er eviggyldigt, og står ikke til at ændre. Og det er åbenbart så dominerende en faktor, at ikke engang skolen kan rette op på ugunstige boglige vilkår i hjemmet.

Engang imellem ser man dog, at enkeltindividder fra boglige svage hjem bryder ud af den sociale arv, men spørgsmålet er, om det da ikke er nogle medfødte latente dispositioner, som slår igennem?

/O

Jesper Wendt. Jo bestemt. Men økonomisk var /er der tale om folk i nederste del af middelklassen. Geografisk i vestjylland.

Man fik i 70'erne råd til egetræsreoler som stod til spisebord og stole. Men da man ikke læste bøger, blev reol og nips et udstillingsvindue over familiens intellektuelle uformåenhed.

Jeg havde en barndomsven fra et såkaldt 'bogligt svagt' hjem. De havde sådan set en hel del bøger, de fleste købt gennem Lademanns bogklub, og formentlig aldrig åbnet. Bøgerne var ordnet efter farve, så bogreolen lignede en regnbue af bogrygge.

Hos os var de ordnet efter forfatter.

Men sådan har enhver jo sit system ....

/O

Nicolas Stig Nielsen

For lige at nuancere Niels P Sønderskovs svar om uddannelse til alle:
Det er rigtigt, at regeringen ikke har mål for, at alle skal have en længerevarende uddannelse.
Til gengæld har man et mål om, at flertallet (60 pct.) af de unge skal have en videregående uddannelse, og hver fjerde ung skal ende med et tage en lang videregående uddannelse.

Niels P Sønderskov

Det afgørende for mig er bare, om man kan gøre noget ved det. Som jeg antydede i mit første indlæg, er der ikke megen sjov ved at spekulere på hvor mange bøger der er i reolen.

Det gælder om at finde frem til punkter, der kan benyttes som afsæt for handling. Længere og bedre voksenkontakt (fx ordentlig undervisning) er en mulighed, og mange af os er klare over, som Marianne skriver, at der egentlig ikke skal så meget til. Det skal bare være det rigtige, nemlig solid menneskelig kontakt.

jens peter hansen

Børn fra akademikerfamilier har meget ofte lært at læse på egen hånd inden de kommer i skole. De har typisk fået læst højt fra de var helt små.

Skrives der. Ja og børn fra familier, hvor både far og mor kan læse og gør det.Uden at være akademikere. Hvor stor en brøkdel af DK's befolkning har forældre der er akademikere 8% 12 % eller hvad. Jeg kender masser af mennesker der hverken er akademikere, studenter, eller andet godt og som er store læsere og som alle har læst op for deres børn. Biblioteker på samtlige skoler har i mands minde været et fantastisk tilbud til børn. Folkebibliotekerne ligeså. Det der antydes i artiklen er jo ikke, at man behøver at have et ophav, der har en høj uddannelse, men nogle for hvem bøger ikke er ukendt begreb og noget man griber til i dagligdagen.Og ikke mindst at forældrene interesserer sig for ungernes læsning og deres færdighed i samme.

Der er flere aspekter i det, forudsætningen er at barnet trives. Resten er ikke uden betydning - men det er svært at læse med to hævede øjne.(tænkt situation.)

Derfor er dialog så vigtigt, så man ikke unødvendigt giver flere byrder, til et i forvejen presset barn - men holder det indenfor realistiske rammer. Succes i små doser, kan føre til mere.

Derfor hjælper flere undervisningstimer ikke, og kommer aldrig til det. Som nævnt - er det forudsætninger. Det kan meget vel have en negativ indflydelse og gøre dagen uoverkommelig, for en i forvejen skoletræt eller udfordret -på hjemmefronten.

Hvis man så samtidig er i modvind på skolen, så er der ingredienser til oprør.

jens peter hansen

Ja det står der jo også i artiklen, så begynder man at fortælle forældrene at de #¤%&/YUI) skal til at interessere sig for det der med læsning og skolearbejde, som de gør i Tingbjerg. Ikke nogen nem vej men en del af den.

Som udgangspunkt, kan man nå langt, ved at droppe lektier. På den måde fylder forældre mindre i det samlede billede, og den negative faktor, burde reduceres.

Mads Kjærgård

Så skulle mine børn fandme være dygtige, idet jeg har så mange bøger, at min svigermor må opbevare nogle af dem. De står på hylder, ligger på borde, i kroge, under sengen, på lokummet, ja alle steder. Men det mærkes ikke rigtigt på poderne! Men hvad pokker skulle de også læse for, for som Gustav Wied ganske rigtigt lader Knagsted sige: Man er mere lykkelig i uvidenhed! Hvem gider rende rundt med 40 bøger om filosofi inde i knolden? Corydon og co. glider noget lettere ned, hvis man fjerner brillerne, sætter ørepropperne i og lader være med at vide for meget!

Sören Tolsgaard

Jeg er også typen, som trods manglende uddannelse har bøger, blade, cd'er og vinylplader alle vegne. Og så er der internettet selvfølgelig: Wikipeida, YouTube, Google Translate, osv., hvor der er adgang til en uendelighed af information.

Og det smitter naturligvis af på mine børn. Pengene er små, men noget af det bedste, vi ved, er at skumme igennem en genbrugsforretning. Man ved aldrig, hvad man finder, og især jo længere man kommer ud på landet, står fremragende materiale ofte ubemærket hen.

Vi lever jo i et overflodssamfund, hvor selv relativt fattige og ufaglærte har adgang til et væld af materielle goder. Sagens kerne er at skelne skæg fra snot, og det kunne mange nok blive bedre til, også mange højtuddannede. Opgaven handler ikke blot om at lære at læse og regne, men også om kvalitetssans, og her kan den engagerede lærer yde meget. Det fordrer dog, at der er råderum til udenoms projekter, så læseplanen ikke reduceres til et snævert præstationsræs.

Majbritt Nielsen

autodidakt er sådan set fint nok,

Men skal jeg til min tandlæge, have bygget et hus eller bare på chartertur med fly'.

Så foretrækker jeg til enhver tid, en person der har gennemgået en uddannelse, og han/hun ikke bare har plukket det der lige synes relevant.

Emil Ole William Kirkegaard

Det irriterer mig hver gang man skal høre Blank Slatister snakke om resultaterne af disse undersøgelser i pressen. Det er jo velkendt at det er intelligens som er vigtigst i skolen, ikke social arv, omend det har en rolle, især tidligt i skolen. Intelligens er ca. 80% arveligt. Det er primært generne som forklarer variansen i skoleevnerne, ikke antal bøger, SES, og alle de andre X-faktorer som sociologerne finder på. Nu må de holde op. Det er tid til at møde virkeligheden, som Jensen og Rushton skrev.

Den interessede læser kan jo læse:
Linda Gottfredson, Why g Matters (kortere)
http://emilkirkegaard.dk/en/?p=3034

Arthur Jensen, The g Factor (længere)
http://emilkirkegaard.dk/en/?p=3448

Steven Pinker, The Blank Slate
http://emilkirkegaard.dk/en/?p=3426

Eller se den norske dokumentarserie "hjernevask", især del 1-2.
http://genusnytt.wordpress.com/2011/12/03/se-hjernevask-avsloja-genusmyt...

Simon Olmo Larsen

Majbritt Nielsen

Det var nogle gode fag du fandt frem der, man kan stole på at når folk har en uddannelse, så er deres erhverv og det de bliver uddannet til, gavnligt for fællesskabet og vores planet.

Hvis folk har mange ski stående er de mon også dygtige til at stå på ski så? Finnerne har flere ski stående end danskerne...er det mon derfor at finner er bedre til at stå på ski end danskerne?

Pointen er selvfølgelig at man kan have nok så mange bøger i reolerne ---- hvad nytter det hvis man ikke kan læse dem eller forstår det som står i dem??

Ift. den sociale arv så er det sådan at i Finland, Norge og Island, og til dels i Sverige, ja der går mammoerne hjemme med børnene indtil de er 4-6 år. Og derefter har de et halvtidsjob, måske et 3/4 tids job. I modsætning til danske kvinder som går mest på arbjede i hele Norden, og i hele verden, giver dette en bedre baggrund for at bryde den sociale arv. Hvis altså man kun kigger på mødrenes uddannelse eller arbejde.

Svaret på hvordan man bryder den sociale arv må jo derfor at vi køber nogle flere bøger og sætter dem op i reolerne hos folk i Vestjylland eller på på Københavns vestegn.

Med den forklaring - hvor det ser ud til, at det er børnene selv, der står for at skulle validere deres skøn om antal bøger.... Så er det jo nemt at gøre noget ved den sociale arv: Sørg for at uddele bøger til til alle familier med få bøger...

Emil Ole William Kirkegaard

Det med at købe bøger for at gøre børnene smartere og bedre i skolen etc. Det er også omtalt i Freakonomics p. 159-60:

Let’s start with the positive correlation: books in the home equal higher test scores. Most people would look at this correlation and infer an obvious cause-and-effect relationship. To wit: a little boy named Isaiah has a lot of books at home; Isaiah does beautifully on his read- ing test at school; this must be because his mother or father regularly reads to him. But Isaiah’s friend Emily, who also has a lot of books in her home, practically never touches them. She would rather dress up her Bratz or watch cartoons. And Emily tests just as well as Isaiah. Meanwhile, Isaiah and Emily’s friend Ricky doesn’t have any books at home. But Ricky goes to the library every day with his mother. And yet he does worse on his school tests than either Emily or Isaiah.

What are we to make of this? If reading books doesn’t have an im- pact on early childhood test scores, could it be that the books’ mere physical presence in the house makes the children smarter? Do books perform some kind of magical osmosis on a child’s brain? If so, one might be tempted to simply deliver a truckload of books to every home that contains a preschooler.

That, in fact, is what the governor of Illinois tried to do. In early 2004, Governor Rod Blagojevich announced a plan to mail one book a month to every child in Illinois from the time they were born until they entered kindergarten. The plan would cost $26 million a year. But, Blagojevich argued, this was a vital intervention in a state where 40 percent of third graders read below their grade level. “When you own [books] and they’re yours,” he said, “and they just come as part of your life, all of that will contribute to a sense... that books should be part of your life.”

So all children born in Illinois would end up with a sixty-volume library by the time they entered school. Does this mean they would all perform better on their reading tests?

Probably not. (Although we may never know for sure: in the end, the Illinois legislature rejected the book plan.) After all, the ECLS data don’t say that books in the house cause high test scores; it says only that the two are correlated.

How should this correlation be interpreted? Here’s a likely theory: most parents who buy a lot of children’s books tend to be smart and well educated to begin with. (And they pass on their smarts and work ethic to their kids.) Or perhaps they care a great deal about education, and about their children in general. (Which means they create an en- vironment that encourages and rewards learning.) Such parents may believe—as fervently as the governor of Illinois believed—that every children’s book is a talisman that leads to unfettered intelligence. But they are probably wrong. A book is in fact less a cause of intelligence than an indicator.

Ebogen kan hentes her:
http://emilkirkegaard.dk/en/?p=3159

Heinrich R. Jørgensen

Når børn begynder deres skoleforløb, har de fleste potentialet til at kunne udvikle sig på unik og kreativ vis, og præstere noget genialt.

Efter 10-12 år i pølsefabrikkens skruestik, er de drænet for selvstændighed, og de færreste formår at være andet og mere end tandhjul.

Problemet er, at skoler ikke skaber rammer for læring -- højest rammer for indlæring (læs: hjernevask).

Niels P Sønderskov

Og din fantasi rækker ikke til at det kunne være anderledes, Heinrich? Eller at der faktisk allerede foregår et ordentligt pædagogisk arbejde på nogle skoler?

Vi kan kun give op overfor fx den sociale arv?

Det lyder tilpas dystert til, at det kunne være dyb tænkning.

Heinrich R. Jørgensen

Jo, Niels, det kunne være meget anderledes.

Trivium genført, er idealet. Den lærde skole, a la Latinskole. Almueskolen, da fokus var at hjælpe eleverne til at lære at lære, f.eks. pastoralskolemetodik, grammar-schools, o.lign.

Også "home-scholing" og "un-scholing" er yderst brugbare tilgange.

Det essentielle er at få den prøjsiske og franske tilgang på porten. De tilgange er direkte fordummende og begrænsende.

Niels P Sønderskov

Godt, jeg tror så ikke meget på tilbagevenden til tidligere tiders pædagogik. Der skal et moderne udviklingsarbejde til, hvor vi hurtigst muligt får bortvisket den skamplet, det er, at 15-20 procent af de unge forlader skolen uden tilstrækkelig kompetence til videreuddannelse.

Det handler om at gøre noget, og ikke bare læne sig tilbage med en konstatering som her: At det nok er antallet af bøger i hjemmet, der er afgørende. Det kan være rigtigt nok, men er i så fald et forhold, der skal kompenseres for i skolesystemet.

Jørn Mortensen

Hvis præmissen om de fyldte reolers betydning for middleklassens og det bedre borgerskabs børn er reel, kan det bl.a. bero på, at folkeskolens lærere mere eller mindre bevidst tilrettelægger en undervisning, der prioriterer i forvejen indlært viden og færdigheder.
Tænk hvis der blev indskrevet et kongelig barn.
Det vil mere kontant sige, at man så accepterer at en gruppe børn allerede fra dag 1 kan føle sig bagud.
Så er 9 år godt nok længe.
Jeg taler selvfølgellig ikke bare ud i den blå luft, men har rent faktisk praktiseret undervisning, hvor social arv ikke kunne siges at have være til hindring for børnenes udbytte af skolegangene.
Sådanne ting som menneskesyn, der ikke bare er til for et syns skyld parret med fagligt overskud og intuision er nyttige egenskaber at besidde som underviser i den danske forlkeskole.
Det kan jo ikke være rigtigt, at dem der har, skal mere gives og dem, der ikke har, kan blive funktionelle analfabeter.
Og helt ærligt her til sidst. Hvad f..... skal vi med et center for mobilitetsforskning.

At læse er en vane, hvis børn møder den tidligt i hjemmet, bliver den attråværdig og identisk med det mest attråede af alt: at blive som de voksne.
Til gengæld tros der alt for meget på gener i denne tid, så meget, at det er tæt på at være så ulideligt som det, det måske ikke helt tilfældigt har stavemåde tilfælles med.

Sider