Læsetid: 7 min.

Giver det stadig mening at tale om dansk frisind?

I den danske selvforståelse er vi dem, der frigav pornoen. Vi er dem, der gerne går topløse på stranden. Men tiden er løbet fra selvbilledet, for nutidens unge er for blufærdige til at gå i bad med hinanden efter idræt. Er det på tide at revidere selvbilledet og indse, at frisind ikke nødvendigvis er særlig dansk?
Veninderne Caroline Nørgaard Elmer og Rinora Dzeladini – begge 14 år – foretrækker at vente, til de andre er færdige, så de kan bade alene efter idræt – men de bader i det mindste: ’Altså halvdelen af pigerne fra klassen skifter bare tøj ude på toilettet for at slippe for at gå i bad med de andre,’ fortæller den ene af pigerne.

Veninderne Caroline Nørgaard Elmer og Rinora Dzeladini – begge 14 år – foretrækker at vente, til de andre er færdige, så de kan bade alene efter idræt – men de bader i det mindste: ’Altså halvdelen af pigerne fra klassen skifter bare tøj ude på toilettet for at slippe for at gå i bad med de andre,’ fortæller den ene af pigerne.

Tine Sletting

28. december 2012

Dengang jeg var omkring 10 år gammel og en lystrende 4. klasse-elev, gik min rytmiklærer (det er det, andre kalder idrætslærer) altid med i bad, når timen var slut.

»Når man har svedt, så skal man i bad – også med drengene,« sagde hun med sine store, lange bryster vuggende i vores øjenhøjde. Der var ingen måde, man kunne omgå frisindet og undslippe de afklædte skridt fra knagerække, håndklæde og tryghed til blottelse under bruseren. Det var i 1990’erne, og sådan er det ikke længere. Nu bader man selvfølgelig kun med dem af sit eget køn, hvis man altså overhovedet bader efter idræt. Det lader til, at nutidens unge i høj grad får lov at slippe for det skemalagte, obligatoriske, danske frisind.

»Jeg plejer at vente og sidde og snakke lidt med de andre piger, indtil alle er færdige. Så kan jeg gå i bad alene.«

Caroline Nørgaard Elmer på 14 år smiler, lægger hovedet på skrå og trækker skuldrene op mod ørene, mens hun forklarer, hvordan hun sniger sig uden om den fælles nøgenhed. Veninden Rinora Dzeladini, også 14 år, bryder ind:»Altså halvdelen af pigerne fra klassen skifter bare tøj ude på toilettet for at slippe for at gå i bad med de andre.«

Flere rundspørger og undersøgelser problematiserer det forhold, at nutidens unge angiveligt er mere blufærdige og kropsbevidste end tidligere tiders unge. Ifølge en undersøgelse, som Steno Museet i Aarhus har foretaget, har 30 procent af de ældste elever i folkeskolen det dårligt med at bade med andre. Samme tilbøjelighed viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier gennemførte med elever fra 7. til 9. klasse. 15 procent af de adspurgte piger deltager aldrig i idrætsaktiviteter, fordi de synes, det er flovt at bade med andre. Fællesbadet frygter de altså, og underlivsundersøgelser udskydes åbenbart også. En nylig undersøgelse, som YouGov har foretaget for 24timer, viser, at fire ud af 10 18-39-årige synes, det er pinligt at gå til lægen og få en underlivsundersøgelse. De enten undlader eller udskyder det.

Nypuritanere og swingerklub

Information møder de to teenagepiger i fritids- og juniorklubben Filippa, der har til huse i en stor Frederiksberg-villa lige ned til søerne i København. En engageret teenagepianist har tændt keyboardet, og man kan høre prøvende akkorder fra institutionens første sal.

De er enige, Rinora Dzeladini og Caroline Nørgaard Elmer:

»Det er jo bare pinligt at være nøgen foran de andre. Man tænker hele tiden på, hvad de tænker om én?« siger Caroline Nørgaard Elmer. Selvom Rinora Dzeladini går i bad med de andre efter idræt, kender hun godt følelsen af konkurrence:

»Man skal helst have store bryster og en god røv. Og vi piger snakker jo om hinanden bagefter, sådan er det bare. Der er meget konkurrence.«

Caroline Nørgaard Elmers ansigtsudtryk skifter pludselig fra fnisende til alvorligt: »Drengene dømmer os virkelig hårdt. Man skal ligne en pornomodel. Men jeg tror også, drengene har samme konkurrence. Vi måler bryster, og de måler… du ved.«

Så fniser hun igen.

Den manglende lyst til at gå i fællesbad med klassekammeraterne er endnu et tegn på en mere udbredt tendens, mener Christian Graugaard, der er professor i sexologi ved Aalborg Universitet.

»Der er en stor dobbelthed i vores forhold til seksualitet og krop i disse år. Der findes en nærmest nypuritansk bevægelse, som blandt andet modarbejder pornografi i det offentlige rum, samtidig med at andre eksperimenterer på livet løs med det seksuelle,« siger han og forklarer, hvordan vi som mennesker bliver bombarderet med sex og nøgenhed, samtidig med at nogle bliver nogle mere private og blufærdige. De forskellige strømninger skaber ikke nødvendigvis større råderum og mere åbenhed. Tværtimod skaber de polarisering, mener professoren. »Og lige midt i det hele står de unge og forsøger at skabe mening i galskaben.«

Frisindet skal tilbage

Igennem de seneste årtier har der været en tendens til, at forældre og skolesystem i al for høj grad har udliciteret diskussioner om kropsforståelse og seksualitet til medierne, påpeger Christian Graugaard.

»Det er en fortærsket og forsimplet forklaring, at unge får mindreværdskomplekser af de kroppe, de møder i medierne, i musikvideoerne og så videre. Generelt skal vi have større tiltro til de unge, for de er i forbløffende grad i stand til at sortere og filtrere. Problemet er snarere, at både forældregenerationen og skolesystemet skal blive bedre til at holde frisindet aktivt ved lige.«

Et afslappet forhold til nøgenhed og seksuel mangfoldighed er noget, de unge skal lære. Det er ikke noget medfødt, mener Christian Graugaard.

»Den danske frisindskultur er begyndt at hvile på laurbærerne. Vi er naive, hvis vi tror, at frisind er et naturligt forekommende grundstof. Det skal tværtimod opfindes forfra hele tiden.«

I de eksperimenterende 1970’ere var langt de fleste tvunget til at forholde sig til naturlige og almindelige kroppe. Konfrontationen med mavedeller og behårede ben havde en sund effekt på de identitetssøgende unge. Godt nok har nøgenhed til alle tider været tåkrummende pinligt for teenagere, men det gav dem et realistisk sammenligningsgrundlag, påpeger Søren Østergaard, der er leder på Center for Ungdomsstudier.

»Nu er den nøgenhed, de unge møder, perfektioneret. Selv hos forældrene har tendensen maset sig ind, og de dyrker samme skønhedsideal. Så er det næsten hyklerisk at moralisere i forhold til naturlighed, når man selv går med tanker om at få strammet øjenlågene op. Derfor gør de det heller ikke,« siger Søren Østergaard.

Det falske frisind

I den amerikanske film Into the Wild lægger en ung amerikaner al materialisme og falskhed i det senmoderne samfund bag sig og tager ud i vildmarken for at finde sig selv.

Midt i Grand Canyon og cirka midt i filmen kommer han padlende ned ad en flod, og her møder han helt tilfældigt det pureste danske frisind. Thure Lindhardt og Signe Egholm Olsen skal forestille to rygsækrejsende københavnere, der har slået lejr ved floden: »Come join us – we have hotdogs,« råber de til ham. Da han træder ud af sin kano, krammer den topløse Signe Egholm Olsen ham i lutter velkomstglæde. Barpattet og utæmmet hyler Signe Egholm Olsen som en ulv, mens Thure Lindhardt med tung dansk accent spørger hovedpersonen: »Don’t you love this? This is nature

Michael Nebeling Petersen griner i telefonen, da jeg genfortæller scenen for ham. Han er i færd med at lave sin ph.d.-afhandling i kønsstudier og forstår ikke, hvorfor man skal pådutte de unge en frisindskultur, som mest af alt er konstrueret, og som så få forholder sig kritisk til:»Det er den typiske fortælling om danskhed. Vi hører altid, at der var engang, hvor alting var godt, og ingen var blufærdige. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvornår det skulle have været? Der har til alle tider været grupper i det danske samfund, der har været frisindet og eksperimenterende, men det har aldrig været mainstream,« siger han.

Hvem er naturlig?

Fortællingen om det danske frisind er derimod en myte, der er blevet skabt – og som tjener et globalt narrativ, vurderer Michael Nebeling Petersen:

»Det danske såkaldte frisind er med til at fremstille Vesten som værende mere moderne end andre samfund. Vi laver en fortælling om Danmark som cutting edge frigjort, og det gør os mere rigtige og naturlige end eksempelvis muslimske og arabiske samfund.«Forestillingen, om at frihed, nøgenhed og naturlighed hænger sammen med danskhed, er problematisk, mener Michael Nebeling Petersen:

»Det er en måde at udgrænse de mennesker, der ikke har lyst til at være nøgne i fællesbadet. Har man en religion, der ikke tillader det, er man ikke naturlig. Har man en seksualitet, der ikke er heteroseksuel, bliver det svært, og er man transseksuel, har man et rigtigt problem. Det rigtige frisind gavner ikke dem, der falder bare lidt uden for normen. Det gælder både, når det kommer til fællesbad efter idræt, og også i det større perspektiv,« siger han.

I fritidsklubben på Frederiksberg er de unge samlet til aftensmad, men 13-årige Sara Alaouie tager sin tomatsuppe med pasta med ind for at snakke om fællesbadning.

»I min klasse er der ingen, der går i bad efter idræt. Det forstår jeg godt, for jeg gider da heller ikke smide tøjet foran alle pigerne,« siger hun med tyk københavnsk dialekt. Sara Alaouie tager en bid af en pastaskrue og retter på sit slør, der er sort, men har en kant af rødt stof med små metalnitter på. Om halsen har hun et rødt palæstinenserhalstørklæde. Hun er muslim, men det tror hun nu ikke betyder noget i denne sammenhæng:

»Der er selvfølgelig visse regler, ik’? Men jeg tror nærmest, at jeg er den, som er mest ligeglad med, hvordan jeg ser ud. Alle de andre piger er hele tiden så bange for, at de er for tykke. De siger: ’Åååååh, jeg er så tyk’. Det er så åndssvagt.«

 

Læs også Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

I 50'erne da jeg gik i skole,var vi tvunget til at tage bad sammen afsluttenede med iskoldt vand. Jeg husker ingen der fik lov til at slippe. Men vi var også drenge. Det var fandme ikke frisind, det var tortur. Da jeg selv startede som lærer i 70'erne begyndte alle børn i de små klasser at bade sammen uanset køn. Var det skolen der pressede det ned over hovedet på ungerne. Ja i visse tilfælde, men det var vel i højere grad den tendens der var i samfundet der blev afspejlet i skolens praksis.
Børnene sad også på skødet og tidligere tids kropsangst blev fordømt.
Nu skal skolen gud hjælpe mig i følge Graugaard og Meth, som i sin bagsideleder citerer Graugaard, opfinde frisindet igen. Interessant når man tænker på hvor meget ballade, der har været om retten til ikke at vise sig for de andre. Muslim eller ej. Hvad er det lige skolen skal. Tvinge børnene til at bade sammen på tværs af køn ?
I øvrigt tror jeg at det i høj grad er et pige/kvindeproblem ikke at turde´/ville vise sin krop. Det er da også kun piger, der bliver interviewet.
Hvis man tror at piger i moderne tid er de første der pjækker fra idræt er man enten naiv eller uvidende. Piger i 8. 9. klasse har i alle de år jeg har undervist, og i årene før også, i følge min kone, haft menstruation 4 gange om måneden og derfor sluppet for at vise sig for de andre.

Inger Sundsvald

Forleden dag var der en af de gamle feminister der forarget spurgte mig:
”Hvor var du henne under den seksuelle revolution i 70’erne?”

Vi var tydeligvis ikke samme sted, og vi bliver vist aldrig enige om hvad frisind er, og heller ikke danskhed, som den ses af højrefløjens feminister, der med djævlens vold og magt vil have muslimske kvinder til at smide tørklædet og se at komme af med mødommen hurtigst muligt, og i hvert fald hvis de vil være danskere.

Jeg synes det er et overgreb med denne falske frisindethed, hvor intet er privat, og hvor nogen vil tage patent på danskhed, frisind og feminisme.

Lise Lotte Rahbek

Frisind er vel næppe at tvinge andre til at smide tøjet og dyrke teknik-sex på storskærm,
men at lade andre gøre det, hvis de vil.

Frisind er måske fraværet af gruppepres o normtilpasning?

Inger Sundsvald

»Det er den typiske fortælling om danskhed. Vi hører altid, at der var engang, hvor alting var godt, og ingen var blufærdige. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvornår det skulle have været? Der har til alle tider været grupper i det danske samfund, der har været frisindet og eksperimenterende, men det har aldrig været mainstream,«

Nej, det har aldrig været mainstream, men til hver en tid har der været nogen, der har set deres fordel i at fortælle om nypuritanisme og snerpethed.

Mads Kjærgård

Det der bad efter gymnastik var nok også noget af det mest ydmygende! Man skal huske på at det er børn og ikke voksne, enhver form for "anderledeshed" blev opdaget og oplysninger gik fluks videre til hele skolen! Og sådan er det stadigvæk!

For pigerne i artiklen synes det ikke at handle så meget om frisind eller ikke frisind, men mere om det sindssyge pres, som den moderne medieverden lægger på os alle med dens computermanipulerede billeder, som giver os forskruede forestillinger om virkelighedens menneskekrop. Det handler for mig at se ikke om blufærdighed, men om de mindreværdskomplekser, som nævnte mediebillede skaber hos de fleste.

Det kunne være gavnligt at bruge mediernes muligheder til at udbrede billedet af den virkelige menneskekrop i al dens forskellighed og med alle dens skavanker og mærkeligheder.

Generelt synes jeg personligt, porno er trist. Men forleden faldt jeg over en bunke pornoblade fra 70erne (i storskrald skal lige indvendes). De virkede helt opløftende på mig, for jeg er ikke vant til at blive mødt af billeder af menneskekroppe, som de ser ud i virkeligheden.

Ligesom så mange andre af samfundet problemer, så vil det kunne løses ved at gøre medierne og pressen mere ansvarsbevidste. Det er ikke optimalt som det er nu, og jeg er personligt ved at brække mig over den voldsomt eksponerede sex, jeg møder overalt i dagligdagen.

I 1970erne da jeg var ung :) --- var der også mange piger som konstant havde ondt i maven, og det i 2-3 uger i træk eller mere. Derfor havde de ikke gymnastik - jeg kan også huske, at lærerne på min gamle skole ofte klagede over at teenagepiger ikke var til at drive i bad efter gymnastik.

Puritanisme har det intet at gøre med - alt har det gøre med ungdommen og dens skam over sin egen naturlige krop. I 1970erne blev skammen over kroppen lidt mindre end den f.eks. havde været i 1950erne....

Troels H. Poulsen

Det er åbenbart forbudt at kritisere Informations forkerte sprogbrug, selv hvis det gøres sobert og med henvisninger til anerkendte kilder som "Den Danske Ordbog". Men sprogfornemmelse og basisviden hos journalister nærmer sig i dette land efterhånden 7. klasses niveau, og avisernes artikler ligner snart noget, man kunne forvente at se i et skoleblad, for slet ikke at tale om den groteske afart af det danske sprog, man finder i ritzaus telegrammer.

Inger Sundsvald

Jeg husker det ikke som skam i 50'erne, men som generthed. Nogle piger bevægede sig mere frit end andre, og når de kunne, så kunne vi andre jo også. Men der var ikke så stor fokus på den nøgne krop, og derfor var det heller ikke så mærkeligt som nogen forestiller sig nu. Slippe for gymnastik villa alle dog gerne, med mindre der skulle spilles bold.

Lone Christensen

Jeg oplever blandt mine udlandske venner, at dansk fri sind handler mere om blot at være nøgen.
Det handler også om vores naturlige forhold til sex, at vi feks. taler om det i teenage film og det at vi var de første i verden der viede homosexuelle.

Alexander Carolinus

Det er ikke et problem at unge piger er generte og passer på deres krop - det er et sundhedstegn.
Det er et problem at begreber som moral, ærbarhed, sømmelighed nærmest er forsvundet ud af vores vokabular.

Efter næsten et årtis opereren i og med Asien og asiater, kan jeg kun sige, at Danmark er, og har altid været, super-tabubelagt, sexuelt såvel som på en million andre måder.

Frigørelsen af pornografien har intet med frising at gøre. Vi kan lave nok så megen lovgivning, men hvis folkets psykologi ikke er frisindelig (hedder det sådan?), hjælper det ikke. Danskerne er ultra bornerte og konforme mennesker. Læg mærke til, at vi alle tænker og taler helt ens. Man skal være sådan og sådan, og kun sådan.

Ingen frihed her. Intet frisind. Flipperne prøvede en lille smule, men sammenlignet med asiaternes sexuelle frisind, kan selv flipperne gå hjem og lægge sig.

Morten Kjeldgaard

Frisind eller ej, det er problematisk og ulækkert at flere og flere hverken vasker sig før (eller efter) de går i offentlige svømmebade. Hvis det går højt står drengene og smører lidt sæbe uden på deres badebukser. Og virkeligt ulækkert at få viklet fingrene ind i andres lange hår når man svømmer. Bvadr.

Hvorfor skal man overhovedet kunne vælge ikke at gå i bad efter fysisk udfoldelse ??

Det står ikke til diskussion, når man har spillet fodbold eksempelvis i de fleste nogenlunde seriøse klubber. Det er en kende for ulækkert, hvis man efter at have svedt som et svin ikke bader, og den frivole (har ikke en kæft med frisind at gøre) tone i badet i et omklædningsrum er ikke at kimse af :o)

Bah!

Hvis i vil se ægte frisind så tag til sub-sahara afrika. Gå 2 km udenfor en given bygrænse og se hvordan kvinder og mænd går rundt næsten uden en trævl på kroppen. Men det er ikke bare i nøgenheden de har frisind, de er også fri for den vestlige sexual forskrækkelse. Børn lærer at danse sexet fra de er helt små, og der bolles til højre og venstre fra den alder hvor naturen siger de er klar til det. De fleste kvinder har overhovedet ikke noget problem med at prostituere sig engang imellem, f.eks. hvis de kan få en gave ud af det.
De er promiskuøse, nøgenhed rører dem ikke og de er ikke mindoktrineret med vestlige mediers, og vestligs kulturs, krops-idealer.
Det er ægte FRIsind, de er fri for de store religioners sexual- og nøgenheds-forskrækkelse og fri for medierne.

Brian Pietersen

Lars

jeg har aldrig været i Afrika....
men, det er de færreste mennesker jeg kender som ønsker at se en de holder af har sex med en anden...

De Afrikanere jeg kender som bor her i landet har det mærkværdigvis på samme måde.

hvis folk er fattige nok, kan du få dem til hva som helst... er det mon derfor mange danskere tager til fattige lande på ferier??... og det kalder man så frisind ??

Hvad har frisind med blufærdighed at gøre?
Begge emner er stærkt knyttet til den enkelte person og bliver først klamt når det skal bredes ud og gøres til fællesnorm og eje.
Det fulde såkaldte frisind og statsstyret fjernelse af blufærdighed, i stil med f.eks de tidligere kommunistiske staters fjernelse af religionen, kunne jo give sig udslag i tvungen fællesbad imellem drenge og piger i skolen!! begynder, der så at å en prås op for at der er visse medfødte og livsvedtagne normer vi værner om og tak for det.
En påklædt verden i fællesskab og afklædt med de nærmeste er ikke blufærdighed, men en livsbetinget skønhed.

Villy Dalsgaard

Jeg har svært ved at se at frisind bør reduceres til fællesbade, bare patter og fri sex. Det er dog en fattig indstilling til livet og til det ægte frisind. Nogle steder er der for lavt til loftet, simpelthen.

Robert Ørsted-Jensen

Det nylige eksempel med mordet på den 23 årige lægestuderende i Indien - som trods alle påstande næppe kan beskrives som voldtægt -
synes at indikere at ærbarhedsdyrkende samfund ikke just er at foretrække for vores frisind og da slet ikke npår det gælder kvinders rettigheder (De højreorienterede feminister er dem der går ind for straffeloven, Inger, de kan ikke med rimelighed beskrives som højreorienterede)

Det forlyder fra lægerne i Singapore at brug af en jernstang - altså ikke kønsorganer - havde revet store dele af de indre organer i tarm og maveregionen op , hvorefter samme stang var anvendt til at tæve den unge kvinde blandt andet i hovedet hvorefter hun kastedes ud fra den stadig kørende bus.

Det her ligner et hævngerrigt torturmord snarere end noget der med rimelighed kan betegnes som voldtægt. Hvis ikke sådan noget for ens blod til at fryse til is og kvalmen til at stige i takt med vreden - så er der næppe ikke ret meget der gør det.

Men pointen er vel her - at her har vi at gøre med et - omend ekstremt måske - eksempel på almene fænomener hvad angår behandling af kvinder i et samfund som i den grad er ærbarhedsdyrkende.

Men netop dette eksempel

Robert Ørsted-Jensen

Historien synes at dokumentere at jo mere ærbarhed er i højsæde i et land - jo mere grotesk og voldelig bliver netop kvindeundertrykkelsen

Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden synes snarere at være at kvindeundertrykkelsen stiger ligefrem proportionalt med ærbarhedens fremhævelse som dyden over alle dyder.

Jeg tøt godt lægge hovedet til den påstand at når disse 6 mænd skal forsvare sig i rettn - så vil de anvende ordet luder og skøge om denne kvinde og pege på hendes påkædning og hendes udtalelsese som de animerende elementer

Robert Ørsted-Jensen

Typisk anses 'beskyldningen' 'luder' - i samfund hvor ærbarheden er en dyd - i sådanne samfunds mænds øjne tilstrækkeligt til at overgreb mod samme kvinde anses for legalt

Det er for mig ret enkelt

- fundamentalt set er enhver form for tvang og straf højreorienteret og reaktionært hvis den sigter mod at begrænse individets udfoldelse eller tvinge individete på områder hvor deres aktivitet eller mangel på samme ikke er til skade for andre eller begrænser andres frie udfoldelse.

- beskyttelse af den enkeltes frie udfoldelse er derimod progressivt og venstreorienteret.

Men enhver form for tvang - også tvang til påstået 'frisind' - er for mig lige så meget et overgreb som tvang til påstået 'ærbarhed'. Tvang kan aldrig være lig med beskyttelse af den enkeltes frie udfoldelse.

I fem aar for laenge siden gik jeg paa en skole, hvor vi ikke havde bademuligheder efter gymnastiktimen.

Det var noget vaerre griseri ... det er det vel ogsaa idag. Ikke at tage bad, mener jeg.

Troels H. Poulsen

Flere rundspørger og undersøgelser problematiserer det forhold, at nutidens unge angiveligt har en fordomsfuld indstilling til dyresex. Vi laver en fortælling om Danmark som cutting edge frigjort mht. dyresex, men det er bare lang tid siden at Ornepigen Bodil repræsenterede Danmark i det store udland.
Den danske frisindskultur er begyndt at hvile på laurbærerne. Vi er naive, hvis vi tror, at frisind er et naturligt forekommende grundstof. Det skal tværtimod opfindes forfra hele tiden. Forskerne er alarmeret over den store procentdel af gymnasielever, som ligefrem betegner dyresex som "ulækkert" og endda "klamt". Danmark mangler simpelthen en ny Bodil Joenson, som kan bære frisindets fane videre til næste generation, så Danmark igen bliver genstand for udlandets beundring og misundelse.

Man kan konkludere at der en del voksne i uddannelses og det intellektuelle miljø, som interesserer sig meget for fremmede børns (tvungne) nøgenhed. Det kan altså godt misforståes.

@Peter Nielsen må have besøgt et meget andet Asien end jeg har, hvor der end ikke er antydningen af bare bryster i bybilledet eller hvor ethvert omklædningsrum har afskærmede båse til bad. I Asien har de mindre porno, mindre fællesbad, færre nøgne bryster på stranden, tilgengæld har de sex med hinanden uden kønsdebatter om han/hun/hen og det ses i befolkningstallet.

Annika Tiin Nielsen

Hvis frisind er lig med tvangsbadning efter idræt, så er jeg helt enig i artiklens pointe, at frisind er en lige så moralsk stivnet konvention som puritanismen.

Men frisind kan da defineres på mange andre måder:

Prøv at besøge en badeanstalt med hhv. kvinde- og herreafdeling en sommerdag. I den kvindeafdeling, jeg kommer i, er der kvinder, kvinder med bortopererede bryster, kvinder med piercinger, homoseksuelle og heteroseksuelle kvinder, glatbarberede og fuldt behårede. Der er ingen, der løfter et øje, hvis du kommer med en eller benprotese. Der er en fred og en ro i forhold til kroppen som TEGN, som jeg kunne unde alle, både kvinder og mænd, at opleve.

(De eneste, der måske kan have det svært i denne sammenhæng er vel transerne, men jeg kan ikke forestille mig, at de ikke ville være velkomne i den afdeling, de helst vil være i - ellers håber jeg, at der kommer en åben politik omkring det).

Det er frisind for mig. Fred og ro for snak om den ene eller den anden type køn eller seksualitet.

Prøv at sende de to piger fra artiklen i sådan en anstalt en varm sommerdag og se dem komme rolige tilbage: Du er helt som du skal være!

Annika Tiin Nielsen

Hvis frisind er lig med tvangsbadning efter idræt, så er jeg helt enig i artiklens pointe, at frisind er en lige så moralsk stivnet konvention som puritanismen.

Men frisind kan da defineres på mange andre måder:

Prøv at besøge en badeanstalt med hhv. kvinde- og herreafdeling en sommerdag. I den kvindeafdeling, jeg kommer i, er der kvinder, kvinder med bortopererede bryster, kvinder med piercinger, homoseksuelle og heteroseksuelle kvinder, glatbarberede og fuldt behårede. Der er ingen, der løfter et øje, hvis du kommer med en eller benprotese. Der er en fred og en ro i forhold til kroppen som TEGN, som jeg kunne unde alle, både kvinder og mænd, at opleve.

(De eneste, der måske kan have det svært i denne sammenhæng er vel transerne, men jeg kan ikke forestille mig, at de ikke ville være velkomne i den afdeling, de helst vil være i - ellers håber jeg, at der kommer en åben politik omkring det).

Det er frisind for mig. Fred og ro for snak om den ene eller den anden type køn eller seksualitet.

Prøv at sende de to piger fra artiklen i sådan en anstalt en varm sommerdag og se dem komme rolige tilbage: Du er helt som du skal være!

Robert Ørsted-Jensen

Frisind er naturligvis ikke frisind hvis det er skemalagt og obligatorisk. Det virker på mig som bare endnu en af disse post-moderne fænomener. Tendensen til at bekrive frisind og frihed som tvang synes i tioltagende grad at antage nærmest orwelsk karakter. Helt i overenstemmelse med Orwels totalitære 1984 helvede hvor krig er fred og had er kærlighed hører vi bl.a. islamistiske kredse forfægte ikke bare ideen om at frisind og frihed som værende tvang – men også påstande om at teokratisk diktatur er lig med frihed og demokrati.

Men virkelighedens frisind relaterer sig fundamentalt til begrebet frihed - og frihed er fundamentalt ikke noget man tvinger ned over hovedet eller med tvang stopper ned i halsen på sine mennesker. Frihed under tvang er ikke frihed - og så er det ligegyldigt hvad det selv siger det er. Det er omvendt noget man tilskynder sine medmennesker al tage til sig. Tvang er uforeneligt med frihed, og virkeligheden er vel også snarere at nogen føler eller har føldt sig under gruppepres hvergang de oplever at andre demonstrere deres frisind.

Men det måm man sgu leve med. Det kan sgu ikke være rigtigt at vi skal skrue ned for friheden bage fordi nogen synes at frihed er en personlig belastning for dem.

Blufærdighed - omvendt – er fandeme IKKE nogen dyd. Det er snarere, som i tilfældet med de to piger her, udtryk for den personlige usikkerhed og den manglende balance hvad angår accept af egen krop som, så mange teenagere skal igennem og som de fleste af os ikke bare kom igennem men fandt veje til at overvinde.

Blufærdigfhed er så sandelig ikke den dyd det gøres til – ikke mindst af de ny-hellige i disse år. Hvis børn og voksne siger nej skal og bør det naturligvis respekteres. Men nej-sigerne skal omvendt ikke have lov til at påtvinge os andre deres fantasier og ofte usunde syn på egen krop.

Vi ved hvad der sker når hele samfund gør en dyd af blufærdighed og sexuel afholdenhed. Det før3ste skridt er kvindeundertrykkelse. Man behøver bare se på Indien, Pakistan, Afghanistan, og mange muslimske lande hvor krop og sexualitet, især kvinders sexualitet (det er altid kvinders sexualitet der rammes først) anses for urent og noget der skal holdes i arve. I Indien, som vi har set, betyder det mindste tegn at en kvinde ikke vil leve op til denne ’dyd’ at hun uden videre erklæres for en skøge, hvorefter enhver mand ser det som hans ret til at bruge hende som han lyster. ’Hun har selv bedt om det’ som sagde man også i Danmark førhen, og disse ord kan man somme tiuder stadig høre blandt de fremmede der kommer hertil medbringegnde deres religiøse snæversyn i kufferten.

Hvor sexualitet gøres til tabu og noget nedværdigende og blufærdighed ophæves til dyd – vil foragt for især kvinders seksualitet være voksende og voldlægt tiltagende.

Robert Ørsted-Jensen

Feminismen har ligesom venstrebevægelserne altid haft to sider – den ene autoritære og den antiautoritære.

Det sidste er især eksempålificeret kærnen i forskellen på feminister i dag dem under oprøret i tresserne helt på samme måde som den forgudelse af statslig tvang man så i de stalinistisk orienterede politiske bevægelser som netop i løbet af 1970erne gjorde deres til at aflive undgdomsoprøret og tressernes antiautoritære ideer og visioner.

De antiautoritære feminister er dem der fastholder de antiautoritære ideer som var kærnen både i tressernes ungdomsoprør og kærneelement gemt i folderne i det oprindelige nittinde århundredes venstrefløjsideer om et bedre og friere samfund. Som Marx formulerede det – ’den enkeltes frihed er forudsætningern for alles frihed.

At være antiautoritær betyder at man siger nej til anvendelse af statslig (og i yderste konsekvens totalitær) magtanvendelse. At være autoritær er at gå ind for tvang og statsmagt. Vælg selv – hvad du mener er progressivt og venstreorienteret og hvad du mener er reaktionært og højreorienteret.

Steffen Gliese

Frisind giver bedst mening retrospektivt - idræt var engang en frihed, fordi det frisatte den trælbundne krop fra det hårde arbejdsliv.

morten hansen

70'er-frisindet var postuleret selvværd og selvfedme.
Postulatet dengang var, at man frigjorde sit sind. Sandheden er nok nærmere, at man opdyrkede barnagtig grænseoveskridelse. I sin tvungne respektløshed mistede man selvrespekten.

Nutidens unge mangler ofte selvværd. Ikke så sært med den uhæmmede og misbrugeriske reklameindustri. Men de er mere ærlige end man var i 70'erne. De siger, hvad de rent faktisk føler og ikke hvad deres, at deres politisk korrekte lærere mener, de skal sige. Det gjorde man en del i 70'erne, hvor ordet frisind blev lanceret.

Dette postulerede danske frisind er hult. Og at man er begyndt at kalde det for ny-puritanisme ikke at hylde porno i offentlige rum er et eksempel på, at det forlorne frisind fra 70'erne desværre er overlevet.

At i diskuterer emnet på den måde og med den terminologi viser blot, at I alle er uhjælpeligt bagud. I diskuterer, hvad der var interessant at fokusere på for fyrre år siden, som om det var vigtigt i dag. De unge er ligeglade med jjeres forældede meninger. Det er pinligt at være vidne til.

Hvis I vil have en idé om, hvad der foregår, så tjek:
http://boards.4chan.org/b/1

Velkommen til det 21. århundrede.

Gud fri mig vel. Noget tyder på at Nøgen Alliance må i sving til sommer og arrangere nogle offentlige demoer/forsamlinger/sammenkomster med naturlige nøgne mennesker, så vi kan få aflivet dette puritanske vanvid.

Jeg er klar. Spørgsmålet er om resten af logen er klar til at gå foran og indvi resten af befolkningen i vores tilbøjeligheder og få flere rekrutter med under vingerne? Det må vi se.

Morten Hansen
Jeg er født i 1944, og sidst i 60erne og først i 70erne var det en befrielse, at sex ikke var noget fyfy, som man ikke talte om.
Al den snak om selvfedme, kommer fra jer, der ikke husker hvor forløjet samfundet var.
Tag en ven som jeg havde, han gik på Skårup lærersemenarium, han havde en forlovet, da hun blev gravid (de gik begge på semenariet) fik de valget mellem at gifte sig før fødslen, eller blive smidt ud af skolen.
Det gjorde intet at man bollede bare, at det ikke blev opdaget. Man kunne ikke risikere, at et par så umoralske blev lærere, men når de giftede sig før fødslen, var moralen i orden.
De der har ødelagt det danske frisind, der desværre fik lov at blomstre så kort, var alle indvandrene der betragtede de danske personer af hunkøn som "ludere", et ord der ikke kan gøre mig forarget, for næsten alle er tvunget til at gøre ting i vort arbejde, som vi ikke bryder os om.
Så er det ligemeget om vi gør det med vore kønsorganer, eller vi evt. er tvunget til at fyre en mand p.gr.a. arbejdsmangel.
Det er også noget vi gør for penge, selvom det er os inderligt imod.
Den frigørelse jeg var vidne til i min ungdom, var dejlig renset for religion, og det er også den indoktrinerede religion, islam, indre mission, jehovas vidner, der ikke kan tåle, at mennesker har et naturligt forhold til nøgenhed og sex.

Morten Hansen
Jeg er født i 1944, og sidst i 60erne og først i 70erne var det en befrielse, at sex ikke var noget fyfy, som man ikke talte om.
Al den snak om selvfedme, kommer fra jer, der ikke husker hvor forløjet samfundet var.
Tag en ven som jeg havde, han gik på Skårup lærersemenarium, han havde en forlovet, da hun blev gravid (de gik begge på semenariet) fik de valget mellem at gifte sig før fødslen, eller blive smidt ud af skolen.
Det gjorde intet at man bollede bare, at det ikke blev opdaget. Man kunne ikke risikere, at et par så umoralske blev lærere, men når de giftede sig før fødslen, var moralen i orden.
De der har ødelagt det danske frisind, der desværre fik lov at blomstre så kort, var alle indvandrene der betragtede de danske personer af hunkøn som "ludere", et ord der ikke kan gøre mig forarget, for næsten alle er tvunget til at gøre ting i vort arbejde, som vi ikke bryder os om.
Så er det ligemeget om vi gør det med vore kønsorganer, eller vi evt. er tvunget til at fyre en mand p.gr.a. arbejdsmangel.
Det er også noget vi gør for penge, selvom det er os inderligt imod.
Den frigørelse jeg var vidne til i min ungdom, var dejlig renset for religion, og det er også den indoktrinerede religion, islam, indre mission, jehovas vidner, der ikke kan tåle, at mennesker har et naturligt forhold til nøgenhed og sex.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg kan godt følge dig langt hen Bøje, blot er jeg ikke begejstret for den der med blame et all on indvandrerne. Der røg min anbefaling.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt at det var de der fåprocent indvandrere der gjorde det,. De er alt for få til at det kan gøre det alene. Det var en kombination af en ændring i tidsånden, men hvis du endelig vil sige noget her, så bærer den autoritære (i modsætning til den anti-autoritære) feminisme en stor del af ansvaret. Med deres 'vi kvinder' generaliseringer og hede ønsker om at anvende statsmagten - til at begrænse valgfrihed osv. Deres politi og straffelovs feminisme. De bærer bestemt en meget stor del af ansvaret for denne tilbagerulning af det kulturradikale frisind og det er netop deres kampagne som afspejles af forfatteren til artiklen her.

Robert O Jensen
Også jeg kan følge dig et stykke, for det var naturligvis en fejl af mig, ikke at inddrage alle "hattedamerne", det kalder jeg alle disse forløjede damer i regeringen eller indre mission, som med det ene eller det andet påskud, ønsker at forbyde prostitution. Jeg ved ikke om de er bange for at deres mænd keder sig så meget i sengen hos dem, med slukket lys og nedrullede gardiner, at disse mænd måske kunne finde på at more sig andetsteds. Hattedamer var de vehavende engelske kvinder ved århundredeskiftet (1800 - 1900), der ikke havde andet at gøre, de havde tjenestefolk til alle gøremål også påklædning, end prøve at "frelse verden",mest i de dårligst stillede klasser, som de havde mindst mulighed for at forstå.
Lad os da sige at frisindets forfald var en kombination af disse ting.
Jeg selv boede uden for Danmark fra 1973 til 2005..