Læsetid: 3 min.

Flere timer kan give dårligere kvalitet

Hvad siger forskningen? Flere timer kan potentielt give dygtigere elever, men det centrale spørgsmål er, om det kan opveje skaden ved, at timerne måske bliver dårligere forberedt
5. december 2012

Folkeskolereformen bygger kun delvist på sikker viden om, hvad der giver bedre kvalitet. Det står nu klart, efter regeringen har præsenteret sit endelige udspil.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har forklaret reformen med sin egen »fornemmelse af«, at børnene lærer mere af at være mere sammen med en kvalificeret lærer. Det og andre elementer i reformen er da også et trosspørgsmål, siger flere forskere, som Information har talt med.

Centralt i reformen står, at eleverne skal have 800 ekstra timer over et helt skoleforløb. Men flere danske forsøg viser, at flere timer ikke automatisk giver bedre resultater, siger professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning, Aarhus Universitet.

I ét forsøg gav man flere timer i dansk uden at måle nogen effekt, og i en ny rapport om heldagsskoler var der kun forbedrede resultater på nogle skoler.

»Man må regne med, at flere timer går i retning af, at eleverne lærer mere. Om det så bliver realiseret, afhænger af kvaliteten af undervisningen,« siger Per Fibæk Laursen.

Med reformen vil regeringen give kommunerne mere »fleksible rammer« for at prioritere lærernes arbejdstid, hvilket i praksis betyder, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre, hvis reformen skal hænge sammen.

Det store spørgsmål er så, om den potentielle gavn af flere timer kan opveje skaden ved, at undervisningen måske bliver dårligere forberedt, fordi lærerne får mindre tid.

»Det er et vigtigt spørgsmål, som der desværre ikke er forskningsmæssigt svar på,« siger Per Fibæk Laursen.

Man siger, at der i en klasse er fire års spredning på elevernes almene udvikling og intelligens.

Derfor skal lærerne lave differentieret undervisning, der tager hensyn til både de dårligste og de dygtigste i en klasse.

Men det er en af de ting, man risikerer at forringe, siger Per Kjeldsen fra tænketanken SOPHIA.

»Der er omfattende teoretisk viden og erfaring med, at kvaliteten falder, hvis der ikke er tid nok til at forberede differentieringen grundigt nok. Så det er absurd at sige, det vil hæve kvaliteten, bare at læreren har mere tid sammen med børnene,« siger Per Kjeldsen.

Det er der belæg for

Konkret vil regeringen give en ekstra time i dansk og i matematik om ugen fra 4. til 9. klasse med den begrundelse, at gode færdigheder i netop de fag er afgørende for, at eleverne senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det siger forskningen også, bekræfter professor Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, der selv har påvist det i sin PISA-forskning.

»Dansk er enhver lærings moder. Selv hvis du skal være elektriker, er det vigtigt, at du kan læse, og at du har nogle matematiske kompetencer,« siger Niels Egelund.

Men det er vigtigt, at man så bruger den ekstra time på det, det drejer sig om.

»Mere tid kan også betyde, at man tager mere afslappet på det og laver andre aktiviteter, som ikke har med sagen at gøre,« siger Niels Egelund.

Fremover skal skolelærere også kun undervise i fag, som de er uddannet til, og det er en af de vigtigste faktorer for elevernes udbytte, siger Per Fibæk Laursen.

»Det er egentlig bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor der er så meget interesse for it-hjælpemidler og moderne undervisningskoncepter, der viser forskningen, at det afgørende er, i hvor høj grad læreren behersker de egentlig basale kvaliteter i sin undervisning,« siger Per Fibæk Laursen, og lister kvaliteterne op: At læreren kan gøre stoffet meningsfuldt, kan sætte et klart mål og kan gå i dialog med eleverne og forstå, hvad der er svært for dem.

»Derfor er det meget glædeligt, at efteruddannelse og konsulentbistand er prioriteret højt i reformen,« siger han.

Det vil dog samtidig være reformens store svaghed, hvis den ikke formår at få lærerne med.

For al forskning peger på dem som den vigtigste forudsætning for at skabe positive resultater.

»Jeg tror, reformens succes står og falder med, at der kommer en mindelig løsning på den konflikt, der er linet op mellem lærerne og især KL. Det bliver svært at få et virkelig udbytte af reformen, hvis ikke den bliver landet på en eller anden måde,« siger Per Fibæk Laursen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu