Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fløjpartier kræver folkeafstemning om bankunion

Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark bør tilslutte sig en europæisk bankunion. S og V vil afvente forhandlinger
I år er det fyrre år siden, der var folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse til EF. Skal Danmark tiltræde en EU-bankunion, mener både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at danskerne igen skal til stemmeurnerne.

I år er det fyrre år siden, der var folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse til EF. Skal Danmark tiltræde en EU-bankunion, mener både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at danskerne igen skal til stemmeurnerne.

Indland
13. december 2012

Står det til Dansk Folkeparti og Enhedslisten, skal danskerne til stemmeurnerne, hvis Danmark skal deltage i den europæiske bankunion, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige statsledere i dag og i morgen, fredag, skal diskutere på topmødet i Bruxelles.

»Banktilsynet – og bankunionen – er endnu et skridt på vejen mod en øget centralisering i EU, og jeg synes bestemt, at dansk deltagelse bør sendes til folkeafstemning. Det overordnede tilsyn får nemlig mulighed for at lukke finansielle institutioner i Danmark og dermed myndighedsafgørelse,« siger Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen mener, at Danmark i stedet burde øge vores eget tilsyn med bankerne.

»Det er helt skørt nu – i lyset af finanskrisen – at flytte mere tilsynsmagt væk fra Danmark og Folketinget til Den Europæiske Centralbank. Det logiske ville være at øge vores tilsyn. Derfor synes jeg, at det er klart, at vi må have en folkeafstemning, da der er tale om, at Danmark mister indflydelse på tilsynet med vores banker,« siger Nikolaj Villumsen.

I dagens kronik vurderer økonomiprofessor ved Syddansk Universitet Christen Sørensen, at en folkeafstemning med stor sandsynlighed vil være nødvendig, hvis Danmark ønsker at deltage i bankunionen.

»Det er min vurdering, at Danmark ikke kan tiltræde Kommissionens nuværende forslag uden en folkeafstemning. En ikkedansk myndighed, nemlig ECB, vil få direkte beslutningskraft over individuelle danske retssubjekter – bankerne – idet ECB efter Kommissionens forslag kan beslutte, at en dansk bank skal dreje nøglen om,« skriver Christen Sørensen.

Afventer forhandlinger

Ifølge Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel vil regeringen afvente de endelige forhandlinger om selve konstruktionen af en kommende bankunion, før regeringen vil tage stilling til, om det er noget, danskerne skal stemme om.

»På nuværende tidspunkt forhandler vi jo kun om, hvordan man kan skabe en balance for ikkeeuro-lande, så forpligtelse og indflydelse følges ad. Så vi ikke kommer i en situation, hvor nogen lukker en dansk bank – uden at en dansker har været med til at bestemme det. Hvis det falder rigtigt ud, så synes vi, at det er en god idé, at banktilsynet etableres. Men det er stadig ikke det samme som, at vi har besluttet, om Danmark faktisk skal med i det eller ej. Og får vi lavet et dårligt banktilsyn, så vil der slet ikke være noget at diskutere,« siger Jens Joel.

Hos Venstre er EU-ordfører Lykke Friis enig med Socialdemokraterne.

»Vi har altid den tilgang, at det handler om at få færdigforhandlet en aftale, og når vi har aftalen, så respekterer vi Grundloven, der siger, at der skal være folkeafstemning, hvis vi afgiver suverænitet, med mindre der er 5/6-delsflertal i Folketinget,« siger Lykke Friis.

Hun forventer, at de europæiske regeringschefer i de kommende dage kun kan blive enige om rammerne for et banktilsyn.

Der vil gå længere tid, før en egentlig bankunion er på plads.

»Og vi kan lige så godt vente til det hele er på plads, før vi begynder at tage stilling til noget af det,« mener Lykke Friis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"så respekterer vi Grundloven, der siger, at der skal være folkeafstemning, hvis vi afgiver suverænitet, med mindre der er 5/6-delsflertal i Folketinget"

Hvis der står det i grundloven, hvad er den lov så værd?. Kan den virkelig fortolkes sådan?

Philip B. Johnsen

Personlig syntes jeg det er bekymrende, at der ikke er mere fokus på at få ryddet op i problemerne i Danmarks finanssektor.

Det er et dansk problem, at finanssektoren i Danmark, ikke fungere hensigtsmæssig, det syntes jeg er vigtigt at slå fast, det er en opgave der ikke bliver løst af sig selv og det syntes mig naivt af EU.

Nu er det EU kontrollerede danske banker, folketinget syntes at vente på, i stedet for at handle på udfordringerne, jeg syntes det er vær at bide mærke i, at England faktisk modarbejder alle bestræbelserne, for en fælles EU kontrol af bankerne.

The City of London er i dag, det i EU, førende globale finansielle centrum, hvad skulle forhindre, at de største banker i Europa flytter hovedkontoret til England eller til New York, hvor der ikke er særlig EU kontrol, så giver det overhoved nogen mening, at folketinget sidder på hænderne?

Flemming Andersen

En folkeafstemning er altid et plus

Danmark skal have en ny Grundlov med tilhørenden forfatningsdomstol

Det demokratiske enevælde er fjøjtende ligeglade med borgerne.
- Kan vi undgå med alle midler at spørge folk om de syntes det er en god ide - så gør vi det..

Rasmus Kongshøj

I princippet er det eneste demokratiske jo at have folkeafstemning om al lovgivning, så herfra hilses en afstemning om bankunionen velkommen.

Karen von Sydow

Direkte demokrati er en sjældenhed i Danmark. Desværre.

Vi får stort set kun lov til at stemme på politikere og/eller partier.

Det er groteskt.

@ Levi Jahnsen

Det der refereres til er grundlovens paragraf 20:

"§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler."

Læg i øvrigt mærke til at godkendelse ved 5/6-flertal er nævnt før klausulen om folkeafstemninger.

Grundloven er ikke en forfatning, men nærmere en håndfæstning mellem kongen og det bourgeoisi der sad på pengene. Lad os endelig få en forfatning.

Glem alt om folkeafstemning. Flertallet af politikerne har for længe siden besluttet, at de ikke gider diskutere EU med danskerne, hverken ved folketingsvalg eller gennem folkeafstemninger.

Dorte Sørensen

Jeg er stor tilhænger af ÅBENGED og Folkeafstemninger, men skal vi ikke lige se det endelige forslag før vi helt afsporer debatten.

Hørte i P1-morgen, at EU ville have et banktilsyn med de store banker. Dvs. herhjemme Danske Bank og NORDERA.

Dorte Sørensen

PS: angående billedet til artiklen - kunne I ikke ha´fundet et mere tidstypisk billed.

Jørgen Mathiasen

Nu har Chresten Sørensen allerede afgjort suverænitetsspørgsmålet endnu inden sagen er landet i Folketinget. Før regeringen og et flertal har fremlagt et forslag, kan man ikke tale over suverænitetsoverførsel.

At Enhedslisten allerede på dette tidspunkt optræder som Olesen-banden i dansk politik og forslår, at den danske nationalstats finanstilsyn skal sættes til at forhindre en finanskrise og euroens sammenbrud, er bare en af de mere bizarre omstændigheder ved sagen.

Robert Ørsted-Jensen

Flemming
Der er fandeme mange ting jeg ikke ville sende til folkesafstemning - dødstraf f.eks. moskebygning er et andet eksempel, antallet af fremmede dser kan få lov at få opholdstilledelse et tredje - så nej folkesfstemning er godt i dette tilfælde - men det er bestemt ikke altid nogen god ide.

Robert Ørsted-Jensen

Selfølgelig bør der skabes en bankunion. Det er forudsætning for effektiv bekæmpelse af uligheden imellem EU landende.

Karen von Sydow

Robert O,
selvfølgelig skal det ikke være muligt at stemme om menneskerettigheder eller fjernelse af rettigheder for minoritetsgrupper eller trosfællesskaber.

Det kommer helt an på hvordan man skruer det sammen. Dine eksempler er dem man ofte hører fra det repræsentative demokrati, som for alt i verden ikke vil belemres med folets røst.

Karen von Sydow

folkets*

Flemming Andersen

Robert O Jensen

Jeg er slet ikke så bange for folkets mening som du er. Slet ikke på længere sigt.
Det er gennem fejltagelser, ansvarssammenhæng og oplysning at fremtidig meningsdannelse styrkes.

Fejltagelser kan aldrig undgås, men hvis ansvaret helt åbenlyst ikke bekvemt kan skubbes hen til et mellemled, trojeg på at folk er villige til at rette dem når den korrekte oplysning gives.

Dødstraf synes jeg da er fint egnet, for jeg tror ikke på at et flertal går ind for det, igen hvis deres egen finger kommer så nær knappen at det placerer ansvar, med risiko for uoprettelige fejltagelser.

Moskebygning bør ikke være et emne i et fornuftigt opbygget samfund, hvor kirke og stat er adskilt og dermed byggelovgivningen og ejendomsretten giver anledning til at bygge, hvis det i det pågældende område er tilladeligt og iøvrigt ikke er til gene.

Antallet af fremmede, kan der siges både for og imod, men lovgivningen bag kunne grundtræk og grund krav da udmærket tåle en debat og folkeafstemning. Igen fra min klare tro og overbevisning at folk er villige til at tilrette fejl, når den rette oplysning gives.
Det ses meget tydeligt i de sager, hvor mennesker er sat i en ulykkelig situation af myndighederne.
Befolkningen ville ikke tillade mange sådanne sager tilsmudse omdømmet.......tror jeg på.

Jeg skal ikke afvise at nogle ting KAN være for ømtålelige eller delikate at sende til folkeafstemning, men som grundregel må det være et gode.
Kun der igennem bliver vi alle tvunget til at tage ansvaret for hele samfundet istedet for vor lille kendte verden, hvor vi altid er klogest på dem vi ikke kenders vilkår.

Flemming Andersen

Bindingen af kronen til euroen har indtil nu hindret os i at gennemføre den helt naturlige devaluering, som svar på krisens følger i Danmark i 2008.

En meget lettere metode til at opnå det, som vi nu skal bruge mange års løntilbageholdenhed, ændring af socialsystemer, samfundets sammenhæng, større ulighed m.m. på i stedet for.
Bare et eks. på et af de værktøjer vi allerede har givet afkald på igennem de bindinger og suverænitetsafgivelser til EU allerede.

Hvis vi fortsætter af den vej, må vi se i øjnene at vi ikke ret meget længer overhovedet KAN føre en sevstændig politik overhovedet, fordi disse finans og økonomiske politikker har indflydelse på hele resten af samfundet.

Så nej tak til Unionen.........også Bank Unionen

Peter Ole Kvint

Problemet er ikke kun tilsynet med bankerne. Der er to andre problemer som er alvorligere.
1. Nogle banker er aktieselskaber.
2. Nogle banker er for store til at man kan lukke dem.

Aktieselskaber skal kunne tage en risiko for at gå fallit, for at for en chance for at skabe et stort udbytte til aktionærerne. Et aktieselskab kan ikke rumme en pengetank til dårlige tider, da selvskabets opsparing skal ud i aktionærernes lommer.

Når en virksomhed bliver så stor at den er del af samfundet, så kan den udulige ledelse tørre sin udulighed af på skatteyderne. Det er derfor nødvendigt at staten overtager eller opdeler selvskabet, så en enkel udulig leder ikke kan lukke det hele.

Et nyt fælleseuropæisk banktilsyn vil ikke løse problemet. Da finansmarked er globalt. Dels er bankerne lokale og nyt fælleseuropæisk banktilsyn vil ikke kunne kende de lokale forhold.

Torben Lindegaard

Til Flemming Andersen
Det er en underlig historieløs tilgang, du har til devalueringer.
Anker Jørgensen prøvede noget tilsvarende i 1970'erne; men blev stoppet af de andre europæiske lande. De ville ikke danske problemer eksporteret ind i deres økonomier.

Europas historie i mellemkrigstiden var netop disse konkurrerende devalueringer, hvor landene søgte at slippe bekvemt igennem krisen ved kontinuerlige devalueringer. Problemet blev så at nabolandene også devaluerede og så kunne svikmøllen køre videre.
Det stoppede først, da Hitler blev leder i Tyskland; men er det det vi vil?

Flemming Andersen

Torben Lindegaard

Faktisk var det ikke Anker Jørgensen, men Jens Otto Kragh der devaluerde den danske valutal en ihvert fald tre omgang, hvor man undlod at følge disses gevinster op med en medfølgende politik, hvorfor det eneste man opnåede var en svækket tillid til kronen.
Hvad der så selvfølgelig var til større skade en den gevinst man havde opnået af devalueringerne, da de nu var soldet op.
Det har nu så medført en helt overdreven berøringsangst over for devalueringer, som blot skal ses som det de er, et stkke værktøj til at rette en midlertidig skævhed op.
Det er ikke en mirakelkur ligesom så meget andet ikke er det.

Mellemkrigstidens devalueringer har intet med den nuværende situation at gøre selvom krisen bunder i den samme tro på kapitalismens overvurderede evne til selvregulering.
Idag er samarbejde/samhandel langt mere udbredt og der ville have været, tror jeg, en stor forståelse fra andre lande, hvis vi ærligt havde udmeldt vort problem:
Et helt tovligt opskruet boligmarked, resultatet af en alfor lempelig finanspolitik med uanvendelige løntyper i forhold til en svækket produktionsstørrelse.

Omvendt hvis ikke vi skulle bruge de værktøjer vi havde i kassen på det tidspunkt, hvorfor så opretholde en selvstændig valuta, hvis ikke vil vil tage fordelene, når vi til tider skal betale for ulemperne.

Robert Ørsted-Jensen

Flemming - Kragh eksemplet er faktisk ret godt - foir vi kan ikke have væretr medlemmer af EU (EF) på det tidspunkt, hvorfor det illustrere virkeligheden.

Vi forbliver medlemmer af EU - også selvom vi skulle være så tåbelige at stemme os ud. Den eneste forskel er at vi så ikke længere har muligheden for at gøre vores synspunkter gældende.

En politiker sagde engang, at et aktuelt spørgsmål ikke var egnet til folkeafstemning.
Gad vide hvor mange folketingsmedlemmer, der ville sige det samme her.

Folketingsmedlemmerne/partierne kan agere på to måder ift de 5/6 flertal :
- Stemme imod for at fremtvinge en folkeafstemning.
- Stemme regulært og konstatere partiernes holdning.

I begge situationer kan der ske tre ting :
- Forslaget falder og dermed ingen folkeafstemning.
- Forslaget vedtages med stemmetal mellem 1/2 og 5/6 delene og der bliver folkeafstemning.
- Forslaget vedtages med flertal over 5/6 og der bliver ingen folkeafstemning.

Mærkværdigt og kompliceret !

Den direkte vej var at stemme om, der skal være folkeafstemning eller ej. Det ville afspejle folketingets demokratiske opfattelse.

Philip B. Johnsen

Bekymrende der ikke er mere fokus på at få ryddet op.

Har aflønning metoderne af bankdirektører, direktion og bank rådgivere, haft betydning for krisens opståen, når man aflønner bankfolk med resultatløn, for her og nu salg, eller for bank direktøren samt direktionen, med bonus aflønning, på basis af et års resultat.

Har dristige, hurtige og meget risikable satsninger været dagens praksis, for personlig vinding skyld, frem for fornuftige og mere forsigtige investeringer for, at varetage bankens og aktionærens interesser på lang sigt.

Nu er det EU kontrollerede danske banker, folketinget vente på en gang tidligst fuldt funktionsdygtigt 1. april 2014, men ECB kan få datoen udskudt, i stedet for at handle på udfordringerne.

Men vil man få ryddet op i den danske finanssektor, eller er det kun. at feje krakket i 2008 ind under gulvtæppet.

@ Leo Nygaard: "Den direkte vej var at stemme om, der skal være folkeafstemning eller ej. Det ville afspejle folketingets demokratiske opfattelse." - Det er det bedste forslag jeg har set længe !

Et gammeldags ANALOGT valg tilmed ;)

Flemming Andersen

Robert O Jensen

Des mere vigtigt er det jo at komme ud, for at bevare en smule selvbestemmelse selvom det er ved at være sidste udkald , erkender jeg.

Jeg stemmer på det parti jeg har tillid til har forstand på sagen... Det har gemene mand ikke, derfor skal der ikke være nogen folkeafstemning der til største delen går på mavefornemmelse og subjektive følelser..

Man skal passe på med at glorificere folkeafstemninger i EU-sammenhæng og betragte dette som den ultimative løsning. Problemet med EU-folkeafstemninger er netop, at de ofte udvikler sig til at blive et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod Unionen i sin helhed og derfor i mindre grad kommer til at handle om det, man reelt stemmer om. Noget af det samme gør sig gældende for ordet ’suverænitet’ – et ord som mange fløjpartier slynger om sig i ophedede EU-debatter. For hvornår er der i grunden afgivet for meget suverænitet? Og kan man ikke også tale om at vinde suverænitet i form af mere medbestemmelse?

@ Mette Hansen # 13. december 2012 kl. 20:24

Medbestemmelse er ikke lig med selvbestemmelse (suverænitet)

Robert Ørsted-Jensen

Ja her mener jeg du tager helt fejl Flemming - der er ikke den ringeste selvbestemmelse udenfor - det er en illusion - det vil være at acceptere beslutninger som de store tager for os på alle afgørende områder.

Robert Ørsted-Jensen

suverenitet er en papirtiger uden for EU - det er et gummistempel på beslutningr andre og stærkere magter tager

@L.Andersen
Efter min mening, bør man være varsom med at lave en så entydig fortolkning af suverænitet - formel og reel suverænitet er jo ikke nødvendigvis det samme. Mindre lande som Danmark kan eksempelvis afgive (formel) suverænitet og samtid vinde (reel) suverænitet i form af større handlefrihed.

Chris - Jeg forstår din betænkelighed ved folkeafstemninger, men at forkaste dem helt er at opgive folkestyret.
I adskillige forhold gennem tiderne har folket været uenige med dem de selv har valgt. Det er ikke alle væsentlige spørgsmål, der er emne i valgkampene, hvilket betyder at en regering kan stå uden mandat i et givent forhold.
Og hvem rejser valgkampens emner. Det gør de samme politikere, der køre et partidiciplin-tyranni imod grundlovens ånd og måske bogstav, og samtidig forhindrer folkeafstemninger.

En debat herom vil være velkommen.