Læsetid: 6 min.

Første professor i øko-økonomi: Vi kommer med et uønsket budskab

Danmark har netop fået sin første professor i økologisk økonomi. Nu mangler vi bare, at selve økonomien også bliver grøn. Det kræver omfordeling, og derfor er budskabet så ubekvemt, siger Inge Røpke
Danmark har netop fået sin første professor i økologisk økonomi. Nu mangler vi bare, at selve økonomien også bliver grøn. Det kræver omfordeling, og derfor er budskabet så ubekvemt, siger Inge Røpke
12. december 2012

Det er en ældgammel idé. Det startede egentlig med fysiokraterne,« siger Inge Røpke. Og nu har ideens udbredelse nået et foreløbigt lokalt højdepunkt med udnævnelsen af Danmarks første professor i økologisk økonomi.

Fysiokraterne var de franske naturfilosoffer, som i 1700-tallet mente, at naturlovenes gyldighed også måtte omfatte menneskesamfundene. Og Danmarks første økologiske økonomiprofessor er Inge Røpke. Udnævnt af Aalborg Universitet og tilknyttet universitetets nye Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, DIST, der har til huse i Københavns sydvestkvarter og som officielt indvies den 11. januar.

Udnævnelsen afspejler en voksende erkendelse af mainstream-økonomiens begrænsninger og behovet for nye modeller for udviklingen.

»Jo, der er sprækker,« siger Inge Røpke.

Men den økologiske økonomi udgør stadig en minoritetsdagsorden, selv om den som videnskabeligt felt har været længe undervejs.

»Grundideen er at betragte økonomien som en organisme med et stofskifte. På samme måde som menneskekroppen, hvor stof går ind og holder liv i organismen for derefter at blive sendt ud i degraderet form. Det er alle sådan set enige om. Uenigheden opstår i spørgsmålet om, hvilke konsekvenser det må have at se verden på den måde. Økologiske økonomer siger, at det må betyde, at økonomien og dens processer skal beskrives i biofysiske termer og med mål for økonomiens faktiske størrelse i forhold til naturgrundlaget, dvs. i form af stofstrømme, energiregnskaber, økologiske fodspor osv. – i stedet for blot i priser.«

»I mainstream-økonomisk teori finder markedet frem til den rigtige pris, og det er så automatisk udtryk for, hvad noget er værd. I den version af økologisk økonomi, som jeg står for, er det nonsens. Pris og værdi har groft sagt ikke noget med hinanden at gøre, fordi priser er historiske konstruktioner – en afspejling af magtstrukturer, kultur, kønsroller og alt muligt andet,« siger Røpke.

Priserne er mainstream-økonomiens forsøg på at sætte sig ud over det faktum, at der i den virkelige verden hersker usammenlignelighed.

»Værdi kan ikke bestemmes på én måde. Vi er nødt til at diskutere ud fra, at der kan gælde flere kriterier for værdi. Det er et vigtigt forskningsfelt for økologisk økonomi.«

Slagsmålet

– Når nu økologisk økonomi har idémæssige rødder helt tilbage hos 1700-tallets fysiokrater, hvorfor er det så stadig et marginaliseret forskningsfelt?

»Bl.a. fordi det ikke har leveret svar på de udfordringer, som tidligere er blevet betragtet som centrale for samfundet. I 1930’erne var f.eks. arbejdsløsheden den store udfordring, og det skabte grundlag for keynesianismens gennembrud, fordi den som teori svarede på tidens problemer. I 1970’erne, hvor miljøbevidstheden vågnede, udviklede økonomer som Nicholas Georgescu-Roegen og Herman Daly den moderne version af økologisk økonomi. De gik i clinch med mainstream-økonomerne og søgte at overbevise dem om, at der er grænser for vækst, og at økologisk økonomi simpelthen er måden, økonomi skal tænkes på, det vil sige den skal erstatte den traditionelle økonomiske tænkning. Det gik dem ilde,« påpeger Røpke.

Efter at have løbet panden mod en mur i forsøget på at forvandle den etablerede økonomiske tænkning gik det voksende antal økologiske økonomer egne veje. Man etablerede i 1989 The International Society for Ecological Economics med fokus på at opbygge et eget forskningsfelt.

Og det er lykkedes. Man har i dag egne videnskabelige tidsskrifter, velbesøgte faglige konferencer og et levende forskermiljø med originale videnskabelige arbejder og et stigende antal deltagere.»Men vi har på en måde forladt slagsmålet med mainstream-økonomerne. Der udvikles masser af kritik af den traditionelle økonomi, men vi diskuterer det mest med os selv. Jeg ved ikke, hvor mange der for alvor går i clinch med de traditionelle økonomer,« siger Inge Røpke.

– Hvorfor er det sådan?

»Økologisk økonomi har meget flydende grænser, mens mainstream-økonomi har meget, meget faste grænser – også for de enkelte deldiscipliner – og de bliver vogtet effektivt. Der foregår et sindssygt hårdt slagsmål om at publicere, opnå anerkendelse og overleve i det system. De videnskabelige artikler, jeg producerer, ville blive fuldstændig afvist af et tidsskrift som American Economic Review – det falder for meget uden for de snævre rammer.«

Et ubekvemt budskab

– Nok så interessant er konflikten mellem jeres syn på økonomien og de politiske beslutningstageres. Hvorfor har de ikke større forståelse for udsagnet om, at økonomien er en underafdeling af økologien, og at vækstøkonomien er nået på sine grænser?

»Fordi det er et ubehageligt budskab,« siger Røpke, der i sin tiltrædelsesforelæsning forleden bl.a. viste, hvordan vækstraterne i de vestlige lande er faldet kontinuert gennem nu et halvt århundrede.

»Hvis der er grænser for vækst, og for hvor mange ressourcer man kan bruge, så kommer fordelingsproblematikken på dagsordenen med stor styrke. Man kan ikke længere sige ’Lad os få noget mere økonomisk vækst, så bliver der også noget til de fattige.’ Når grænserne erkendes, er man nødt til at sige ’Når jeg bruger ressourcerne, så kan du ikke bruge dem’.«

»Og når man i dag kan kortlægge, hvor mange ressourcer vi overfører til os selv fra andre dele af verden, så bliver det meget tydeligt, at vi lever på andres bekostning. Vækst i vores forbrug hviler på, at vi tager andres jordarealer, ressourcer, vand, fordi vi importerer alle mulige varer. Det er da et forfærdelig ubehageligt budskab, fordi det rejser en etisk fordring om at dele med andre,« siger Inge Røpke.

»Vor hjemlige diskurs om konkurrenceevnen og ’hvad skal Danmark leve af’ handler jo helt overvejende om, hvordan vi skal klare os i det aktuelle kapløb, hvordan vi kan sikre højtlønnet beskæftigelse, hvordan Danmark kan stå stærkt i verdensøkonomien, hvordan vi kan fastholde en høj levestandard ved at opretholde evnen til at få ressourcer overført til os. Det er dét, der opfattes som udfordringen – og det er økologisk økonomi med sit budskab om grænser for vækst og deraf følgende behov for omfordeling ikke svaret på.«

I stedet nedsætter regeringen f.eks. en produktivitetskommission, der skal bistå med den hovedopgave »at få lagt grundlaget for en stærk produktivitetsudvikling i hele samfundet, både i eksportvirksomhederne, i hjemmemarkedserhverv og i den offentlige sektor. Målet er, at det danske produktivitetsniveau på sigt skal ligge tæt på toppen i OECD,« som det hedder i kommissoriet.

»Det er et eksempel på, at ’vi skal tilbage på hesten’-tænkningen stadig dominerer,« siger Inge Røpke, der mener, at man med talen om at organisere arbejdet mere effektivt og præstere teknologiske nyskabelser helt overser, at produktivitetsvæksten historisk har haft tæt sammenhæng med adgangen til billig fossil energi. Når i-landenes produktivitetsvækst er faldet siden 1970’erne, skal det bl.a. ses i lyset af, at den energi, der har båret de fantastiske teknologier, er blevet dyrere – herunder at selve den fossile energiudvindings produktivitet, kaldet energy return of energy investment, er blevet stedse lavere.

De sociotekniske systemer

Problemerne for den traditionelle vækstøkonomi forsvinder næppe af, at man vender ryggen til de økologiske økonomers advarsler. Spørgsmålet er, hvad dette forskningsfelt og dets første danske professor så kan bidrage med.

»Det er vigtigt bl.a. at arbejde med vore såkaldte ’sociotekniske systemer’ og de institutioner, der går på tværs heraf. Tag fødevareområdet som ét socioteknisk system: Her oplever vi en lang række problemer, som i dag forsøges behandlet hver for sig. Resistente bakterier, pesticider, monotone landskaber, dyrevelfærd, fedme … Dette fødevaresystem er simpelthen ikke velfungerende, og det er en afspejling af den mainstream-dagsorden, der anlægger et mængde- og vækstperspektiv på landbruget: Hvor meget kan det bidrage til BNP? Hvis fødevaresystemet skal blive velfungerende, skal der ske en fundamental omstrukturering, og det mener jeg, vores centers forskning i bæredygtig omstilling er en vigtig del af.«

Tilsvarende med samfundets tværgående institutioner: Arbejdsmarkedssystemet, uddannelsessystemet, pensionssystemet …

»I dag er disse institutioner afhængige af vækst og fremmer vækst. Hvis vi er på vej mod et ikkevækstsamfund, er vi nødt til at få systemerne til at fungere på en anden måde. Også her handler det i høj grad om fordeling,« siger Inge Røpke og påpeger, at den aktuelle krise i Europa alene ’løser’ problemerne ved at fratage de fattige mulighedne for at bruge systemerne og for at forbruge i det hele taget.

»Hvis kun nogle kommer til at betale prisen for økonomiens krise, eksploderer de sociale problemer. Det er det, vi nu ser i Grækenland og Spanien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • chanett nguyen
  • Olav Bo Hessellund
  • randi christiansen
Trond Meiring, chanett nguyen, Olav Bo Hessellund og randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christian Mogensen

Det er mærkeligt at det er så svært at overbevise moderne mainstream økonomer om at der er grænser for vækst. Allerede en af klassikerne i den liberalistiske økonomiske tænkning, John Stuart Mill, gjorde opmærksom på at fortsat økonomisk vækst stred mod hvad alle efter lidt eftertænksomhed måtte anse for det gode liv. Desuden gjorde han opmærksom på at de grænser naturen satte for den økonomiske vækst meget snart ville blive nået. Noget i den retning skrev han i 1848 i "Of the principles of political economy".

Kapitalismens uregulret adfærd er som at tage steroider - det må betegnes som "Vækstsyge"

Og den ensidighed økonomisk dynamik beskrives med - må betegnes næsten som halvhjernet - siden den anden halvdel er sat uden for indflydelse.

Menneskeheden står overfor et mentalt kvantespring - hvor de multifaktuelle faktore skal samkøres til en højere kollektiv bevisthed.

Velkommen Inge Røbke.
Nu må du bare se at komme på banen, så de "vækstøkonomerne" med deres tunnelsyn bliver blæst langt væk. Dem har vi mildest talt ikke brug for,
hverken nu eller i fremtiden.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

De der hørte bare lidt efter i fysik timerne når det handlede om de termodynamiske love, indså hurtigt, at vores samfundsstruktur baseret på vækst ville kolapse før eller senere...alle med bare lidt empati for fremtidige generationer vil skrue ned for blusset

John Mogensen: Ikke bare det. Han siger også:

"...a stationary condition of capital and population implies no stationary state of human improvement. There would be as much scope as ever for all kinds of mental culture, and moral and social progress; as much room for improving the art of living, and much more likelihood of it being improved, when minds ceased to be engrossed by the art of getting on."

Revolutionært! ;)

Også Adam Smith forudsiger at væksten må stoppe på et tidspunkt. Han sadge at det ville tage 200 år, hvilket jo ikke var rigtigt, men vi er ikke langt fra nu...

At uendlig vækst er umuligt kan enhver der har klaret matematik i 7:e klasse forstå. Hvordan kan det være at vi glemmer det?

>>>[ Økologiske økonomer siger, at det må betyde, at økonomien og dens processer skal beskrives i biofysiske termer og med mål for økonomiens faktiske størrelse i forhold til naturgrundlaget, dvs. i form af stofstrømme, energiregnskaber, økologiske fodspor osv. – i stedet for blot i priser.«]<<<

Det bedste umiddelbare eksempel på at instituttet til Inge Røpke er overordentligt berettiget, er dansk landbrugs økonomiske situation, og dets krav overfor samfundet om at kunne misbruge mijøet lokalt og globalt af hensyn til en vækst, som ikke kan bæres af det areal der er til rådighed i Danmark.

randi christiansen

Endelig ! Omsider ! Stort Hurra og velkommen til den nye professor - som har en stor opgave foran sig

Må jeg i al ydmyghed foreslå, at der bliver lagt megen vægt på kommunikation med og udfordring af etablissementet, som er en vaklende kolos på lerfødder, der dog - hvis ikke al hjerneaktivitet er gået død - må forventes at hige efter redningsplanken.

Men som Inge Røbke rigtigt siger - udfordringen er fordelingspolitiken. Nogen skal slippe slanterne - og det plejer ikke at være nemt. Måske når - hvis - de forstår, at det også er deres egen overlevelse, det gælder.

Steen Erik Blumensaat

Høsten var god i år.
Millioner er ikke mere fattige.Men det er jo dårligt nyt.
Så..
Græsk for de der ikke har studeret græsk og kan græsk.

Øko oversat til dansk, hus.
Nomos oversat til dansk, loven, verdensfornuften, Hegels verdensånd, forbundet af stat og kirke.
Logos, ord, ordet.

Taùtolo `gi oversat til dansk ordforbindelser der på dobbelt måde udtryker det samme.

Så pro `fessoren er husord, huslov.
Husholderen, husordenen, med andre ord rengøringsdame, kogekone, tillykke med jobet.

Lone Christensen

Velkommen og tillykke!

Hele tanken bag økologisk økonimi lyder fornuftig, og det er uforståeligt at rejsen til at få en professor på dette område har været så lang.

Steen Erik Blumensaat

Ornani-erstatning for bøndernes orgier, boller i stadig den første plovfure, og stikker hornet ind i jordstakken, sprøjter blod ud over, inden kosmos `es stråler ramer jorden på fuldmåne natten.

Det er jo dejligt at se, kulturmarxisme have så gode kår i Nordjylland.

Kan Inge Røpke forklare, hvorfor økologiske fødevarer er så dyre, og hvordan dyre økologiske fødevarer kommer de fattigste til gavn, eller er det måske slet ikke meningen?

Skal økologi hertil være totalitær en et frit valg?

Måske cand.oecon. Frank Aaen kan hjælpe på fremtidsperspektiverne: "Det er grundlæggende forrykt, at man tager stilling til politiske forslag ud fra, hvordan det måske virker i fremtiden."

@Bagterp

Det foregår ikke i Nordjylland men i 2300 Kbh S.

Og jeg så også udtalelsen fra Aaen og tænkte straks på Storm P " Det er svært at spå, især om fremtiden"

Gad vide om vi ikke godt ved at øko økonomiprofessoren har ret i konklusioner og problematikker, det svære bliver at få det ud til alle og at vi vil tage det ind i dagligdagen,for som Randi også ser det får det konsekvenser for hver enkelt,og skal det igen være de andre som må holde for og ikke mig?

Håber professoren kan modstå presset fra valuarer og tvivlsomme spekulanter.

Indlæggene begynder ihvertfald at afspejle hendes forudanelser om et arbejde op ad bakke.

Nogle af os kan se sammenhængen og konsekvenserne for samfundet i det ulogiske i økonomernes ide om, at fast ejendom naturligt bliver mere og mere værd, medens biler bliver mindre og mindre værd, fordi de bliver brugt og slidt.

jasper bertrand

Hvad er det for noget med at vi tager andres varer, vi giver dem vel nogen af vores varer igen, som de hellere vil have, end fx olie der bare ligger i jorden, eller jern der ligger i grundfjeldet. Det kan de jo ikke spise?

Lars Jørgensen

»Værdi kan ikke bestemmes på én måde. Vi er nødt til at diskutere ud fra, at der kan gælde flere kriterier for værdi. Det er et vigtigt forskningsfelt for økologisk økonomi.«

Denne professor vil potentielt kunne være milliarder af gange mere værd end Lomborg som professor...

Så hvis man vil en bedre og mere værdifuld verden, så må man sørge for at være langt mere kritiske med, hvem man lader prædike fra universiteternes stole...

Lars Jørgensen

»Værdi kan ikke bestemmes på én måde. Vi er nødt til at diskutere ud fra, at der kan gælde flere kriterier for værdi. Det er et vigtigt forskningsfelt for økologisk økonomi.«

Denne professor vil potentielt kunne være milliarder af gange mere værd end Lomborg som professor...

Så hvis man vil en bedre og mere værdifuld verden, så må man sørge for at være langt mere kritiske med, hvem man lader prædike fra universiteternes stole...

Jasper:
Reelt har vi jo brug for hinanden,men mennesker har jo i deres tankegang rundt i verden ikke prioriteret ens,det kan jo så skyldes mange mange ting,tro,muligheder o.s.v.
Vi såkaldte inteligente hvis de har så haft den opfattelse at vi er klogere og så i samarbejde med at gå ud i alverden kunnet finde råstoffer i andre verdensdelesom vi i den grad har fået tilranet osog bearbejdet.Lykken er bare ikke blevet større og måske det har været med til mange krige og konflikter helt uden grund.Et meget svævende indlæg,indrømmet,men et svært emne.

randi christiansen

Hvorfor tror I der er fuld gang i landgrabbing - selvfølgelig fordi, det er en grundlæggende ressource - som vel at mærke tilhører fællesskabet, men det går man let henover i vide kredse

Jeg håber, at den store pædagogiske opgave, der ligger i at forklare en hensigtsmæssig og bæredygtig ressourceadministration, vil blive løftet, inden miljø-og socioøkonomien er uopretteligt smadret

En enlig svale gør ingen sommer, og en enlig professor garanterer ikke den Store Omstilling.

Ikke før man har smidt de mange andre "økonomi eksperter" og ikke mindst marionetdukken Lomborg fra porten.

Viggo O. hvorfor skulle det dog være et svært emne?

Vi har et system som er ved at krakelere, som har kun givet os krise på krise på krise, alt imens den lovede vækst og derved det eneste motiv for at holde fast i systemet faktisk kun er faldet over de sidste 50 år.

Systemet var aldrig tænkt som permanent, ikke en gang af dets skabere.

Vi har for længst fundet svaret og svaret er en bæredygtig og stabil økonomi som den eneste tænkbare mulighed for at vi kan overleve de planetariske forændringer vi selv har sat i gang.

Eneste problem er omfordeling. Og omfordeling er vistnok noget vi ved alt om. Vi skal bare vende retningen.

Tak for denne artikel! Personligt savner jeg også en økonomi, der er baseret på de virkelige, håndgribelige værdier, og ikke på forventningerne til omsætning flere måneder eller år ude i fremtiden.

randi christiansen

Filo . "Eneste problem er omfordeling. Og omfordeling er vistnok noget vi ved alt om. Vi skal bare vende retningen."

Bare ... ?

Svært emne Filo,måske ikke for dig,men for mig. Mine skriblerier var mest til Jaspar,som ikke menr det er så problematisk at udnytte hinandens ressourcer,du får noget hvis jeg udnytter dine "potentialer" Mine undskyldninger for det jeg skrev var og er de noget svævende udsagn. Et er virkelighed et andet er moral og menneskets helt forskellige forudsætninger,selvom vi sikkert hver især har de samme ønsker og håb i dette liv.

« Og når man i dag kan kortlægge, hvor mange ressourcer vi overfører til os selv fra andre dele af verden, så bliver det meget tydeligt, at vi lever på andres bekostning. Vækst i vores forbrug hviler på, at vi tager andres jordarealer, ressourcer, vand, fordi vi importerer alle mulige varer. Det er da et forfærdelig ubehageligt budskab, fordi det rejser en etisk fordring om at dele med andre, » siger Inge Røpke.

« Også her handler det i høj grad om fordeling, » siger Inge Røpke og påpeger, « at den aktuelle krise i Europa alene ’løser’ problemerne ved at fratage de fattige muligheden for at bruge systemerne og for at forbruge i det hele taget. »

« Hvis kun nogle kommer til at betale prisen for økonomiens krise, eksploderer de sociale problemer. Det er det, vi nu ser i Grækenland og Spanien. »

Er det mon kun mig, der kan genkende disse ting fra de seneste mange års virkelige verden ?

Det er da i orden, at nogle politikere synes at ovenstående er en god politik. Jeg synes bare de skal sige det højt og klart i stedet for at pakke det ind i f.eks. dogmet :

« Lad os få noget mere økonomisk vækst, så bliver der også noget til de fattige. »

For virkeligheden er jo, at da grænserne for økonomisk vækst helt åbenbart ikke er ubegrænset, man skal ikke være tynget ret meget af studiegæld for at forstå, at det kun er tilfældet i matematiske formler, er man nødt til at sige :

« Når jeg bruger ressourcerne, så kan du ikke bruge dem. »

Gid f….. tage den økonomiske « videnskabs » præsteskab, deres afsindige dogmer og deres (politiske) disciple.

@randi christiansen

Du har ret langt hen af vejen - at økologi og holisme minder om hinanden.

Der hvor jeg mener der er en (mindre eller måske afgørende) forskel, er at jeg synes at økologi tager højde for alle påvirkninger i "forholdet" 1:1.

Dvs: hvis miljø har en "faktor" 4711 og familietraditioner har en "faktor" 1512 - så giver det en påvirkning 4711+1512. Lidt klumret eksempel.

Mens holismen kan "ophøje eller minimere" effekten af nogle påvirkninger (meget umålbare), hvis to faktorer påvirker mennesket. Således at værdien "overstiger" eller "falder".

Jeg fornemmer lidt at den øko-økonomi (og ved gud jeg byder den velkommen), forsøger at gøre menneskets samlede påvirkning målbare, for at kunne berettige sin eksistens. Mens holisme tager lige så stor del i arv og psyke, som den miljømæssige påvirkning.

Økologi, fonemmer jeg, bevæger sig mere i miljøets samlede påvirkning, mens psyken og det indre mentale helbred indgår mere ligevægtigt i holisme. Men måske jeg tager fejl.

Søren Blaabjerg

Det kan være meget godt med en professor i øko-økonomi, men men, én svale gør ingen sommer. Der er brug for en kæmpemæssio nytænkning i realressourcer frem for pengeøkonomiske betragtninger og prioriteringer. Og hvis politikerne tror, det er fint nok som en slags aflad med en sådan professor, men ellers vælger at vende det dørve øre til og stort set at føre business as usual, så er der overhovedet ikke noget vundet, tvært imod.

For øvrigt er det fuldstændigt rigtigt set, ay økopolitik og fordelingspolitik (sågar på verdensplan) er yo sider af samme sag, så det er altså yderst sprængfarligt tankehods, det drejer sig om!

Det er politikerne der vælger hvem de vil lytte til. Selvfølgelig er det positivt med det nye professorat, men at tro at én person, og nogle få medarbejdere, kan løfte opgaven alene er naivt. Der findes mange fagfolk ude omkring i landet, som i tidernes løb har prøvet at påpege problemerne med filosofien om ubegrænset vækst. Kommer der forskningsresultater på bordet som peget på problemet, f.eks. landbrugets forurening med næringsstoffer, så smækker det politiske flertal øjeblikkeligt kassen i - for den slags ytringer der begrænser muligheden for at tjene penge, er ikke velkomne hos magthaverne. Seneste eksempel på samme problematik er de såkaldte randzoner, som desværre blev droppen, fordi landbruget brokkede sig tilstrækkeligt kraftigt til at politikerne blev nervøse. Det er ellers en rigtigt god idé med randzoner, da de fungerer som små mini-renseanlæg for næringsstoffer.

Politikerne vil f.eks. heller ikke gå ind og regulere på supermarkedernes mulighed for at sælge usunde fødevarer. Nå ja, en lille fedt- og sukkerafgift var hvad de kunne finde ud af at komme med, men hvad batter det i den store sammen hæng? OK, så supermarkederne kan få lov til at sælge alt det usunde mad de vil, så længe forbrugerne vil købe det. Men det er ikke supermarkederne der skal betale de store sundhedsudgifter der følger med det såkaldte frie marked. Det er skatteborgerne over en bred kam.

Nogle forskere fandt også for nylig ud af at spædbørns lunger bliver ødelagt af bilos. Det kommer overhovedet ikke bag på mig, men det er selvfølgelig altid god med nogle resultater der kan underbygge påstanden om at luftforureningen fra trafikken ér et problem, som man skal gøre noget ved. Man skulle tro at den sag ville opnå stor medieinteresse, men Astrid Krag sender den til sundhedsstyrelsen for at resultaterne kan indgå i forebyggelsesarbejdet dér. Undskyld mig, men var det ikke i transportministeriet den hører hjemme? Hvilken indflydelse er det lige sundhedsstyrelsen har på trafikbelastningen i og omkring de større byer???

Nå, men tillykke til den nye professor. Jeg ønsker at hendes anstrengelser ikke bliver forgæves, men det bliver i høj grad op af bakke med de politikere vi har.

Og man kunne blive ved.

randi christiansen

Torben Selch : Jeg tror, at et problem med at anerkende økologisk økonomi eller cirkulær økonomi er, at man sammenblander det eso-og eksoteriske.

Vi er fysiske væsener med ditto behov, som det ikke er svært at definere. Dette cirkulære system skal tilgodeses, og først når det er gjort, er fundamentet for esoteriske studier tilstede - vi tænker ikke godt på en sulten mave.

Så med bæredygtig miljø-og socioøkonomi menes, at de fysiske behov bliver tilgodeset i en cirkulær økonomi, og holisme er, når der gives plads til esoteriske studier.

randi christiansen

"Priserne er mainstream-økonomiens forsøg på at sætte sig ud over det faktum, at der i den virkelige verden hersker usammenlignelighed.»Værdi kan ikke bestemmes på én måde. Vi er nødt til at diskutere ud fra, at der kan gælde flere kriterier for værdi. Det er et vigtigt forskningsfelt for økologisk økonomi"
Og det er her, man kunne komme med en indvending til inge røpke og de økologiske økonomer : jo, der er konstanter at udgå fra > overlevelsesressourcer i den pgld habitat. Ideelt må planetens bæredygtighedsregnskab beskrives. Når denne entydige værdi > bæredygtige overlevelsesressourcer anskuet i den cirkulære økonomi respekteres er et udgangspunktet fundet. Det bliver spændende at se i hvilket omfang befolkningsgrundlaget korresponderer med fødegrundlaget. Og om der er overskud ....

Mainstream økonomernes 'hovedet under armen' politik skal vedholdende udfordres - her i 2014 er der stadig ikke noget, som understøtter dens positive funktionalitet for planeten - det er stadig kun en alt for lille del - ca 1% - af menneskeheden, som nyder godt af jordens gaver. Og de ser heller ikke ud til virkelig at nyde det. Hvordan skulle de også kunne det, med så monumental en fortrængning der skal til for ikke at få øje på den uretfærdige, uhensigtsmæssige og unødvendige fordelingsnøgle, som den eksisterende økonomiske model understøtter.

Og forandringen, den må begynde alle steder, hvor det er muligt - samtidig med at der lægges maksimalt pres på de, der modarbejder den økologiske økonomi - forståelsen for den cirkulære økonomi er forudsætningen for at videreudvikle vore samfund - hvis ikke denne respekteres, er der i stedet tale om afvikling. Hidtil er det af uforståelige grunde lykkedes at vende det døve øre til og sætte kikkerten for det blinde øje. Men vi må jo bare blive ved med at påpege disse uomgængelige forhold og satse på, at der kommer hul igennem, inden det er for sent. En kommunikationsopgave venter stadig - både ifht alment tilgængelige formuleringer og formidling > medier etc.