Læsetid: 2 min.

Flere timer for de samme penge

Ifølge regeringen og oppositionen kræver flere timer i folkeskolen ikke flere penge. ’Derfor kan man ikke bruge de almindelige regnemetoder,’ siger Venstres Karen Ellemann. Lærerforening mener, regningen sendes videre til lærerne
Normalt regnes en ekstra undervisningstime på et klassetrin i et år at koste 60 mio. kr. Men nu har regeringen lagt op til flere timer uden nye penge. Her en 9. klasse på Blågård Skole i København.

Normalt regnes en ekstra undervisningstime på et klassetrin i et år at koste 60 mio. kr. Men nu har regeringen lagt op til flere timer uden nye penge. Her en 9. klasse på Blågård Skole i København.

6. december 2012

Når regeringen tidligere har fremlagt sine udspil til eksempelvis skattereform og finanslov, har en række tabeller og regneark tydeligt vist, hvordan regeringen ville bruge pengene. Det er dog ikke tilfældet med regeringens seneste udspil til en reform af folkeskolen. Udspillet, som bærer titlen Gør en god skole bedre, er blottet for tabeller og regneark, og rummer derfor ikke mange oplysninger om, hvordan udspillet hænger sammen økonomisk, og hvordan pengene skal bruges.

Det undrer oppositionen, men Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, erkender, at det kan være nødvendigt at ændre den almindelige opfattelse af, hvordan man finansierer og diskuterer økonomien i folkeskolen.

»Flere timer kræver ikke nye penge i regeringens udspil. Som jeg hører regeringen, kræver flere timer en anden og anderledes måde at tilrettelægge hverdagen på i folkeskolen. Det er jeg sådan set enig i,« siger Karen Ellemann.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det en tommelfingerregel, at en ekstra undervisningstime på et klassetrin i et år koster i omegnen af 60 millioner kroner om året, men om det tal også gælder denne reform er ikke en selvfølge, siger Karen Ellemann:

»Fordi Kommunernes Landsforening (KL) nu lægger op til, at der skal ses på lærernes arbejdstid i overenskomstforhandlingerne, kan det være, at der skal regnes anderledes. Derfor kan man ikke bruge de almindelige regnemetoder. Det vil jeg selvfølgelig spørge ministeriet om, ligesom jeg også gerne vil vide, hvad de nye aktivitetstimer i udspillet koster,« siger Karen Ellemann.

Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, erkender, at regeringen er afhængig af, at lærerne bidrager til finansieringen af regeringens folkeskole reform, hvis den skal gennemføres i sin fulde størrelse.

»En mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid er en af pindene i finansieringen, og derfor er det naturligvis ikke uvæsentligt, hvordan de forhandlinger ender. Vi har en forventning om, at det vil kunne give noget,« siger Troels Ravn.

Håber på indflydelse

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er det første gang i historien, at en regering har fremlagt et udspil til en reform, hvor det forventes, at en faggruppe bidrager med så stor en andel af finansieringen.

»Det her er jo historieskrivning. Vi har aldrig nogensinde før oplevet en så stor politisk reform være totalt ufinansieret. Man sender bare regningen videre til de medarbejdere, der arbejder på det pågældende område,« siger Anders Bondo Christensen.

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, deler Anders Bondo Christensens bekymring for fordelingen af byrderne.

»Vi kunne bestemt godt have brug for at se, hvordan de reelt vil finansiere og fordele midlerne til reformen, så det er da helt klart noget, jeg vil spørge ind til, når partnerskabskredsen mødes på mandag. Men det beroliger mig, at vi bliver indkaldt til de møder, for så kan vi måske få mulighed for at få indflydelse på, hvordan pengene skal bruges,« siger Anders Balle.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har indkaldt forligspartierne bag det seneste folkeskoleforlig til det første forhandlingsmøde i morgen, mens partnerskabet for folkeskolen skal mødes med ministeren på mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Jeg sidder og prøver at forestille mig en skoledag på 7,5 timer, hvor man er tvunget til at inordne sig sammen med andre mennesker, som man ganske vist kender, men som man ikke selv har valgt i så ung en alder.

Jeg sidder og prøver at forestille mig at dette skulle gøre de unge mere uddannelsesparate, at de skulle forøge deres positive viden.

Især når denne heldagsopbevaring er foretaget af lærere og pædagoer der i lige så høj grad er tvunget uden medindflydelse.

Og så kommer jeg til at tænke på en af min tids største kunstnere John Lennon, som formåede at sige en masse med få ord, som desuden var tidsløse i deres aktuallitet:

As soon as you’re born they make you feel small
By giving you no time instead of it all
Till the pain is so big you feel nothing at all
A working class hero is something to be

They hurt you at home and they hit you at school
They hate you if you’re clever and they despise a fool
Till you’re so fucking crazy you can’t follow their rules
A working class hero ……….

When they’ve tortured and scared you for twenty odd years
Then they expect you to pick a career
When you can’t really function you’re so full of fear
A working class hero ………..

Keep you doped with religion and sex and TV
And you think you’re so clever and classless and free
But you’re still fucking peasants as far as I can see
A working class hero …………….

There’s room at the top they are telling you still
But first you must learn how to smile as you kill
If you want to be like the folks on the hill

Jeg synes han meget bedre end nogen anden idag formår at beskrive vor hverdag, de krav magthaverne trækker ned over befolkningen og den fornedrelse af de nedre klasser og medfølgende polarisering man lægger op til. Og det gjorde han så for mange årtier siden.
Jeg kunne godt have brugt nogle af hans slags til at beskrive en heldagsopbevaringsanstalt, med vrangvilligt personale og uden fritid til at være det børn allerhelst skulle være…..børn.

Børn bliver efterhånden kun betragtet som alle andre mennesker i vort samfund, som investeringsobjekter og det er kun i den sammenhæng de har en interesse for vore politikere.

Børnene skal uddannes godt (de fleste) så de kan tjene meget og betale en stor skat til ministres og andres pensioner.
Nogle vil desværre falde igennem udannelsesmæssigt og adfærdsmæssigt og leve på kanten af samfundet, men det er den pris vi må betale.

Derfor skal børnenes ret til en sorgløs barndom, med leg , fantasi og fritid indskrænkes, til den voksne verdens krav om effektivitet, hvor det uspolerede og fri hurtigst muligt kan pilles af dem.

Vi ved jo nemlig egentligt godt at der alligevel kun bliver brug for/plads til de få dygtigste i fremtidens effektivitetsræs, hvor vi i stadigt højere grad indstiller os på et spild af mennesker levned, som ingen bonde ville acceptere i sine svinestalde.

Joe, denne regering har skam store tanker og visioner.

Svend Erik Povelsen

Det næste bliver vel, at regeringen også melder ud, at kvaliteten af undervisningen ligefrem vil øges med flere timer for de samme penge.

Det bliver en hård tid også for offentligt ansatte. De vil opdage, at det ikke kun er det private erhvervsliv (som SAS) der må holde for, i tider hvor velstanden, og dermed finansieringen af velfærden, går ned ad bakke.

Hvor mærkeligt det end må forekomme, vil kineserne og inderne, og alle de andre af jordens fattige, ikke vedblivende betale for vort vellevned, men have deres del af kagen.

Ole Olsen:

Folkeskolen har gennem tre år mistet 2,5 mia kr. og 6000 lærere uden at arbejdsbyrden er reduceret. Lærerne er siden 1993 med jævne mellemrum blevet pålagt nye opgaver, og Rejseholdets undersøgeæse af lærernes arbejdstid viste, at de arbejder i snit 42 timer om ugen.
Der er mange, der trænger til at få opdateret deres viden om forholdene på offentlige arbejdspladser.

Peter Ole Kvint

Hvordan kan man lave flere timer med færre penge?

Det har man besluttet at gøre ved at give lærere mindre forberedelsetid.

Men eleverne kræver flere undervisnings materialer, jo mindre tid lærerene har til at fotokopier. Dette betyder at man må fyre nogle lærere for at få råd til at spare på forberedelsetiden.

Peter Ole Kvint

"Der er afsat 320 millioner kr. årligt i 2013-2015 til forskning i pædagogik og undervisningsmetoder."

Kunne man ikke spare disse penge, når politikkerne alligevel ikke vil bruge sagkundskaben til noget?

Per Dørup Jensen

Måske er Folkeskolereformen et skjult led i den neoliberale socialdemokratisk ledede privatiseringsstrategi. Glem ikke at reformen har opbakning blandt privatiseringens største fortalere som arbejdsgiverne og Venstre.
Den kvantitative forøgelse af elevernes ophold på skole-institutionen," indikerer, at de 37 timer skal vænne Folkeskolens B-hold til et liv som underordnede lønarbejdere uden indflydelse på deres arbejdsforhold, og, hvor de tilsvarende pt. er spærret inde i præcis 37 timer.
Tilrettelæggelsen af børnenes faglige og sociale udvikling sker hen over hovedet, og uden på nogen måde at inddrage selve objekterne for reformen, altså børnene.
Det vil sige en 100 pct. institutions-styring af eleverne og dermed helt uden sigte på at udvikle børnenes autonomi.
Folkereformen bygger bestemt ikke på de store visioner (har den i det hele taget nogen vision?) om at skabe det autonome, samfunds- (og klima-ansvarlige), demokratisk aktive menneske!
Naturligvis kan man sige, at hvis børnene overlades til sig selv, ville de i stedet blive underlagt kommercielt styrede aktiviteter og forfalde til selvbekræftende aktiviteter som endeløs mobiltelefon smalltalk og Facebook-lignende narcissisme, som de gør nu. Men her var det så meningen, at de faglige kræfter skulle komme ind og lære dem/ motivere dem til at sondre kvalitativt mellem hvad der er relevant / irrelevant til fordel for til deres egen individuelle, sociale, kulturelle, politiske og demokratiske udvikling.
I stedet får de altså en "lang sveder." tilsat nogle arbitrære aktiviteter.
Så naturligvis vil de, der har råd til det, i øget omfang trække deres børn ud af folkeskolen og ind i privatskoler

Per Nielsen: Mere for mindre har været hverdag i folkeskolen siden 1999. Som sagt har den mistet 6000 lærere og 2,5 mia, samtidig med at den totale arbejdsbyrde er vokset som følge af nye krav til samarbejde med andre faggrupper, dokumentation og inklusion. Privatansattes forestillinger om forholdene på folkeskolerne er helt ude af trit med virkeligheden anno 2012. Deres forestillinger om livet som offentligt ansat ligner noget fra Postvæsenet eller DSB i 70'erne.

Det pirrer mit sind når folk .f.eks. i TV-nyhederne, siger at lærerne skal arbejde mere !.

Sludder: Lærerne skal arbejde anderledes hvis det står til politikerne.

De mennesker der tror, at forberedelse ikke er arbejde, de har ikke fattet en meter !

Men mindre forberedelse vil skabe frustrerede og opgivende lærere. Specielt de lærere der er nye i jobbet.

Mon undervisningen bliver bedre af det ?

Det er åbenbart svært for udenforstående at begribe, at en lærer ikke kan møde uforberedt eller dårligt forberedt op. En dårligt forberedt lærer kan simpelthen ikke overleve i lærerjobbet. Når du går ind ad døren i 6b er du nødt til at vide præcis hvad der skal ske. Ellers går du ned, ganske enkelt.

Sommerferie 2013
Lørdag 29. juni 2013 - Søndag 11. august 2013

Efterårsferie - uge 42
Lørdag 12. oktober 2013 - Søndag 20. oktober 2013

Juleferie
Lørdag 21. december 2013 - Onsdag 1. januar 2014

Vinterferie - uge 7
Lørdag 8. februar 2014 - Søndag 16. februar 2014

Påskeferie
Lørdag 12. april 2014 - Mandag 21. april 2014

St. Bededagsferie
Fredag 16. maj 2014 - Søndag 18. maj 2014

Kristi Himmelfartsferie
Torsdag 29. maj 2014 - Søndag 1. juni 2014

Grundlovsdag
Torsdag 5. juni 2014 - Torsdag 5. juni 2014

Fredag efter grundlovsdag
Fredag 6. juni 2014 - Fredag 6. juni 2014

Pinseferie
Lørdag 7. juni 2014 - Mandag 9. juni 2014

Der burde være tid nok til at forberede sig!

Lærerne har ikke ferie fra den 29. juni til den 11.august 2014, kan jeg godt fortælle jer. I den første af juli skal lærerne være på skolen enten hele ugen eller noget af ugen. I de de to første uger af skoleåret i august 2014, skal læreren også være på skolen hele tiden eller en del af tiden. Dels for at holde møder med hinanden, hvor de i fællesskab planlægger undervisningen, dels for at tale med hinanden om de elever, de skal undervise, dels for at bestille undervisningsmateriale til eleverne, dels for at sidde i fred og ro og lave årsplaner for hvad 7B og 9A skal lære i hhvs. dansk og samfundsfag, og måske også lige hvad 8A skal lære i engelsk eller kristendom mv. Og ikke mindst hvordan de skal lære det: skal eleverne lave fremlæggelser, arbejde selvstændigt, i grupper af 2 eller 3 eller noget helt fjerde eller femte....

Mange lærere forbereder sig (også) i juleferien, de forbereder sig også i efterårsferien, og og i vinterferien. Måske ikke ved at sidde ved tasterne og skrive opgaver til eleverne, men ved at tænke over hvad eleverne skal lære og hvordan. Problemet er at man ikke kan se denne tænkning....

Personligt har jeg taget en meritlærer-uddannelse; i den bedømmelsespraktik jeg bestod i efteråret 2011, havde jeg 12-14 timer om ugen i 2-3 fag. Og det alt rigeligt. Jeg ved ikke hvordan jeg ville have klaret det med 5-6 fag som en lærer ofte har i folkeskolen i dag. Historie og kristendom har alt for få timer, de har kun en time hver uge. Og klassens time bliver i dag brugt på så forskellige ting som at tale om alkohol, stoffer, facebook, og til elevrådet. Og det er fint nok.

Men måske kunne man godt indrette skolens dag på en anden måde, så man f.eks. startede kl. 8.30 og havde undervisning til kl. 10.00, herefter en halvtimes pause, derefter undervisning til kl. 12.00 herefter en times frokost pause. Her kunne lærerne så ordne det de skulle med andre lærere, besvare mails, tale med skoleledelsen, mv. osv. Derefter undervisning indtil 14.30.

Men ikke traditionel undervisning; emne-undervisning er vejen fremad her. F.eks. kan man i 1. klasse lade eleverne tale om kæledyr eller stuffed animals (tøjdyr) og lade dem undersøge, hvordan de bliver lavet mm. Her kommer aspekter af matematik, geografi, dansk mv. ind. I 9. klasse kan man tale om mobiltelefoner og undersøge, hvordan de bliver lavet. Her kan man bruge engelsk, samfundsfag, dansk, geografi mv.

Og så kunne man måske også godt ordne det sådan at lærerne blev fritaget for at kopiere eller bestille bøger; en person eller to i et fleks job kunne ansættes her.

Min personlige holdning er denne:
der er alt for mange fag i den danske folkeskole, fag som kun har en eller to timer i skolen pr. uge, og som eleverne oplever ikke har nogen sammenhæng med andre fag.

Hvad er det dog for en omgang plat, uoplyst misundelsesklynkeri? Hvor svært er det at begribe, at lærere time for time afvikler den samme arbejdstid på ca. 41 uger som det øvrige arbejdsmarked afvikler på 46 uger? 'Ferierne' er slet og ret tvungen afspadsering, for så vidt de ikke bruges til langtidsplanlægning, kursusafvikling eller mødevirksomhed. Lærere har iflg. de undersøgelser, Lars Løkkes Rejsehold fik foretaget, en gennemsnitlig arbejdsuge på 42 timer. De har ingen kompensation for delt tjeneste, perioder med meget overtid eller oprettelse/drift af hjemmearbejdsplads. Telefon, computer osv er altsammen for lærerens egen regning.

Desuden: Dag til dag forberedelsen, der er fuldstændig uundværlig, kan i sagens natur ikke finde sted i 'ferierne'.

Danske lærere er i øvrigt de lærere, der har mindst 'ferier' i hele den vestlige verden.

Karsten :

"Lærerne har ikke ferie fra den 29. juni til den 11.august 2014, kan jeg godt fortælle jer. I den første af juli skal lærerne være på skolen enten hele ugen eller noget af ugen. I de de to første uger af skoleåret i august 2014, skal læreren også være på skolen hele tiden eller en del af tiden. Dels for at holde møder med hinanden, hvor de i fællesskab planlægger.

Sådan er det måske forgået lige netop der hvor du er, men der hvor jeg lige har været i løntilskud, så jeg ingen lærer de første 5 uger af sommer ferien!

Undervisningsmateriale er allerede bestilt før sommerferien, årsplaner er jo allerede bestemt på forhånd, det er jo derfor man får "nye" bøger når man rykker en klasse op!

"Personligt har jeg taget en meritlærer-uddannelse; i den bedømmelsespraktik jeg bestod i efteråret 2011, havde jeg 12-14 timer om ugen i 2-3 fag. Og det alt rigeligt. Jeg ved ikke hvordan jeg ville have klaret det med 5-6 fag som en lærer ofte har i folkeskolen i dag. Historie og kristendom har alt for få timer, de har kun en time hver uge. Og klassens time bliver i dag brugt på så forskellige ting som at tale om alkohol, stoffer, facebook, og til elevrådet. Og det er fint nok"

Når du har kørt femte klasse i et par år, så burde det køre på skinner.
Nu ved jeg ikke hvordan den meritlærer-uddannelse forgår, men kunne forstille mig at der er mere teori end praktik, så selvfølelig vil det være stressende til at starte med.

Niels C.S:

En kokke elev, arbejder 60 timer den ene uge og 24 timer den næste, alt sammen i 12 timers vagter, er der nogen der har tvunget ham til det? Eller er det en del af gamet for at blive kok!
Når han så er udlært og vil være med helt fremme, så skal han til udlandet og arbejde "gratis" for at lære mere.
Når han så kommer hjem efter et par år, får han til at starte med en løn der er langt under end hvad en skole lærer får, og er han så heldig at blive souschef eller køkkenchef så hedder det en ugentligt fridag som normalt er en søndag.
Ferier og fridage hvor alle andre har fri, er en by lang over i Rusland som ingen kender navnet på!

misundelsesklynkeri?

Ikke fra min side, men det lyder sku som om du skulle være blevet gog i SFOen!

Enten vælger man sit job ud fra interesse, og tar det sur med det søde eller man vælger det bare for at ha et job, valget er dit..

Peter H: MAsser af lærere kan fortælle tilsvarende historier (som den om kokkeeleven, som gerne vil være stjernekok) Der findes måske 10.000 lærere af denne beskaffenhed.

Men vi skal bruge 55.000 lærere, de skal passe et nogenlunde almindeligt job, gerne holde et helt arbejdsliv og helst også være rimeligt velkvalificerede. Derfor er vi nødt til at opretholde en vis standard, svarende sådan nogenlunde til den belastning, man byder andre mennesker på arbejdsmarkedet.

Det er derfor, vi har aftaler på vores arbejdsmarked, såkaldte overenskomster, der forpligter parterne til
visse nærmere definerede niveauer for belastning, løn mv. Lærernes overenskomst er på ingen måde specielt lukrative, og de pålægger lærerne samme arbejdsbyrde som resten af lønmodtagerne.

Nogle synes det er vildt urimeligt og så helst et dereguleret DK . Andre ser det som forudsætningen for et velordnet samfund. Jeg hører afgjort til de sidste.

Peter H: Ja, der kommer lige lidt mere. Du mener, at "...Når du har kørt femte klasse i et par år, så burde det køre på skinner." Jo, der er da meget, der går lettere, når man fået erfaring. Men du kender ikke lærerarbejdet indefra anno 2012. Man kan kun genbruge en del af sin forberedelse. Alt hvad der har med det relationelle og det klasseledelsesmæssige at gøre er nyt arbejde hele vejen igennem et helt lærerliv, hver eneste dag. Og det er faktisk hovedparten af belastningen. Desuden er læreren iflg. lovens § 18 stk 4 forpligtet til at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med ikke blot klassen, men sågar med den enkelte elev. De tider, hvor læreren bare kunne trække sin undervisning frem fra skuffen, er totalt forbi.

Min søn, har som gymnasielærer 40 timer om ugen.

3 timer mere end normen, hvilket svarer til ca.123 timer = 3,3 uger.

At de 40 timer så ikke rækker og at han ikke får betaling for den ekstratid han bruger for at forberede sig ordentligt, er en anden snak.

I glemmer jo at en time kun er 45 min, dvs at ud af 6 timer så er der 1,5 time, til forberedelse og andet.

Carsten Hansen

Husk nu frokost pausen!

Peter Hansen.

Du mener altså at lærerne holder fri i de 10 minutter frikvarteret varer ?.

Og du mener ligeledes at frokostpausen, for skolelærernes vedkommende er = ½ times totalt fri ?

Lærerne står til rådighed for elever samt til gårdvagter.
Mange bruger tiden på at debattere med lærerteamet eller ved kopimaskinen og lignende.

Nå, så du forestiller dig, at lærerne forbereder sig i frikvartererne. Typisk skrivebordsbetragtning fra en, der ikke selv er i skolen.

Frikvartererne er overhovedet ikke pausetid for lærerne. I virkelighedens verden går de med en masse opgaver, hvoraf hovedparten faktisk er en del af undervisningen. Der skal holdes opsyn - gårdvagt, hvor du skal udrede konflikter, samtidig med at du har en hale af børn efter dig, der vil sige dig noget vigtigt. Der skal luftes ud, stilles på plads og lukkes ned. Der skal omstilles til næste lektion. Materialer - bøger, konkreter, kort, plancher, apparater etc. skal findes frem og flyttes fra a til b, computerne skal hentes, checkes for funktionsduelighed, smartboard m. projektor skal logges ind (kan tage ti minutter, man ved aldrig!). Der er altid nogle børn, der vil tale med læreren, og skulle man have tid til at gå på lærerværelset - hvilket de færreste har - så er der i reglen et par kolleger i kø for at tale med dig om noget vedr. klassen. Frokostpausen har intet med pause at gøre. Prøv du engang at holde styr på 25 børn i et rum, mens de spiser! Masser af lærere må hugge deres madpakke i sig stående, mens de laver noget andet. Ofte kommer den uåbnet med hjem.

Realiteten er, at lærerne er 'på' i al den tid, undervisningen kører inkl elevpauser og ti minutter før og efter.

Carsten :

Læs nu hvad jeg skriver, har ikke skrevet noget med fri i 10 min, men skrev til forberedelse og andet.

"Og du mener ligeledes at frokostpausen, for skolelærernes vedkommende er = ½ times totalt fri ?"

Der er ikke noget der hedder total fri frokost, når du ikke selv betaler, netop derfor betalt frokost.
Men der hvor jeg lige kommer fra, der var ingen ledige borde på lærerværelset i frokosten, og ud af 72 lærer var der 2 gårdvagter, og jeg så aldrig en lærer løbe stressende rundt, der var endda tid til at solbade i gården.

Så lad nu vær med at få det til at lyde, være end det er..

Peter Hansen.

Læs hvad Niels Christian skriver (også selvom han skriver nogenlunde det samme som mig )

Dit indskud om frikvarter og pauser rammer helt forbi .

Flemming Andersen

Hvorfor er det altid andres lommer folk roder rundt i for at finde midler til det de selv gerne vil have???

Hvis lærernes vilkår er så fandens gode, hvorfor er der så ikke kø ved seminarierne??

Jeg synes personligt ikke det lyder som verdens mest attraktive arbejdsplads, og derfor synes jeg faktisk at arbejdsforholdene burde forbedres ikke forringes

Nu er der ikke så meget jeg kan bruge fra Niels da jeg ikke kan genkende noget af det, men skal da gerne forsøge at skære det ud.

Niels:
"Frikvartererne er overhovedet ikke pausetid for lærerne. I virkelighedens verden går de med en masse opgaver, hvoraf hovedparten faktisk er en del af undervisningen. Der skal holdes opsyn - gårdvagt, hvor du skal udrede konflikter, samtidig med at du har en hale af børn efter dig, der vil sige dig noget vigtigt".

Mig: Dvs ALLE lærer går gårdvagt, der hvor jeg lige har været vil det så være 72 lærer, 35 Sfo pædagoger går rundt, Det var så ikke tilfældet!

Niels:
Der skal luftes ud, stilles på plads og lukkes ned. Der skal omstilles til næste lektion. Materialer - bøger, konkreter, kort, plancher, apparater etc. skal findes frem og flyttes fra a til b, computerne skal hentes, checkes for funktionsduelighed, smartboard m. projektor skal logges ind (kan tage ti minutter, man ved aldrig!).

Mig:
Nu ved jeg ikke hvilken stenalderskole du har været/er på, men nu tar det vel ikke et kvarter at åbne et vindue! Alt forgik mere eller mindre online der hvor jeg var (bøger, konkreter, kort, plancher, apparater etc.) lyder rimeligt retro det der!!
Hver klasse var udstyret med pc, hver elev var udstyret med bærbar, dvs ingen fotokopiering, alt blev hente via fildeling(http://da.wikipedia.org/wiki/Fildeling.)
Er du sikker på i ikke osse skulle fylde petroleums lamperne og ovnene:o)

Niels:

Der er altid nogle børn, der vil tale med læreren, og skulle man have tid til at gå på lærerværelset - hvilket de færreste har - så er der i reglen et par kolleger i kø for at tale med dig om noget vedr. klassen. Frokostpausen har intet med pause at gøre. Prøv du engang at holde styr på 25 børn i et rum, mens de spiser! Masser af lærere må hugge deres madpakke i sig stående, mens de laver noget andet. Ofte kommer den uåbnet med hjem.

Mig:
Hvis man ikke kan holde styr på 25 børn, så var det nok ikke skolelærer man skulle være!
Hvis jeg skulle støde ind i nogle af de lærer, vil jeg fortælle dem hvor heldige de er, både ha tid til frokost og gå på toilettet, for der vist nogen der hverken får mad og må skide i bukserne.

Jeg ved ikke , hvor interessant det er at høre om personlige oplevelser. Argumentmæssigt vejer det ikke tungt. Men ok da.

På min skole har lærerene fire-fem gårdvagter om ugen. På mange skoler er lærerværelset nedlagt og lærerne er blandt eleverne hele ’pausen’.

Man kan mene, at min skole er oldnordisk, fordi vi bruger bøger af papir, men det er der så rigtigt mange skoler, der er. Og det er altså ikke lærerne, der har bestemt, at det skal være sådan.

Jeg har ikke sagt, at læreren ikke kan holde styr på 25 børn, blot, at det ikke har noget med en pause at gøre. Prøv selv!

Hvis du arbejder et sted, hvor du må skide i bukserne, fordi du ikke har tid til at gå på toilettet, så kan jeg da godt forstå, at du er misundelig på lærerne.

Flemming Andersen

Et af vilkårene for folkeskolen er at der er meget stor spredning i standarten også i bygningers alder og indretning, som alt det andet, fordi vi synes det er så vidunderligt med kommunalt lokal forvaltning i stedet for ens krav og ydelser over hele landet.
Der for kan oplevelserne af både Peter og Niels være helt korrekte, da det fint beskriver spredningen.

Og selvfølgelig kan personlige erfaringer da bruges i et indlæg.
Hvis vi ikke kan det så og tro på andres erfaringer for at gøre brug af dem selv, i den grad det er muligt, så er vi for alvor på spanden i mere end en forstand.

Jeg kan så fortælle at der var både lærerværelse med køkken, forberedelsesrum så lærerne kunne sidde i fred, hvis de nu ikke lige ville deltage i de ikke faglig diskussioner.
Men det handler vel mest om hvordan skemaerne er planlagt, for eksempel har man ikke nogle fag af 1 times varighed, minimum 2 sammenhængende timer, nogle af 4 timer.